Theodore kaldes til blomster haven.

[Aaron Hiskon]

det var morgen og aaron skulle ha sin første time. han havde en kæmpe sæk med alt muligt i. denne person han ville træne var meget svag. havde brug for træning i høj grad. Aaron lagde nogen små ting på græsset. personen kunne løfte ting så han måtte gøre det klar.
Aaron havde sendt besked om at personen skulle til ene time med Aaron. han vidste også personen havde en anden kraft det var vigtigt at styre og ikke at forglemme noget man ikke skulle misbruge. Aaron stilte sig med armende bag ryggen og en ret holdning. nu måtte personen godt til at komme. Aaron vidste at disse krafter han skulle til at træne med en krævede meget øvelse. nogen gange mere end andre krafter.

[Theodore de Chavalier]

Selvom det var efterår, var vejret dejligt mildt i dag. Solen trængte svagt igennem skyerne og det blæste lidt, men det var på ingen måde koldt. Hvis det ikke var, fordi han havde undervisning, ville Theo have nydt vejret. Det var umuligt for ham nu; han gik med tungt hjerte hen imod blomsterhaven, hvor hans første time skulle tage sted. Han havde aldrig været god til at styre sine evner, fordi han aldrig havde øvet sig på de. Han skammede sig over dem, og han vidste, at hans familie gjorde det samme. Det var nok deres skam, der var smittet af på ham. Hvis han bare havde fået lov til at leve, som han ville, ville hans evner sikkert være stærkere end de flestes.

Han trådte ind i blomsterhaven og fik med det samme øje på en mand med langt, rødt hår. Theo havde aldrig set ham før, men han gik ud fra, at det var læreren. Rundt om ham lå en masse ting. Theo mærkede sit hjerte synke i livet.
”Så… så er jeg her.”

[Aaron Hiskon]

Aaron ventede roligt og da drengen kom så Aaron på ham. det var tydeligt at han virkede nervøs. "bare kom her over Theodore. Jeg har læst om dig... dine evner er ikke særlig stærke, er det fordi du er bange for dem?"[/color] Aaron så på ham og det var tydeligt at han ville vide det. men det var kun fordi at være bange for evner kunne gøre man ikke ville tyrde styre dem eller lærer dem at kende. Aaron havde selv prøvet det før. men fandt ud af at være bange ikke kunne nytte. man skulle leve med det.

[Theodore de Chavalier]

Nervøs? Det ville Theo ikke ligefrem kalde sig selv. Ugidelig var ordet, men hvis læreren troede, at han var nervøs, så ville han da lade ham tro det. Det var trods alt bedre end at han fandt ud af, at Theo ikke var specielt engageret.

Bange for sine evner?
”Det var da et underligt spørgsmål, hr.” Theo smilede og rystede på hovedet, så det rødbrune hår fløj ham om ørene. Da han igen kiggede op på læreren var det med et venligt smil. "Skal vi komme igang?"

[Aaron Hiskon]

Aaron så på drengen. han ville godt igang. Aaron løftede brynet og tænkte sig lidt. han gik et skridt tilbage. foran han var et blad fra et træ. en blyant. en avis og en mursten Aaron så på drengen. "okey. først vil jeg gerne se hvad du kan løfte, bag efter hvor mange ting du kan løfte på en gang. og for hver ting du løfter når det er alle sammen ligger jeg en ny ned du skal løfte. og husk. Lige gyldig hvad skal du koncentrere dig om ikke at miste kontrollen. så snart du mærker du har mistet kontrollen så STOP"[/color] Aaron gad ikke ha at de unge prøvede noget de ikke kunne ha kontrol. Aaron vidste også at vis en der kunne løfte mistede kontrol ville tingene kunne komme til at flyve rundt og måske ramme nogen der intet havde gjort.

[Theodore de Chavalier]

Theo nikkede og følte sig pludselig helt lettet. Det lød ikke som en specielt krævende opgave, for han havde aldrig haft problemer med at løfte små, lette ting.
Han løftede sin hånd ganske let, og i det samme fløj bladet op fra jorden.
”Sådan, hr…?” Theo hævede spørgende begge sine øjenbryn, for han havde ikke fået fat i lærerens navn endnu. Han havde blot set på sit skema, at han skulle have time i rosenhaven med en hvis AH, men hvad initialerne stod for, vidste han ikke.

[Aaron Hiskon]

Aaron så på Theo og hvordan han gjorde. han nikkede. det var rigtigt. han så på theo og kunne høre han ikke havde fået hans navn at vide. "Aaron, Aaron Hiskon. og det er godt. så den næste ting"[/color] ja det virkede nemt. men Aaron måtte se med sine egne øjne hvor langt drengen var. for han virkede ikke til at være den man kunne se som den stærkeste.
Aaron kunne dog tit høre at den som var svagest som barn blev den stærkeste som voksen. Aaron så på drengen og ville gerne ha at drengen her blev stærk for vis han igen blev udsat for noget der mindede om testen kunne han måske bare løfte skurkene og der efter rede gidsler uden nogen kom til skade eller noget.

[Theodore de Chavalier]

”…Hiskon.”
Theo gentog navnet, hvorefter han nikkede. Han skulle sikkert have mere undervisning af Aaron, så navnet måtte han hellere huske.

Som han fik besked på fortsatte han videre til den næste ting, blyanten. Uden at bladet faldt ned, løftede han blyanten op. Det var intet problem. Med de to ting svævende i luften, løftede han avisen, men da han bevægede sig videre til murstenen, gik det galt; den løftede sig tre centimeter fra jorden, før alle tingene faldt ned omkring Theo. Han krummede sig sammen og tog sig til hånden, som om han havde brændt sig.
Smerten bed i hans hånd og det føltes, som om han havde overanstrengt den, som havde han forsøgt at løfte murstenen med den, men han bed smerten i sig og rettede sig noget krumbøjet op.
”Undskyld, hr. Hiskon,” mumlede han skamfuldt, før han igen gav sig til at løfte bladet op.

[Aaron Hiskon]

Aaron havde opsaveret det hele. tre ting havde han løftet. han tænkte over tingene da han så hvordan theo tog sig til hånden. Aarons øjne var meget åbne lige nu. Theodore havde smerte efter alle fire. da han å han løftede bladet igen tog Aaron bladet blyanten og avisen uden et ord. han lagde det i sækken og tog fat i murstenen. han gik over til Theodore og hjalp ham ordenligt op så han rettede ryggen også. "Theodore prøv at se om du kan løfte murstenen alene, ikke nogen andre ting kun murstenen. vis du ikke kan med en hånd brug begge dine hænder"[/color] Aaron ville prøve at se om Theodore kunne. vis han igen brød ud i smerte ville Aaron be ham om det igen men 3 gang bruge illosion så theodore så murstenen lette uden at vide at den forblev i Aarons hånd.

[Theodore de Chavalier]

Theodore lod bladet falde; det svævede et par meter, før det langsomt dalede ned mod jorden. Han rettede derefter opmærksomheden mod murstenen og lyttede opmærksomt til, hvad Aaron fortalte ham. Der var aldrig nogen sinde nogen, der før havde stillet krav til ham på den måde, så det dér med at begynde i skole, var virkelig noget, han lige skulle vænne sig til.
”Okay,” svarede han.
Han bed sig i læben, før han så med begge hænder forsøgte at løfte murstenen. Det gik langsomt for sig, men den steg langsomt, og til sidst hang den sikkert svævende i luften kun en lille meter over deres hoveder.
Theo kunne ikke holde et stolt smil tilbage. Han havde rent faktisk fået noget større end en blyant til at svæve!

[Aaron Hiskon]

Aaron så på murstenen som den begyndte at lette fra han hånd, han vidste det var hårdt for theodore. Aaron, tog fat i murstenen så theodore kunne slappe af. [coler=red]"det var godt. tag den her med dig til dit værelse og øv dig. ikke til du kommer til skade men så meget at du vil kunne gøre det som var det en blyant"[/color] ja det virkede hårdt men det var måske det som skulle til. theodore skulle øve sig og en mursten til at øve sig med til Aaron tilkaldte ham igen. Aaron var dog stolt af knægten at han ikke gav op med det samme med forsatte,

[Theodore de Chavalier]

Theo tog imod murstenen og nikkede.
"Selvfølgelig. Jeg skal nok love, jeg har øvet mig til næste gang."
Han sendte Aaron et lille smil, før han forlod blomsterhaven med murstenen i hånden.

//out