|
Post by Aaron Hiskon on Jan 1, 2012 22:17:17 GMT
ja mennesker holdte sig til synet og hørelsen. men desværre havde hans evner ingen effekt da han stod mod skolens bæst. den lugtede. den brugte lugte sansen. han så på hende og sukkede stillede. "den kan nogen gange snyde. men ikke altid er det godt. det hjælp mig ikke da jeg stod mod skolens uhygge. mod Skolens bæst.... da jeg stod mod Nigels halv ulv stadie." det var tydeligt at han bebrejede sig selv for at Nigel ikke kunne styre det. at han ikke kunne få nigel til at ha kontrol. Aarons kontrol havde han trænet på gaden på folk. han havde øvet sig altid siden han fik det. men måske ikke at Rebecca selv vidste hvordan det ikke var at ha kontrol.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 1, 2012 22:26:17 GMT
Rebecca kunne tydeligt mærke på Aaron at han føler at det er hans skyld, at en elev ikke kan styre sin evne.. hun tøvede lidt, men tog forsigtigt hans ene hånd i hendes.. ”hør.. det er tydeligt du prøvede at hjælpe ham.. og jeg er sikker på han ved at du prøver.. nogle evner er bare svære end andre.. eller.. måske ikke svære, men svær på en anden måde.. Aaron.. jeg han ikke just kendt dig længe.. men jeg er ikke et sekundet i tvivl om at du prøver.. og jeg vil meget gerne hjælpe så meget jeg kan..” sagde hun ganske stille og prøvede at se ham i øjnene.. ”jeg ville ønske jeg havde haft en som dig ved min side, da jeg fandt min evne..” hviskede hun stille og nussede forsigtigt hans hånd.. ”du er ikke alene omkring alle disse elever, vi skal være sammen om det..”
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 1, 2012 22:29:51 GMT
han sad roligt og mærkede hendes hånd i hans. han så på hende og lagde hovedet lidt på skrå hov. han havde slet ikke hørt hendes evne. "men hvad er din evne." han havde dårlig samvittighed over Nigels bæst. men også over at få en anden elev til at bruge sin evne mod Nigel. Aaron vidste vis han ikke havde været der på det tidspunkt havde den pige nok ikke levet og han var kun glad for at ha læst om hendes evne for at vide hvad hun kunne og hvad han skulle bede hende om.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 1, 2012 22:38:55 GMT
Rebecca smilede blidt til ham og så ham i øjnene, hun viste godt at hun ikke vil kunne fjerne hans følelse af skyld som dug fra solen, men hun kunne prøve at hjælpe ham til at forstå, at det ikke var hans skyld.. ”min evne bliver kaldt Spiritual manipulation, fordi jeg manipulere min krop, om til et åndelignende stadie.. jeg ved ikke om du hørte om ’the spirit bride’.. ånden i den lange hvide kjole.. tja.. tada?” sagde hun med et lille smil.. det var år siden at hun var blevet set, det var da hun havde svært ved at styre sin evne, men der var nogen der så gerne ville ha’ opmærksomheden, og der gik mange ’historier’ om hvorfor at denne unge døde brud gik igen.. hun så stille ned og smilede skævt.. ”jeg opdagede det ved at jeg pludselig lå i mine forældres kælder.. på min fars poolbord.. og... tja.. mit værelse var på anden sal og der var altid låst til det værelse fordi han havde sine jagt våben der inde..” sagde hun ganske stille..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 1, 2012 22:49:14 GMT
Aaron lyttede til hende og da hun fortalte hvad folk kaldte hende så han undrene på hende. så folk så hende som død. så hun var de rygter han kun havde hørt elever og unge tale om. han så på hende og lagde en hånd på hendes ene skuldre og så ind i hendes øjne. "så er du godt nok blevet berømt må jeg sige" han sagde det for at opmuntre hendes evne selv om han ikke smilte som han måske skulle ha gjort. han så roligt på hendes. det måtte være en god evne at ha til tider. lige som hans. selv om hans evne ikke var særlig god når han brugte det til at straffe elever. til at skræmme elever. Aaron så roligt på hende. hun var alsår et spørgelse vis man kunne sige det enkelt. han så roligt på hende og måtte indrømme at hun så var det smukkeste spørgelse han havde set.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 1, 2012 23:02:15 GMT
Hun så stille op på ham og smilede stille.. ”tro mig, det var et uheld at jeg blev set, jeg kunne ikke styre min evne.. så jeg prøvede at komme hjem og det var hurtigst omkring kirken..” sagde hun roligt og trak en lille smugle på skuldrene.. ”det går flere historier om hvad der er sket med mig, at jeg blev dræt af min gom, at jeg stak ulykkelig af og døde i en ulykke fordi gommen var mig utro og jeg så det.. men det sjove er.. at i alle historierne har jeg forskellige sko på og… jeg har ingen sko på.. faktisk har jeg ingen føder..” sagde hun og kan ikke lade vær med et grine lidt og rystede på hovedet af sig selv.. ”det irriterende er bare.. jeg kan ikke holde om noget, sidde på noget.. det eneste jeg kan er at gå igennem ting og få ting til at flyve afsted..” sagde hun roligt og så på ham.. ”der tror jeg at din evne er langt bedre end min.. jeg.. tja.. virker bare som en illusion i mig selv.. og jeg er så bleg.. jeg har altid puder i ansigtet og på halsen, jeg liner virkelig en anorektikere så bleg jeg er..” sagde hun stille.. okay, det var ikke så slemt som hun gjorde det til, men hun var faktisk lidt for bleg og mange troede derfor at hun var syg eller ikke havde spist længe.. [/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 1, 2012 23:08:22 GMT
han så roligt på hende. ville hun hellere ha set alt muligt som ikke var der og høre alt muligt som ikke var der. han skulle lærer at styre sine evner hurtigt ellers havde han da bare troet at han var sindsyg. han så på hende og så op på loftet. "jeg synes ikke det lyder slemt. mere... befriende. min evne skal jeg holde lukket konstant. jeg bliver altid nød til at sørger for at holde den lukket selv når jeg plejer at slippe dem fra. mine illiotioner er tit mere end hvad folk ved af. de er nogen gange en hjælp men også farlige for de afslører nogen gange mere end hvad godt er" han tænkte mest i denne sætning på hans piano illotion. en ting ingen ud over nigel havde hørt om. hemmeligheden bag hans halskæde. hemmeligheden om hvorfor en mand som Aaron havde en feminin halskæde.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 2, 2012 17:08:37 GMT
Rebecca så stille på ham, man da han begynde at kalde det befriende og tale som om at hans evner er langt svære, så hun ned.. ”du har ret.. at ikke kunne styre sin evne, at lave ned under jorden og ikke vide hvornår man bliver sig selv, så man kan ende med at blive begravet levende, hvor ingen vil vide hvor de skal lede efter en er meget befriende..” sagde hun stille med et lille suk.. ”det var hyggeligt at snakke med dig Aaron.. jeg bør nok få pakket færdig ud..” sagde hun stille, slap hans hånd og rejste sig stille.. hun trækkede stille sin egen elastik ud af sig hår som faldt ned omkring hendes skuldre.. hun lod stille en hånd glide igennem sig hår som hun stille gik mod døren.. da hun kom hen til døren så hun stille tilbage.. ”vi må finde en dag at spille sammen.. jeg ville elske at kunne spille med så meget passion som du..” sagde hun ganske stille.. enlig havde hun fået pakket færdigt ud, men det var faktisk noget hun havde kæmpet med i flere år, heldigvis havde hendes far også været mutant, som kunne levitter ting, så de havde nogle bestemte kameraer som startede en alarm inde hos hendes forældre, så hendes far kunne nå at stoppe det, når hun sov og ikke selv indså det.. for når hun var vågen kunne hun selv skrige på hjælp.. [/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 2, 2012 17:18:42 GMT
han så roligt på hende. han mente det jo ikke på den måde. han så roligt på hende og nikkede. "ja vi ses. jeg vil vente på at du vil spille"sagde han roligt og rejste sig. han mærkede godt smerterne i sin ryg men lod blot som ingen ting. han havde ment at svæve var befriende. men at høre og se syner. det var nogle gange ret skræmmende. han stod lidt vil pianoet og huskede lidt hvad hans lærer havde lært ham. han så mod rebecca og håbede de snart sås igen
//out.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 2, 2012 17:30:39 GMT
Rebecca havde stille stået og ser lidt på ham, men da hans blik vendte tilbage mod hende, vendte hun sit væk og gik ud af døren.. hun fandt han stadig utrolig venlig og tiltrækkende.. men hun havde forstået hans ord på den anden måde og var derfor blevet let støt.. hun gik roligt ned af gangen.. hun viste ikke hvad hun skulle gøre nu, dog overvejede hun at gå op på sit værelse og tage et bad.. hun forsvandt stille på trappen..
//Out
[/size]
|
|