|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 16:39:38 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel var ellers godt på vej hen imod vipperne i sine egne ivrige tanker, da en hånd pludselig greb fat i ham og brat hev ham ud af hans lille eventyrdrøm, der drejede sig omkring den tre meter høje vippe. Han havde så meget fart på, at han nær var gledet på det glatte gulv ved det bratte stop. Han vendte sig rundt mod Nilas for at sende ham et irriteret blik, men det blev hurtigt forvandlet til et forbavset udtryk, da han fik øje på svømmebæltet, der blev rakt imod ham. ”Nok er jeg en dårlig svømmer, men jeg er ikke dum.” Han rystede opgivende på hovedet. ”Jeg ved da godt, at det er livsfarligt at hoppe i vandet med sådan en på.” Det stod endda et eller andet sted i svømmehallens regler, at spring fra vipperne skulle foregå uden diverse hjælpemidler. Han vidste dog godt, at Nilas kun gav ham bæltet for hans eget bedste, hvilket da også var grunden til, at han vendte sig imod den anden dreng og gik helt tæt på ham med sit allermest indsmigrende smil. ”Men hvis jeg drukner, så redder du mig da, ikke…?” lød det fra ham, idet han lod sin ene finger stryge ned over den andens brystkasse. Selvfølgelig var det kun noget, han gjorde for sjov i et forsøg på at lyde som en meget hjælpeløs pige, og han tænkte slet ikke over, at han spillede sin rolle så godt, at det faktisk kunne misforstås…
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 16:54:53 GMT
Nilas så på ham og nikkede, han vidste godt at man ikke måtte springe med dem på men han gjorde det kun for at hjælpe Nathaniel, men det så ikke lige frem ud til at Nathaniel ville have hans hjælp, hvorfor brugte han overhoved tid på at være for at hjælpe ham når han alligevel ikke lyttede eller gjorde hvad han sagde. ” ja det er jeg ligesom godt klar over selv, men gør det kun for at hjælpe dig men fint så lad være med at tage det på sagde han og var på vej væk, da han så hans smil, han blev stående og så ham lige ind i øjne, hans øjne smilede, mens hans mund var fast og sur, han stivnede da Nathaniel gjorde som han gjorde, han mærkede hans finger på sin overkrop, han lukkede kort øjnene, det var faktisk en behagelig følelse men der gik ikke længe før han slog hans hånd væk og sagde ” DON’T EVEN THINK OF IT! sagde han vredt og gik væk fra ham, og hoppede på hoved ned i vandet og svømme hen mod 3 meter vippen men langt nok væk der fra til at han vidste at Nathaniel ikke ville ramme ham når han hoppede..
TAG - sayWHO? WORDS – 208 NOTES – Sorry mine svar ikke er så lange TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 17:07:38 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nilas’ reaktion forvirrede stakkels Nathaniel. Først virkede han surt, så smilede han med øjnene og lukkede dem, som om han… nød det? Der gik dog ikke mere end et par sekunder, før han blev direkte vred og slog til Nathaniels hånd med et par hårde ord. Nathaniel træk sin hånd til sig, idet han udbrød et piget: ”Aaauuv!” Han droppede dog hurtigt skuespillet, da han vendte blikket mod vandet lige tids nok til at se Nilas’ fødder forsvinde for hans blik. Var det meget forkert, det han havde gjort? Det havde jo kun været for sjov – der havde intet alvorligt været i det. ”Hey, Nilas…” lød det fra ham. Skulle han undskylde nu? Han gik hen imod kanten for at kigge efter Nilas, der var nede under vandet et sted. Han nåede dog aldrig at sætte sig, før han gled og hans ben pludselig forsvandt under ham. Han havde det som om, at han hang i luften i et åndeløst sekund, før han ramte vandet – og sank i. Han sprællede med arme og ben i et desperat forsøg på at komme op til overfladen, men det virkede ikke, lige meget hvor meget han anstrengte sig… Det var som om, at vandet tyngede ham nedad… Han kunne mærke, hvordan luften blev presset ud af hans lunger, idet han skreg efter hjælp... Men alt, der kom ud af hans mund, var en masse bobler...
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 20:13:37 GMT
nilas så bare på, da han sagde hej, han så bare surt på ham, han havde vendt ryggen til ham, da han ikke gad se på ham, han havde en underligt fornemmelse inde i sig, han kunne godt lide den måde Nathaniel havde rørt ham på, og han var blevet helt varm inden i , og han lem havde faktisk reagerede på det, han ville ikke indrømme han var til drenge, det var det klammeste man kunne være i hans hoved, han kunne slet ikke tage det, men på en eller anden måde måtte han da sige det var dejligt at være tæt på Nathaniel.
han rystede kort på hoved og skulle til at svømme ind til kanten da han hørte et plask han vendte sig rundt med det samme og Nathaniel var i vandet og hans plaskede rundt Nilas svømmede alt hvad han kunne over til ham, og fik fat i ham holdte rundt om ham lige som en livredder ville have gjort, han fik ham over til kanten og da den passede med vand højden var det nemt at skubbe ham op på kanten , han hev sig selv op af vandet og fik hevet Nathaniel, væk fra kanten og lagt ham på siden og holdte ham sådan så han kunne komme af med vandet og ikke blive kvalt i det ”hvad fanden tænker du på sagde han med en vred men os bange stemme, Nathaniel betyd noget helt særligt for Nilas.
TAG - sayWHO? WORDS – 244 NOTES – TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 20:27:05 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Mon Nilas overhovedet havde opdaget, at han var faldet i vandet? Og hvis han havde, ville hans vrede så holde ham fra at redde Nathaniel? Var det hele så slut nu? Hvor plat det end lød i en offentlig svømmehal som denne, så var Nathaniel faktisk i et øjeblik bange for, at han for alvor skulle dø nu. Mange livsfarlige ting havde han oplevet i sit liv, men aldrig noget som dette. Hans øjne gled langsomt i, men da han var på nippet til at glide ind i det mørke, bevidstløse intet, mærkede han en arm gribe fat om sit liv. Nilas…?
Da han igen åbnede sine øjne, var Nilas det første, han fik øje på. Den anden dreng holdt ham, som han havde set livreddere holde de druknede mennesker i film. Han hostede voldsomt for at få vandet ud af lungerne, og det irriterede ham, for han ville gerne sige noget, men hans hosten forhindrede ham i det. Endelig holdt den op. ”D-det var din skyld.” Hele hans krop rystede af forskrækkelsen fra før, og selvom han prøvede, kunne han ikke skjule chokket i sin stemme, der rystede værre end nogensinde før. Han kiggede op på Nilas med sine mørkebrune øjne og sendte den anden et bebrejdende blik, men alligevel var der også en dybfølt taknemlighed at spore i det. Han var dog ikke typen, der takkede, heller ikke selvom han skyldte Nilas sit liv nu. ”Du kunne ba… bare lade v-være med at svømme væ… æk…” Hans ord var hårde, men det var hans øjne langt fra. Selvom han aldrig nogensinde i sit liv ville indrømme det, følte han faktisk en hvis tryghed ved at mærke Nilas hænder holde om sig. Det mindede ham om at være lille og falde og slå benet og blive trøstet af sin mor.
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 20:39:16 GMT
Nilas var så bange, han havde slet ikke været så bange før, han troede virkelig han skulle miste hans ven, og det ville han sikkert ikke kunne klare, han så på ham og smilede da han snakkede til ham, han gav ham et kram og uden at tænke over det, gav han ham et kys på panden og sagde ” du må aldrig gøre det igen sagde han og så på ham mens han holdte sine hænder på hans hoved, men da han mere eller mindre fik af vide at det var hans skyld rejste han sig op og så surt på ham og sagde ” TAK” han vendte sig rundt og gik over på den store plads der var mellem de to bassiner, han tog sin håndklæde og gik ind i omklædningen, han lagde sit håndklæde ved sit tøj og gik ind under bruseren, og stod med ryggen til der hvor man kom ind.
TAG - sayWHO? WORDS – 156 NOTES – TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 20:51:13 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel smed al mandighed over bord og måtte indrømme, at han faktisk nød den andens kram, men da han mærkede et par læber imod sin pande, var det, som om hele hans verden gik i stå. Hvad i al verden…? Han hørte knap nok hvad den anden sagde, idet han lå og stirrede forvirret op på ham. Først da Nilas mere eller mindre bare gav slip på ham og gik sin vej, blev han vækket til live igen, og det skete brat ved, at han ramte det hårde stengulv. Han bed tænderne sammen, for at holde en klagende lyd tilbage Av… Han kiggede efter Nilas og undrede sig over, hvad der gik af ham. Okay, måske burde Nathaniel havde sagt tak, men den slags faldt ham bare ikke naturligt. Der måtte stikke noget andet under… Nysgerrig efter at vide, hvad det var – og på at få en forklaring på kysset – rejste Nathaniel sig og fulgte efter ham. Hans ben rystede stadig under ham, så han måtte støtte sig til væggen hele ned til omklædningsrummet. Han nåede dog derned uden at falde en eneste gang og fik øje på Nilas, der stod med ryggen til ham. Han tog en brat beslutning og gik over og tog fat i den andens skulder for at vende ham om. ”Dude,” lød det fra ham, ”hvad fanden…?”
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 20:58:23 GMT
Nilas stod sine egne tanker, han fattede egentligt ikke hvorfor det var han havde kysset ham på panden, det var faktisk lidt mærkeligt, han havde slet ikke tænkt som om, over hoved, det skete bare, som om han ikke kunne styre det, det hele var så underligt for tiden når han var sammen med Nathaniel han forstod det bare ikke på nogen måde, var han virkelig os til drengE? Det kunne bare ikke være rigtigt, det var så fail agtigt at være til drenge eller var det?, han kunne ikke finde ud af det, han lagde hoved mod muren og sukkede ” tag dig sammen Nilas sagde han til sig selv, da han mærkede en hånd på hans skulder og han lod sig vende, da fik han øje på Nathaniel, en underlig lyst kom op ham..
TAG - sayWHO? WORDS – 137 NOTES – TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 20, 2011 21:04:47 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nilas svarede ham ikke. Fedt. Nathaniel kunne mærke vreden boble op i sig. Han var forvirret, og han ville have svar på sine spørgsmål – og det skulle helst være lige nu. Han brød sig slet ikke om, at Nilas holdt ham for nar på den måde. Det var normalt Nathaniel, der drev gæk med andre – og ikke omvendt. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Han stirrede lige ind i Nilas øjne med sine egne, der nærmest slog lyn. På trods af sin stærke attitude, var han dog langt fra i sit es lige nu. Han var svækket efter nær at være druknet. Hans ben rystede under ham, hvilket også var grunden til, at han ikke gav slip på Nilas lige med det samme; han brugte ham ganske enkelt til at holde sig oppe med. ”Svar mig nu, for fanden!” lød det fra ham. Irriteret og vred men allermest forvirret tog han også fat i fyrens anden skulder, for at ruske ham frem og tilbage. Det gik dog hurtigt op for ham, at han ikke havde kræfterne til det, så han stod bare og så helt fortabt ud.
|
|
|
Post by nilas on Nov 20, 2011 21:13:01 GMT
Svare over pm da dette udvirkler sig til en sextråd, efter sex delen er overstået vender vi tilbage her til så derfor her er der black out.
TAG - sayWHO? WORDS – NOTES – TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|
|
Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 21, 2011 15:31:26 GMT
We stopped checking for monsters under our bed when we realized they’re inside us
Tagged Nilas ✖ Note n/a
Nathaniel kiggede ned på Nilas, der lå på gulvet og klynkede af smerte, med et blik, der slog gnister af rendyrket vrede. Han væmmedes ved synet, ikke kun på grund af blodet, der fossede ud af tindingen på den anden dreng, nej, det var nok nærmere den måde, han opførte sig på. Fandtes der noget mere ynkeligt? Og nu bad Nilas endda også om hjælp og tilgivelse efter al det, han havde udsat Nathaniel for. Det kunne han godt glemme alt om. Nathaniel havde ikke i sinde at hjælpe den idiot igen, nogensinde. At tage i svømmehallen med ham var en af de største fejltagelser, han nogensinde havde begået.
Nathaniel vaklede ind til bænkene, hvor hans tøj lå. Hele hans krop rystede af chokket, der havde ramt ham, så det tog ham noget tid at få sit tøj på. Da han var færdig, skulle han lige til at gå, men han fortrød. Han kunne høre, at Nilas stadig lå inde ved bruserne, og han forbandede sig selv, da han vendte rundt og gik tilbage til ham. Hvis fyren døde, ville det jo være Nathaniels skyld. Sæt, han havde slået hul i hovedet på ham… Hvad skulle han så gøre? Han fiskede et håndklæde op af sin taske og kastede det ned ved siden af Nilas. Så havde da i det mindste noget at tørre blodet af sit ansigt med. ”Hvis du nogensinde kommer i nærheden af mig igen eller forsøger på noget lignende, får du så mange slag, at du ikke kommer til at rejse dig igen. Og det her, det nævner vi aldrig for nogen. Forstået?” Han stemme rystede helt af indestængt vrede. Han vendte rundt, greb sin sportstaske og forlod svømmehallen.
//Out
|
|
|
Post by nilas on Nov 21, 2011 16:17:06 GMT
det var som om nilas nu var , kommet til sig selv, som han sad der på gulvet og pev, han pev normalt ikke, men det var som om han ikke kunne rejse sig, det gjorde ondt i hans hoved, og han blødte forholdvis meget. Han så på Nathaniel og sagde intet, han var vred på sig selv om det han lige havde gjort, han fortryd det , og ville ønske han kunne gøre det godt igen, han ville ikke miste Nathaniel som ven, eller måske havde han allerede gjort det, det var ikke fair, hvorfor var dette os sket, han ville gøre det hele om. Da nathaniel smed håndklædet over til ham og talte til ham svarede han ham ikke på nogen måde. Han tog bare i mod håndklædet og fik blodet fra ansigtet væk og rejste sig og gik overo g fik tøj på og forlod svømmehallen for at finde en lære der kunne hjælpe ham.
TAG - sayWHO? WORDS – 158 NOTES - sayWHAT? TUNES - the comedown, bring me the horizon CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0
|
|