|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 26, 2011 21:54:56 GMT
ude i blomster haven en time efter skolen var slut sad en pige med en blok foran sig. hun havde ikke kunne sove i to dage. hun så hele tiden billeder hun ikke kunne lig. hun havde voldsomme mareridt. hun sad op at et træ og holdte om sine ben hun havde helt op til sig. hun så på alle tegningerne som lig rundt om hende. hendes sind var noget forstyret lige nu. hun havde tegnet alt hun havde set om natten og havde ikke kunne sove pga det. tegningerne var fuldt detaljeret og uhyggelige. Tegningerne forestilte alt fra kolde øjne til monstre fra tegnefilm bare mere virkeligtro. det hele var hendes mareridt. hun var kun 15 år og kunne ikke rigtigt finde hoved og hale på hendes drømme eller på hendes syner som hun kaldte det når hun var i vågen tilstand men fik drømme billeder.
Pigen hed Misja og var meget ny på skolen. det var meget koldt uden for men alligevel sad Misja kun i t-shirt og en nederdel som kig til hendes knæ. selv om der var kuldegysninger på hendes krop tog hun ikke mere tøj på hvilket mange sagde var underligt. men hun kunne ikke.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 26, 2011 22:15:10 GMT
Arnleif sad på sit værelse og kiggede lidt på nogen sang noder som hun ville lærer at spille på sin violin inden den næste dag, men efter noget tid blev hun træt af det og lagde sin violin væk i dens kasse, tog sin hvide frakke på, hendes platout støvler, hvorefter hun tog sin ynglings bamse, og begyndte sin vej udenfor.
Arn var udenfor og skuttede sig lidt over kulden og trak frakken lidt sammen og krammede bamsen tættere ind til sig, men hun nød hvor frisk luften var, hun forsatte sin vej ned mod blomster haven mens hun nynnede den melodi hun havde øvet på hele dagen.
Hun kom dertil og begyndte at gå rundt og nyde de smukke blomster . Efter noget tid hun havde gået det syntes hun, hun kunne se en skikkelse hvorefter hun begyndte at gå mod skikkelsen med tanken * hvem er det mon ude her? *
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 26, 2011 22:22:48 GMT
Misja så rundt på de mange tegninger om hende. hun havde altid fået at vide drømme havde en betydning. men hvad havde de billeder af betydning. Misjas øjne virkede blanke pga mangel på søvn. hun var bange. hun anede ikke hvad hun skulle gøre. men pga hendes frygt kom hendes evner i aktivering. hendes øjne blev blå. og hendes ånde var virkelig tydelig. og rundt om hende var det som om at der var koldere end andre steder men det var kun pga hendes evner. de skabte is. de skabte kulde. græsset om hende havde frøs på.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 26, 2011 22:30:53 GMT
Arn stoppede let op da hun bemærkede temperatur svingningen og trak igen mere sammen på sin frakke, hun kunne se mere og mere af skikkelsen og mente det var en pige, men hun virkede som om der var noget der gik hende på? Arn gik igen nogen skridt nærmere og kunne begynde høre en knasende lyd, hun kiggede ned og så græsset var frosset, hun blev imponeret over isen og kulden da hun regnede ud det kom fra skikkelsen.
Hun stoppede op nogen meter fra pigen og sagde med en blid stemme da, isen faktisk havde gjort hende i godt humør " er denne kulde dit værk lille pige? " hun kiggede betager på sin ånde der blev synlig af kulden
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 26, 2011 22:36:11 GMT
Misja hørte ikke rigtigt nogen gik på det frøsne græs. hun var alt for træt. dog vågnede hun lidt op da en stemme talte til hende. hun så mod personen og hendes øjne havde store poser under øjnene. det var tydeligt hun var træt. "mit værk?? ved ikke hvad du mener... kulde og is forfølger mig bare" Misja var ikke god til at tale engelsk og hun anede ikke at isen var hendes evne. hun troede bare hun var uheldig men hun havde heller ikke fået lov at lærer hendes krafter at kende som mange andre. hendes var bare dukket op med et uden hun anede hvad det var eller hvorfor det var der. is fulgte hende bare troede hun. hendes japanske udseende passede på en måde slet ikke med de smukke krystal blå øjne eller det hvide hår.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 26, 2011 22:47:58 GMT
Arn kiggede let på pigen med hovedet på skrå, og gik let nærmere og stoppede lidt fra hende og kunne mærke kulden blev voldsommere, Arn havde et blidt udtryk i ansigtet og sagde stille: " det virker som om det kommer fra dig og ikke bare forfølger dig?"
Arn kiggede lidt op og ned af pigen også prøvede hun at kigge lidt på pigens tegninger " må jeg se de tegninger? " Arn havde det meget med bare at spørge uden at tænke sig om hvis det var noget med tegninger og kunst som hun var meget interesseret i.
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 26, 2011 22:51:19 GMT
Misja kiggede mod alle tegningerne og det var som om at kulden blev stærker om hende. hun nikkede til pigen måtte se billederne og så væk. hun kunne ikke klare de billeder mere. men det var også pga det var mareridt. der var mange slags billeder. nogen med to monstre der lige som sloges om en. og nogen med kun et monster.
Misja anede ikke at det var hendes underbevidsthed som drømte om virkelighedens fortid bare i en skræmmende udgave. Misja kunne bare ikke finde ud af det.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 26, 2011 23:09:00 GMT
Arn satte sig ned på sine ben ned i det frosne græs, og skuttede sig igen da hun fik et sæt at kuldegysninger af kulden, Efter satte hun sin bamse ned foran sig så den lænede sig op af hende, efter tog hun bunken med tegningerne op i favnen og begynde roligt at bladrer dem igennem, mens hun kiggede grundigt på dem alle, hendes blik var fuldstændig ulæselig og reagerede ikke på nogen af tegninger.
Først til sidst efter Arn havde kigget alle sammen igennem, vågnede hendes reaktioner igen og hun virkede imponeret, hun løftede blikket op på pigen " de er meget flotte og smukke, men de virker så dystre? og virkeligt? "
Arn kunne ikke lade være med at skutte sig engang til, af både kulde og samtidig billederne fik hende til at tænke på hendes egen kidnapning.
Arn blik blev igen roligt og hun kiggede igen på pigen
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 27, 2011 8:27:31 GMT
Misja så på pigen da hun kiggede igennem. ikke noget. ikke et eneste reaktion. var hun virkelig så dårlig til at tegne...da pigen var færdig med at kigge igennem så Misja på hende og da hun sagde de var smukke og flotte lagde Misja hovedet. hvordan kunne de være flotte. Misja hørte så hun sagde dystre og virkeligt. hun krammede sine ben endnu mere. hun sukkede lidt før hun sagde. "jeg har ikke kunne sove i 2 nætter... det der er hvad jeg... jeg ser i mine mareridt... og også vis jeg lukker øjnene." Misja vidste de virkede virkelige og det var jo også noget som misja følte hendes mareridt var.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 27, 2011 15:13:28 GMT
Arn kiggede en ekstra gang på tegninger efter pigen havde fortalt det var hendes mareridt, hun gav bunken af tegninger mod pigen igen "du har ikke sovet i 2 for skræk over at se disse skabninger igen? " hun havde et spørgende udtryk.
Arn fik en smule ond af pigen, *ingen søvn i 2 dage, phrr ville jeg ikke holde til, selv om jeg har prøvet den før ...*
Arnleif så stadig på pigen, mens hun bare stadig sad stille med bamsen foran sig, det gav pludseligt mening for hende hvorfor pigen havde virket så tynget og som om at der var noget der gik hende på.
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 27, 2011 15:19:00 GMT
Misja tog imod tegningerne da pigen talte. hun så på tegningerne og der efter på pigen og nikkede. Misja var bange for at se det igen og også fordi at det blev mere skræmmende dag for dag. Misja så på pigens bamsen og derefter op mod pigen. "misja.... mit navn er Misja" huun havde slet ikke fået præssenteret sig og synes det ville være det smarteste at gøre efter som at det var det mest høflige at gøre. Misja ønskede at nogen kunne få hende til at sove roligt igen da mareridtne kun forsatte.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 27, 2011 16:11:16 GMT
Det rolige blik havde ændret sig til et lettere nervøst blik for pigen, men da hun pludseligt sagde sit navn, fik det Arn til at ligge ansigtet i nogen mere høflige folder " hyggeligt at træffe dig, mit navn er Arnleif, men bare kald mig Arn" siger hun og rækker let sin hånd frem hvor hun har nogen hvide tynde handler på med pels i kanten
" kan jeg spørge hvorfor du er gået ud i kulden hvis du ikke har sovet i 2 dage? det kan være du falder i søvn jo? " Arn ligger hovedet spørgende til siden
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 27, 2011 16:35:01 GMT
Arnleif. det var ikke et navn hun havde hørt før. hun trykkede hendes hånd selv om det også var nyt for hende da hun altid bare havde bukket. hun så på handskerne og synes det var flotte til pigen men noget synd for dyrene. Misja smilte sødt og så på hende da hun spurgte om hvorfor Misja var uden for. hun så op på det træ hun sad op af. "jeg elsker natur... Naturen har aldrig afvidst mig... og den har altid haft en lidt beroligene evne på mig." dog kunne hun ikke sige den beroligene efekt havde virket nu. hvilket arvede hende lige nu.
|
|
|
|
Post by arnleif on Oct 27, 2011 21:01:00 GMT
Det var blevet mørkere udenfor hvor de sad og også koldere.
Arn kiggeder forstående på Misja, mens hun krammede bamsen mere ind til sig * er det bare mig eller bliver det koldere og koldere?, prr jeg burde ellers være vand til det her vejr efter at have boet på Island *
Hun kiggede rundt på alle blomsterne og træerne " naturen er også et dejligt element, man kan ikke andet end at syntes om det " Arn smilede opmuntrende.
Hun kunne mærke lidt at frosten der var i græsset begynder trænge igennem bukserne. hun så på Misja og kunne se naturen vidst ikke var virket for hende denne gang.
Hun tænkte lidt " jeg kan måske gører noget der kan få dig til at slappe lidt mere af, hvis du er interessered? " Arn så forsigtigt på Misja
|
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Nov 7, 2011 8:20:57 GMT
Misja så op på himlen stadig. hun var skræmt for vid og sans for at lukke øjnene og da Arnleif pludselig sagde hun måske kunne hjælpe så Misja på hende med store intresseret øjne. hjælpe hende. det ville være dejligt.
"det vil være dejligt vis du kan"
Misjas søde øjne så på hende og man kunne mærke hun glædede sig til at prøve at slappe af selv om misja var lidt nysgerrig over hvordan Arnleif mon ville gøre for at hun kunne slappe af
|
|
