|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 17:59:49 GMT
 
Det var en helt almindeligt fredag efter middag, Nilas havde lige fået fri fra de sidste timer, det havde været en af de hårde dage, de havde fået en hel del lektier for, men han magtede ikke rigtigt at lave dem, han var bagud og var lidt ligeglad med tingene, og sådan var det bare, det var ikke til at diskutere, dog hvis han kunne få andre til at lave hans lektier så gjorde han det.
Nilas var på vej op på sit værelse, han havde en aftale med sin kammerat Nathaniel at de skulle mødes uden for svømmehallen kl 16 og klokken var 15.30 nu, så der var stadigvæk en halv time til at de skulle mødes, han smed sin taske på sengen og smed tøjet, han stak i et par meget løse og store jogging bukser, som han sjældent gik i til hverdag, det var hans hygge bukser og han brugte dem kun hvis han skulle fra værelset over i svømme hallen eller når han havde været i bad inden han skulle i seng, så gik han rundt i dem før han gik i seng.
Han hev sin sportstaske frem og fandt sine dyre bade busker som var samme mærke som alt hans andet tøj han gik i. han smed den ned i tasken og tog en af sine dejlige store og bløde håndklæder, Nilas var begyndt, at få løse håndled, selvom han ikke rigtigt vil indrømme det, han smed et par rene boksershorts ned i tasken samt hans toilettaske der var fyldt med diverse ting til at rense huden og sådan nogen ting, han tog den over skulderen og begyndte at gå ned mod svømmehallen, han fandt en pakke smøger frem, og tog en og begyndte at ryge den, da han fik øje på en lille pige han vidste pigen ikke gik på skolen og at hun var død, for hun kom ud i den blå luft, han så på klokken og så der var 20 min til han skulle være der, og besluttede sig for at gå hen mod pigen, ” hey sagde Nilas og så på pigen ” hej, du må hjælpe mig sagde pigen og så på ham, ” jeg vil rigtig gerne hjælpe dig men du nødtil at vente til i aften, jeg kan ikke lige nu sagde han og så på hende, han vinkede til hende da de havde snakket kort, hvor efter han satte kursen til svømmehallen, han gik der ind og smilede ved duften af klor, han elskede den duft, han kunne godt lide at svømme.
WORDS - 428
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 18:14:45 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
En af Nathaniels største fortrydelser her i livet var, at han aldrig havde lært at svømme. Han kunne stadig ikke fatte, hvordan hans forældre kunne have ladet ham gå til basketball i stedet for svømning. Godt nok ville han hellere spille bold end at svømme, men de kunne da i det mindste have tvunget ham til et svømme, bare et enkelt år, så han kunne lære det… Men nej, i stedet havde de ladet ham spille basketball, og først da han var omkring de tolv år, kom svømning igen på banen, men dengang havde han syntes, at det var pinligt, hvis han først skulle begynde at lære at svømme i den alder. Så ville han jo komme på hold med en masse små rollinger. Nej, så hellere lade være med at lære det overhovedet…
Heldigvis for ham havde en af hans venner lovet ham, at han ville forsøge at lære ham det. Hvis det ikke var, fordi han kendte Nilas så godt, ville han under ingen omstændigheder have gået med til det. Men det gjorde han altså nu. Nu havde han også lige rundet de 20 år, så han følte, at det var ved at være sidste udkald.
Han pakkede hurtigt de nødvendige ting ned i en sort sportstaske: et par badebukser, et håndklæde og en shampoo. Han behøvede intet til at sætte sit hår med, for det sad for det meste af sig selv, og det dér med at rense sin hud, der var han langt fra feminin nok til at gøre…
Da han havde fået pakket tasken, satte han kursen ned mod svømmehallen. På vej ned af stien af sten, der førte derhen, fik han øje på Nilas, som han hurtigt halede ind på. Nilas var åbenbart lige så rettidig, som han selv var.
”Hey,” lød det fra Nathaniel. Det var måske lidt af en lam hilsen, men fordi han skulle til at prøve noget nyt, som han faktisk var bange for, kunne han ikke helt være sig selv.
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 18:30:04 GMT
Nilas havde gået i sine egne tanker og havde derfor ikke hørte derfor ikke Nathaniel sige hej, før han var over ved ham, det gav et lille sæt i ham fordi han blev forskrækket, men han smilede bare og vinkede til ham mens han sagde ” Hej, er du klar, til at lære at svømme, vi starter i det lave bassin altså det med det varme vand, eller varmt og vamrt, jeg syntes ikke det er varmt. sagde han og så på ham, mens hans klappede ham blidt på skulderen
Han gik ind i omklædningen og stillede sin taske og smed skoene, skoene tog han med sig hen til et skab og lagde dem ind i, hvorefter han begyndte at smide tøjet, hans overkrop var fyldt med tattoos men hans ben var tomme, han ville ikke have tattoo på sine ben ikke endnu i hvertfald, han tog sit håndklæde og tog det rundt om livet, han stillede sig over til spejlet og kiggede sig i det store spejl og spændte sine mavemuskler der tydeligt kom frem, inde bag tatoveringerne ” damn jeg skal tabe mig sagde han med en brokkende stemme, og så på Nathaiel ” er du klar spurgte han og smilede, han tog sine badebukser og tog dem på og gik ind under bruserne, det så ud til de var alene, da der ikke var spor af at der var andre i svømmehallen, han gik ind hvor selve svømme bassinene var han smed sit håndklæde på et af borderne og hoppede ned i det lave bassin mens han ventede på Nathaniel
WORDS - 264
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 18:47:15 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel havde lyst til at tysse på Nilas, da han talte højt om, at de skulle starte i det lave bassin. Behøvede hele skolen virkelig at vide, at Nathaniel ikke var særlig god til at svømme? Den mørkhårede dreng kastede et nervøst blik omkring sig, bare lige for at være sikker på, at ingen havde lyttet med på deres samtale, før han satte farten op hen imod svømmehallen, ligeglad med om Nilas kunne følge med eller ej. Nu skulle han bare væk herfra, og han kunne kun håbe på, at svømmehallen var tom.
”Jaja, det gør vi bare,” hvislede han ud mellem tænderne, idet han skubbede døren op. Han gik ind i omklædningsrummet og opdagede til alt held, at der ikke lå nogen tasker eller tøj på bænkene. Det betød, at svømmehallen højst sandsynlig var fri. Med et suk gled han ned på den nærmeste bænk og begyndte at tage sit tøj af. Han var ved at sparke sine bukser af, da Nilas sagde noget, der fik ham til at smile drillende.
”Ja, virkelig… Du ender med at blive den nye Buddha, hvis du ikke snart gør noget ved din vægt,” sagde og fik det sidste af sit tøj af, hvorefter han tog sine badebukser på. Han trådte ind under bruseren, netop som Nilas var på vej op i selve svømmehallen. Nathaniel fulgte dog ikke efter ham lige med det samme; han havde mest af alt lyst til at blive stående under det varme, rindende vand hele dagen i stedet for at svømme… Men så let slap han vist ikke. Han havde på fornemmelsen, at hvis han blev stående nede i baderummet alt for længe, ville Nilas bare komme og hente ham.
Med et suk gik han op til svømmebassinerne. Vandet var helt roligt og turkisblåt undertagen lige der, hvor Nilas var hoppet i. Det virkede fristende bare at hoppe i, men Nathaniel vidste godt, at vandet langt fra var lige så rart, som det så ud. Han satte sig på kanten af det lave bassin og lod sine fødder glide forsigtigt ned i vandet. Han gøs.
”Det er jo iskoldt!” udbrød han. Iskoldt var vist ikke lige det rette ord at bruge, men vandet var i hvert fald koldere end det i bruseren.
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 19:27:06 GMT
Nilas så bare på Nathaniel da han kom ind i svømmehallen, han smilede og rystede på hoved, og sagde ” det der du sagde med at jeg ville blive den nye buddha hvis jeg ikke snart fik gjort noget ved min vægt, mente du virkelig det”? spurgte han og så på ham, med et blik der sagde at han skulle være ærlig.
” eih helt ærligt tag dig lige sammen vandet er 28 grader varmt, det ikke koldt, vi kan da godt gå over i de dybe bassin det er koldere, så kan vi snakke om at gå i koldt vand, hop ned i vandet, jo længere tid du venter jo koldere følelses det” sagde han og trådte nogen skridt væk sådan at der var plads til at han kunne hoppe ned i vandet. ” eller stop vent, ikke hop ned i ,jeg skal lige hente noget til dig før du gør det sagde han og svømmede hen til kanten og hoppede op af vandet og gik over til væggen og tog en gult svømme bælte og en form for plade man holdte fast i foran sig mens man svømmede. Han gik hen til Nathaniel og rakte ham bæltet og sagde ” her tag det på det gør du ikke kan drukne” sagde han og smilede.
WORDS – 218
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 19:53:51 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel sendte Nilas et vantro blik med hævede bryn. Mente han virkelig det? Nathaniel havde ellers altid troet, at det kun var piger, der bekymrede sig om, om de havde taget et enkelt kilo på eller to, men sådan var det åbenbart ikke.
Nilas’ blik indbød ham til at være ærlig, hvilket han da også var. Han sukkede. ”Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det.”
Han kiggede efter Nilas, da han pludselig stak af. Da han kom tilbage med et gult svømmebælte og en skumplade, rystede Nathaniel voldsomt på hovedet og rykkede sig en anelse bagud på kanten, så han lige havde plads nok til at trække sine ben til sig.
”Nej, nej, nej! Det får du mig altså ikke til!” protesterede han og skubbede bæltet væk, da det blev rakt til ham. Helt ærligt, han ville jo komme til at ligne en komplet idiot. Det var ydmygende nok, at han ikke kunne svømme uden også at skulle klædes ud som et lille barn. ”Så hellere drukne.”
Han tog endelig mod til sig og hoppede i vandet. Det gik ham kun til omkring lårene, så det var ikke, fordi han havde noget at frygte. Hvis han druknede i det lave vand, skulle han godt nok være uheldig. Han syntes dog stadig, det var koldt, så han lagde armene over kors i et forsøg på at holde varmen.
”Kan du ikke bare… sådan… lærer mig det uden alt det dér ekstraudstyr?” spurgte han.
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 21:00:28 GMT
Nilas så på ham og hans blik blev alvorligt og sagde ” godt for gjorde du var jeg nødtil at slå dig meget hårdt sagde han med et lille smil på læberne for at få ham til at se at så dybt alvorligt var det heller ikke. Han smilede og grinte kort af at han ikke ville have bæltet på , han kunne ikke lade være med at grine, han stoppede dog kort efter og så på ham, da han hoppede i vandet smilede han stolt ” det var godt, sagde han og hoppede selv i vandet til ham, vandet gik os Nilas til omkring lårene da han var nogen cm højre end Nathaniel jo det kan jeg godt men det kræver jeg øhm altså tager på dig du ved holder om dine hofter mens du lægger ned i vandet sagde han og kløede sig lidt i nakken, han fik sådan en underlig fornemmelse i maven da han sagde det, han rødmede ikke, så det var ikke tydeligt, han tog fat om hans hofter og sagde ” læg dig ned og plaske med armene og benene, jeg holder dig sagde han og smilede til ham.
WORDS – 199
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 21:37:19 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel pustede tungt ud. Okay, nu var han da kommet ned i vandet. Så langt, så godt. Nu manglede han blot at lære at svømme, eller først: at lære rent faktisk at turde bevæge sig rundt i vandet. Lige nu stod han musestille som et rådyr, der var blevet fanget i en bils lyskegler, chokeret og paralyseret. Han kastede et blik ned på sine fødder, der så meget større ud end normalt, fordi vandet forstørrede dem.
Ved Nilas’ ord slog han straks blikket op igen. Han hævede et øjenbryn over, at den anden sagde, at han blev nødt til at holde om hans hofter, men da Nilas rent faktisk gjorde det, hævede han begge øjenbryn. Det her var virkelig at gå over stregen for ham… Da han hørte den næste ordre om, at han skulle ligge sig ned og plaske med arme og ben, blev det for meget for ham.
”Aldrig!” lød det fra ham. Han tog fat om Nilas hænder, der lå på hans hofter, for at fjerne dem. Det var jo ikke, fordi han ikke ville lære at svømme – han ville bare ikke ydmyges i forsøget. Hvis bare, der var en nemmere måde at gøre det på, men det så desværre ikke sådan ud.
”Skal vi ikke bare… sådan… droppe det?” Han kløede sig i nakken. ”Du vil sikkert også hellere svømme lidt, har jeg ret?”
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 21:51:31 GMT
Nilas kunne ikke lade være med at grine da han så hans blik efter det han havde sagt med at han skulle lægge sig og plaske i vandet, han slap hans hofter narturligt og måtte gå et skridt fik og sagde ” du så kær Nathaniel sagde han grinende, men han stoppede og sagde ” ej undskyld det ikke fair at grine, men lad os prøve noget andet, lad os starte med bare at bevæge os i vandet for du ligner seriøst en der er ved at skide i bukserne af skræk sorry dude sagde han og så på ham mens han smilede til ham, ” prøv at gå ned til den ene ende og så tilbage igen, bare gå i dit eget tempo Nat, du skal nok lære at bevæge dig rundt i vandet før du skal lære at svømme, og vandet er lige dybt over det hele, så der sker ikke noget uventet” sagde han og så på ham, han begyndte selv at gå ned i den anden ende for t vise at der ligesom ikke rigtigt skete noget ved det.
WORDS – 184
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 22:02:00 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Kær? Kær?! Det var der før piger, der havde kaldt ham, men han var aldrig blevet kaldt kær af en anden dreng før. Han kunne mærke varmen stige op i sine kinder, ikke fordi Nilas kaldte ham kær, nej, men fordi han grinede af ham. Godt nok stoppede han hurtigt, men det hjalp ikke just på Nathaniels humør.
”Hvis jeg var dig, ville jeg holde min mund,” nærmest hvislede han ud mellem tænderne og sendte Nilas et advarende blik. Det her var ydmygende nok uden at den anden også skulle grine af ham og behandle ham, som var han en lille tøs.
Han trak vejret dybt ind og forsøgte at gemme sin irritation af vejen, idet han lyttede til Nilas’ ord. Gå frem og tilbage? Det burde han da kunne finde ud af. Han fattede frisk mod og begyndte at bevæge sig efter Nilas. Det gik hurtigt op for ham, at det var hårdere at bevæge sig i vand end oppe på landjorden, så det gik ikke specielt hurtigt, men hey, han fik da i det mindste trænet sine benmuskler.
”Jeg håber virkelig for din skyld, at der kommer noget godt ud af det her, for jeg føler mig som en komplet idiot,” indrømmede han.
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 19, 2011 22:20:02 GMT
Nilas så på Nathaniel og kunne godt se på hans ansigt at han vidst bare skal tie stille, dette gjorde han skam os ” rolig nu ” sagde han stille og smilede venligt til ham, da han så at Nathaniel virkelig begyndte at bevæge sig i vandet klappede han stille, da de var kommet ned til den ene ende så han på ham og sagde ” okay så lad os prøve at lave kolbøtter, for så kan du lære hvad der er op og ned hvis du en dag skulle falde i vandet, det er faktisk ret nyttigt, sagde han og smilede venligt til ham, inden han demostrertede hvordan man skulle gøre. Da han havde gjort det et par gange, kiggede han på ham og tænkte *ihh han ser nu meget godt ud.. NEJ NILAS DET GØR JO MEN DU IKKE TIL DRENGE, DU IKKE TIL DRENGE FAT DETN U, DU ER HETRO, DU ER HETRO’* Tænkte han vredt inde i sit hoved, og det var ret tydeligt at der var noget galt, han vendte ryggen til Nathaniel og gik lidt væk, ihh hvorfor skulle det os ske lige nu og igen, det var hvergang man bare kunne se hans former eller noget af hans krop så tænkte han sådan, hvorfor kunne det ikke bare skride ud af hans hoved..
WORDS – 222
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 19, 2011 22:33:50 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel virkede en anelse sammenbidt, da den anden klappede af ham. Hans humør hang virkelig i en papirtynd tråd, og der skulle ikke meget til, før han igen begyndte at snappe af Nilas. Han bed dog i midlertidig sine vrede ord i sig og forsøgte at fokusere mere på træningen.
Hans læber skilte sig dog ganske let fra hinanden i et vantro udtryk, da han hørte, hvad han nu skulle til at lave. Kolbøtter. Han kunne knap nok gå frem og tilbage i vandet uden at stivne af skræk, så hvordan i al verden havde den anden tænkt sig, at han skulle få sit hoved under vand?
Han skulle lige til igen at komme med indvendinger, men da så han, at Nilas vendte ryggen til ham. Han hævede sine bryn og overvejede slet ikke en eneste gang, om det måske var, fordi der var noget galt. Nej, han så den andens bortvendte ansigt som en chance. En chance for rent faktisk at få lidt sjov ud af denne her svømmetur.
Han satte sig på hug i vandet, så kun toppen af hans hoved og hans øjne var oppe over vandet. Han lignede mest af alt en krokodille, der sneg sig ind på sit bytte, da han langsomt begyndte at bevæge sig hen imod Nilas. Han famlede sig frem i vandet, fandt den andens ben og hev til, i håb om, at han ville vælte. Nede under vandet kunne han slet ikke lade være med at smile sit sædvanlige drillende smil, der var en sand djævel værdig.
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 10:58:44 GMT
Nilas havde stået i sine egne tanker og vidste ikke helt hvad han skulle gøre, han nåede dog heller ikke at gøre noget før han mærkede noget ved sit ben og at han væltede ned i vandet, han blev forskrækket og plaskede kort rundt og kom så op og stå igen og så på Nathaniel og hans blik var iskoldt og sagde ” det der gør du ALDRIG igen for så skal jeg få dig ttil at fortryde det sagde han lidt surt men smilede så bag efter. Han gik hen til Nathaniel og sagde ” se det er slet ikke så farligt at være i vandet, lad os nu øve os i at svømme” sagde han og kom til at kigge på Nathaniels krop, hvilket var ret tydeligt at han gjorde, han lagde sig ned i vandet og begyndte at tage crawle tag med armene og benene og sagde ” bare gør sådan her” sagde han og begyndte at svømme rundt i det lave bassin.
WORDS – 168
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 11:47:27 GMT
We stopped checking for monsters under our bed
when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note og du syntes dit første svar var langt xD
Nathaniel havde nær slugt en masse vand, da et pludseligt grin trængte sig vej op igennem halsen på ham. Nilas reaktion over faldet var simpelthen for sjov. Han så så forskrækket ud, som han lå der og plaskede rundt… Nathaniel rejste sig op og halvt hostede, halvt grinede, mens han betragtede den anden. Han blev dog snart nødt til at bukke sammen, idet hans grin forvandlede sig til en grum hosten. Note til mig selv: Aldrig hav munden under vand, når der sker noget sjovt, tænkte han bittert.
Da han rettede sig op igen, var han noget mere fattet, selvom et skævt smil trak i hans ene mundvige, da han hørte Nilas ord. ”Og hvordan vil du så bære dig ad med det?” spurgte han og kiggede spørgende på den anden. Godt nok var Nilas et par centimeter højere end ham, men de var stort set lige tynde og lige trænede, så Nathaniel mente da, at han burde have en fair chance for at vinde over Nilas, hvis de endelig skulle komme op at slås. Han havde jo trods alt en del erfaring på det punkt, da han havde været oppe at slås en del gange, men alle gangene var det endt galt, fordi han ikke kunne kontrollere sin evne.
Nilas insisterede på, at de fortsatte træningen, hvilket fik Nathaniel til at sukke. Han lyttede til den andens ord, men snart blev han uopmærksom, for han havde fået øje på noget, der var endnu mere spændende – den tre meter høje vippe ovre ved det dybe bassin. At springe ned fra den måtte føles som at flyve – i hvert fald i et par sekunder. Han havde kun prøvet at flyve en enkelt gang før sammen med sin tvillingebror Gabriel, og han havde nydt af sus af adrenalin, der flød gennem kroppen. Hvis han kunne komme til at opleve den følelse igen, så ville det være hans skræk for dybt vand værd.
Han kiggede over mod Nilas, der var i gang med at svømme frem og tilbage, for at demonstrere, hvordan man crawlede. Nathaniel havde ingen hæmninger, så han løb – eller løb og løb, det var så meget sagt, snarere plaskede – over og tog fat i Nilas’ ene skulder for at hive ham op af vandet.
”Nilas! Vi må over i det dybe bassin,” lød det fra ham, idet han sendte den anden et ivrigt blik. Allerede inden han havde fået et svar, var han nået op af det lave bassin og godt på vej hen til det dybe bassen...
|
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 16:29:19 GMT
nilas så på ham og kunne ikke rigtigt lade være med at grine lidt over at Nathaniel kom til at slug en masse vand ” lær det sagde han og smilede til ham, men da han blev spurgt hvordan han ville bære sig ad så han på ham og sagde ” finder du ud af, sagde han alvorligt og så på ham.
Nilas så på ham da han blev hevet op og stå, han så på ham med irreterede øjne og sagde helt ærligt Nathaniel du kan ikke svømme og hvis…, mere nåede han ikke at sige før Nathaniel var på vej op af vandet, han fulgte efter ham henne ved trappen op til vipperne tog han fat i Nathaniel og havde samlet svømmebæltet op og viste ham det skal du springe kræver jeg du har det her på og sådan er det bare , ellers kommer du ikke til at springe” sagde han alvorligt og stillede sig i vejen for Nathaniel sådan at han ikke kunne komme op af trappen til alle vipperne.
WORDS – 176
NOTES – Sorry mine svar ikke er så lange
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0 |
|
