Kinimiko Juwel Mukons.

[Kinimiko Juwel Mukons]

Kinimiko Juwel Mukons.

[/center]
The whole damn world is just as obsessed
With who's the best dressed and who's having sex,[/font]
Fulde navn: Kinimiko Juwel Mukons
Kaldenavne: Mest kaldet Kin. Lakin
Alder: 18 år.
Seksualitet: Biseksuel
Sprog: Engelsk. Japansk. Australsk. Spansk, kroansk.
Nationalitet: Kommer fra japan. Opvokset i Australien.
Årgang: 2 årgang.

Who's got the money, who gets the honeys,

Demon:
En evne som kun virkelig angriber selve ejeren af evnen. For hver gang personen er vred, forvirret eller andet som gør personen ikke har styr på sine følelser eller sig selv, eller når adrenalinen pumper. Det virker tit som om intet er galt med dem men for hver de ikke har styr på sine følelser eller sig selv bliver en lille del af dem af gangen forvandlet til en dæmon. Det er forskelligt fra hvad der forvandler sig først men det er tit noget man ikke altid ligger mærke til. Dele som bliver til en dæmon bliver 5 gange stærkere end et normalt menneske og kommer til at ha tydelige tegn på det er alt andet end et menneske. Mærket som følger med denne forbandelse vil begynde at blive så snart at noget er blevet en dæmon. Det kraver flere dage for at dæmonen delene går væk og vis personen når at blive helt forvandlet er der kun lidt menneskelighed tilbage. 5 dages koma kommer altid efter en fuld forvandling og personen husker sjældent hvad der skete imens at der var fuld forvandling. Personen med forbandelsen skal ha god styr på sine følelser og vide hvad de gøre når deres adrenalin pimper rundt i kroppen.
Tit virker denne Dæmon skikkelse helt uovervindelige men et punkt mellem skuldrene eller mellem vingerne for tit dæmonen til at falde om og miste bevistheden og derefter vil det første man ser komme tilbage til menneske form være øjnene. Vis denne form ikke stoppes vil personen være i formen i 13 minutter. Dæmonen er hård hudet og med skarpe fingre og klør. Øjnene er gule med tynd propil. Håret fra personen vil dog blive selv når der er fuld forvandling. Horn vokser ud lige ved tindningerne og kan gøre voldsomt ondt for personen med denne forbandelse. Halen som også kan vokse ud er et af de mest følsomme steder på dæmonen.

Who's kinda cute and who's just a mess
Personlighed:
Kin er en meget enspænder. Ikke fordi hun ikke kan lig mennesker eller andre men fordi at hun ikke har lidt autist i sig og ikke bryder sig om at blive rørt. Hun taler tit med sig selv og det kan tit virke underligt. Hun er meget bestemt en underlig tybe. Kin elsker at tage billeder af natur og dyr da hun har levet et sted med meget natur. Vis folk forstyrre hende eller stiller sig i vejen kan hun slet ikke finde hoved eller hale i hvad der sker og kan blive så sur på folk. Hun har et profesionelt kamera i sin skole taske og når hun har fri har hun altid et digitalt kamera i lommen. Kin har altid meget forsvundet i skyggerne og hjørnet i klassen og lyttet til alle rygterne der er i skoler og i byen. Kin elsker at undersøge sandheden og leder altid efter den helt og holdent. Kin har meget kontrol over sine følelser, sine tænker og sine handlinger, for det meste. Hun prøver for alt i verden at undgå at mistet kontrolen. Hun prøver at bevare roen hun har over sig og ikke at blive sur selv om det ikke er lige let hver gang. Men selv om hun har hendes særheder minder hun ellers om en helt normal pige.

Likes:
• Myter og legender
• Timer om Historie eller Dyr.
• At finde ud af sandheden bag et rygte.
• Biblioteket.
• Naturen.
• At tage billeder.
• At lege med billeder hun har taget.
• Dyrke ballet når hun er alene.
Hates:
• At blive rørt.
• Når hun er desorinteret.
• Når folk tager hende på rygter og ikke på hvem hun er.
• Når folk opdager hun taler med sig selv.
• At blive forstyrret når hun laver noget.
• At være den/det hun er.
Interesser:
• Skuespil og Teater.
• Nigel
• Myter og legender
• Historie.
• Dyr.
• Tage billeder.
• at lege med de billeder hun har taget.
• Elektronik.
• At lærer at bruge ballet som forsvar

Hemmeligheder:
Hvordan hun fik sin evne.
Hvad der skete med hendes kæreste.
Mærket hun har mellem brysterne.

And you still don't have the right look
Udseende:
Kins brune øjne virker muligvis ganske normale, men alligevel gemmer de brune øjne på mange forskellige hemmeligheder, som hurtigt kan få folk til at ændre deres syn på hende. Hendes ansigt er lettere buttet, men giver hende blot et sødt ansigt, og det noget sødere og smukkere smil, som kan bedrage, men også være med til at smigre sig ind på andre, selvom det ikke er det hun ønsker. Hendes oprindelige hårfarve er mørkebrun, som hendes øjne, dog vælger hun ofte at farve det andre farver, for at få lidt forandring til tider, derfor er det ikke altid sikkert at man kan genkende hende, da hendes hårfarve kan skifte meget alt efter hvad hun lige har lyst til. Noget der kan gøre at folk genkender hende er, at hun ofte bærer en halskæde, sjældent den samme, men alligevel så kan man ofte kende hende på de mange halskæder som hun bærer.
Kropsbygning:
Selvfølgelig er Kins ansigt en anelse buttet, men det er ikke noget hendes krop bærer præg af. Hun er omkring de 180 meter høj og har en ganske normalt vægt i forhold til hendes højde.
Tøjstil:
Kin tøjstil kan svinge en del, ligesom hendes hårfarve, det hele afhænger af, hvad hun har lyst til at gå i, men også hvad der falder hende naturligt at gå i. Derfor svinger hendes tøjstil fra mørkt til lyst.
Andet:
Som sagt, det der kendetegner hende, er, at hun altid bærer en halskæde. Men noget som der ikke er særlig mange der ved, er at hun bærer rundt på et gammelt billede i lommen. Noget helt tredje er et mærke, som sidder mellem hendes bryster. Dette mærke er ganske specielt fordi det bløder, så snart at hun begynder at benytte sig af sin evne. Hun har altid et kamera på sig og sin bærbar med på skolen og nogle gange sider hun andre steder med den.


And you don't have the right friends
Nothing changes but the faces, the names, and the trends
Familie:
Far: Hang Mukons: død.
Mor: Hana Mukons: lever.
lillbror: Tako Mukons: død.
Fætter: Hyde Yung: lever.

Baggrundshistorie: det var en kold november dag da en pige på 16 år mødte sin første kæreste. Hun havde næsten lige fyldt år. Hun var glad og lykkelig sammen med sin 18 årige kæreste. Dog glemte de det vigtigste når man var ny forelsket og skulle være intimt sammen. Pigens mor var ikke glad og ville ha at hun fik en abort så snart hun opdagede det, men pige nægtede. Hun ønskede sig det barn. Ønskede sig barnet fra hendes elskede kæreste. Hun var sikker på de to altid ville være sammen og at de to altid ville elske hinanden. Moren var rasende men lod hende bestemme selv man sagde at hende skulle hun ikke regne med lige meget hvad der skete. Pigen nikkede og pakkede sine ting og gik. Hendes søster var lige kommet hjem den dag og så på hende da hun stod med en kuffert og en stor taske. Søsteren rystede på hovedet. Hun ville ikke ha det skete. Hendes elskede søster måtte ikke rejse. Hun løb ind til søsteren og om favnede hende. ”forlad mig ikke kære søster. Forlad mig ikke.” Hun så fortabt på sin søster. Hun ville ikke forlade dem. Men hun ville ikke opgive kærlighed og hendes barn. Hun tog sin mobil op og ringede til sin kæreste og spurgte om hun kunne flytte sammen med ham. Hendes kæreste havde lige fået en lejlighed. Han sagde selvfølgelig ja da han elskede hende og ønskede at være sammen med hende. Hun tog sine ting og skyndte sig afsted til sin kæreste. Hun ville ikke se sig tilbage hun ville se frem af. Mod fremtiden. Hun kom til kæresten og fortalte hvad der var sket. Hun havde dog stadig kontakt til sin søster og mødte med hende nogle gange i byen og morede sig som i gamle dage.
Nok var der ni år mellem de to søstre men det stoppede ikke i at de holdte af hinanden. De 9 måneder fløj næsten af sted for pigen og hun var da også glad for snart at skulle føde. Det var som om at intet kunne gå galt. Men imens hun log på hospitalet med veer opdagede lægerne at navlestregnen havde viklet sig m barnets hals så de skulle lave akut kejsersnit. For pigen virkede det som om at tiden stod stille da hun fik det at vide. Alt gik pludselig hurtigt og hun kunne ikke følge med på nogen som helst punkter. Hun lod tingene ske og kejsersnitter blev lagt i tide for barnet var lige ved at miste livet men det kom ud i tiden. Pigen tog imod sin datter da de gav hende. Hun smilte glad og krammede den lille pige ind til sig. Hendes kæreste fik at vide hvad der var sket på hospitalet da han havde arbejdet den dag. Han ar glad for at få at vide at de begge havde det godt og at den lille pige overlevede. Han så på hende og kørte sin hånd over den lille piges ansigt. De puttede hende og gik ind i stuen og log og puttede.
Alt gik godt. De levede lykkeligt. Den lille pige blev forgudet og havde haft et gyldet skær i håret da hun blev født så moren valgte at kalde hende Kin men hendes navn blev Kinimiko. Moren som hed Hana valgte at hun også skulle til t læse videre da det ikke kunne blive ved at gå at hun ikke kunne arbejde eller gå i skole pga barnet. Hun fik en opringning af sin søster at hun havde lige født en lille dreng. De var begge glade og sagde de små skulle lege sammen når de blev ældre og kunne lege. Kin var næsten et år og var meget opmærksomheds krævene. Hana var rigtig glad for at ha sin datter. Alt gik stille og roligt og da Kin var 2 år fik hun en lille bror som var meget aktiv og glad. Kin var også glad og passede godt på sin bror. Hun var en rigtig glad lille pige men Hana havde tidligt opdaget at der var noget galt med sin datter men tog det stille og rolig. Hang som faren hed var meget opmærksom på Kin da hun var hans lille guldklumb og han elskede hende og legede altid med hende. De havde et rigtig tæt bånd men selv Hang måtte indrømme at der var noget galt med Kin. Hun ville ikke røres og begyndte altid at flippe ud vis man rørte hende. Hun sad tit og vippede frem og tilbage og Hana og Han anede ikke hvad de skulle gøre men levede med det. Hana og hendes søster mødtes også og lod børnene lege. Alt var bare perfekt selv om hun ønskede hendes mor kunne se Kin og Tako men hun havde jo nægtet at hjælpe og ikke haft kontakt med dem siden hun stak af.
2 år efter kom Hang hjem rigtig glad og fortalte at den næste uge kunne han tage hele familien på en lille weekendt tur til kina da han skulle på forretnings rejse og Hana var nød til at sige hun ikke kunne men børnene kunne godt tage med. Alt var så nyt og spændene for Kin og hun glædede sig meget. De kom op i flyveren og Kin så hvordan det lettede ud af vinduet. Alt virkede så dejligt og så godt. Ferien var da også dejlig for den lille pige og hendes lille bror. De legede i børne poolen med barnepigen som var på hotelet imens at faren arbejdede. Turen hjem var også god men da de var over japan kom der turpulens og flyvet kunne ikke holde til det og en morter faldt af den ene vinge, så det styrtede ned alle skreg selv Kin.
Braget fra flyet var så voldsomt at folk langt væk fra hvor de styrtede hørte det. Der kom hurtigt nogle ud til ulykken og alle se på denne forfærdelige ulykke. Hana havde fået at vide et fly var styrte ned og havde slet ikke regnet ud at det var hendes families fly. Politiet arbejede i flere dage ved fly vraget. Ingen kunne da overleve dette. De bar lig på lig ud fra flyvet. De fandt pludselig en mande lig ligge over to andre sæder. De så på papirerne om hvem der sad hvor og så at han havde sidet med to børn der ikke var ret gamle. Politiet blev bedrøvet over at så unge børn skulle dø i sådan en ulykke. De kom ind vraget for at bare manden ud. Pludselig hørte de en stille gråd. Politiet så overrasket på hinanden og mens en kvindelig betjent kravlede videre ind skyndte den mandlige betjent sig ud og sagde de skulle bruge læge assistance nu! Den kvindelige betjent kravlede ind og stille mærkede på mandens hals. Den havde ingen puls. Hun flyttede ham stille og så på to børn som var fyldt med sår og skrammer. Den kvindelige betjent fik hjalp af den mandlige betjent. De aftalte at hun tog den lille baby og manden tog pigen som log og grad. Hun havde ligget og krammet sin bror som hun jo elskede og ville beskyttte ham. Da betjenten ville tage fat i pigen begyndte hun at sparke og slå som var der noget galt. Men han fik fat i hende og bar hende ud. Hun kom op på en børe og måtte spændes fast da hun ikke lyttede til dem om at hun skulle ligge stille. Hun fik en drops for at få væske da hun havde ligget der i 2 dage. Hendes bror fik også en drops.
De ankom til hospitalet og de to betjente som havde taget børnene ud som de eneste overlevende kørte med det samme hjem til Hana og fortalte hun måtte komme med dem med det samme. Hun så undrene på dem og fulgte med og blev ved at spørger hvad der var sket. De kom ind i bilen og kørte afsted med høj fart. Den kvindelige betjent sad med Hana på bagsædet og fortalte hvad der var sket og Hana gik helt i spåner. Hendes familie. Hendes familie var væk. Hun havde, skulle ha haft taget med dem. De kom til hospitalet og hun skyndte sig ind til venteværelset og håbede at lægerne kom ind til hende hurtigt. Hun var bange og grad. Lægerne kæmpede voldsomt med børnene. De ville så gerne rede deres liv. En læge kom ind til Hana og fortalte at det stå slemt til. De var voldsomt såret og at sønnen desværre ikke havde overlevet og at Kin nok kun levede på lånt tid da de ikke havde redskaberne til at hjælpe hende og de steder i japan der havde ville det koste mere end hvad hun havde råd til. Hun kom ind til Kin og så på den lille pige i respirator. Hana ønskede for alt i verden at hendes datter skulle overleve. Hun sad hos pigen hele natten og bad til at hun ville få et eller andet tilbud som kunne rede datteren. En repotter kom dagen efter og skulle skrive en repot om flystyrtet og de overlevene men da han kom ind til Hana og hørte hvad der var sket gav det et stik i hans hjerte og han begyndte at skrive en report om den lille pige som havde været med i flystyrtet og levede i respiratoer og hendes eneste chance var at nogle gode borger ville hjælpe da det eneste sted de kunne hjælpe var i autralien vis man skulle være sikker på at det var billigt og de rigtige læger. Hana og Kin skulle bare ha hjælp til at komme til autralien så havde hana penge nok til at overleve der nede og penge nok til operationen.
En millionær læste reporten i avisen og fik helt ondt af denne familie og ringede til Hospitalet. Sygeplejsken kom over til hana og fortalte der var telefon til hende. Hun forstod det ikke helt men gik over til telefonen og lyttede. Han havde en venlig og rar stemme. Han fortalte at han gerne ville hjælpe Kin og Hana med penge til operationen og med penge til et privatfly med nogle læger med til at sørger for at pigen kom godt ned til Australien hvor at hun kunne reddes. Det eneste han gerne ville ha til gengæld var et brev hvert år fra Hana om hvordan det gik med Kin. Hana var over ud lykkelig og takkede ham mange gange og sagde hun ville skrive hvert år og fortælle alt Kin havde oplevet. Manden havde ikke selv nogle børn og var derfor glad for at Hana ville gi ham glæden i at følge med i en andens liv.
Der gik kun 2 dage så kom en læge og sagde at privatflyet var klar og de havde pakket alt de udstyr de skulle bruge til turen. Hana nikkede og de skyndte sig afsted. Hana ¬¬håbede inderligt at Kin ville overleve. De kom til Australien og Kin kom hurtigt til hospitalet og blev operaret. Hana sad hos Kin hele natten og ønskede at hun overlevede. Hun gjorde alt og til sidst da lægerne opgav håbet om at hun ville overleve hviskede hun i søvne at hun ville sælge sin sjæl til Djævlen for at Kin overlevede. Dog blev det ikke Hanas sjæl som blev solgt men Kins sjæl. Djævlen havde set at Kin var ung og anderledes og ville bruge det til sin fordel.
Djævlen så på Kin som log døden nær. Han bøjede sig ned over hende. Med de kolde gule øjne ”du skal nu være min tjener… mit hylster… du skal være min!” Djævlen lagde en hånd på Kins Hjerte og smilte ondt. Alle ting som var sat til hende gik i gang og bippede og Djævlen begyndte at brande Kin’s bryst. Begyndte at lave sit mærke på hende. Hun fik store smerter og med et var alt stille igen og Kin log bare stille som om intet var sket. Men Djævlen havde gjort hende til sin. Forbandet hende vis man kunne sige det sådan. Hun var et hylster for ham. En marionet dukke.
Kin var blevet erklaret så godt som død da de ikke kunne gøre noget og da de skulle ind og tjekke til hende næste dag sad hun op i sengen og legede med sin pude. Lægerne var helt i chok og forstod intet. Hvordan havde den lille pige overlevet? Hvordan var hun blevet så frisk så hurtigt? Kin smilede til alle og Hana vågnede og så på den lille piges glade smil og var bare vildt lykkelig. Hun snakkede med lægerne og Kin og hvordan Kin var normalt. De fortalte hende at hun led af en let form for Autisme og derfor hun vippede frem og tilbage og ikke kunne lig berøring. Men Hana var ligeglad med at hun led af autisme hun elskede Kin og ville beskytte hende resten af levet. Hun valgte at skrive til den rige mand med det samme og fortalte at Kin overlevede på mirakuløs vis. Hun skrev også t hun valgte at blive i Australien med Kin.
Hana fik en lille lejlighed med have. Kin blev meldt til ballet så hun kunne blive ved at være frisk. Og så hun kunne få nogle venner og noget at lave. Kin elskede som barn at dyrke ballet og var da også rigtig god. Hun ringede sammen med sin fætter Hyde og hans mor og ønskede da altid god jul og nytår og sagde tillykke med fødselsdagen. Hun valgte at finde noget som hun ville kunne bruge tiden på da hun blev ældre. Hun fik et kamera af sin mor da hun blev 10 og begyndte at blive rigtig glad for at gå ture uden for og tage billeder. Hun blev altid bedre og bedre og til sidst så god at hun legede med billederne og farverne så man fik anderledes men flot. Hun sparede penge op og købte en bærbar og senere et professionelt kamera som hun brugte når hun gik ture og tog billeder. Hun fik hjemme undervisning da hun ikke havde det godt i klasse og at folk rørte hende for meget. Kin var en rigtig glad pige. En hun fik en dag et billed fra hendes mor. Hun fortalte at det havde tilhørt Kins far. Det var hendes far og hans bedste ven på det billed da de var 19 år. Kin så på og holdte det ind til ham. Hun savnede sin far og sin bror. Nok havde hun kun været et barn da det skete men hun huskede dem tydeligt hun huskede også fly styrtet men efter det var hun blank. Hun elskede virkelig Autralien og ville faktisk ikke tilbage til japan. Hun elskede naturen, elskede dyrende, elskede det flotte udsigt. Hun elskede alt hun var ved.
Kin var 17 år. Hun havde fået sin første kæreste. Han havde ikke travlt med at kramme og kysse men lod hende tage den tid det tog. Han var en af de populærer i skolen og Kin var alt andet end populær. En dag da de gik i byen for at finde en gave til Hana kom nogle piger som gerne ville ha Kins kæreste. De så de ikke holdte i hånd og begyndte at grine af dem. De var onde og kaldte Kin alt muligt. Hendes kæreste stilte sig foran hende og sagde til pigerne de bare skulle gå. Dog gik de ikke men blev ved at nedgøre Kin og gi hende øge navne. Kin begyndte at ryste og hendes ene hånd blev pludselig helt anderledes. Den fik hår hud. Lange negle og et underligt skær. Det lignede lidt en rystning men alligevel var det noget som var organisk. Vreden i hende voksede og med det voksede dæmonen i hende. Mærket hun havde fået begyndte at bløde og hun så på pigerne som grinte af hende. Hun var vred og det gjorde alt værre. Hun skreg pludselig op i smerte da en hale voksede ud med samme skær. Horn kom frem fra hendes tindninger og hun så mod pigerne. Hun fik gule øjne og var knap nok sig selv mere. Hun tog fat i den ene pige og løftede hende op fra jorden. ”har du mere at sige… fnat mide” pigen skreg og kæmpede for at komme fra men hendes muterede arm var for stærk. Hun så en af de andre pige løbe mod dem og kastede pigen på hende. Kins kæreste så undrene til og mere og mere af Kin forvandlede sig til hun var helt ugenkendelig. Hun anede ikke hvad der skete efter hun blev forvandlet helt men hendes kæreste hade prøvet at stoppe hende. Desværre var resultatet at hendes forvandling ikke var så sød som hende og bare tog ham op med halen og kastede ham mod den nærmeste mur. Dæmonen var agrasiv og pigerne blev smadret helt. Meget af området blev smadret og efter 15 minuter faldt Kin om i dæmon formen men blev langsomt sig selv.
5 dage efter vågnede Kin op på hospitalet. Hana sad ved siden af hende bange men glad for hun levede. Kin så rundt og spurgte hvad der var sket og Hana måtte fortælle hvad politiet havde sagt og hvad lægerne havde sagt. Kin forstod intet rigtigt men Hana vidste hun måtte finde på noget. Kin spurgte hvor hendes kæreste var og Hana fortalte at han log på hospitalet også men ikke måtte ses af nogle. Pludselig kom Kin i tænke om at han havde sagt imens hun var en dæmon at vis hun ikke stoppede slå han op. Så nu var de alsår ikke kærester. Hun sukkede og lagde sig ned igen. Hana sad med en computer og kiggede rundt på nettet. Pludselig fandt hun en skole i england. Det var da altid noget at det var et sprog Kin kunne forstå, en skole for unge med gaver og Hana tænkte at hendes dæmon forvandling og hendes evner med et kamera måske kunne få hende ind så hun søgte med det samme og blev godkendt. Hun fortalte Kin at hun skulle over på en skole som mindede om en kostskole et sted man boede men fik mad. Hana fortalte også at hun altid kunne ringe og at hun altid ville elske kin lige gyldig afstand. Kin nikkede og for første gang i næsten 13 år krammede Kin faktisk sin mor. Hun blev også sendt afsted og vidste hun tog hjem i ferierne lige meget hvad. Hun ville hjem til sin mor. Hun kom til england og til en taxa til adressen moren havde skrevet ned. Kin så på skolen og smilte lidt. Hun håbede hun ville få det godt her. Der var da også mange rygter og legender som hun straks begyndte at undersøge men det var som om at ingen rigtigt så hende. Hun var stille sagde ikke så meget til de andre og holdte sig meget til sig selv men fandt dog ting at lave ting at udforske. Ting hun kunne smile af. Hun gjorde alt for ikke at blive forvandlet igen.

High school never ends[/font][/left][/blockquote]