Arnleif til hologram rummet.

[Aaron Hiskon]

det var eftermiddag. Aaron havde længe sidet og spekuleret over Arnleif. hun havde en evne han ikke skulle ha mod sig og som hans illosioner ikke ville bruges mod. han måtte se det på afstand. han måtte se hende i hologramrummet i en test han ville lave for hende. hun virkede nemlig til at være en stærk pige. men hvad ville han kunne hjælpe hende med ud over at lærer at styre sine følelser og evner.
Aaron stod uden for rummet og så roligt ud på gangene som var tomme da folk var til time. Aaron glædede sig til at se Arnleif's evner i aktion men man så det ikke på ham han virkede kold og hård. som om han ingen følelser havde.

[arnleif]

Arnleif var vågnet kl 4 om natten af et mareridt om hendes bortfører, Den ene havde slået den anden ihjel og var så gået mod hende i drømmen og begyndt at skære sig selv i små stykker foran hende.
Da hun endelige vågnede fra drømmen var hun badet i sved og havde grædt og skreget, og rystet indtil det var begyndt at blive lyst, så havde hun taget et bad og gjort sig klar til dagens time hos Aaron. Idag var dog det eneste hun havde på en lang hvid skjorte og nogen hvide jeans og et par platou som matchene nok også var hvide, også gået mod Hologram rummet.

Arn Nåede ned til indgangen og så Aaron stå der og vente.
Hun stilte sig foran ham med et selvsikkert smil på læben trods den svære søvn, hun ville på ingen måde vise for en lærer at hun var svag på nogen måde.
Hun nikkede let til læreren og sagde " vær hilset, Arnleif er mødt op klar til hvad som helst" hendes smil ændrede sig ikke det mindste

[Aaron Hiskon]

Aaron havde roligt ventet og kunne så se en hvid pige. eller hvidt klædt. Aaron så på hende. hun virkede selvsikker men han havde læst at hendes følelser påvirkede hendes evne. han så på hende og nikkede. "er du klar til time... jeg har valgt hologram rummet da jeg ikke kan bedømme din evne ved at være ved siden af dig." Aaron virkede helt rolig over hendes evne. han så på hende og åbnede hologram rummet. han så på hende og holdte døren for hende for at hun kunne gå ind. han havde ikke det der lignede følelser for disse unger og han virkede ikke til at ha evner selv men han kunne styre sine evner hvilket hun skulle til at lærer nu.

[arnleif]

Arnleif havde kigget bedømende på Aaron, hun vidste ikke rigtigt hvad hun syntes om ham, udover han virkede ekstremt kedeligt indtil videre... Hun blev dog forvirret over hvorfor han ikke kunne bedømme ved at stå ved hendes side, men hun gik ud for det var fordi han havde nogen krafter hun var imun for?
Hun gik ind i rummet med elegante skridt og kiggede rundt, hun havde ikke kigget så meget på hologramrummet dengang for et år siden da hun kom her, og ligesom læren virkede det kedeligt, hun ventede bare spændt på hvad der ville ske, og om der ville komme gang i den.

[Aaron Hiskon]

han så på hende da hun gik ind. han lukkede døren og gik op i styre rummet og begyndte at taste ind af det han skulle bruge og gjorde alt hvad han havde læst der skulle være. Aaron tog mikrofonen og sagde roligt i microfonen. "Du kommer ud for at skulle bruge dine evner til fulde. vi starter med at du skal være i et miljø og først så hvor mange du kan få påvirket på samme tid. og det er ikke kun mænd men kvinder også. du skal kæmpe for at styre kvinder så vel som mænd" det var tydeligt at han havde læst om hende og hendes evne. han sætte maskinen igang.

En kæmpe bank. Kvinder og mænd i panik. en død direktør efter nogen røvere havde skudt ham. røverne var der inu. alle var i panik. skreg og græd. røverne var skjuldt bag masker og havde gevær i hænderne. der var 2 røvere og omkring 43 mænd der inde og 22 kvinder. Ingen til at tage kontrollen over alle de mennesker. det var det Arnleif havde for nu. at få alle til at falde til ro.

[arnleif]

Arn havde hørt på hvad han sagde og fik et tomt blik i ansigtet, det kunne dog ses hun blev en smulle overrasket, og det at der var så mange mennsker slog hende lidt ud af fokus.
Hun lukkede øjnene og trak vejret langsomt og prøvede få fokus igen, Arn åbnede øjnene igen og de var igen tomme.
Hun kiggede rundt og prøvede skabe overblik, først skulle hun få folk til at stoppe mere op.
Hun startede med at synge en stille sang hun kunne komme i tanke om, og det så ud som om det begyndte at virke, men der var pludseligt en som støtte ind i hende så hun var ved at vælte, så hun begyndte lyder mere irriteret, og pludseligt stoppede folk op som var nærmest hende og de begyndt stå og diskutere og små slås med hinanden, det fik igen Arn ud af det. *come on Arn du har prøvet værre* Hun begynder slappe af igen, og ser dem nærmest hende stopper deres disktution og slås kampe, hun begynder synge dem til at slappe af og gå ud til siderne og sætte sig og slappe af.
Nu fik Arn mere plads og begyndte gå nærmere røverne som pludseligt fik øje på hende, de begyndte alle at pege deres skydere mod mig, Hun får et hårdt blik i øjnene og begynder synge dyste langsomme toner, de begynder blive fjerne i øjne og begynder pege deres pistoler mod hinanden. Arn fik let en tåre i øjnene da hun kom til at tænke på sit mareridt, hun lukkede øjnene og kiggede igen og fik dem alle til at give hende deres pistoler.

[Aaron Hiskon]

Aaron holdte godt øje med hende. så hendes tomme øjne. men da hun virkede nervøs så han også hvor hurtigt hun vandt bevidst hed igen. han var faktisk lidt stolt af hende. han så roligt på hende. han hørte intet da han havde gjort sit rum lydtæt. han så hvordan han virkede lidt bange da de sigtede på hinanden. han slukkede simulatoren og tog fat i mikrofonen. "det var flot.... men et lille skub må ALDRIG få dig ud af fokus. det kan blive fatalt... at de sigtede på hinanden kunne jeg se du fik tåre. Du må ikke lade dem se hvad du er svag overfor... de kan bruge det mod dig"
Han var hård, direkte og virkede ikke til at være bange for at sige sandheden. han så på hende og begyndte at skrive ned i en blok hvad han havde set med hende. dog begyndte han på den næste test han ville ha hende i. han havde set hvordan hun havde reageret da røverne kunne ha dræbt hinanden. noget hun skulle arbejde med nu.

[arnleif]

Arn hørte hvad han sagde, men reagerede ikke, hun var virkeligt irriteret på sig selv over der var kommet en tåre, at læreren havde set det, hun knyttede næverne sammen så knoerne blev mere hvis end de var i forvejen og hun havde fået lavet en smule hul i håndfladerne, så der var en enkelt dråbe blod der gled ned af hendes hånd og dryppede ned på gulvet, hun rystede på hovedet * Arn rolig ikke miste bisendelsen mere, lad ikke vreden få det ned med dig*
Hun kiggede kort på hånden hvor det var begyndt at bløde, hun slikkede blodet væk så det ikke var i vejen.
Arn stilte sig til rette og viste sådan hun var klar til næste omgang

[Aaron Hiskon]

Aaron så at hun stod klar. hvilket kun var godt. han tastede roligt ind og startede maskinen. et skarpt lys kom og da lyset forsvandt stod der to kvinder med en kniv og pistol i hver hånd og en gidsel ved kniven og pistolen mod Arnleif. Kvinderne var rasende og så på hende.
"forsvind... I har ingen penge med, Gidslerne skal bare dø så."
Kvinderne rystede og så på hinanden og trykkede kniven ind mod gidslerne som kun var teenager. Aaron havde lavet denne prøve da han vidste hun havde svært ved kvinder og vis hun gjorder noget havde han programmeret gidseltagerne til at sigte mod hinanden for at skyde hinanden vis hun gjorder noget de ikke ønskede. stedet de var i var en gammel lagerbygning og havde kun nogen få kasser. Kvinderner så på Arnleif med hårde øjne men på samme tid lidt forvirrede da Arnleif for dem kun lignede et barn.

[arnleif]

Arn blev blændet af lyset og skulle blinke et par gange for at se normalt igen, hun så de 2 kvinder med gidslerne.
Hun slikkede let på stedet hun havde blødt igen da det ikke helt var stoppet og hun ikke ville have det på sit hvide tøj.
Arnleif smilede over prøver, hun ville ikke igen vise det var en svaghed, det skulle ikke knække hende igen, bare pågrund af den dumme drøm, det var dem eller pigen *tænk klart, ikke lad følelserne styre, de er min svaghed, men jeg skal klarer det*
hun fik styr på sig selv og begyndte først stille synge og se hvordan det reagerede, de blev bare forvirrede og begynde så ellers begge presse kniven mere mod pigerne, Arn havde stadig det tomme blik, og begynde synge i højere tonere og højere fordi hun ville ind og påvirke deres hjerne, det virkede dog kun svagt så de løsnede lidt grebet i kniven.
Arn kiggede på dem hun begyndte bruge mere styrke i sin stemme og det virkede mere så de slippede begge kniven.
Arn viste ingen reaktion, men hun var glad for det virkede.
hun kiggede på gidslerne og gjorde tegn til de skulle holde sig for ørene.
Så skreg Arn en utroligt højt tone, man næsten ikke kunne hører, men den fik begge kvindeskurkene til at besvimme *jeg brugte også besvimmelses tonen første gang jeg var herine*

[Aaron Hiskon]

Aaron skreg roligt ned og slukkede. han havde ikke det store at sige lige nu til hende. han så ned på hende og slukkede for maskinen. han gik ud af styrerummet og åbnede døren for hende "din stemme er god. men du er ikke god til kvinder... måske skulle du prøve at omgive dig med kvinder. prøve at føle noget for kvinder for at komme ind i deres hoveder... At du er så kold konstant er ikke godt for gidslerne. de vil føle at du er ligeglad med dem"det lød dumt at en lærer som selv virkede kold sagde sådan noget men han havde en grund til det kolde hoved han havde. vis han vidste følelser vis han var en rigtig følelses viser ville ingen kunne se forskel på virkelighed og syner og så ville det ikke kunne være lærer elev bariere. han vidste dog godt selv at en sirene også skulle kunne synge uden at påvirke men han var ikke sikker på om det var nu han skulle lærer hende det.

[arnleif]

Arn Nikkede til hvad Aaron sagde, hun havde altid lært at man skulle nikke når en lærer sagde noget, så det var ren refleks, men hun hørte ikke altid efter alligevel, dog kunne hun altid gentage hvad hun havde fået fortalt.
Hun gik ud sammen med læreren med sine elegante skridt og kunne ikke lade være med at komme med et charmerende smil til ham, da han havde holdt døren.
hun kiggede rundt, det var en helt anden verden udenfor det rum, hun kiggede på Aaron stadig med det charmerende smil,
" ved du hvad hr. lærer du god nok "
hun sagde det kun for at se om hun kunne få en reaktion for ham

[Aaron Hiskon]

det charmerende smil virkede ikke. hun var en elev. han var en lærer. det var ren proffesionelt. Aaron så på hende og da hun sagde hr lærer måtte han indrømme at eleverne vist ikke se at der stod noget om lærernes navne. det var lidt dårligt. "Aaron Hiskon. ikke hr lærer." at hun prøvede at virke charnerende at få en reaktion var svært at få fra ham. Aaron stod roligt og da hun var ude lukkede han døren og så roligt på hende. kun rektoren havde set eller mærket hans følelser da det var hendes evne. men ingen andre kunne rigtigt og en lille pige ville ikke kunne få det til at komme frem ved at spille den lille søde pige.

[arnleif]

Arn smilte bare og rystede på hovedet da hun ingen reaktion fik ud af ham.
Hun lod blidt sin hånd stryge over hans kind
" jaja hr. ingen følelser, det var hvertfald spændene oplevelse at komme ind i det rum igen " blinkede for sjovt fræk, hun havde sagt hr ingen følelser for at egentligt bare gi igen for at han havde kaldt hende kold hun vendte ryggen til og begyndte så bare gå mod sit værelse og var ikke i humør til mere undervisning da hun var træt over skulle koncentrere sin sang så meget at hun kunne bestemme over andre kvinders bevægelser.

(out for today )

[Aaron Hiskon]

Aaron stod roligt og da han strøg ham over hans kind tog han bare fat i hendes hånd og tog den væk. han så på hende og da hun blinkede fræk var han sikker i sin sag. hun ville lege den søde pige. men han vidste at de følelser ville hun faktisk kunne ha brugt nytte af i situationer. han skulle bare lige få hende til at se det i øjnene. men det måtte han gøre noget ved næste gang.

//out