See you again

[Gabriel Elias Williams]

Gabriels blik faldt snart på T-shirten på sengen, han trak også strømper og bukser af inden han gik hen til sengen for at trække T-shirten på. Da den var på – og viste sig at være lidt for stor - krøb han i den store seng som var så meget større end hans egen og som han havde sovet i en gang før. Han lå og så op i loftet da Alex dukkede op og nu vendte han blikket mod ham. Det var endelig underligt at Gabriel lå der, det syntes han selv, ikke fordi det her virkede forkert men han havde aldrig i sit liv troede at han ville ende i en mands seng, det havde været for underlig en tanke. Nu fulgte han Alex med at nydende blik, for han havde da klart en lækker krop og flotte tatoveringer så Gabriel kunne bestemt ikke brokke sig hvad udseendet angik.

[Alex Raphael Angelus]

Det tog ikke længe for ham at komme hen til sengen. Så stort var hans værelse jo heller ikke, men han gik roligt. Han havde ikke travlt og det ville virke sært hvis han løb hen til sin seng. Mente han selv. Og så gav han jo også lige Gabriel lidt ekstra tid til, at se på hans krop. Han gik hen for at slukke lyset og gik så de sidste par meter i mørket. En skam for Gabriel vel, men ja. Han måtte jo slukke det. Han trak stille dynen væk i den side han havde set var tom før da der stadig var lys og lagde sig ned og trak dynen over sig med et let suk og strakte sig lidt før han mærkede hele sin krop blive afslappet og nærmest synke lidt sammen. Han var træt i kroppen efter en lang dag, men han var ikke så træt i sit hoved så han kunne godt holde sig vågen lidt mere hvis det var Gabriel ville snakke eller noget. Men hvis de bare skulle sove ja så var han også klar til det om kort tid.

[Gabriel Elias Williams]

Gabriel nød skam synet indtil lyset blev slukket. Det var træls for så kunne han ikke se særlig meget! Da Alex havde lagt sig ved hans side smilede han og puttede sig straks indtil ham dog uden at virke ivrig eller klæbende. Han nød varmen fra Alex´s krop og lå blot stille i mørket og nød at ligge ved siden af ham. Det var stadig underligt, men på en positiv måde.

[Alex Raphael Angelus]

Hvilke tanker Gabriel gjorde sig kunne Alex jo mere eller mindre kun gætte sig til i det lange løb. Men ja han håbede da lidt på, at det var noget positivt og godt. Han lagde stille en arm om ham, da Gabriel valgte at ligge sig ind til ham. Så blev der da lidt mere putteri i aftenens handling og det var han kun glad for. FOr ham var det en smule underligt også, da han aldrig havde troet han skulle dele sin seng med en elev. Men livet kunne overraske en på mange måder. Men han var glad for denne overraskelse. Så måtte han jo bare håbe, at det var det samme den anden vej også.

[Gabriel Elias Williams]

Ingen af dem havde forventet dette, men for Gabriels vedkommende var det ikke skidt på nogen måde. Det var underligt, anderledes, og folk ville ikke bryde sig om det men han var nu ret ligeglad. De kunne gøre hvad de ville, så længe han selv var glad og tilfreds. Dette betød dog ikke at han havde planer om at sige det, for det var jo umuligt når det drejede sig om en lærer og ikke en almindelig elev. Han droppede dog disse tanker og nød i stedet for at ligge der i mørket tæt på sin kære Alex.

[Alex Raphael Angelus]

Det var alt sammen nyt og anderledes, men ja Alex kunne ikke klage. Han havde vel på en måde lidt opnået det han havde forsøgt sig med? To gange idag allerede. Først på kontoret og så nu hvor han lå her og puttede med den dejligste elev. Han kunne bestemt ikke klage. Han smilede lidt og lå og tænkte over hvordan det føltes og nussede blidt Gabriel ned af ryggen før han stille døsede hen trods alt. Det havde været en lang dag med både travlhed og aktivitet. Så det var ikke sært han trængte til at få sovet lidt ud og han holdt bare let om Gabriel i søvne. Håbede at knægten stadig lå der når han slog sine øjne op igen.

[Gabriel Elias Williams]

Gabriel puttede sig lidt tættere indtil Alex hvor han nød at fornemme dennes varme krop så tæt på sin egen. Da han lagde den ene arm om ham og nussede hans ryg lod Gabriel sin ene hånd lægge sig over hans bryst ganske blidt hvor han nød fornemmelsen af hans vejrtrækning under sine fingre og lyden af hans hamrende hjerte. Hans vejrtrækning ændrede sig efter noget tid og blev en anelse tungere hvor det tydeligt var endt i en lettere døs, Gabriel smilede for sig selv og flyttede hovedet lidt tættere på hvor han svagt lod sine læber berøre Alex´s.

[Alex Raphael Angelus]

Det var dog ikke meget Alex nåede at opdage af kysset. Det var kun svagt i sin døs, at han overhovedet registrerede det og derfor blev det ikke gengældt særlig meget. Men han sov jo så det var han vel undskyldt for? Han ville jo uden tøven have gengældt det i vågen tilstand og det vidste Gabriel nok også godt inderst inde.

Som timerne gik så vågnede Alex atter op. Det var stadig mørkt, men gardinerne var jo også trukket for. Men et blik på hans vække ur fortalte ham det var før sol opgang endnu. Han sukkede let og strakte sig lidt før han lod armen ligge sig om ham igen og betragtede den skønne Gabriel lidt før han døsede en smule hen. Det var for tidligt at stå op endnu og han var stadig søvnig. Men han sov ikke helt så tungt denne gang.

[Gabriel Elias Williams]

At han sov var da kun dejligt, og Gabriel tog det ikke så tungt at kysset ikke blev gengældt, derimod syntes han det var hyggeligt at kunne kysse ham mens han sov. Han lå længe og blot betragtede og lyttede til hans åndedrag inden han selv efter noget tid døsede hen og faldt i en nogenlunde dyb søvn.

Alex vågnede og vendte sig svagt i sengen, hans arm blev atter lagt om Gabriel som svagt bevægede sig men puttede sig blot indtil ham. Han sov roligt videre efter nogle sekunder og havde ingen anelse om at denne havde vågnede. Et mareridt meldte sig og snart begyndte Gabriel at vende sig uroligt i sengen.

[Alex Raphael Angelus]

Selv hvis Alex havde nået og døse helt hen i dyb søvn igen ville han nok hurtigt vågne op når Gabriel vendte og drejede sig. Så at han kun var en smule døset hen gjorde han hurtigt kom lidt op og sidde og lagde begge arme beroligende og beskyttende rundt om Gabriel og trak ham ind til sig og lidt op i sit skød og vuggede ham blidt mens han stille tyssede. Ja han sov måske, men underbevidstheden kunne jo let opfange sådan handlinger og det var også muligt det var nok. Kom helt an på hvor slemt mareridtet var og personen selv. Han strøg ham en smule over håret og vidste det ikke var fair, at vække ham. Han burde sove trygt og godt. Han ville dog gøre det, hvis det var sidste udvej. Hellere vække Gabriel end lade ham ligge med mareridt som en plage over sig.

[Gabriel Elias Williams]

At han faktisk formåede at vække Alex helt vidste han intet om, han var langt ind i det mareridt at han ikke anede hvad der skete i den virkelig verden. Beskyttende arme gled dog om ham og han trykkede sig ubevidst indtil Alex hvor han sjovt nok søgte tryghed. Mareridtet stoppede dog ikke og mumlede ting der næppe var forståeligt for nogen. Han burde ikke holde om sådan, det var farligt for Alex når Gabriel ikke kunne styre sine evner, godt nok havde han endnu handskerne på men det kunne let gå galt.

[Alex Raphael Angelus]

Klogt eller ej så kunne Alex ikke lade ham ligge sådan der uden at gøre noget. Han sukkede lidt og indså han nok burde vække ham. Det var nok den bedste løsning og han gav sig derfor stille til at ruske lidt i ham mens han kaldte hans navn for at få ham til at vågne op. Han startede ud blidt, men efter lidt tid gjorde han det lidt mere hårdt for at sætte chancerne op. Han var ikke glad ved det, men det lød ikke til det var rart det han drømte.

[Gabriel Elias Williams]

Med besvær og megen kamp imod drømmen blev han trukket ud af søvnens verden og tilbage i den rigtig verden. Han åbnede øjnene fortumlet og opdagede at han blev rusket i og at Alex gentagende gange sagde hans navn. "Hmm..? hva..åh mit hoved?" mumlede han og forsøgte at sætte sig bedre til rette da han opdagede at han faktisk sad i skødet på Alex. Han blinkede overraskede og gned kort sine øjne inden han så op på ham. "Vækkede jeg dig.. undskyld.. " sagde han undskyldende inden han blidt strøg hans kind.

[Alex Raphael Angelus]

Da Gabriel åbnede sine øjne efter hvad der føltes som en evighed, ja så havde Alex jo ikke nogen dybere grund til at kalde og ruske så derfor stoppede han også efter få sekunder. Han sukkede en smule lettet og slappede straks mere af selv. Han så på ham og strøg ham lidt over panden. "Ondt i hovedet? jeg kan godt hente en pille og et glas vand til dig?" tilbød han stille med et lille smil og rystede på hovedet til det han spurgte om. "Nej jeg var faktisk halvt vågen i forvejen så det gør intet. Jeg håber ikke dit mareridt var min skyld.." hans stemme tonede stille ud og det kunne jo tænkes, at han drømte skidt fordi han delte seng med en. Bare det dog ikke var tilfældet var alt Alex kunne håbe på. Han skubbede stille dynen til side for at rejse sig op og gik hen til sit badeværelse efter en pille til Gabriel´s hoved og ville så tage et glas vand med på vej tilbage.

[Gabriel Elias Williams]

Han nikkede til ham da han nævnte hovedpinepiller og et glas vand, det kunne være dejligt. Ved hans svar kunne Gabriel ikke andet end smile et lille smil ”Nej det er ikke din skyld, jeg har haft samme mareridt igen og igen i flere år…” svarede han ganske roligt og gned atter sine øjne mens denne smuttede ud efter vand og pille, han tog glædeligt imod dem og slugte pillen i sig samt vandet inden han lagde glasset på det lille bord ved siden af sengen ”Tak” hviskede han og sukkede ”Hvorfor var du vågen?” spurgte han for det var da underligt at han skulle være vågen på den tid af natten.