Keith Stone

[Keith Stone]

Keith Stone

[/color]
[/center]
The whole damn world is just as obsessed
With who's the best dressed and who's having sex,[/font]
Fulde navn: Keith Stone
Kaldenavne: Keith, Stone
Alder: 19 år
Seksualitet: Hetero
Sprog: Koreansk, Engelsk, Tysk, Fransk
Nationalitet: Englænder
Årgang: 2^nd

Who's got the money, who gets the honeys,
Evne: Blue Heart
” Blåt blod i årende er noget man kun høre om hos kongelige.. men et flammende blåt hjerte, fuldt af dyr af alle arter er en anden ting.. de blå flammer som opsluger hans hænder, som mørke krystal blå farve overtager alt i hans blik.. hvert et dyr han ser i øjnene bliver som lydige hunde, som vil gøre alt hvad han befaler.. dyrets øjne vil blive som hans og deres angreb vil efterlade et mærke, som var det brændt ind i huden.. han kan se hvad end dyrene ser, blot ved en tanke.. dog for hvert dyr vil ilden sprede sig længere og længere op af hans arme og den blålige farve fra hans øjne vil sprede sig ud i hans ansigt sekundet for sekundet, som hans eget sind bliver mere og mere dyrisk.. hvis han ikke passer på og holder sig selv under kontrol vil den mørke krystal blå farve opsluge ham helt og han vil terrorisere alt omkring sig, i skiftende blå-flammende dyre skikkelser.. dog hvis han holder sig selv under kontrol og kommer til sig selv før tingene går for vidt, vil han kunne stoppe sin evne og til tros for svigen i øjnene og de brændende fornemmelser omkring sine hænder, og omkring sine øjne.. dog ser han i minutterne efter, alting som blåt, i forskellige nuancer.. ”

Who's kinda cute and who's just a mess
Personlighed:
Keith er den man typisk vil beskrive som en meget ærlig, hjælpsom og flink fyr. Ikke alene er han god til fag i skolen, men en sports mand når det kommer til fysisk aktiviteter. Han er dog konkurrence menneske og nægter at lade en udfordring gå forbi hans næse. Dette gør også at han er meget nem at provokerende, både når det kommer til slagsmål eller hvad man nu ellers kan finde på at provokere ham til. Han er dog ikke typen der starter et slagsmål eller starter med at provokere, men gør dig gerne opmærksom på hvordan du virker fra hans synspunkt. Han kan godt finde på at blande sig i et slagsmål, men kun for at stoppe det inden det går alt for galt. Hvilket også er grunden til at han virker til at være den perfekte leder type. Keith er ikke en menneskekender, så det kan være forholdsvis nemt at vride ham rundt om din lillefinger hvis du prøver. Hvilket så er med til at gøre ham naiv, da han tror på at folk har en god side, selvom de ikke altid viser den. Han er afhænger til at tro at alt sker af en grund og intet sker tilfældigt.
Når det kommer til folk han holder kær er han meget loyal og kæmper gerne til det sidste for personen. Derved har de også nemt ved at udnytte ham, da han nægter at indse det.
Keith lever for at lære og elsker at lære nye ting, ligegyldigt hvad det skulle være, så finder han det spændende. Der er dog et emne, som kan gøre ham ganske forvirret; det kvindelige køn. Han forstår dem simpelthen ikke og ønsker bare at en udgiver det perfekte svar i en bogform.
Hvad angår hans evne, så er han ikke særlig stolt over den, men er dog glad for den opbakning han får hjemmefra.
Likes:

• Udfordringer.
  
• At lære nye ting – Han er lærenem og lærevillig.
  
• At hjælpe andre - selv dem som udnytter ham hvad angår fag og boldspil.
  
• At bruge tid på at læse.

[/left][/li][/ul]
Hates:

• At drikke – bliver for hurtigt fuld og husker som regel dårligt nok hvad der skete.
  
• At det næsten er fysisk umuligt at nægte en udfordring.
  
• At blive vækket – Han hader når han skal stå op og er som regel godt morgensur kort efter han er stået op.
  
• Folk der udnytter ham, selvom han ikke selv kan se det.

[/left][/li][/ul]
Interesser:

• Bøger – Han læser en del, samt kan man altid lære noget nyt fra dem.
  
• Sprog
  
• Han er selvfølgelig en del nysgerrig omkring hvad hans egen evne virkelig kan udrette, men tør dog ikke at bruge den uden opsyn.
  

[/left][/li][/ul]
Hemmeligheder:
Keith er ikke typen der går med hemmeligheder, ikke ret længe af gangen i hvert fald når det kommer til hans egne.
Det skulle måske lige være hans frygt for stormvejr.


And you still don't have the right look
Udseende:
Keith er oprindelig af koreansk afstamning, hvilket er ganske tydeligt i hans udseende. Hans hud er fejlfri, ingen ar eller urenheder, og blød, samt har den glødende farve.
Hans øjne har en dyb mørkebrun farve. De kan godt virke sorte, men de har i virkeligheden et lysebrun mønster, som snor sig rundt om omkring hans pupil.
Hans hår er mørke brunt, men kan godt virke sort, indtil man ser ordenligt efter i refleksterne. Han plejer at sætte håret, men det har det med at se en smule pjusket ud. Dog er der også nogen gange hvor han kan glemme det.
Man kan godt vove at påstå at Keith har et meget ærligt ansigt og øjne. Han kan ikke skjule hvordan han virkelig føler, heller ikke hvis han skulle prøve på det.
Keith indrømmer det ikke, men hans syn er en smule svækket. Ikke at han ikke kan se, men når han læser i flere timer i træk er han tvunget til at tage et par læsebriller på for at undgå hovedpine de næste par timer.
Kropsbygning: Keith er muskeløls, dog uden at være alt for pumpet. 184 cm & 66 kg. Dog kan han hurtigt blive spinkel at kigge på, hvis der har været nogle dage hvor han har været syg eller ikke haft tid til at løbe. Samt er han også meget maskulin i hans bygning.
Tøjstil: Keith har ikke nogen bestemt tøjstil som han føler. Han tager nu bare det på, som lige ligger i skabet. Dog ser han for det meste anstændig ud og ligner nu mere en universitets studerende.
Andet: Ses typisk med en bog i hånden eller taske på ryggen med bøger, kan som regel findes på biblioteket..

And you don't have the right friends
Nothing changes but the faces, the names, and the trends
Familie:
Han kender ikke til hans biologiske forældre. Dog føler han det heller ikke nødvendig at grave i fortiden. Han er meget glad for den støtte han får hjemmefra, men kan dog ikke lade vær med at tænke på hvordan Jessica mon klare sig uden ham..
Baggrundshistorie:

Keith kender intet til sine biologiske forældre, da han blev fundet en kold vinter nat på børnehjemmets trappetrin. De kunne ikke gøre andet end at tage drengen ind på hjemmet. Han fik navnet Kang-Dae, hvilket havde betydningen stor og stærk, da det regnede med at denne lille dreng efter det hårde snestorm, ikke ville ende ud med at være lille og svag. Dog virkede denne dreng dog meget stille og han sagde ikke altid ret meget. De andre børn ignorerende ham som regel og legede, mens han sad og kiggede i forskellige billedbøger og andet han kunne få fat i. Det var samtidig et meget strengt sted, så det eneste tidspunkt man virkelig kunne se et smil, som strålede var når de fik af vide at der var en familie, som ventede på dem. Ligegyldigt hvor det så end måtte være, så lød alt andet bedre end stedet. Keith, Kang-Dae, var 5 år, da han blev hentet af en pædagogerne. De fortalte ham ikke meget, men de vaskede ham fra top til tå, gav ham et fint sæt tøj på, inden han kom ud til den koreanske lufthavn hvor et forældre par stod med åbne arme. Han var meget overvæltet og en del genert, så han vidste ikke hvad han skulle gøre andet end at han gemte sig bag pædagogen, som prøvede at tvinge ham til at gå frem..

Livet hos det nye par var bedst de mest forandrende år i hans liv. Man blev holdt op, man fik opmærksomhed, man blev lært en hel masse nye ting. Keith fik hurtigt lært det engelske, dog sagde han stadig ikke ret meget, men han forstod skam hvad der blev sagt til ham. Der var ingen tvivl om at lykken fra denne lille trekløver virkelig voksede som dagene blev til uger og uger blev til år. Parret besluttede sig, efter at ha' så meget lykke med deres dreng Keith at de ville ha' endnu en.. Det var her at en ganske særlig lille pige kom ind i hans liv. Hun var ikke meget mere end 5 år gammel, præcis den alder han selv havde været, da han blev brat til parret. Han små måbede ved synet af denne pige lille pige med lilla kjole og hvid bamse, som blev ført hen til dem. Dog ud fra hans egen generte oplevelse valgte han at tage initiativet først, inden han gik over og præsenterede sig for hende. ”Hej, Jeg hedder Keith”. Drengen smilede venligt, men det blev hurtigt til et lykkeligt smil, da hun tog hans hånd. Der tog han den største beslutning i hans liv. Han skulle være den bedste storebror, som man nogensinde kunne få. Han skulle lære hende hvordan det var i det nye land og beskytte hende imod alt ondt der så end måtte forekomme imod hende. Derfor havde intet imod denne lille pige holdte hans hånd, mens han sov ved hendes side de første par nætter. Han ville ikke ha' at hun skulle være bange. Deres hus var kun trygt og varmt, et sted man ville kalde for et hjem..

Keith startede i skolen. Han var typisk den som drengene sloges om når det kom til at vælge hvem han skulle være på hold sammen med. Hans lærer var også glade for denne lille smilende dreng, som stolt fortalte hvor meget han holdte af hans søster, som hans forældre havde givet navnet Jessica. Hans karakter var fornemme og han fik tit af vide at han var meget begavet og at hans forældre godt kunne forvente at den dreng ville blive til noget stort en dag!
Dog mens de gik godt for Keith, så mærkede han hurtigt den vrede og afmagt, som forældrene følte omkring Jessica. De bad hende om at være mere som ham, hvilket han ikke kunne forstå, da han elskede Jessica, som hun var. Han ønskede ikke at hun skulle ændre sig. Derfor forsvandt hans støtte til hende aldrig. Han ønskede virkelig at hun gjorde det hun ville og at hun en dag virkelig blev lykkelig. Han elskede de timer som de brugte sammen i deres egen lille træhytte hvor forældre ikke havde adgang. Hvor kun de kunne være sammen og delte alt med hinanden. Det var gerne nogle lektier, som han hjalp hende med, når de kunne overkommes efter et skænderi. Han forlod ikke Jessica, da han følte hun virkelig havde brug for ham.
Selv interesserede han sig ikke for piger, men blev tydeligt bekymret ved Jessicas valg af kæreste. Han havde hørt fra nogen af de andre fyre fra hans klasse at fyren skulle være en player og bestemt ikke den bedste at hænge ud med.. Dog ville han ikke mistænkes sin lillesøster for at være så indblandet, som hun i virkeligheden var..

Han havde også sit eget at tænke på, da han begyndt at mærke en brandende fornemmelse i hans hænder, samt syntes han somme tider at hans blik fik et blåt slør. Dog sagde folk der ikke var noget at se, og lægen sagde det bare var noget feber, som havde overtaget ham. Selvom hans forældre bad ham om at blive hjemme, men han tog stadig afsted i skole. Han havde på ingen måde forudset den dag, som kom..
Keith hang for sig selv under et træ og læste en bog, som de lige havde fået i kemi. En af de lidt ældre fyre kom over til ham stjal bogen fra ham. ”Hvad så, Keith? Læser man allerede op til eksamen? Hvaad med at du giver mig dine noter fra matematik?” Han havde to andre med sig, som stod og provokerende Keith. Der gik ikke længe før han havde rejst sig og forlangte sin bog tilbage. De tre fyre grinende bare af ham. Vreden steg i Keith, samt mærkede hvordan hans hænder begyndte at brande mere og mere op, dog skete ikke noget, da fyren, som havde startet det hele pludselig længede sig tætter på ham og sagde ganske lavt. ”Hvis du ikke møder op her midnat, så gør vi noget forfærdeligt ved din elsket lillesøster”. Branden var stoppet og han stirrede bare på fyren, inden han nikkede...

Keith havde sneget sig ud hjemmefra den aften og mødte op på skolen omkring midnat. Fyrene smilede tilfreds. Bogstjæleren gik tæt på Keith, inden han skubbede ham hånede fra sig.
”Du tror du er så meget bedre end os, ikke?”
”Haha, vis ham hvem der bestemmer, boss” øffede en af den andre fyre.
”Du tror du er perfekt, guds gave, ikke?” blev han ved, da Keith ikke svarede ham tilbage, men blot lod sig skubbe, dog med sammenbidte tænder og en stærk brænde fornemmelse i kroppen. Der gik ikke længe før han slog ud efter fyren. Dog var det forudset og fyren greb om hans hånd, men der var noget galt med hånden.. den var ikke bare varm.. Den var.. BRÆNDENDE?!
Fyren slap den forskrækket og stirrede på de blå flammer som formede sig op af hans arme. Hans øjne var også forandret. Fyrene begyndte at løbe efter hvad deres ben kunne bære dem. Skreg at satan atter betrådte jorden. Keith var blind af vrede, men begyndte at gå hjemad. Han bemærkede hvordan nogle enkle af de dyr, som kiggede på ham. Deres øjne var forandret, virkede så tomme og afventede. Han mærkede hvordan flammerne snorede sig højere op og den brandende fornemmelse omkring hans øjne. Hans forældre havde bemærket at han havde været væk og havde ringet til politiet og ude af sig selv, da det var noget deres gode og uskyldige Keith aldrig kunne finde på.. De fik et chok ved synet af ham, selvom han på den tid han var gået hjem var blevet mere 'kølig' og evnen kun havde små tegn tilbage. De forsvandt helt kort efter, dog følte de sig lykkelige over at deres lille Keith nu var blevet mere speciel..

Keith brugte de første par dage derhjemme og hørte hurtigt omkring en skole, som hans forældre havde fundet til ham. Det var en kostskole, og den lå et godt stykke fra deres hjem. Han vidste at den tvang ham til at efterlade Jessica hos hans forældre. De lovede at de nok skulle sige det til hende. Et sted var han også bange for at komme til at skade hende med dette nye evne, som han ikke havde styr på eller kendte særlig meget til..
Han havde pakket sine ting den morgen og var gået ud med sine ting i bilen. Han så Jessica og hvordan deres mor begyndte at prøve at forklare hende det stille og roligt, men Keith var godt klar over at det kom til at gøre ondt. Han hørte hende råbte, skrige og nægtede at tro eller lytte på noget af det der blev sagt til hende. Han fulgte efter hende, da hun løb i træhuset.
”Jessica! Prøv nu at stå at det er for hans eget bedste” kunne han høre hans mor råbe i baggrunden. Han blev stående foran huset og snakkede i forholdsvis rolig stemme, ”Sica, jeg er ked af det er nødt til her, men jeg forsvinder jo aldrig helt..” begyndte han, men opdagede først nu hvor meget det egentlig gik ham på at skulle tage af sted uden hende..
”.. Jeg er her jo stadig” mumlede han, inden han vendte sig imod forældrene, som kaldte på ham, da det var tid til at køre. Det var på tide at forlade sit barndomshjem...
High school never ends[/font][/blockquote]