Misaki Wynfleath Yori Ashwin

[Misaki W. Y. Ashwin]

Misaki Wynfleath Yori Ashwin

[/center]
The whole damn world is just as obsessed
With who's the best dressed and who's having sex,[/font]
Fulde navn: Misaki Wynfleath Yori Ashwin
Kaldenavne: Misa, Saki, Yori, Lady Ashwin, Lady Ash, Lady Wyn (KUN Momo der må sige dette)
Alder: 17
Seksualitet: Streight
Sprog: Japansk og engelsk, der til også en smule koreansk, spansk og fransk.
Nationalitet: Japansk
Årgang: 1.

Who's got the money, who gets the honeys,
Evne:
Kan manipolere vejret. Hun kan ikke styre det særligt godt. Hun kan få en vind til at blæse kraftigere og skabe en vind hvor der ingen var før, men hun kan ikke få det til at regne uden skyer, eller uden at der har været optakt til regn i løbet af dagen.

Who's kinda cute and who's just a mess
Personlighed:
Misaki har altid været et noget anderledes og specielt barn. Hun har nemlig altid haft skiftende personligheder alt efter hvem hun har været sammen med.
Hjemme er hun den søde og uskyldige pige. Fars kæledække, som aldrig kunne finde på at gøre noget forkert. Den godt opdragne datter som kun er sød og venlig. Hvert fald over for sine forældre. Der skulle jo gerne være god grund til hvorfor hun skulle overtage familie firmaet en dag, og få lov til at bruge så mange penge som hun har lyst til.
Alt i alt er Misaki en viljestærk og munter pige. Hun har en stor forkærlighed for søde ting. En af hendes ynglings ting er at gå op i alt hvad der er ’cute’ dette indebærer udsmykning af forskellige ting.
Hun nægter at tage nej for et svar. Hun vil have sin vilje og forlanger ofte at få den. Selv overfor sine forældre har hun svært ved at tage nej for et svar.
Dog kan hun i nogle sammenhæng også virke fuldkommen følelsesløs. Hun skjuler gerne sine følelser og virker kold overfor livet. Der er altid en masse som er forvirret over hendes fuldkommen tvetydighed
Hun kan virke hånlig, og elsker at udfordre fok omkring hende. Især sin tro tjener og butler, hun elsker at se ham blive udfordret til det yderst, dog er butleren også den eneste der er kommet tæt nok på Misaki til at kende og forstå hende. Derfor er han også den eneste der ved hvordan hun reagere i forskellige situationer
Dog er hendes butler ikke den eneste der har opdaget hvor arrogant hun kan virke og hvor meget tillid hun faktisk har til at han vil klare et hvert problem.
Likes:
+ At få opmærksomhed – Lige gyldig hvilken form for opmærksomhed
+ Alt der er cute/lyserødt og tøset – Hun stræber efter at være cute meget ofte
+ At få sin vilje – hvem kan ikke lide det
+ Vide at andre frygter hende – Dette indikere magt, en ting hun Meget godt kan lide.
+ Hendes butler – hun elsker ham faktisk, men ville aldrig indrømme det.
+ Penge – At have dem, at bruge dem og den magt de har
+ Natten – hun har ofte svært ved at sove om natten
+ Regnvejrs dage – Det renser luften og jorden for blod.
+ At bevæge sig – hun elsker at få lov til at træne ballet og gymnastik

Hates:
- Roser!
- Folk der tror at hun blot er et barn – hun mener selv hun er så meget mere
- Folk der misbruger magt - ikke når det handler om hende selv
- Folk der misbruger hendes tillid – Det jo ikke for sjovs skyld hun giver den ud
- Folk der skader dem hun har kær – Hvis du gerne vil have problemer så gør du bare dette
- Sure og syrlige ting – Hun kan ikke lide smagen
- Medicin – hun kan være som et barn her. For selvom hun ved at det hjælper hende har hun ikke lyst til at tage det
- Katte – hun kan ikke tåle dem
- Mørke - (forklaring i historien)
- Morgner - B – menneske - Har derfor meget svært ved at komme op om morgen og gå i seng om aften,

Interesser:
Styrker
+ Skuespil/Lyve/Manipolere
+ Meget smidig – Har gået til spring gymnastik og ballet siden hun var helt lille
+ Sproglig – hun er langt mere sproglig end hun er matematisk, og kan derfor nemmere lærer sprog end hun kan lægge tal sammen
+ Utrolig lærenem
Svagheder:
- Kan ikke tåle katte
- Andre Autoriteter – hun er ikke så god til at underordre sig, hos andre end hos sine forældre
- Hun siger sin mening direkte
- Medicin – hun kan ikke lide det og ikke tåle det
- Hun har en stor svaghed overfor Momo
Hemmeligheder:
*Hun har et brandmærke siddende under den ene arm – lignende en rose. (forklaring i historien)
*Hun kan ikke sove uden en speciel pude – og altid med en lille lampe tændt

And you still don't have the right look
Udseende:
Misakis hår er mørkebrunt. Eftersom hun kommer fra Japan, er dette ikke så unormalt. Det er let krøllet, og bliver for det meste, samlet i nogle forskellige frisure. Den hun bruger mest er sløjfen oppe på hoved. Det hænder dog at det hænger løst. Hun gør ikke så meget ved det, og har overvejet at få det permanent glattet, men hun tror ikke på at det ville klæde hende. Hendes hår er ikke særligt tykt, men hun kan nemt få det til at fylde, og alligevel være flot.
Hendes øjne er mørkebrune, og er stor set altid varme og imødekommende. Hun er ikke bange overfor fyre, så dette ses heller ikke i hendes øjne. De kan virke lidt drømmende og når hun endelig sidder langt væk i sin egen verden så er det også på hendes øjne at det kan ses. Misaki har en meget bred tøjstil. Hun går i både modetøj og billige efterligninger da hun ikke har råd til den ægte vare. Misaki kan godt lide at se sød ud, og dette er også en af grundene til at hun går i den slags tøj hun gør. Det der er mest vigtig for hende, er dog hendes kors hun fik af sin mor da hun døde, og en ørering med deres families blomstermærke liljen. Et par øreringe som er et familie arvestykke. Hendes mor fik dem kort efter at hun var startede på skolen.
denne
Kropsbygning:
Fordi hun er fra Japan så er hendes krop ikke særlig stor. Hun har altid gerne ville have at hun skulle være højere men er aldrig vokset mere end 158, og vejer også kun knap 48 kilo. Hun har altid været spinkel og meget tynd, og det der derfor vejer mest hos hende er hendes muskler.
Hendes hud er dog en smule bleg. Hun har været ude i solen i sommers, men smurt sig med solcreme, da hun ikke mener at det klæder hende med fuldkommen solbrændt hud. Hun gør derfor hvad hun kan for at beskytte sig selv og sin hud, og ikke kun i solen. Hun bruger også andre krops creme.
Det kan ses at hun har trænet flere former for kampsport. Hun har ikke gået til nogle af dem længere tid, men hun vedholdte med at træne så det kan ses på hendes krop. Hun bruger ikke kampsporten for at skade andre, men for at vedligeholde sin egen krop. Hun nyder at have en veltrænet og slank krop. Hendes muskler er trænet, og det samme gælder hendes mave
Tøjstil: Meget bred, men mest hvad der er sødt og klæder hende
Andet: gik under udseende

And you don't have the right friends
Nothing changes but the faces, the names, and the trends
Familie:
Far: Sebastian Ashwin 55 ejer og direktør for et firma inde for smykker.
Mor: Megan Juliet Ashwin 32 designer. tidligere berømt skuespiller
(De har begge taget engelske navne for at lade det være nemmere for folk at snakke med og om dem)

Baggrundshistorie:
”Der er ikke andet end problemer med det pigebarn!!” Endnu en sætning fløj fra hendes fars mund, han vendte sig rundt og virkede som om han ville råbe meget mere. Hans ene hånd var endda løftet som om han ville slå hende.
Det var ikke den første modbydelige sætning denne aften. Det var ikke noget nyt. De kom desværre rimeligt ofte for tiden. Det var som om at det alt sammen var hendes skyld. Som om at ligegyldig hvad hun gjorde så var det ikke godt nok i hendes fars øjne. Misaki gjorde alt der stod i hendes magt for t være den datter hendes far ønskede af hende. Den datter som han var tilfreds med.
Momo den loyale og den butler som altid stod på ved hendes side. Den butler som før havde stået passiv bag ved Misaki trådte ind foran hende. En form for beskyttelse for Misaki, men nu stod han også tættere på Misakis far – Sebastian Ashwin.
”Hr. Ashwin” var alt han sagde og hendes far tav. Den løftede hånd som havde været vendt mod hende lod sig langsomt falde. Det var som om at følelser som fortrydelse og foragt overfor ham selv for hen over ansigtet på ham. Dog var det for Misaki ikke noget hun kunne se. Misaki som ellers havde fulgt med i det hele stod nu bag ved Momo og kunne intet se. Hun gik ham til omkring midt på ryggen og selvom hendes butler ikke var den største så var han stor nok til at hun ikke kunne se forbi ham.
På en måde var hun irriteret over at han sådan stillede sig ind foran hende, men på den anden side så var hun faktisk meget glad, og pludselig opdagede hun hvad Momo for længst havde opdaget. Hendes kinder var våde. Dette var den ultimative grund til hvorfor Momo havde reageret som han havde gjort og ladet hende gå i dækning bag ham.
”Det er sengetid Lady Wyn” Momo vendte sig rundt og sendte hende et som fortalte hende at alt var perfekt og var som det skulle være. Misaki vidste alting ikke var som det skulle være. Hun tørrede dog hurtigt og ubemærket sine kinder.
Aften var startet fint og godt med at de havde fået deres aften the serveret, men da Misaki skulle tage imod koppen fra tjenestepigen der havde rakt hende koppen mistede hun grebet om den og den var røget i skødet på hende og ned i den dyre sofa. Misaki havde hylet op på grund af varmen, mens hendes far var blevet tosset over sofaen.
Godt nok var Momo der altid til at rede hende, men hvorfor sad hendes mor blot på side linjen og var så stille? hun var fuldkommen passiv i at hendes mand var ved at misbruge deres eneste datter. Misaki kiggede i hendes retning og så at hendes mor igen var travlt optaget af at skrive en mail. Ikke at det undrede Misaki. Hun kiggede i stedet op på Momo, og nikkede så. Ja det måtte være senge tid.

Momo fulgte som altid lige efter Misaki. Han gik og var hendes evige skygge. Han var aldrig længere væk at han kunne beskytte hende, og sikre sig at der intet ondt skete imod hende. Han var heller aldrig længere væk end at de kunne have øjenkontakt. Han var ved hendes side hver eneste dag. Det havde han været i omkring to år nu. Så båndet i mellem de to var et bånd som ikke lignede noget som helst andet. Nogle gange følte at Misaki at Momo kunne læse hendes tanker. De tanker som var gået fra altid at være søde og uskyldige til at være hårde og kolde. Noget der var begyndte efter hun havde været kidnappet…

”Måske har min far ret…” mumlede Misaki stille. Momo sagde intet, han hjalp hende af med cardiganen hendes mor havde designet ugen forinden. En stor del af hendes kæmpe walk-in closet var fyldt med tøj hendes mor havde designet. ”Lige siden jeg kom til verden har der kun været problemer” Misaki stod med ryggen til sin himmelseng. Det var en stor kingsize bed og der var altid mere end rigeligt plads til hende. Noget Misaki aldrig havde forstået. Momo lagde hendes trøje sammen og gik over til Misaki for at tage imod nederdelen hun trak af.
”Unge Lady, jeg tror De tager fejl, det kan ikke være Deres skyld at Deres mor havde problemer under fødslen og derfor ikke kan få flere børn” sagde han og tog imod de leggins hun denne gang rakte ham, også de kom over i den fine bunke der lå over på den flot udskårne stol der stod henne ved det lille bord og det store spejl. ”Og var det Dem som betalte kidnapperne??” Momo kiggede på hende med et par øjne som fortalte at hun bare skulle stole på ham, og han nok skulle sørge for at intet skete. Momo fandt hendes nattøj frem. Han sendte hende et beskyttende og roligt smil, og hjalp hende med at få det sidste tøj af og så på med nattøjet.
Det var som altid en natkjole. Hun sov altid i søde natkjoler med mange blonder, sløjfer, hjerter og den slags ting. Han løftede dynene til side så hun kunne kravle ned under dynen. Hun lagde sig afslappet ned på puden og kiggede roligt op på Momo. Han sendte hende et smil. Dagen havde været lang og hun følte sig fuldkommen udmattet.
”Må De have endnu en smuk nat” sagde han pustede stearinlysene ud som altid stod på sengebordet. Det var ikke fordi der ikke fandtes andet i huset, men Misaki kunne bare godt lide den beroligende og afdæmpende belysning de gav om aften når hun skulle i seng. Dog lød Momo den lille lampe der stod i hjørnet være tændt. Han vidste at hun ikke kunne lide mørke. Ja at hun var rimelig ræd for mørket og helst ikke ville lades alene i helt mørke. Momo kiggede en sidste gang på Misaki og forlod så værelset.

Misaki var blevet født ind i en rig og velhavende familie. Der var altid penge nok til alting, og stod man og manglede noget jamen så købte man det bare, og det var ligegyldigt hvad det var. Manglede man det så blev det købt.
Misaki ville gerne have en hund – Så blev der købt en hund til hende. Misaki ville gerne have barbiedukker – det blev købt til hende. Misaki ville gerne have en hoppeborg – det blev købt. Misaki ville gerne have en legekammerat – det blev købt.
Der er ikke det i denne verden som ikke kunne købes med penge og det opdagede Misaki hurtigt. Hun lærte i en ung alder at penge er magt og så længe man har penge nok så har man også magt. Godt nok var hun født ind i en familie med strenge regler, og hun var på ingen måde et ønskebarn. Hun var faktisk hvad der blev kaldt en ’upser’ men da Misakis mor var blevet gravid og fik af vide at fik hun en abort ville der ikke være chancer for at hun nogensinde ville kunne få et barn igen, valgte de at beholde den lille skabning.
Om det så var fordi at Misaki aldrig havde været et ønskebarn eller om det var på grund af de omstændigheder hun var født ind i var ikke til at sige, men fra en ung alder lærte Misaki hvad det ville sige blot at være en pynte genstand. Og hun var god til det.

Hun var den perfekte datter både i og uden for hjemmet. Hun var smuk, sød, godt opdraget og mange penge værd. For hun fik præcist hvad hun ville have. Både mor og far havde jo masser af penge, men ingen af dem havde tid til at give hende den opmærksomhed og kærlighed hun egentligt mest af alt havde behov for. Måske var det netop derfor at fyrene i den store varevogn havde så nemt ved at få fat i hende. Fordi selvom det var meningen at der skulle være vagter omkring hende, så var Misaki god til at lege den leg hun kaldte ’forvir vagterne og kom hjem uden’ – dog da hun en dag kom uden for vagternes synsvinkel slog kidnapperne til. De bedøvede hende, og næste gang hun vågnede var det med en brændende smerte under venstre arm. Hun forstod ikke hvad der skete, og da hun var blindfoldet kunne hun heller ikke se hvad der skete. Hun vidste bare at det gjorde ondt. Hun prøvede på at skrige men ingen lyd kom fra hendes mund.

”Bare rolig Lille Lady det kommer ikke til at gøre ondt… særligt meget” En meget klam stemme lød alt for tæt på hendes øre og Misaki gjorde alt hvad hun kunne for at kæmpe sig ud af deres greb. Hun var holdt fast. Stramt fast. Det var også på det tidspunkt at hun opdagede at hun var alt for meget afklædt og alt for mange hænder tog på hende.
En af mændene brølede pludselig og dem som havde fat i hende rykkede af forskrækkelse. Misaki ville se hvad der skete men hendes hænder var bundet så hun kunne ikke bindet af sine øjne. Hænderne forsvandt alle sammen og en masse andre lyde hørtes.
”Bare rolig Lady Wyn jeg skal nok bringe dem i sikkerhed” en varm og blød stemme kunne høres. Noget blødt og varmt blev lagt omkring hende og mørket forsvandt langsomt. Misaki kiggede op i et par klare grønne øjne. Hun bestemte sig for at de øjne var de mest beskyttende øjne hun nogensinde havde set og så besvimede hun.

Hvad der egentligt skete den dag anede Misaki egentligt ikke, og måske var det nok meget godt. Hun vidste ikke at hun havde været på vej til at blive solgt som slave til den højest bydende, og den brændende smerte hun havde følt var et brandmærke som forstillede en rose. En rose de havde valgt at sætte på hende, for at markere hvor hun kom fra og hvor hun egentligt tilhørte. Misaki vidste heller ikke hvor manden der havde redet hende kom fra, men da hun vågnede op igen i hendes seng forlangte hun at han kom ved hendes side. Sjovt nok stod han allerede ved hendes side. Han havde ikke forladt hende. Misaki havde spurgt til hans navn. Han fortalte at han hed Mikael, og Misaki forlangte at han blev ved hende side. Hun ville ikke opleve den form for mørke igen.

Til at begynde med var hendes forældre ikke helt glade for at have en fremmede i huset, men de så hvordan han passede på deres datter og på hvordan en masse andre tjenestefolk pludselig blev overflødige og de på den måde kunne spare penge, valgte de at lade hende beholde ham. De havde dog aldrig regnet med at ville holde så længe. For før i tiden havde Misaki svært ved at holde på tjenestefolk. De blev skiftet ud konstant fordi hun ikke var tilfreds med dem, fordi de gjorde hende noget eller andet. Hun var meget forkælet og der var ikke noget der ikke var godt nok. Fordi både mor og far skammede sig over at de aldre havde tid til deres datter. De kendte heller ikke længere deres datter. Hvis de da overhoved havde gjort det fra starten. Det er der nemlig store delte meninger om. Deres datter begyndte at skifte drastisk karakter. Ikke overfor dem men så snart forældrene ikke var i huset længere kunne hun finde på at forlange alt muligt underligt af tjeneste folkene. Hun kunne også finde på at lade hendes butler afstraffe dem. Hun har aldrig slået nogle ihjel, men hele huset opdagede en nat at der skulle brænde en form for lys ved Misaki’s side. Hun var ræd for mørket og det var kun fordi hendes butler var lige i nærheden at katastrofen blev klaret.

Fordi hendes nyerhvervede butler havde redet hende, kom der hurtigt rygter om at han havde tævet over tyve stærke mænd alene. Dette var langt fra hele sandheden. Dog da gerningsmanden bag kidnapningen aldrig var blevet fundet valgte Misaki at undersøge under verden for at finde frem til ham. Hun vil tage sin hævn overfor hvad han havde gjort imod hende. Da dette har stået på et par år, har dette gjorde at Misaki selvom hun er så ung som hun er, er blevet et kendt ansigt blandt gade banderne samt hele under verden, og der er flere af dem som frygter Misaki. Både for hendes tvetydige personlighed men også på grund af hendes butler, der på en underlig måde fik kælenavnet Momo.

High school never ends[/font][/left][/blockquote]