|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 15:41:38 GMT
han vidste det var rigtigt nok at nogen blev jaluox vis nogen fik lidt ekstra. men han havde altid været neutral over for elever. det var arbejde. han så på hende da hun kom over foran ham og nikkede til det hun sagde da hun tog hans jakke og lagde den og ham smilte han lidt men det blev koldt igen. han vidste ikke følelser. "det vil jeg med glæde. det er jo ikke kun Elever som skal hjælpes" sagde han roligt og så på hende med venlige øjne men stadig med kold atitude. han rakte sin arm til hende som en rigtig gentle mand og tænkte lidt over hvad hendes evne mon var. det ville han spørger om senere.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 17:17:01 GMT
Rebecca så godt hans smil og måtte indrømme over for sig selv at han var utrolig køn at se på, men dette gjorde hende enlig bare meget sikker på at han enten havde en eller anden form for partner, eller.. ja, måske endda en mandelig partner.. dog smed hun hurtigt tanken væk da han rakkede hende sin arm.. hun lagde stille sin ene arm omkring hans og smilede venligt.. ”mange tak sir.. ehm.. Aaron.. det er yderst venligt af dig..” kommer det ganske blidt fra hende.. ”nårh, men hvor længe har du været her på skolen?” spurte hun ganske roligt.. hun fandt det rart at der var en, som ville hjælpe hende ordenligt tilrette..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 18:23:37 GMT
Aaron havde ingen partner. han havde så meget arbejdet at han sjældent talte med de andre lærere. han tog eleverne meget alvorligt da han vidste hvordan det var at være ung og ikke ane hvad man skulle gøre. han så på hende da hun tog hendes hånd og fulgte hende roligt ud. han så rundt. "hmm det må til at være.. 1... 1½ år vis jeg ikke regner galt." han så på hende og imens de gik fortalte han hvad hvert lokale var. hvad der var af timer og alt sådan noget.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 20:17:15 GMT
Hun smilede blot ganske stille og lyttede til hvad han fortalte omkring lokalerne, enlig havde hun jo fået lidt af vide af rektoren, men hun havde bestemt ikke noget imod at gå sammen med Aaron og få det genfortalt.. efter lidt tid da de være færdige med gangen gled hendes blik dog kort ud af vinduet med et lille smil.. hendes ynglings årstid, hun har altid fundet det virkelig romantisk.. dog vendte hun sit ansigt mod ham igen.. ”hvad med et musik lokale? Var det her oppe eller på 3 sal?” spurte hun ganske roligt, hun spillede jo personligt violin og kunne da godt finde på at spille engang imellem..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 20:29:37 GMT
Aaron havde gået stille og roligt og fortalt og da hun så spurgte til musik lokalet så han på hende. Aaron var jo musik vikar han spillede mange instrumenter man hans ynglings var nu engang piano. han så på hende og sagde roligt. "oppe på 3 sal... skal vi gå der op.?" Aaron havde intet mod at gå op til musiklokalet. han elskede musik. han havde altid følt sig draget af musik. men han var også opdraget i en familie hvor man fik en musik lærer og et indtrument. Aaron så roligt på Rebecca. hun var faktisk rigtig smuk. han fattede ikke at han tænkte det. han plejede jo ikke at tænke sådan.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 20:54:02 GMT
Rebecca smilede ganske roligt.. ”kun hvis du har tid Aaron.. det er bare en hobby jeg har, som afslapning ud over T’ai Chi Chuan.. musik er lige så meget kunst for mig som malerier, men jeg har aldrig undervist i musik, det ville være at lave en glæde om til pligt, eller sådan ser jeg på det..” svarede hun ganske roligt, men lagde dog også sin anden arm omkring hans, så begge hendes arme nu lå blidt omkring hans arm.. hun nød enlig denne rundvisning meget, underligt meget.. dog rystede hun tankerne væk fra sig igen.. ”hmm, af ren nysgerighed.. er der en mis. Aaron?” hun kunne ikke dy sig fra at spørge.. det kunne jo være at han var sammen med en anden lære eller havde en hustru, forlovede eller kæreste udenfor skolen..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 21:09:03 GMT
folk var forskellige. at hun så det som at gøre morskab til pligt så Aaron det som at hjælpe elever som aldrig har haft råd til musik undervisning endelig kunne få changen og at han kunne se nye musik talenter, han nikkede til hende og begyndte at gå mod musiklokalet. han gik stille og da hun spurgte om en miss Aaron så han undrene på hende. "virker jeg virkelig til at være så gammel at jeg skulle være gift... der må jeg skuffe dig Frøken Rebecca. Jeg er ikke gift. og nej før du spørg jeg har heller ingen børn." han var rolig og virkede ikke til at lyve. men hvorfor skulle han lyve. han havde ingen kone. han var ikke gift. han havde ingen børn heller ikke uden for ægteskabet og han havde heller ingen kæreste. arbejdet var vigtigt for ham. han ville hjælpe unge som ikke selv kunne finde vejen frem. men hvilken kvinde ville også ha en som ham. en så kold. en som gjorde syner og lyde bare dukkede op. nok ingen.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 21:38:55 GMT
Da Aaron spurte om han virkelig virkede så gammel og begyndte at kalde hende frøken og snakkede omkring at han ingen børn havde, kunne hun ikke lade vær med at grine, hvilket gjorde at hun hurtigt tog en hånd for munden og kiggede væk.. hun prøvede at samle sig og så forsigtigt op på ham igen, let rødmende.. ”jamen dog, er vi nu tilbage ved frøken og mr.? Tja.. Mr. Aaron.. for det første virker de ikke gammel.. og de skuffer mig langt fra.. og hvis du virkelig er gammel.. tja.. så er jeg også.. og før de begynder på noget.. så finder jeg det mag værdigt, at de gik ud fra at jeg er en frøken og ikke fru.. men okay.. du gættede rigtigt.. og nej.. ingen børn..” sagde hun med et varmt smil og en latter bag sin stemme.. men latteren var ikke hånlig, men en glad latter, som fortalte at hun faktisk nød at snakke med ham.. hun rystede stille på hovedet og begyndte at gå op af trappen med ham.. ”men når vi nu er inde omkring skuffelse.. så tror jeg mere det er de mange unge kvinder der nok kigger efter dem, som de skuffer, ved ikke at være ved deres side den næste morgen.. jeg kunne i hverfald ikke forestille mig andet..” sagde hun roligt og sendte ham et lettere drillende blik..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 22:02:17 GMT
så han kunne regne ud af de næsten var lige gamle eller også var hun bare ikke intrasseret i fyre og at få børn. men det kunne han jo ikke vide. Aaron så roligt på hende og lyttede til hende. da hun sagde at det var alle andre kvinder som måtte være skuffet var han ikke helt sikker hvad hun mente. men hvor tit så mænd også lige sig selv som lækre? Aaron så roligt på hende og det var tydeligt at han måtte tænke lidt over det da han faktisk ikke helt forstod hvad hun mente. men kvinde snak var også meget indviklet for en mand. kvinder talte tit mellem linjerne og det gjorde mænd ikke altid. han så på hende og gik stadig mod musiklokalet. han måtte lige tænke over hvad det var hun havde sagt. for hvordan skulle han lige forstå den. de kom til musik lokalet og han åbnede roligt døren for hende og sagde til det med at han havde sagt frøken til hende "jeg sagde Frøken kun fordi at jeg ingen ring så på Deres fingre da de tog imod forbindningen og jeg så ingen ring da De forbandt mig. så gik jeg bare udfra at De var en frøken" sagde han roligt og ventede til hun gik ind.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 22:19:38 GMT
Hun smiler stille, men sukker ganske stille for sig selv.. han havde taget det alt for bogstaveligt, eller også var det fordi at han faktisk ikke forstod det hun havde sagt, dog smilte hun blot venligt op til ham og ryster lidt på hovedet.. selvfølgelig havde han lagt mærke til at en 32 årig kvinde ikke havde en ring på.. det var jo nærmest ynkeligt.. hendes mor ville vende sig i hendes grav hvis hun viste det.. ”de er langt mere observant end jeg, på det plan..” svarede hun ganske roligt, hvor efter hun roligt slap hans arm og gik ind i lokalet.. det var et dejligt stort lokale, og hun var sikker på at akustikeren ville være vidunderlig der inde.. ”det er et dejligt lokale..” kom det roligt fra hende, som hun havde samlet sine hænder omme på sin ryg og så sig om.. der var mange instrumenter.. ”jeg håber at der er nogle gode musik lære..” sagde hun roligt.. hun viste jo ikke at han var vikar i musik, hun havde jo kun fået af vide at hun var hans vikar.. hun vendte sig roligt mod ham og smilede blidt.. ”mange tak for rundvisningen mr. Aaron, men de behøver ikke at vise mig mere, hvis de ikke har tid..” sagde hun roligt, for hun havde en let akavet følelse lige nu..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 22:32:13 GMT
han så på hende da hun gik ind. han gik selv ind og så rundt omkring. han elskede selv musiklokalet. "ja musik lokalet er dejligt.. og nej. jeg har intet jeg skal. jeg er sygemeldt til jeg kan noget mere med min ryg" han talte roligt og gik ind og lod hånden køre hen over pianoet. hans ynglings intrument. han så mod hende og smilte stille til hende. hun var faktisk rigtig smuk. og hun kunne lig musik. det kunne han jo også. han så roligt på hende og satte sig stille ned på bænken ved pianoet og så på hende. han tog fat i hans halskæde og holdte bare lidt fast i den. og hun tænkte rigtigt. nej han havde ikke forstået hvad hun havde sagt men han var jo også kun et menneske. man skulle være geni for at læse mellem linjerne når man talte.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 22:51:24 GMT
Hun følte sig lidt dum, han havde jo faktisk fortalt hende før at han ikke skulle noget, dog lod hun sig ikke mærke til det – ud af til.. hun så dog en lille kasse på et af bordene, i den anden ende af lokalet, iforhold til pianoet.. hun så ikke at han kiggede på hende, men gik roligt der hen og åbnede den.. ”en Primavera 100 Violin .. en ekstraordinært god violin, for begyndere.. lavet med ibenholt fittings som standard..” mumlede hun ganske stille for sig selv som hun stille tog den op, lagde den til rette og begyndte at stemme den, uden det udstyr mange bruger til det.. hun havde jo spillet violin i utrolig mange år og havde vel derfor et ’øre’ for tonerne.. hun smilede stille for sig selv, men lagde den roligt igen og vendte sig mod Aaron igen.. ”i har nogle virkelig smukke instrumenter, jeg håber de unge værtsætter dem.. de er jo ikke helt billige..” sagde hun roligt og gik hen mod ham.. ”spiller de?” spurte hun roligt, med en elegant håndbevægelse mod pianoet..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 28, 2011 23:33:38 GMT
han så på hende da hun tog violinen op. hun havde vist styr på dem. han smilte inden i og fandt hende meget underholdene. han så på hende da hun talte om indtrumenterne. han nikkede. han var enig. de var dyre og gode. da han så spurgte om han spillede vendte han sig om og lavede et hurtigt strøg over dem og begyndte så at spille lige så stille. det var tydeligt at han virkelig levede sig ind i sin musik. at han virkelig var øvet i det. dog måtte han koncentrere sig ikke fordi det var svært men fordi når han spillede piano plejede han at lade sine krafter slippe løs og det skulle bare ikke ske nu.
|
|
|
Post by Rebecca Faith Jones on Dec 28, 2011 23:53:28 GMT
Som hans fingre blev strøjet over tangenterne lod hun sig langsomt føre over til pianoet.. hendes arme lagde sig hvilene på pianoet, hendes øjne gled stille i og det var som om hun kunne fornemme musikken omkring sig, den var så utrolig levende.. smuk.. dog et sted trist, som han spillede den.. hendes øjne gled stille op igen og hendes blik lå stille på ham.. hun ved ikke hvorfor musikken rammer hende på sådan en måde, men det var som om det bare lå en historie der i.. usagt.. hun føle sig i et meget underligt stadig, som hun rettede sig op og gik omkring pianoet, om til hvor hans sad og satte sig yderst på den lille bænk, med ryggen til pianoet, men sit blik på hans ansigt.. hun følte sig så dum, som om hun altid havde set en mand før.. men der var bare noget.. underligt.. smukt over ham.. hun var ligeglad med at han kunne virke noget kold, for efter hun havde set hans smil første gang, var hun sikker på, at han bare var en af dem, som ikke behøvede at smile for at have det godt.. som musikken virkede til at slutte kunne hun ikke lade vær.. hun tog roligt sin ene hånd op til knolden hans hår sat i og med en forsigtig bevægelse fik hun vippet den første del af den af, så hans meget lange hår langsomt gled ned af hans ryg og hun til sidst dag med elastikken i hånden.. hun kunne ikke lade vær med at smile.. han var virkelig flot.. men måske var det også grundet musikken.. der lå en utrolig passion omkring hans væsen som han spillede..
[/size]
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Dec 29, 2011 0:02:34 GMT
Aaron spillede med hele sjælden. han log sig slet ikke mærket af rummet om ham. han spillede med hele sin sjæl og hjerte og da han var ved slutte mærkede han pludselig at hun tog fat i hans knold og løsnede den. han så op og som altid faldt hans pande hår ned for øjnene. han tstrøg det væk og så mod hende. det lange hår faldt ned så langt det var og den røde farve var tydelig ægte. han så på hende og smilte varmt inden i. hans mange år på gaden havde gjordt at han ikke smildte udvendigt så meget. han så på hende og så at hun havde hans eletik i hånden. han tog sin ene hånd tog skrøg alt håret bag ved så der ikke var noget på handen ansigtet eller skuldrene med kun på ryggen. han forstod ikke hvorfor hun havde gjort det. men måske det bare var en kvinde ting.
|
|