En blanding af spænding og bekymring havde dannet sig i Keiths mave. Spænding omkring dette nye sted og hvordan de ville hjælpe ham med hans evner. Om hvilket niveau deres undervisning mon lå?
Bekymringen lå om på Jessica. Mon hun var kommet ned fra træhytten nu?
Forældrene var kørt kort efter de havde været på Rektors kontor, så nu stod han alene i et stort rum lavet af metal. Han tænkte kort over hårdt det mon var, da han kunne forestille sig at rummet nok var bygget til at skulle modstå det meste fra dem som havde evner over det normale..
Han gik en smule frem og tilbage i rummet, indtil alt blev mørkt. Han stoppede og stirrede ud i mørket. Han vidste ikke hvad han skulle forvente, så han lod vær med at forvente noget. Han var klar til hvad de så end måtte vælge at udsætte ham for i dette rum. Spændingen blev blot større, mens bekymringen blev skubbet en smule tilbage..
Mørket begyndte at bløde op. Han stirrede på de personer, som nu stod overfor ham. Det var utroligt hvor livlige de virkede, for de kunne da ikke være virkelige personer? Han havde godt se noget der kunne minde om dem. Han lod kort sit blik glide imod vinduet og rundt i rummet. Et kontor på en høj sal?
Han havde ikke haft lagt mærke til kvinden bagerst før lederen begyndte at snakke. Børn?! Keith var aldeles ikke noget barn! Hans blik blev en smule koldt og skulle til at træde nærmere imod dem, men stoppede, da lederen satte en kniv imod offerets hals..
Hvad gjorde man så nu?
"Han blev helt stum boss" sagde den enorme person med chokoladen og vendte sig imod lederen, som så ud til at hygge sig over Keiths lammelse af kroppen og mangel på ord. Dog fjernede han ikke kniven fra hendes hals, som Keith holdte et fast blik på. Personen med kæden gik nærmere imod Keith med hans lange kæde klar til at svinge efter Keith, hvis han skulle prøve på noget.
Keith stod bomstille og stirrede bare på kniven. Han prøvede at lægge en plan, men de forskellige blev ødelagt, for han måtte ikke træde frem, for så var det jo ude med kvinden. Han vidste så ikke af hvilke relationer, som gjorde at de var sådan imod kvinden eller hvad hun havde gjort ved dem, om hun overhoved havde gjort noget? Dog mærkede han den brændende fornemmelse i hans hænder og omkring hans øjne.
Kædesvigeren gik helt tæt på Keith, som tvang hans blik ned på ham, da han stillede sig i Keiths synsfelt. Han lagde stille kæden omkring Keiths hals. "Sikke et fjols, at han ikke engang tør at bevæge sig pga.." mere kunne ikke høres, udover lyden af smeltet meltal, som faldt til jorden. Lidt efter et skrig fra Kædesvigeren.
"HAN ER IKKE NORMAL!" skreg han og hoppede en halv meter væk fra Keith, vis hænder var dækket af de blå flammer, samt havde hans øjne ændrede sig. Han stirrede op på dem, så videre på det den enorme, som var stoppet med at gumle for at stirre på Keith. Dog havde han stadig ikke bevæget ud fra stedet.
"Lad nu bare kvinden gå.. Jeg ønsker ikke at slås, da jeg endnu ikke ved hvordan jeg styre de her kræfter" sagde han åben, inden han stille lod ilden dø ud..
Lederen trak kvinden med sig, da han gik tæt på Keith. Han brugte hende som skjold imod denne evnebære.. Keith rejste begge sine hænder for at vise at han ikke var ude på at skade nogen.. Da lederen kom tæt nok på smed han kvinden fra sig, inden han svingede kniven ud efter Keith.. Han så hvordan metallet glimtede kort i lyset, inden den fik et blåligt skær og smeltede det øjeblik den ramte imod Keiths hånd. Lederen stod forvirret og stirrede rundt på de to andre, som var mindst lige så forvirret. Kvinden løb ud af rummet og videre ned af trapperne.
"Jeg vil ikke slås" gentog Keith blot, inden et sæt politihold blev sendt ind af dørene.. Dog var det kun lyden af holdet, som Keith nåede at opfange. Gidselet var reddet og nu var der ikke længere brug for ham.. Han lod sine hænder falde ned langs siden og så imod døren, inden han stille bevægede sig imod den..
NOTETRANSLATELISTEN DBSK HoMin - Why [Keep Your Head Down] &
SHINee - Lucifer
TAGGED Rektor
