Swimtime!

[Alex Raphael Angelus]

Alex havde ikke lyst til at stoppe kysset på noget tidspunkt selvom han så nok ville ende med at dø af iltmangel i længden. Men at Gabriel efter en tid, som føltes som en ren evighed, så lod han ham selvfølgelig gøre det og smilede blot til ham og strøg lidt af hans hår væk fra hans ansigt og så blot på ham i lidt tid den han kunne tage smilet bort fra sine læber.
Han kunne slet ikke starte med, at beskrive hvor skønt det havde været. Han kunne ikke engang rigtigt få sig selv til at sige noget overhovedet, da han var bange for at sige noget forkert. Og stilheden var n også romantisk nok efter sådan et kys. Ord var slet ikke nødvendige. Han så på ham i lang tid. Hvor længe var han ikke selv helt sikker på, men så længe det ikke lod til at genere Gabriel så han ingen grund til at stoppe. Knægten var jo smuk. Virkelig smuk og dejlig oveni også. Han kunne slet ikke få nok af, at se på ham. Betragte ham.

Han endte dog med stille at lukke øjnene lidt igen. "Det må jeg sige..." hviskede han stille og så op på ham igen. "Du kysser bedre end jeg forestillede mig det." hans stemme var stadig kn en hvisken og hans smil var lige blevet det mere ægte. Han var nok så småt ved at åbne lidt mere op overfor Gabriel, men det havde han ikke noget imod sådan rigtigt. De holdt jo af hinanden og måske det var på tide han skulle vælge en og lukke lidt ind i sit liv. Lidt efter lidt.

[Gabriel Elias Williams]

Gabriel havde nydt kysset og han havde det på samme måde, nemlig ønskede han ikke at kysset skulle brydes for det havde været vidunderligt, men selv havde han også manglede ilt og derfor havde det været livsnødvendigt at bryde det. Desuden havde det varede i et godt stykke tid og det havde været nød til at stoppe på et tidspunkt. Alex strøg noget af hans hår væk hvilket han da ikke havde noget imod. Han smilede ligeledes, et varm og sødt smil. De var begge tavse hvor de blot iagttog hinanden med varme blikke og smil over læberne. Gabriel selv sagde intet, ganske enkelt fordi han ikke anede hvad han skulle sige, han nød denne stilhed som ikke virkede akavet men derimod romantisk og dejlig. Han bemærkede Alex´s blik på sig, en måde han så på ham på var anderledes end det sædvanlige blik, nærmest et blik der udviste beundring hvilket gjorde ham forlegen og han endte sjovt nok med at slå blikket ned mens en svag rødmen gled over hans kinder.

Alex brød stilheden efter noget tid og Gabriel venligt blikket mod ham igen med forundring da han holdt den korte pause, da han fortsatte sin sætning grinte Gabriel ”Jamen tak… øvelse gør mester” sagde han drillende hvilket jo ikke var løgn, Gabriel havde kysset en del i sit liv, mange kvinder og han var efterhånden erfaren. Gabriel stod stadig helt tæt på ham med armene rundt om hans nakke og kyssede ham blidt og hurtigt over kinden inden han slap ham og strakte sig svagt i en doven bevægelse "Du kysser også ret godt" sagde han varmt. Gabriel bemærkede selvfølgelig Alex´ langt mere åbne smil og mine hvilket da glædede ham utrolig meget.

[Alex Raphael Angelus]

Det var lige før Alex igen blev helt nedtrykt. Endnu et tegn på Gabriel´s vilde kærligheds liv i ungdommen. Det gjorde ondt. Han forsøgte at lade være, men han kunne ikke forhindre smilet forsvandt lidt før han så ned og nærmest følte han ikke fortjente Gabriel. Han følte sig lidt akavet lige pludselig og han kunne jo ikke bare skubbe ham væk og flytte sig. Så ville Gabriel enten tro han havde gjort noget forkert eller blive såret. Men det var jo Alex der gjorde noget forkert. Han burde finde en på sin egen alder istedet for at gå efter en elev. Og Gabriel burde få en på sin alder også. En anden elev. Han skulle ikke lede eleverne i fordærv, men han havde ikke rigtigt kunne stoppe sig selv efter han mødte Gabriel og stille lærte ham lidt bedre at kende igennem sine timer. Han var en forfærdelig lærer!

Han mærkede knap nok kyssene på sin kind. En skam, men hans tanker var lidt et andet sted. Han følte sig imod sin vilje underlig lettet et sted, da Gabriel slap ham og trådte lidt tilbage. Men han lod ikke til at have bemærket hvor trist Alex igen var blevet. Han burde måske undskylde sig og gå før det hele blev værre. Men ville det ikke virke underligt når de jo kun lige var kommet næsten? Han måtte dog nok have tid til, at tænke over det hele lidt. Han ville dog et sted også gerne blive hos ham længe nu hvor de endelig var kommet et skridt videre. Han var splittet og det gjorde virkelig ondt. Han anede ikke hvad han skulle gøre og rejste sig stille op og gik hen til et af vinduerne og så ud i aftenens mørke og på den måde undlod han da, at Gabriel så hvor forvirret han var.

[Gabriel Elias Williams]

Gabriel havde ikke bemærket at hans ord faktisk havde... såret ham? Han havde slet ikke gjort det bevidst og havde han bemærkede det havde han nok fortrudt og undskyldt. Han var bare vild af natur, åben og tænkte måske ikke spor meget over hvad han sagde. Gabriels blinkede forundret da Alex pludselig rejste sig op og stillede sig hen ved vinduet. Gabriel fulgte ham med blikket men vidste ikke helt hvad der var galt, hans opførsel virkede pludselig sær. Han bed sig i underlæben og strøg hånden frustreret gennem håret. ”Alex..?” hviskede han svagt spørgende og følte sig helt forvirret. Han fulgte forsigtigt efter ham hen til vinduet men standsede bag ham, han lagde forsigtigt hånden på hans skulder ”Sagde jeg noget forkert?” han gentog sine egne ord i sit hoved og blinkede blot endnu mere forvirret. Var Alex vred eller irriteret over at Gabriel havde kyssede med andre? Eller været sammen med andre? Gabriel lagde armene forsigtigt om ham bagfra og lagde kinden mod hans ryg. ”Undskyld.. det var ikke meningen at… gør det vred eller ked af det” hviskede han lavt og tøvede inden han stillede sig tættere mod ham uden at give slip på ham. Han havde vidst virkelig dummet sig, men han havde slet ikke troede at hans ord ville påvirke ham.. men … hvor langt var de endelig med deres dates? Forhold eller hvad man nu skulle kalde det… de var da ikke i et forhold var de? Hvis de var så var Gabriel seriøst på den! ikke fordi han ikke ville men fordi han i så fald havde været Alex utro eller hvad man nu skulle kalde det.

[Alex Raphael Angelus]

Alex havde ikke lyst til at lyve ret meget mere. Men han ville ikke heller ikke skulle virke som den umodne ved at sige at det gik ham på, at høre Gabriel tale sådan om sine gamle flammer eller hvad de var. Flirts. Og om hvordan han nærmest lagde folk ned på stribe. Sådan lød det næsten for Alex lige nu. Men han var jo den modne og voksne og måtte også opføre sig sådan. Han hørte godt Gabriel kaldte på ham, men han svarede ikke og blev blot stående. Han mærkede godt hånden på sin skulder og skulle lige til igen at sige der intet var galt. Men da Gabriel lagde armene om ham bagfra gik der et jag igennem Alex der stivnede lidt. Han mærkede hvordan Gabriel stilte sig tættere på ham og normalt ville han nok bare have nydt det eller vendt sig om og krammede ham. Kyssede ham måske. Men lige nu blev han stående lidt og mærkede hans kind mod sin ryg. Han bed et suk i sig og rakte stille hænderne ned efter at have stået med dem mod ruden og stirret ud. Han tog stille fat i hans hænder og løsnede dem fra sig og trådte ud af hans kram som det vel var. Han var ikke vred. Ikke irriteret. Han var blot forvirret og en smule bange. Og såret. Han sagde ikke noget, men slap hans hænder igen da han var kommet ud af hans kram og trådte væk fra ham. Gik hen og tog sin taske op fra gulvet ved væggen. "Undskyld mig..Det er sent. Du burde også gå hjem i din seng.." Han kom til at tænke på hvad Gabriel sagde tidligere med han næsten aldrig sov i sin seng. "Eller hvis seng du nu vil sove i.." Han åbnede døren og gik ud. Lod døren lukke sig med et stille klik bag sig og gik hen af gangen med hænderne i lommen. Han så mest bare træt ud. Han skubbede noget af sit hår lidt ned for at dække sine øjne. Bare hvis nogen nu kom forbi. Han gik ud og mod lærernes hus og låste sig snart ind på sit værelse og først her var det som om han gik helt ned. Han låste og gik hen og gav sine ål og sine slanger mad før han smed sig i sengen efter han havde slugt en sovepille.

//Out

[Gabriel Elias Williams]

Alex stivnede, det kunne han tydeligt mærke hvor hans krop blev spændt hvilket gjorde Gabriel en anelse mere bekymrede og fik ham til at tøve for han anede ikke om han skulle slippe eller stille sig tættere på ham, han valgte det sidste hvilket viste sig at være det forkerte valg. Alex´s hænder hvilede over hans i få sekunder idet han trak sig ud af omfavnelsen. Hans rod fik Gabriel til at se bort fra ham og bide sig i underlæben. Hans sidste ord inden han samlede sin taske op fik Gabriel til at tabe underkæben og føle sig.. såret? Alex forlod lokalet hvor Gabriel sank sammen på gulvet og så efter ham lettere hjælpeløs, forvirret og ja .. såret. Det var vist den følelse Alex havde haft.. hvor var Gabriel dog tankeløs! Han havde sårede ham og forventede en bedre reaktion! Efter et godt stykke tid forlod han klasselokalet med sin egen taske over skulderen og satte kursen mod sit værelse.

//out