|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 11, 2012 19:10:17 GMT
Det var ikke andet end par timer siden, at Alex havde forladt sit kontor sammen med Gabriel. Kontoret hvor han havde gjort det han aldrig havde troet han skulle gøre der. men det var bare kommet ud af den blå luft lige pludselig og før de fik set sig om ja så var det overstået og de kunne intet gøre for at stoppe det. Men de havde jo begge nydt det og Alex håbede ikke det var en ting de kun skulle gøre den ene gang. Selvom næste gang måtte det godt være et andet sted. Både for Gabriel´s skyld og så det ikke blev det samme hver gang jo. Han havde handlet efter impuls og det var jo endt med at gå fint nok. Men nu havde han haft lidt tid til at få det sidste rod væk og ligge friske flasker vand og sodavand på køl så der var noget klar når Gabriel kom. Hvis han da kom. Der var jo chancer for alt muligt. Som hvis nogen af de andre elever ikke gad slippe ham. men han var sikker på han kom hvis han ville. Ja.
Han gik med svag belysning og havde haft lidt ekstra tid til at se på det nye stykke og fået lavet nogen ændringer og dermed fjernet Gabriel fra rollen som kvinde og sat ham på en lidt mere mandig rolle. Men ikke nogen rolle der deltog i noget romantisk. Ikke denne gang. Han havde vel fået lidt ejer fornemmelse for ham? heh ja og han måtte nok passe på det ikke blev alt for tydeligt for alle og enhver. Han satte sig i sin behagelige sofa og havde taget den bog han læste i for tiden med sig og en flaske iskold vand og et glas vin for hyggens skyld.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 11, 2012 19:36:00 GMT
Det havde været svært at slippe fra både sin bror og sine venner. Han havde taget sig et bad og havde sat kursen ned for at få aftensmad da hans bror havde stødt ind i ham og sammen havde de fulgtes ned til aftensmaden, de satte sig overfor hinanden og straks spottede tvillingen sugemærket han havde fået på halsen og som så småt var ved at få farve. Gabriel havde studeret mærket i spejlet og havde faktisk nydt synet af det. Han sendte blot sin tvilling et hemmelighedsfuldt blik og svarede ikke. Hans venner bemærkede det også og uanset hvor meget de forsøgte sagde han intet.
Efter maden havde han kort kastede et blik på sine lektier, for en gangs skyld havde han faktisk lavet det, Alex ville nok være stolt. Han kom dog i tanke om at han ikke havde fået manuskriptet med fra hans kontor, det måtte han lige sige til ham, og på samme tid måtte han finde ud af om denne havde fundet en anden rolle til ham. Han havde sneget sig ud af værelset omkring klokken 21 da hans venner havde fangede ham og atter forsøgte at udfritte ham og første lidt over 22 lykkedes det ham at smutte fra dem om end de bemærkede at han var væk og begyndte at lede efter ham. Han skyndte sig hen til lærernes afdeling og bankede diskret og dog spændt på døren.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 11, 2012 19:50:19 GMT
Ved lyden af banken på døren så Alex op. Han så på sit ur og enten måtte det være Gabriel eller så en der måske havde et spørgsmål om noget. Men det var lidt sent til den slags så han gættede på Gabriel. Han håbede det. Så da han åbnede døren og så den skønne elev stå der kunne han ikke lade være og smile. Både indvendig og udvendig. Han strøg ham let over kinden før han flyttede sig og lod ham komme ind så han kunne komme ind før nogen så dem sammen og så få lukket og låst døren. Af ren vane, da den nærmest altid var låst. Han vendte sig så stille om mod ham stadig med et smil på læben. "Det var lige før jeg frygtede du ikke kom." han smilede lidt skævt og lod hovedet glide til siden. En vane han havde fået og gjorde utrolig tit når han var omkring Gabriel. Når han tænkte på ham. Han lagde bare ikke selv mærke til det.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 11, 2012 20:22:39 GMT
Det føltes en evighed inden døren gik op og han skyndte sig ind da Alex flyttede sig. han kunne dog ikke lade være med at smile ved dennes ord ”De fyre er ikke til at slippe fra, tænk de begyndte endda at lede efter mig da jeg forsvandt…” svarede han med en lav stemme dog tydelig morskab i både stemme og blik. ”De ved jeg har haft fat i en eller anden men de tror det er en pige.. du lod mig ikke slippe helt uden mærker” sagde han drillende og viste sugemærket. Hans blik gled rundt, fjernsynet var end ikke tændt og der var stille, han bemærkede dog bogen og smilede ”Forstyrrede jeg?” spurgte han med et skævt smil. Han regnede ikke med at han forstyrrede, for Alex så ud til at være glad for at se ham hvilket klart var gengældt.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 12, 2012 7:37:20 GMT
Et listigt lille smil gled over læberne på Alex ved Gabriel's ord og fremvisning af mærket. "Jeg kan da give dig mange flere af dem der." grinede han kort og gik hen og lagde armene om ham og trak ham med sig ned i sofaen på skødet af sig selv. gik nærmest straks igang med at kysse hans hals og nappe i den. Og der ville uden tvivl komme et sugemærke mere eller to imorgen sådan som han gav sig i kast med at lave dem. "Men nej du forstyrrer ikke. Jeg sagde jo du måtte komme når du ville ikke?" hviskede han stille mod hans øre og nappede lidt i øreflippen. Han var allerede blevet lidt hård igen selvom han forsøgte at skjule den del. Men hans handlinger selv var jo ikke helt uskyldig. Han havde en sær lyst til Gabriel igen allerede. Han måtte være syg. Han havde smagt af den forbudte frugt og kunne nu ikke undvære den. Dog ville han jo stoppe hvis Gabriel bad om det.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 12, 2012 15:06:06 GMT
han bemærkede smilet der smøg sig over sin lærers læber, hans svar kom dog bag på Gabriel og snart lå hans arme om ham og Gabriel sad atter på skødet af ham. at sige nej til disse kys og nap som sikkert ville efterlade sig mærker var det samme som at sige nej til paradiset og derfor nød han dem blot ud over alle grænser hvor hans hænder blot blev plasseret over Alex´s bryst. Han smilede skævt idet han stoppede og lod hænderne glide rundt om hans nakke. ”Jo det gjorde du… men det blev senere end jeg havde forventede” svarede Gabriel. Gabriel bemærkede ikke at denne atter var ivrig efter hans krop, selvom den unge mand var van til at omgås det modsatte køn og være dem tæt så var det faktisk aldrig sket mere end en gang i løbet af en dag så tanken faldt ham ikke ind. ”Hvad har du så lavet?” spurgte han med interesse i stemmen.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 12, 2012 16:15:40 GMT
Et let skulder træk var alt der kom af bevægelse fra Alex af. Udover hans læber altså, da han talte. "Ikke det store. Jeg har lavet lidt ændringer i stykkets rolle fordeling og så har jeg fordrevet tiden med at læse og tage mig et glas vin." Han havde sagt det henkastet, men han var sikker på Gabriel havde bidt mærke i det med rollerne. Og han var nok ivrig om lidt efter at vide om han havde fået en ny og hvilken. Han havde jo godt set og følt hvor frustreret hans elev havde været på kontoret tidligere over Alex's valg af rolle. Denne gang håbede han, at han blev lidt mere tilfreds.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 12, 2012 17:49:31 GMT
Selvfølgelig bed Gabriel mærke i det med stykket, han var trosalt blevet ret vred over sin rolle tidligere på dagen hvilket havde medført noget helt utænkeligt på hans kontor. Der var vist alligevel kommet noget godt af hans rollefordeling. Men nu ville Gabriel gerne vide hvilke rolle han havde fået "Hvilke rolle har du så givet mig?" han behøvede endelig ikke sige særlig meget for Gabriel havde skam studeret de andre roller og alt andet end den han havde fået ville være mere end bare godt.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 12, 2012 17:53:58 GMT
Et let grin kom fra Alex som vendte sit blik mod Gabriel. Ikke et hånligt eller ondt et. Bare sådan et lille uskyldigt et for han kunne nærmest mærke og høre iveren i Gabriel's stemme og det var jo sådan set det han havde forventet også. Han kunne dog ikke rigtigt modstå ham så kær og nuttet han var og han lod let sin ene hånd glide op under hans trøje på ryggen af ham. "En mindre hovedrolle. Mandlig." han smilede som han lige tilførte det sidste ord til sit svar. Det var nok mest den del med, at han ville spille en mandlig der havde været det han fiskede efter at få opfyldt. Alex havde dog også sagt det var en mindre hovedrolle. Nærmest en birolle, da hovedrollerne jo ikke altid skulle gå til ham. Plus at der var en kærligheds scene med til den mandlige hovedrolle og det havde han ikke lyst til at se Gabriel være med i. Og så kunne han ikke bare bytte hovedrollen ud så der var et par grunde til det. Men nok mest den med kærlighedsscenen der var uønsket at se Gabriel deltage i. Han var jaloux og havde ejerfornemmelser. Det kunne Gabriel nok godt mærke ellers kom det snart.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 12, 2012 17:57:54 GMT
Gabriel gøs svagt da dennes hånd pludselig gled ind under trøjen og om til hans ryg men han sagde ellers intet til det for svaret var det eneste der betød noget. Han smilede skævt ved det første og hævede brynet ved det andet dog kun i spøg. "En mindre hovedrolle, det overlever jeg nok selvom det er en plet på min cv, må man vide hvorfor jeg ikke fik hovedrollen.. og sig ikke at det er fordi jeg ikke hele tiden skal have hovedrollen, jeg vil kende den rigtig grund" svarede han ganske roligt og dog fast for han ville gerne vide den rigtig grund og det var vel kun fair at han fik den at vide.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 12, 2012 18:25:07 GMT
Alex skulle lige til at åbne munden og sige det var fordi han ikke kunne få hovedrollen hver gang, da Gabriel bad om den rigtige grund. Han måtte vide der var andet end bare det og Alex kunne ikke lade helt være med, at smile lidt og grine en smule før han så på ham igen. "Vil du have den rigtige grund? Der er en kærligheds scene til den mandlige hovedrolle." Han sagde det stille og roligt mens han så på ham. Så nu var det sagt og så måtte han jo se reaktionen.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 12, 2012 18:39:37 GMT
Gabriel glippede med øjnene ved hans svar og skulle til at sige og hvad så da det gik op for ham hvad Alex mente. Han endte faktisk med at smile og læne sig frem mod ham ”Åh ejerfornemmelser og jalousi… det kan jeg godt lide” svarede han og kyssede ham dybt og lidenskabeligt. Han holdt kysset i noget tid for at give ham en chance for at besvare det inden han brød det og lod sit blik hvile på ham, varmt og blidt. det var sødt, og Gabriel kunne faktisk godt lide tanken.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 12, 2012 18:47:38 GMT
Et sted så var Alex urolig for, at det ville skræmme Gabriel væk eller i alle fald gøre så han ikke gad ham mere. At han fandt det belastende eller egoistisk. Men at han ligefrem kunne lide det som han sagde, ja det kom nu en del bag på ham. Men i sig selv så var det jo et svar han kunne bruge til noget og som han var godt tilfreds med. Han smilede og gengældte kysset da han lige havde fået tid til det og så på ham og nussede ham stille på ryggen med den hånd der lå der. den anden holdt stadig kun fast om hans hofte. "Det glæder mig da.." hviskede han stille og kyssede ham lidenskabeligt.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Jan 13, 2012 7:57:01 GMT
Hvorfor Gabriel intet havde imod det vidste han ikke helt selv, han kunne dog bare godt lide tanken om at Alex var jaloux var ret sød, og at vide at han faktisk ikke ønskede at andre så på Gabriel var helt nuttet. Han nød at blive nusset og gengældte kysset som hun blev skænkede hans læber. Da kysset blev brudt skubbede Gabriel sig ned fra hans skød og puttede sig i stedet ind til ham, han så kort ned på sine behandskede hænder, som altid var de skjult bag handskerne, irriterende, men sådan var det nu engang.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Jan 13, 2012 12:10:55 GMT
Hvad for tanker der løb igennem hovedet på Gabriel var ukendt for alle andre end ham selv jo. Dog så ville Alex ikke bekymre sig. Sådan som de sad tæt så ville der næppe være negative tanker i retning af ham selv. Han strøg stille Gabriel ned over ryggen, da denne istedet for satte sig tæt ved siden af ham og ikke længere på ham. Det var sådan set helt okay. Så længe han ikke flyttede sig væk så skulle Alex så sandelig ikke klage! Han ville jo blot have ham nær. På enten den ene eller anden måde. Han smilede let og lod sine fingre let flette sig ind med hans på den ene hånd og så på ham. "En skam du kom så sent.. Om mindre end en time skal du være i din seng så vi må snart sige farvel igen for i aften."
|
|