|
Post by Rektor Appleshy on Jan 5, 2012 20:30:16 GMT
Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt. Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data. Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..
Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op. Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat. Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj.. "Nå! Nu sender politiet små sølle piger efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 5, 2012 22:47:33 GMT
Jessica stod med rank ryg foran dørende som blev åbnet foran hende, hendes afblegede hår sad perfekt, lige som hun havde sat det om morgenen.. hendes mørkebrune øjne virkede helt sorte, indtil hun lod sine lange højhælede hvide læder stiletter bære hende ind i rummet.. hun lod sit blik glide over metallet som virker til at dække hver en centimeter af rummet.. hun lod en hånd glide igennem sit pandehår og så sig stille om.. hun havde en urolig stram hvid top på som stoppede lige under hendes bryster.. en hvid læder vest som er bundes sammen foran, selv op over den dybe åbning ved kavalergangen og hvid – ægte rævepels som gik omkring hendes nakke i en meget bred krave.. den blev som smallere som den stoppede ved vestens bund.. hun har små hvide, stramtsiddende shorts på, til trods for kulden ude for.. hun var enlig ligeglad hvad andre syns om det tøj hun havde på, for hende var det vigtigste at hun så godt ud.. hun havde hvide meget brede læder armbånd på, eller nok nærmere hvidt skind, bundet sammen med hvide tynde læder snore..
Som det blev mørkt begyndte at forsvinde efter at havde taget helt over først, så hun sig ganske stille omkring.. hun fandt de tre fyre utrolig usmagelige, deres tøj var forfærdeligt at se på og en hver designers mareridt.. Jessica’s udtryk havde faktisk været ret roligt, eller nok nærmere et der sagde at hun fandt dem og kvinden ligegyldige.. hendes ene hånd lagde sig på hendes hofte, som den anden hang afslappet ned langs hendes højre side.. dog da hun blev kaldt for en sølle lille pige, bliver hendes blik dræbende, hvor vovede de at se sådan ned på hende! Tae-yeon Seo Ju-hyun!! jo hendes rigtige navn her i England er Jessica Stone, men i hendes hoved er hun Tae-yeon Seo Ju-hyun.. hun kunne fornemme nogle napper på det ene bord til højre for hende, hvor der står noget med vinduer på.. hendes blok kom hurtigt over til vinduerne.. der er mærklægnings gardiner, elektriske så de ud til.. hun så hen på den skallede mand igen.. ”hmm.. lille.. i forhold til dit krops fedt, så ja.. så er jeg ’lille’.. men du gør det jo heller ikke just svært at se godt ud..” kommer det koldt fra hende.. hun lader sin vægt komme over på sit højre ben, så hendes hånd kan nå knapperne og trykker på dem.. dette gør at mørklægnings gardinerne køre ned.. den skaldede blev underligt nok fornærmet over hendes ord og råber til de to ’idioter’ at de skal fange hende.. hun tog en dyb indånding og et mega højt skrig kom fra hende, i sådan en tone at alle elpærer springer.. hun forsvinder om bag et bord og kan høre hvordan de to mæng falder over hinanden.. hendes syn forsvinder og hun begyndt at sende ultralydsskrig ud i rummet, men indser hurtigt at det kun er synet som rummet efterliner, ikke formerne, det er igen de metalliske vægge hun rammer.. hun fattede det bare ikke, hvorfor skulle hun summe sig sådan!! Hun kunne mærke at raseriget kogte i hende, dog forholdte hun sig roligt.. hun rettede sig langsomt op og lod sig langsomt høle frem.. hendes hørelse hjalp i det mindste lidt, så hun ikke støtte ind i idioterne.. hun kunne huske hvor mange border der havde været ned til kvinden og kom om bag den skallede mand som råbte at de skulle finde hende.. hun var egentligt ligeglad med kvinden, men lagde alligevel lagde hun en hånd over kvindens øre så hun var beskyttet for hendes evne.. hun tog en indånding og et skærende skrig fra sig, lige mod den skaldede mand som tabte kniven og endte med at besvime grundet skriget..
Hun slap kvinden øre, tog fast i kontorstolen og trak hende langsomt med sig, hun viste at elevatoren var i en lige linje bag dem.. hun trykkede på knappen.. da døren åbnede sig skubbede hun stolen ind, gik selv der ind og vendte sig mod lokalet.. hun lod et enkelt skrig kommet fra hende, som ville gå lige ind i ørende på mændene, dog lukkede dørene sig stille i foran hende, hun stoppede skriget og et lille ’ding’ kom, da hun trykkede på en knap..
|
|