|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 29, 2011 0:25:55 GMT
Hun kunne ikke lade vær med at smile, hans hår var utroligt, der var efter hendes egen mening ikke mange mænd som kunne bære rødt hår, men det gjorde han da i stor stil.. han var så.. lækker.. hun skubbede hurtigt tanken væk fra sig, det var kun hendes første dag og så havde hun allerede sådan nogle tanker om en anden lære, hun har da aldrig været så dum før, hvad den slags angik!? Hun så stille ned da hendes øjne havde mødtes med hans og smilede blot stille.. hun så tilbage på tangenterne og lagde stille elastikken der på.. ”undskyld..” kom det ganske stille fra hende som hun samler sine hænder i sit skød.. ”du spiller vidunderligt.. og din sjæl er virkelig med i hver tone.. det er meget længe siden jeg har hørt nogen stille med så meget passion..” sagde hun ganske stille, men havde godt kunne se på ham, at han fandt det underligt at hun tog hans elastik ud, eller sådan virkede det på hende..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 29, 2011 0:36:49 GMT
Aaron så på hende og kunne se at hun hurtigt så væk. han tog roligt eletiken om sin hånd og vendte sig mod hende og så roligt på hende. han virkede på en måde men var på en anden måde inden i. han så på hende og lagde en hånd på hendes hænder. "du skal ikke undskylde. det er helt okey... og tak" man kunne spore et smil i hans øjne men det vidste sig bare ikke på læberne. han havde svært ved læbernes smil. han håbede hun havde det også. han fattede heller ikke selv at han synes hun var tiltrækkende og smuk og intrassant. han havde aldrig haft sådan nogen følelser fordi alt handlede om penge, sorg og arbejde i hans familie og liv.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 29, 2011 0:58:10 GMT
Hun blev noget overrasket da hun mærkede hans hænder ovenpå hendes, men det var enlig en rar følelse, så hun så ganske stille op på ham igen og så ham i øjnene.. hun kunne godt fornemme smilet i hans øjne, hvilket var rart.. hun kunne ikke lade vær med at smile.. jo, hun havde altid et lille smil på, overfor eleverne, så hun virkede venlig, dog alvorlig.. men som hun sad der kunne hun ikke andet end at smile det mere.. og det er tydeligt det ikke er et falskt smil.. ”der er intet at takke for.. der var megen passion i dit spil.. det var en ren ærefrygt at sidde og lytte til det..” svarede hun ganske stille og så så lidt ned igen.. ”hvis du.. nogensinde skulle får lyst, så.. ville det være mig en ære, hvis du ville spille sammen med mig.. jeg har to violiner og en Bratsch, som savner at blive spillet på.. jeg har bare ikke haft megen tid til dem..” sagde hun roligt og så stille op på ham.. hun vendte stille sin ene hånd, så hans håndflade mødtes med hendes ene
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 29, 2011 1:12:26 GMT
Aaron så på hende. han var glad for hun synes han havde så meget passion. hans forældre havde altid sagt han spillede falsk og manglede sjæl og hjerte med. men efter det som hans halskæde betød havde hans sjæl i musikken vokset meget mere. han så på hende og kunne faktisk godt lig hendes smil. det var så ægte. så varmt... så hjerteligt. "så længe det er vores fridage eller fritimer vi gør det i for ellers har eleverne brug for os" der var lidt humor i hans stemme og han så roligt på hende. måske dette voksede til noget som var meget større end bare venskab. men det måtte tiden vise.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 29, 2011 15:39:02 GMT
Rebecca kunne ikke lade vær med at små grine lidt over hans ord.. ”neeej da.. jeg kommer ind midt i den næste time du har, slæber dig ud og spiller musik med dig, mens ungerne starter en demonstration mod Englands regering..” kommer det meget ironisk fra hende, som hun begynder at grine lidt igen.. ”selvfølgelig bliver det efter arbejde.. jeg ønsker virkelig at være der for de unge så meget som muligt.. hvis det havde været for pengene var jeg blevet advokat som min mor.. det her er langt mere givende..” kom det ganske blidt, dog ærligt fra hende, som hun sad og så på ham.. han var.. sød.. på sin egen måde, bage den alvorlige, eller kolde om man vil.. facade.. hun så stille ned igen på deres hænder og uden at tænke så meget over det, begyndte hun at lege lidt med en af hans fingre.. ”du er nok.. en af de meste.. jeg ved ikke.. du har bare en utrolig udstråling.. meget T’ai Chi.. meget Ying Jang..” kom det ganske roligt fra hende, som hun igen så op på ham, med et smil.. [/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 29, 2011 17:04:13 GMT
Aaron så roligt på hende og grinte faktisk lidt med lukket mund. han fik det underligt. hvornår var det endelig sidst at han havde grint. han så på hende og mærkede hvordan hun legede med hans hånd. han så på hende og følte sig varm da hun sagde det med hans udstrålling. han anede slet ikke hvad han skulle gøre. Aaron så ind i hendes øjne. så hendes familie var alsår advokat. hun var alsår lidt lige som ham... men skulle han fortælle at han var fra en rig familie... nej det ville han ikke det gik mange efter "så du mener også de unge er vigtige. penge kommer og går men de unge er vores fremtid."
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 29, 2011 17:30:14 GMT
Hun kunne godt høre at der kom en latter fra ham, selv om den ikke var høj eller med åben mund, men okay, det behøvede den slags jo heller ikke være.. hun nyder at sidde sammen med ham, men indser dog at hun leget med hans hånd.. hun tøvede lidt, men stoppede og i en elegant bevægelse trak hun sine ben op og fik vendt sig, så hun ny sad med benene den samme vej som hams.. ”min far var sociolog, min mor advokat.. vi havde masser af penge da jeg var ung.. de døde.. og.. tja.. min ’onkel’ tog sig af mig og gav mig et arbejde.. jeg begyndte at arbejde med unge mennesker og det gav mig.. så megen glæde.. så ja, jeg mener også at de unge er vigtigere.. det giver langt mere at vide, at man har gjort en forskel..” kom det ganske blidt fra hende, før hun så ned på tangenterne igen og lod en finger glide over nogen af dem.. ”måske kunne du også lære mig at spille piano?” spurte hun stille og så op på ham med utrolig milde og bedende øjne..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 30, 2011 14:19:36 GMT
Aaron var helt roligt og faktisk glad. han så på hende. så hun var van til mange penge. så var han ikke helt alene om mange penge. han smilte til hende og da hun spurgte om han kunne lærer hende det smilte han lidt. "det kan jeg godt... hvor meget ved du om Piano musik?" spurgte han roligt og så på pianoet og begyndte at spille tre noder efter hinanden så det gav en lille melodi.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 30, 2011 14:38:27 GMT
Rebecca kan ikke lade vær med at smile stille og ligger blidt sine arme omkring hans ene, som hun kigger ned på de tre tangenter han spiller på.. ”ærligtalt, så kan jeg intet.. jeg havde travlt med så mange andre ting da jeg var ung, at jeg kun havde tid til et instrument..” sagde hun ganske stille og så op på ham med et smil.. Hun havde altid elsket piano musik, men hendes største kærlighed havde dog været til hende violin, derfor havde hun brugt den tid hun nu engang havde på den, i stedenfor.. ”for resten.. jeg kom lige til at tænke på.. hvad er din evne enlig?” spurte hun efter lidt, hun var kommet i tanke om at hun ingen anelse havde omkring hans evner..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 30, 2011 14:46:59 GMT
Aaron så på hende. hun var alsår smuk og sød. mon hun kunne alsår godt spille violin og han spillede piano. de kunne altid spille sammen. han så på hende og spillede bare roligt. da hun spurgte til hans evne sukkede han stille og på den måde åbnede han sin evne. pludselig hoppede en kat op på pianoet og miavede roligt. den satte sig ned og de gule øjne så på Rebecca med virkelig katte instinkt. Aaron så ikke op på katten han så på pianoet og begyndte at spille tre ektra toner med den anden hånd. Katten gik tættere på dem og var kun en arms længe væk fra Rebacce. øjnene var glødene og lydene virkede ægte.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 30, 2011 15:07:58 GMT
Rebecca ser stille på ham, normalt sukker folk jo kun hvis de ikke ønsker at snakke om ting, eller finder folk irriterende.. dog bliver hendes blik fanget af katten og fået et ret forvirret udtryk.. hvordan var der kommet en kat der ind? Det var ingen mening, der var jo praktisktalt ingen dyr på skolen.. hun fandt dens øjne utrolig smukke og rækkende forsigtigt en hånd op mod den.. ”du ved godt det ikke er pænt bare at sukke og ignorere et spørgsmål ikke? Du kunne bare sige du ikke ville snakke om det..” sagde hun stille til Aaron, hun viste jo ikke at katten var en del af hans evner.. men hun ville da ikke ignorere en så dejlig kat.. hun fandt den virkelig kær..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 30, 2011 15:13:14 GMT
så snart hun rørte katten ville hendes hånd bare gå igennem den. Aaron så på hende og smilte lidt. "du prøver at røre min evne." sagde han stille. han så på katten og den lagde sig ned på pianoet og pludselig voksede den bare og blev en stor sort pander der så på dem. den brøllede og slog med halen. Aaron så på Rebecca. han talte sjældent om hans evne. han vidste den i stedet for da den jo var meget nem at se og forstå. det var bare svære at se om den var virkelig eller ej.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 30, 2011 15:36:28 GMT
Rebecca bliver noget overrasket da hendes hånd går igennem katten, for hun brugte da ikke sin evne? Dog da der bliver talte til hende vender hun sit ansigt mod ham med et overrasket udtryk, men som hun trækker sin hånd til sig begynder hun at grine lidt.. ”og jeg som troede at det var mig der gik igennem den..” siger hun med en mild latter..
Hun så op på katten igen, som nu var en utroligt stor og smuk pander.. ”den er vidunderlig..” kom det blidt fra hende som hun lagde sit hoved lidt på skrå.. ”jeg går ud fra det er noget med illusioner?” spurte hun roligt, men kiggede stadig på panteren.. hun elskede katte dyr og det kunne også ses på hende.. hun var meget optaget af den, på en eller anden måde..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 1, 2012 14:52:06 GMT
Aaron spillede rolig den ens artede melodi. panderen så på Rebacce da hun så på den igen og et kæmpe brøl kom fra den og pludselig var den væk. Aaron stoppede roligt melodien og så på Rebecca. "jeg kan lave alle slags illosioner. hele rum. enklede steder. lyde og enda mennesker. dig kan jeg ikke nare følesansen og lugtesansen kun lyd og syn." han var helt roligt og kunne godt lig hendes latter. Aaron prøvede at ha en illosion når han spillede musik. dog havde han ikke åbnet for evnen før hun havde spurgt om hvad han kunne men kun det han ønskede kom frem ikke andet. selv om han ønskede at lukke "ham" ud. men han ville ikke gøre det.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Jan 1, 2012 22:08:06 GMT
Rebecca bliver ret overrasket over brølet, men kan ikke lade vær med at små grine lidt da den forsvinder.. hun så stille på Aaron igen og smilede stille til ham.. ”det lyder da som en god evne..” sagde hun ganske roligt og så ned på klaveret igen.. ”men det må da kunne narre mange, mange ting behøver man jo ikke lugt eller følesans til.. i forvirrende situationer er det jo faktisk synet og hørelsen som tager mest over..” kom det ganske roligt fra hende, som hun forsigtigt lagde sine fingre på de tangenter han havde spiller på i starten og prøvede at efterline den melodi han havde lavet, men trykkede forkert nogle gange og tog derfor sin hånd til sig.. ”melodien var smuk..” [/size]
|
|