Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 28, 2011 9:24:01 GMT
He is my most beloved friend and my bitterest rival,
my confidant and my betrayer, my sustainer and my dependent,
and scariest of all, my equal
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Elisabeth havde netop overstået sin sidste time og kun været oppe på sit værelse for at smide sine ting og skyndte sig ud i det friske luft. Hun havde siddet stille alt for længe og skulle nu have noget frisk luft og nyde at weekenden var over dem. Hun havde en del lektier men de kunne laves senere, hun havde jo intet at lave, udover at se til Nigel efter hans skade dagen før. Hun var træt, søvnig og havde rundt i armen efter at have faldet fra vindueskarmen, heldigvis ikke ud af vinduet men på gulvet, hun havde ramt gulvet hårdt og forstrakt en sene i armen. Elisa bevægede sig ned mod blomsterhaven, den havde hun endnu ikke set endnu og glædede sig derfor til at kigge sig omkring der. Hun elskede blomster, men mere præcist elskede hun roser, især hvis de var røde. Det var faktisk en af hendes svagheder, roser! Hun trådte nu ind i blomsterhaven og kastede et blik rundt, der var tydeligvis ret stille, for sig selv gik hun en lille tur rundt og nød synet af de mange farver og efter noget tid satte hun sig ned på en bænk, lyttede til de syngende fugle mens hun tænkte over sin tilværelse *Jeg ved virkelig ikke hvor længe jeg vil kunne holde det her ud! Det er bare ikke mig sådan et sted… måske skulle jeg forsøge at være mere rolig? mere social? Men tænk hvis jeg bliver skadet igen! tænk hvis jeg bliver udnyttet igen! nej ! jeg må holde fast.. at give efter blot en uge efter ankomst er slet ikke i orden. Hvor de er blomster søde.. mon der er roser… jeg savner den røde farve.. hmm.. skulle jeg måske tjekke.. ej orker ikke at rejse mig… jeg er for træt.. jeg sov jo også så dårligt.. tænk.. faldt i søvn ved den vindueskarm! Og hvor flovt! Jeg faldt ned fra den.. suk* hun kastede et blik ned mod armen der var bundet ind i bandage.
[/center]
