|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 19:09:03 GMT
Det var sidst på dagen og efter en lang arbejdsdag både med vinterens stykke samt et par timer med stjernetydning så var det ved og være tid for Alex til at slappe af. Han havde brugt sin eftermiddag efter timerne til at vandre rundt. Langt og længe. Og var først kommet tilbage til spisetiden der var obligatorisk så han måtte jo give et godt eksempel og ikke blive væk så eleverne ikke troede de skulle møde op. Nogen gjorde jo som lærerne. Alex tog skam sit job dybt alvorligt og det kunne man også mærke på ham hvis man kendte ham. Han var gået en tur forbi sit værelse efter maden og hente sin sportstaske som havde alt han skulle bruge til enten svømmetur eller hvis han ville ud og løbe eller dyrke noget med en bold. Men han havde så valgt at tage svømmetøjet og var gået til svømmehallen. Der var mørkt og den henlå i tomhed og mørke. Han tændte kun lidt lys og gik ud og klædte om og lagde sit tøj ind i sit skab. Af ren vane for der kom næppe nogen og tog det. Han kørte en hånd igennem sit hår med et svagt lille smil og vendte sig så om og tog sit håndklæde og gik ud til selve poolen og lagde sit håndklæde på gulvet et stykke væk fra poolen så det ikke blev driv vådt. Så gik han selv længere hen langs kanten. Ned til den dybe ende og først her stoppede han og vendte sig om mod det og kort efter så var han sprunget elegant i vandet og svømmede lidt frem nede under vandet og en smule ned før han vendte om og kom op omkring midt ude i det hele. Han havde ikke rigtigt noget lys herinde og svømmede mere eller mindre rundt i mørket. Det var hyggeligt. Han havde skrevet lidt med Gabriel tidligere, men vidste ikke om han kom herind. Om han overhovedet vidste han var her. Måske han bare sad på sit værelse? Han måtte skrive til ham når han kom op herfra. Han havde skrevet til ham efter maden, at han tog hen og svømmede lidt, men om han så den sms var jo ikke til og sige. Han svømmede stille crawl i den bane han nu var i. Så lige han kunne, da poolen jo ikke var delt op af snore eller noget. Han kunne svømme frit og endte han nok også med at gøre ind imellem. det var så dejlig befriende og svømme. Havde han været hjemme i Australien ville han bare svømme nøgen. Men der kunne jo risikere, at komme en elev eller andre lærer så han måtte jo nok hellere beholde sine badebukser på. Han vendte om da han kom til enden og svømmede tilbage mod det dybe. Nu med brystsvømning.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 16, 2011 19:26:56 GMT
den seneste tid var for Gabriel gået med skole, træning af evner, skuespil – noget han elskede så meget og var ret god til – astronomitimer, ligeledes noget han holdt af, ja han elskede alt hvad der havde med himlen at gøre og de hvide vinger han havde lånt fra en af de andre elever beviste vel hans kærlighed for at flyve og nyde himlen og alt hvad den indeholdt af hemmeligheder. Udover dette var hans tid gået med ballade, noget han endnu engang var sluppet fra og dog.. han vidste jo ikke om lærerene og rektor endnu efterforskede personen bag narrestregerne men de havde nok en mistanke om at det var ham, de manglede nok bare beviser. Han havde denne aften indtaget sin aftensmad og selvfølgelig skottede hen imod lærerenes bord hvor Alex sad, han havde dog hurtigt droppede det da hans venner forsøgte at fange hans opmærksomhed og koncentreret sig om at spise og om samtalen der var omkring bordet. Efter maden havde han sat kursen mod sit værelse hvor han havde opdaget sms´en fra Alex, nok sent mente han men han kunne jo måske nå ned til svømmehallen inden denne smuttede? Han sneg sig ud af sit værelse og sørgede for at undgå sine venner så de ikke stillede for mange spørgsmål eller fulgte med ham. Ude af vinduet havde han smidt sin taske og da han var kommet nedenunder havde han samlede den op og sat kursen mod svømmehallen. Han var der efter nogle få minutter og kunne høre noget plasken i vandet, han skiftede dog tøj først og tog sit håndklæde med ude. Der var mørkt.. hvorfor havde han ikke tændt lyset? Han satte håndklædet på en af de bænke der stod frem og gik tættere på vandet. Hans blik faldt på Alex efter nogle sekunder ”Er det koldt?” spurgte han velvidende at vandet nok var køligt men ikke så koldt at man ville dø af det.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 19:36:42 GMT
At der kom nogen ind var hverken noget som der blev set eller hørt af Alex. Han kunne nok have bemærket det synsmæssigt hvis der havde været lys. Men han fandt det som en stemnings knuser når man var ude og svømme om aftenen. Han stoppede med sine svømmetag midt ude i poolen, da han hørte en stemme der stilte ham et spørgsmål og han fik vendt sig mod stemmen der kom inde fra kanten af. Han smilede lidt og tog de svømmetag der skulle til hen til kanten og havde en lyst til at plaske lidt på ham, men lod være. Det var nok det bedste lige nu. Han indså dog, at knægten havde skiftet til badetøj. Jamen jamen da. Han smilede let og plaskede vand op på ham i de sidste par tag ind til kanten som han tog fat i og så op på ham. "Det kan du vel selv vurdere?" Han smilede ganske roligt. Et af de der normale smil han som regel bar rundt omkring som en fast maske. Men omkring Gabriel kunne smile blive til mere. Og selv dette kunne betyde meget mere end det til hverdag. Han havde kun plasket lidt. Men nok til at gøre ham våd på benene. Han havde vist ikke ramt højere oppe, men det var jo heller ikke så vigtigt. Han havde ramt og det var det han havde været ude på. Han lagde sit hoved til rette ovenpå armene som lå på kanten og så på ham. "Kommer du i eller skal du stå der og fryse? Jeg tror vandet er varmere når du først er kommet i." Han blinkede til ham og så lidt hen mod omklædningen. Han ville vel se om han var alene eller hans venner var med. Men det lod til han var alene. Så han var enten kommet for en alene tid selv eller så havde han set hans sms og valgt at tage herhen. Han så op på ham igen lidt efter og rettede sig lidt op før han skubbede sig væk fra kanten. Et par meter ud i vandet igen og ned under vandet.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 16, 2011 19:47:25 GMT
Gabriel fulgte ham med blikket idet Alex svømmede hen til kanten. Han fik plaskede noget vand over fødderne og gøs svagt, det var koldt men det var ikke slemt. ”Jeg kan jo blive forkølet” sagde han med et flabet smil over læberne, hans sædvanlige smil som både lærer og elever fik lov at se. Jo han havde skiftede til badebukser, men som altid beholdt han handskerne på, disse handsker var dog anderledes, de var mere af læder og plastik så de ikke blev ødelagte af vandet og kun spidsen af fingrene var ikke dækkede til. Hans næste ord fik Gabriel til at strække sig svagt ”Jeg kommer i” svarede han roligt og sprang i vandet da han havde trukket sig lidt væk. Han dykkede under vandet og svømmede lidt rundt inden han kom op til overfladen og svømmede hen imod ham. ”Nå ja.. tak for beskeden… jeg havde håbede på lidt tid sammen… det er efterhånden længe siden” sagde han og blinkede drillende inden han dykkede under vandet og svømmede rundt i endnu et stykke tid.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 19:58:07 GMT
Plaskeriet der kom ved Gabriel´s spring kunne Alex godt mærke i vandet. Og høre det med den der specielle lyd man fik af ting når man selv var under vandet. Han kom op kort efter han var kommet i og vendte sig om mod ham inden Gabriel igen røg under vandet. Han smilede lidt. Forsøgte at følge ham, men det var ikke helt let i mørket der var indenfor hos dem. Der kom ikke meget lys jo. Dog gav det lidt ekstra spænding at man ikke vidste hvor den anden var. Og han var glad for at høre hvorfor han var kommet. Han havde også selv savnet det faktisk. Bare de to. Alene. Det kunne sjældent ske på offentlige steder hvor de ikke skulle opføre sig. Ja anderledes end de gjorde nu. Men de måtte jo bare sikre sig at ingen opdagede dem. Men det var nu lidt spændende, at være i farezonen på denne måde. Han svømmede selv lidt rundt, men han blev over vandet lige nu. Forsøgte at bevæge sig for selv at holde sig skjult for Gabriel selvom han lidt havde fordelen. En lille en. Han kunne jo bedre mærke bevægelser tæt på sig. Han svømmede lidt længere ind mod den lave ende. For at formindske overraskelsen over Gabriel pludselig kom bagfra eller nedefra. Han satte sine fødder ned på bunden, da han kunne nå og gik lidt længere frem før han så sig om igen og vendte sig om og stod så stille. Han skulle lære den lille laban en ting eller to! Han skulle så bare lige først finde ham og få fat i ham. Det kunne blive det største problem lige nu. Det kunne Alex godt se.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 16, 2011 20:16:43 GMT
Gabriel svømmede videre under vandet og forsøgte selv at se hvor han var, det var svært at vide hvornår han ville støde ind i en mur og derfor standsede han op flere gange eller brugte arme og ben til at finde ud af hvor der var væg. Han strøg gennem vandet i en rolig tempo og dukkede derefter op over vandet. Han kunne ikke helt se hvor han var og det irriteret ham pludselig at der var så mørkt, men alligevel… det var et sted spændende. Han dykkede igen efter at han syntes han havde set en silhuet i den ene af bassinet, han var under vandet hele tiden og sørgede for at bevæge sig så roligt som muligt. Da han endelig nåede frem til den ene hvor han syntes han havde set en bevægelse, snart dukkede han op til overfladen ”Fanget” sagde han drillende og lagde hænderne på hans bryst blinkede drillende og rakte ud efter hans hånd for at trække ham med under havet.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 20:23:44 GMT
Hvor genial Alex var med at søge til lavt vand kunne vel diskuteres. Men her havde han i det mindste kontrol over der ikke kom nogen nedefra og hev ham ned i benene. Men alt andet var mere eller mindre åbent. Han kunne ikke høre vandet bevæge sig nogen steder og han blev en kende bekymret. Hvor længe havde Gabriel tænkt sig, at være under vand? Eller var han kommet op og var bare et sted hvor han holdt sig i ro i vandet? Han var ikke gået op. Det ville han havde hørt uden tvivl. Han bed sig lidt i læben og var en kende på randen til at blive mere urolig for hvert sekund der gik. Han var fokuseret på at lytte til om han kunne høre Gabriel. Hvis der intet skete snart ville han skynde sig op, tænde lys og så finde hma. Dykke ned og hente ham op i en fart hvis han var under vand endnu. Han ville ikke tillade han drunkede! Han fik derfor lidt et chok, da vandet pludselig blev brudt foran ham og Gabriel kom op. Drillende og uskadt. Han sukkede lettet og daskede ham let over nakken. "Din lille..Du gav mig næsten et hjertestop.." hviskede han stille og tog let fat om hans baghoved og lænede sig frem og kyssede ham let på håret med et lille suk. Han lod ham så tage hans frie hånd og så på ham. Hvad nu? Han mærkede det lette hiv der kom. Ville han nu tilbage til det dybe? Han gik roligt et skridt frem og fulgte med ham. "Hvad er du nu ude på? Flere narrestreger?" Han hadede til tider at spille lærerrollen overfor ham, men han kunne ikke altid helt lade være. Han var jo trods alt hans lærer. Han lod sin hånd falde som Gabriel ikke havde fat i og så på ham mens han fulgte med ud til det dybe igen og snart ikke kunne nå bundne og måtte svømme. Hvilket var svært når man kun havde en hånd fri.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 16, 2011 20:35:29 GMT
Gabriel havde forsøgt at være så stille som det havde været muligt. Han havde svømmede forsigtigt endnu engang for ikke at støde ind i noget men han var også fast besluttet for at komme helt hen til Alex uden at blive opdaget. Snart dukkede han op foran Alex, og han kunne se chokket i dennes ansigt hvilket fik ham til at grine drillende, tænk at han faktisk kunne bekymre ham på den måde. ”Åh.. det må du undskylde.. og vi kan da ikke have at dit vidunderlige hjerte pludselig stopper” sagde han endnu muntert. Han fornemmede Alex´s hånd mod sin nakke og så forundret på ham, glippede med øjnene og rødmede svagt ved kysset på hans pande. Han var endnu ikke van til den slags, især ikke fra sit eget køn så det var virkelig underligt. Alex´s tone lød som når han underviste hvilket fik et flabet smil og et kækt glimt i hans øjne ”Det ved du jo jeg altid er” han blinkede drillende inden det lykkedes ham at trække ham med ud, da de var nåede ude dybt i vandet og gav slip på ham. Han vendte sig om mod ham ”Hvem af os to kan mon holde længest under vandet” lød hans stemme inden han dykkede igen og gav sig faktisk til at svømme rundt om ham.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 13:49:04 GMT
Et sted så ville han gerne lige forklare Gabriel, at det ikke var helt sødt det der med at snige sig ind på folk. Om det så var til fods eller i vand som nu. Han opgav det dog for nu og fik lidt nemmere ved og svømme, da han havde begge hænder fri igen. Selvom det da havde været rart nok at have krops kontakt af en art. Det var sjældent han oplevede Gabriel sådan her. han rystede lidt på hovedet af ham som han sank under vand igen og svømmede rundt. Han kunne vel lige så godt gå med på knægtens leg og kort efter var han da også selv kommet ind under vandet. Han vidste jo så ikke hvem af dem der først måtte overgive sig og søge til iltens frihed oven vande, men indtil da kunne alt jo ske. Han svømmede lidt rundt før han søgte dybere ned. Kun en meter eller der omkring før han valgte bare roligt at drive lidt rundt, men sørgede for ikke at komme for langt ned eller op. Han holdt sig på en fast afstand så meget som muligt. Alt imens han forsøgte at forholde sig sikker på hvor Gabriel opholdte sig. Den lille laban af en knægt var jo ikke altid helt lige nem at holde styr på. Det havde han skam allerede lært. Men det var nu rart nok, at man kunne tillade sig bare at lade alt være og blot tænke på sin egen verden. Blot glemme alt og alle. Ikke tænke på opgaver der skulle rettes. Eller planlægning til timer eller alt andet med skolen. Han kunne slappe af for alvor på tidspunkter som dette og det satte han stor pris på. Det var bedre end når man bare var alene. Selskab var rart, men det skulle ikke være hvem som helst. Han svømmede lidt efter Gabriel og greb let fat om hans ankel, da han indhentede ham og han kunne ikke helt lade være og grine indeni sit hoved og hvis det var, at Gabriel fik et chok og slugte vand så var Alex der jo til hurtigt at få ham op.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 17, 2011 15:53:07 GMT
Selv his Alex havde fundet sig tid til at forklar Gabriel at det ikke var sødt af ham at snige sig sådan ind på folk ville han nok bare grine og drille ham med det, for sådan var Gabriel.. og overfor Alex var han bare mere munter og fri, selvom han nu ikke så tit var bundet af nogen eller noget i det hele taget. men på den anden side så var de to jo så sjældent sammen ganske enkelt fordi de ikke ville vække opsigt med for meget tid sammen og fordi… ja fordi de ikke rigtigt havde noget sammen ud over at de begge kunne lide hinanden og vel et sted havde datede? Et forhold var det jo ikke helt .. endnu. De svømmede begge og da Alex også snart dykkede under vandet blev det sværere at følge med, i sidste ende mistede han ham af syne og måtte igen være forsigtig med sine bevægelser for ikke at komme til at støde ind i ham og igen snige sig ind på ham hvis det da var muligt. Det endte dog ikke sådan, for snart havde Alex fundet ham og greb om hans ankel hvilket kort gav ham et chok men det var jo ham så Gabriel kom sig hurtigt over chokket og i stedet for vendte han sig om mod ham i vandet. Det var mørkt men han kunne svagt se ham der hvilket beroligede ham endnu mere. Alex havde dog et fast tag om hans ankel så han kunne ikke rigtigt gøre noget, desuden begyndte han snart at få behov for ilt og måtte trække på de få evner han havde fået fra de elever med trænede lunger hvilket gav ham lidt ekstra tid under vandet.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 17:09:53 GMT
Alex havde jo ikke spor i sinde, at holde ham under vandet imod hans vilje. Hans greb om hans ankel var godt nok heller ikke særlig stramt. Han kunne let hive eller vride sig fri hvis han ville. Alex selv kunne nok heller ikke blive ret meget under vandet. Han kunne mærke iltmanglen ved var begyndt at melde sig og hvis han blev for længe under kunne han risikere hans evner slap lidt fri og der kom gnister i vandet som måske kunne give Gabriel stød. Og både mildt eller hårdt kunne det blive og han ville jo ikke skade ham på den måde. Derfor så han på ham lidt efter Gabriel fik vendt sig og slap svømmede ind over ham og kyssede ham let på læberne før han slap hans ankel og svømmede op til overfladen få meter over sig for at få luft ned i sine lunger igen. Ja han havde nok tabt den lille leg, men han ville ikke risikere noget gik galt. Han kunne nok have holdt ud lidt længere, men hellere være sikker end tage chancer der kunne ende galt. Han strøg hænderne over sin pande og fik det våde hår væk der klistrede til hans pande af alt vandet og fik også vand ud af sine øjne og rystede hovedet lidt og så rundt. Nej Gabriel var vidst ikke kommet med op endnu. Han svømmede lidt rundt og forsøgte at få øje på ham under sig et sted. Han var vel ikke røget længere ned? Han så ud af de store vinduer hvor månens sol kom lidt ind. Det var nærmest alt lys de fik herinde. Men også romantisk. Syntes han. "Gabriel?" Han kaldte i tilfælde af han var kommet op et eller andet sted han ikke kunne se i eller han måske kunne høre det under vandet og så kom op.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 17, 2011 18:12:30 GMT
Gabriel kunne sikkert vriste anklen fri men han gjorde det ikke selvom han fornemmede hvor let Alex´s greb var om anklen. Han holdt sig under vandet og bemærkede da Alex pludselig var helt tæt på ham. Deres løber mødtes i et ganske kort kys som havde været alt for kort til at kunne nydes ordentligt. Alex dukkede dog snart op over vandet og Gabriel selv holdt sig kort endnu under vandet inden han svømmede op efter nogle sekunder. Han rev efter vejret da hans lunger nu trængte utrolig meget til ilten og fik på samme tid gnedet noget vand ud af øjnene og skubbede håret væk. Han opfattede Alex´s stemme ikke langt fra ham og så sig omkring efter ham. Selv stod han med ryggen til vinduerne så han havde månelyset i ryggen, han kunne dog faktisk ret let se Alex og derfor var han henne hos ham ganske kort tid efter. ”Du kaldte min egen” sagde han drillende og lod armene glide rundt om halsen på sin lærer og elsker.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 18:44:05 GMT
Om Gabriel hade noget imod kysset håbede Alex ikke. Han havde bare til tider bare svært ved at lade være. Han vidste jo godt, at det stadig var lidt nyt for Gabriel. Han gik derfor også stille frem og forsøgte at holde sig i skindet. Han hørte godt vandet da plaskede lidt bag ham og vendte sig om og åndede lettet op, da han så Gabriel var kommet op. Han havde vidst haft brug for ilt og havde nok bare af stædighed holdt sig under vandet. Han rystede lidt op hovedet af ham og rodede lidt op i hans hår, da han kom hen til ham. "Ja..jeg kaldte.. Skal vi gå op?" han mærkede sit hjerte slå et par ekstra slag ved at Gabriel kaldte ham sin egen. Han så på ham og strøg ham lidt over det våde hår mens han så på ham. I øjnene med et smil og havde sådan en lyst til at kysse ham igen, men han ville prøve at vente. Vente til Gabriel enten spurgte eller selv tog skridtet til at kysse ham. Begge dele ville være rart. Selv havde han jo været her længe nok efterhånden og han ville faktisk gerne op og måske tage et mere privat sted hen sammen med ham hvor der var større chance for de ikke blev opdaget og de havde mere privatliv bare de to. Plus de jo ikke skulle være oppe for længe, da der var timer imorgen tidlig.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 17, 2011 18:53:07 GMT
Gabriel bemærkede at Alex rystede på hovedet af ham, og det morede han sig da over. Alex var ikke den første der havde gjort denne bevægelse, og næppe den sidste for Gabriel var virkelig underlig og anderledes til tider. Men jo, det var en stor del stædigheden der havde holdt ham under vandet og havde han til sidst været utrolig trængende til ilt hvilket vel havde været ret tydeligt. Snart var han helt tæt på Alex og smilede sit sædvanlige flabede smil ”Det kan vi godt” hans stemme var drillende og dog munter, det var tydeligt at han var ganske tilfreds og glad. Gabriel vidste ikke at Alex holdt så meget af ham, han vidste godt at denne kunne lide ham det havde Alex jo gjort klart, og Gabriel kunne skam også lide ham men det var endnu underligt for ham, han havde jo aldrig været sådan med en fyr og at være det med sin egen lærer var mere end hvad hans hjerne lige kunne kreperer. Deres blikke mødtes og Gabriel blev strøget over håret ganske blidt. Hele situationen gjorde ham forlegen og så var han glad for mørket der skjulte hans svage rødmen. Gabriel var ikke typen der rødmede så hvis det skete så var det da virkelig noget der havde fået ham ud i sådan en reaktion. Han slap ham efter nogle sekunder og svømmede hen mod kanten hvor han trak sig op ad vandet. han gøs da han straks bemærkede kulden og fik hurtigt grebet sit håndklæde for at tørrer kroppen og håret. "Hvad skal vi nu?" spurgte han interesseret, for han havde slet ikke lyst til at tage tilbage til sit værelse.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 19:01:50 GMT
Alex vidste ikke helt selv hvad han følte for knægten foran ham. Bare en flirt eller var der mere i det? Var det lidt mere eller meget mere? Han måtte jo bare vente og se hvad det endte med at vise sig at være. Han lod ham svømme ind til kanten og fulgte selv efter og smilede lidt over kulden der greb fat i Gabriel som hurtigt fik sit håndklæde om sig. Han fik trukket sig op af vandet og gik selv hen til sit håndklæde som han tog op og tørrede sit hår lidt og gik hen mod omklædningsrummet der lå i den ene ende. Og pigernes i den anden. Han trak lidt på skuldrene. "Ved jeg ikke..hvad har du lyst til?" Han ville gerne høre om han mon havde nogen planer eller blot idé til hvad han ville. Så kunne de jo nok finde på noget i fælles skab medmindre han ville tilbage til sine venner eller sit værelse. Han stoppede ved døren og skubbede den op, men ventede på Gabriel der før han gik ud efter ham og hen mod bruserne for at få skyllet sig ren for alt det der klor der sad i hans hår og på huden nu efter hans dejlige dukkert.
|
|