play ore not play

[Yura Miko Onoda]

Solen skinde fra en let skyet himmel, der blæst en rask vind men det var ikke en direkt hård vind og den var langt fra varme. vinden var kølig og frisk men det forhinder ikke elever i at sale sig uden for til en gang sport for sjov. skole dagen var slut og folk hygge sig og slappe af, selv Yura var gået ud tros kulden, men hun hade også taget sin ekster tykke rulle krave trøje på, lave af får uld. trøjen var dog for stor, ærmerne var 5 cm for lange så hendes hænder var skjult. hun hade tæt siden mørke blå bukser på, og håret hang løst over hendes skulder. hun stod lidt og kigge mod de andre elever der var ved at dele sig op til et eller andet sports noget, hun hade ikke selv lyst til at være med. til sammen var den gruppe elever på mindst 14 mennesker, og det var for meget for Yura. i hånden stod hun med en kærligheds roman en af de rigtig tykke, hun satte sig i græsset med bene lidt op under sig og bogen på låren mens, hun gav sig i kast med denne skønne bog. hun begyndt at drømme sig ind i bogens verden, leve sig ind i rollerne og lukke virkelighed ude, folk kunne nemt se hun var helt væk hendes øjne var drømmen og kørte fra side til side mens hun læst, vinden leget med hendes hår og hun fik ind i mellem små gys på grund af den kølig vind men det stoppe hende ikke i at læse. et par elever hade råbt efter hende, men da hun ikke hade reager var de stoppe igen og valgt og begynde på deres spil, men yura var også lige glad med at spille hun ville heller læse i fred.. lige som hun pleje.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Trods det ikke super varme efterårs vejr var der alligevel en del der havde bevæget sig uden for. Der var en del der havde trodset, vejret og kulden vinden bag med sig og havde samlet sig uden for. Skoledagen var sluttet og nu var der nogle der gerne ville holde fri. Dagen havde været tung og lang så derfor var det godt med en omgang sport. Komme ud og bevæge sig. Dagen havde nemlig været en af dem hvor alt undervisning havde været i et klasse lokale hvor evner ikke var velkommende.

”Misa!” en af fyrene råbte højt, og Misaki som denne dag havde valgt at det måske ville være en god ide at være med til de aktiviteter som eleverne lavede blot for at få brændt noget energi af. Hun havde hurtigt efter end time været oppe på sit værelse og skifte tøj så hendes tøj både var mere bevægelses frit og varmere. Godt nok kunne det godt lade sig gøre at spille fodbold i nederdel, men Misaki ville ikke nyde noget at få den ødelagt.
”Nice catch” Misaki havde fanget bolden en af drengene havde skudt i hendes retning. Hun sendte den retur med næsten lige så stor fart og præcision. Hun var god til sport. Det havde hun altid været, dog var det ikke noget hun viste så ofte.

”Kunne du ikke have overvejet at sende noget bedre vejr i dag??” en af pigerne som spillede med kom over til Misaki. Som altid ville de beklage sig til hende over vejret. Ikke at det var noget nyt. Det kom altid hvis de skulle noget uden for. Misaki kiggede på pigen og sendte hende så et undskyldende smil. Hun skulle lige til at forklare at hun ikke havde så meget kontrol over vejret at hun blot kunne sende vinden en anden vej. Nogle gange kunne hun godt skubbe til skyerne, men hun vidste også at det havde konsekvenser andre steder. Dog nåede hun aldrig så langt….

”Abenai!!” En boldt var fløjet lige forbi Misaki med utrolig stor fart. Misaki havde vendt sig rundt og styrtede efter bolden, men kunne se at hun ikke havde en levende chance for at nå den. Bolden havde fart og kurs lige mod en pige som sad og læste i en bog. Hun sad og virkede som om hun ikke ville opdage at Misaki havde råbt efter hende. Så i samtidig med at hun forsatte med at løbe lukkede Misaki kort øjnene og da hun åbnede dem igen var de isblå. En voldsom vind kom fra den ene side af og skubbede så meget til den flyvende bold at den fløj lige forbi pigen. Misaki mærkede at energien fuldkommen forsvandt fra hende som hun havde givet slip på vinden igen. Dog hun forsatte med at løbe.

”Er du okay??” Misaki sank sammen da hun var kommet over til pigen og så bekymret og undersøgende på pigen. Der var også andre der var kommet over til dem. De havde alle sammen mærket hvordan Misakis evne pludselig havde taget alt vind der var på banen og ført det mod bolden. Det havde ikke været sådan at man ikke havde kunne trække vejret men en voldsom vind var blot blæst. Misaki trak vejret i stød, noget hun normalt ikke gjorde. Hun havde en god kondi, men dette havde bare været en smule for meget for hende. lige nu hvert fald.

News & YamapiSONG
Yura TAGGED
Abenai – pas på. TRANSLATE
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura hade ikke hørt nogle råbe på hende, hun var langt væk i bogens verden. hun var nået til et spænde sted i bogen og det gjorde det umuligt for hende at stoppe med at læse, hun mærke dog tydelig en kraftig vind der blæst og fik hendes bog til at smække sammen. hun blinke lidt og så der efter op, på pigen der sad for and hende. hun blinke lidt med øjne mens hun lige skulle finde tilbage til virkeligheden, "jeg har det fint..." sag hun stille med en lidt underen stemme. hun kigge der efter rundt, hun brød sig ikke så meget om at der var komme flere hen til dem, hun hade det jo fint kunne de ikke fokuser mere på pigen for and hende. hun trykke bogen lidt ind til sig mens hun kigge på pigen, "er du helt okay?" spurte hun underne mens hun krøb en smule mere sammen vis der kom flere hen til dem, ville hendes forbe få hende til at flygte mens hun ville hyper vintiler, hun hade stor forsamlinger hun kunne bare ikke klar det.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Da flokken af mennesker var kommet over til pigen der sad og læste, fik af vide at pigen havde det fint var hun ikke mere interessant. De fik fat i bolden og signaleret til Misaki at hun skulle komme ud og spille med dem igen. Misaki nikkede og gjorde tegn til at hun ville komme lige om lidt. Hun rettede i stedet sin opmærksomhed på pigen som kort for inden havde vendt spørgsmålet hun havde stillet.
”Ja jeg har det fint” sagde Misaki og rettede sig en smule ud. Hun opgav og satte sig i stedet tungt på numsen på græsset. Hun kiggede op på pigen og sendte hende et beroligende smil.
”Det fordi jeg brugte min evne for hurtigt og hårdt” Misaki havde formået at vende ordene så det lød som om at det var noget hun ofte gjorde. Noget som ikke var farlig og bekymrende. Dog var det måske ikke det mest geniale hun havde haft gang i, men det tænkte Misaki ikke over. Lige nu var hun i sit søde hjørne-

Kuroshitsuji musicalSONG
Yura TAGGED
TRANSLATE
wow længden faldt en del x3 NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura så på pige der nu hade sat sig i græsset ved hende, hun holdt fast i bogen mens hun holdt øjne fast på pigen. "så burte du ikke brug dem sådan" sag hun helt stille, hun var ikke så godt til at vær social så bare sådan en samtal her var en kamp for hende at gennem før, hendes krops sprog blev tydelig mere afslappet da alle de andre elever gik og det kun var pigen der åben bart hade gjordt noget der hade redt yura eller noget tilbage hos sig, hun var enlig meget køn, hun syntes hun minde lidt om hende selv. "e-er du fra japan?" spurte hun stille mens hun gemt sig halvt bag bogen og kigge på hende. hun studer pigen kort med øjne halvt over bogen, mens hun vente på pigens svar. i mens var de andre elever begyndt at spille igen og man kunne tydelig, høre deres latter og råben selv om de var et godt stykke væk nu.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Opfordringen fra pigen om at lade være med at gøre den slags ting var alt sammen ord hun havde hørt før. Det var alt sammen noget som andre også havde kommet og fortalt hende. Dog mente Misaki at hun vidste bedst selv. Hun mente at det skulle hun nok selv styre fordi hun havde jo rimelig god kontrol over sin evne. Sådan da…
”Nej det kan der være noget om” sagde hun og smilte til pigen. Misaki anede faktisk ikke hvorfor hun var så venlig overfor pigen. Hvorfor hun var så sød og forstående. Misaki plejede ellers ikke at være sådan her. Hvert fald ikke overfor andre end Nigel.

Pigen så meget skræmt ud. Misaki vidste at hun kunne være slem. Hendes skiftende personlighed havde som regel denne reaktion på folk omkring hende, og Misaki var ikke sikker på om denne reaktion fra pigen stammede fra et tidligere sammenstød eller om det bare var hendes personlighed. Da pigen snakkede om Misaki kunne være fra Japan rettede Misaki hele sin opmærksomhed mod pigen.
”Ee…” Misaki trak lidt på den, men kiggede så med nysgerrighed på pigen. ”Hvad får dig til at spørge om netop Japan??” mange som ikke kendte de asiaske lande skød hende til enten at være fra Korea, Kina eller Singapore. Misaki vidste at hun var japaner hele vejen igennem, eller det troede hun hvert fald. Hun kunne også godt se at pigen hun var sammen med var af asisk oprindelse.

Yura TAGGED
Ee – betyder også ja på japansk ^^TRANSLATE
Kuroshitsuji musical ^^SONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura så på hende og kigge bare på hende over bogen, "øjne.. de er lige som min... jeg er japaner" sag hun helt stille og gemt sig bag bogen som var hun bange for at få skæl ud eller ligen, hvilke hun et sted også var. hun vist jo ikke om hun var japaner, men hun vist hvordan japaner så ud hun hade jo boede i japan i hele sit liv ind til hun kom på skolen, og hun syntes ikke hun hade set mange japaner på selve skolen. men nu var hun heller ikke sammen med mange andre elever, kun til timer hun var jo tvunget til at møde op vis hun skulle lære at styr sin evner beder. hun kigge op fra bogen igen, "er det rigtig?" spurte hun med hensyn til om pigen var japaner, mens hun holdt den tykke bog for and sig som et andet skjold.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Da det blev bekræftet at pigen også var japaner kunne Misaki ikke lade være med at smile stort.
”Hajimemashite Misaki desu, Doozo yuroshiku” Misaki havde sat sig på sine knæ da hun havde sagt dette og bukkede så let. Det var længe siden hun havde fået mulighed for at lave den slags præsentation af sig selv. Hun mødte for mange ikke Japaner og når hun endelig mødte Japaner så var det som om de fuldkommen havde glemt deres rødder. Misaki håbede bare at hun ikke havde skræmt denne pige fuldkommen væk.

Yura TAGGED
Godt at møde dig, Misaki her, lad os være venner (Dette er ikke den direkte oversættelse, men den der passer bedst her)TRANSLATE
I’m Always winner - TenimyuuSONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura så på hende, det var længe siden hun hade snakke japansk så hun var noget rusten. da pigen hun nu viste hed Misaki sag de skulle være venner, så hun på hende med stor underne øjne mens hun kigge frem fra bogen, "HI!" sag hun og smile stort, vis misaki virkelig ville være hendes ven ville det vær hendes første ven hun hade haft hele sit liv. hun så på Misaki og kom i tanke om hun ikke hade sag sit eget nave, "jeg hedder Yura" sag hun stille og blev lidt genert igen, hun var ikke god til at være social så det her var en vær ting bare at snakke med en anden, hun kigge bare på hende mens hun pille ved kanten af sin bog mens hun så på pigen og studerne uden man kunne se det på hendes øjne.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Pigen hed Yura og det var tydeligt at hører at hendes japanske var en smule rustent. Misaki lod som intet, og smilte bare. Hun var bare glade for at have fundet en anden pige hun kunne snakke japansk med. Det var dejligt.
”Yura-chan desu ka??” Misaki kiggede smilende på pigen og vented på det Yura desu der gerne skulle komme fra Yura. Med mindre Yura ikke brød sig om at Misaki kaldte hende chan. Det kunne jo være at den endelse var forkert for Yura, fordi de havde jo kun lige mødt hinanden og så ville man kalde hinanden ’san’ eller noget højere. Misaki var ikke nervøs for Yuras reaktion, og hvorfor hun sad og tænkte på alle de ting anede hun ikke.
”Hvad læser du??” spurgte hun i stedet for at tænke videre på alt det andet.

Yura TAGGED
TRANSLATE
Watch later på YT x3 SONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura så på hende, hun ville ønske hun kunne japansk noget beder men 6 år i hænderne på mennesker der snakke englsk med amrikansk aksang plus nogle der snakke dansk gjorde at hun hade svært ved at huske alle sprog unde ad så meget af hendes japansk var gået i glemme bogen "Yura desu" sag hun stille og så på misaki inden hun så på bogen, "kærligheds roman" sag hun stille og strøg bogen over omslaget der så gammelt og kedelig ud. men det gjorde hende ikke noget, det var faktisk dem med gamle omslag der fange hende meste de gamle ord og den måde det hele blev beskreven mere diskret ind moderne bøger hvor man ikke rigtig lage skjule på mennekset begær, det var nogle dejlig bøger syntes hun, hun så på Misaki igen "skal du ikke ud og spille igen?" spurte yura, det var ikke fordi hun ville have misaki gik men hun var jo i gang med et spil så hun forvente lidt hun skulle ud og spille igen.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Yura var ikke den eneste der havde helt svært ved det japanske. Misaki kæmpede selv med at snakke det nogle dage for ikke at få det helt glemt. Hendes mor havde jo kæmpet for at lærer hende det. Der var jo blevet kæmpet for at hun skulle lærer det. Grammatikken var det der var sværest for hende. Det en smule fra alt andet, så derfor var det ikke altid det gav mening for hende. Måske hun skulle prøve at snakke med en af de andre omkring hvordan han forstod det…

Da Yura omtalte bogen så hun tydeligt hvordan hun holdte om bogen. Det var noget Misaki ikke havde opdaget før. Hun smilte stille for sig selv, og kiggede så nysgerrigt på bogen.
”Jeg har altid syntes at det gamle engelske var svære at lærer end det nye” sagde hun med en rolig stemme. Hun havde sat sig på græsset i skrædder stilling og strakte så armene op og lod sig falde baglæns. Hun lagde armene om bag hoved og lå der få sekunder. Hun rejste satte sig nemlig op igen da Yura snakke om, at hun måske skulle ud og spille igen. Misaki skævede over skulderen. De havde godt i gang i et nyt spil. Misaki kiggede på Yura
”Lige nu sidder jeg da og snakker med dig” sagde hun så med et smil. Som om det var det mest naturlige i hele verden. Hvilket det for Misaki også var lige i dette øjeblik.

Yura TAGGED
TRANSLATE
Kimeru – You Got game? SONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Yura Miko Onoda]

Yura så på misaki hvor efter hun så på bogen igen, "jeg syntes det dem der bedst... de ny.. har ikke den samme indlevelse og sjæl som de gamle" hun smile en lille smule, mens hun strøg bogen igen. "den måde kærligheden i bogen bliver beskreven... virker bare mere ægte ind de moderne bøger... men det nok bare mig der syntes det" hun kigge igen på Misaki der nu lå i græsset men hurtig sad op igen, at hun ikke skulle ud og spille igen og i steden bllive og snakke med hende var noget yura under sig over, for normalt snakke folk jo ikke med hende men det var nok mest fordi yura ikke svare eller gemte sig eller direkt flygte fra dem, hun kigge på misaki før hun kigge på de andre elever der spille løs, hun hade det fint med ikke at være med, der var jo for mange mennesker efter hendes smag.