To be or not to be ?

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: Mix på PC
Tag: Rebecca

[Rebecca Faith Jones]

Hun havde faktisk været overrasket over at hun havde fået et helt kontor og det allerede på anden dagen, skolen var overvældende.. eleverne virkede så glade, så hun tvivlede på om hun overhoved ville skulle hjælpe nogen af dem med noget.. dog da Rektor Appleshys havde spurt om det var studie eller private ting hun ville vejlede i, havde hun fortalt at det var begge dele, hun havde tænkt sig at føre filer over de elever som kom hos hende, dog ville hun havde tavshedspligt, så ved minde de var i større fare for sig selv eller andre, altså at de ønskede at skade andre.. et stort meget kunstnerisk boghylle står bag det store skrivebord.. mens at i den anden ende er der en lækker sofa, som liner en af dem hos psykologer, som kan normalt ville ligge på, dog med en masse puder.. og så to andre lækre store læder stole med et lille fint glasbord.. hun sad stille ved sit skrivebord og var ved at læse op på den humanistiske psykologi da der blev banket på døren.. hun rejste sig ganske roligt og gik hen til døren.. hun åbner den og ser på den unge mand som stod foran hende.. hendes lange hår hænger løst omkring hendes skuldre, hun har en langærmet orange bluse på, som sider helt stramt ind til hendes overkrop på og en brunlædervest ud over.. hun har lange stramme cowboybukser på og et roligt smil over sine læber.. ”goddag unge sir.. hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurte hun ganske roligt.. hun kom jo fra en meget fornemme skole, hvor at de unge mennesker blev kaldt for sir og miss, så det vil jo nok hænge fast i hende lidt endnu.. dog tog hun et lille skridt tilbage og åbnede døren noget mere så han nemt kunne komme ind.. hun vil jo gerne ha’ at alle ved, at dette kontor altid er åbnet, om så bare de har brug for at sidde der i stilhed for at finde rundt i deres egne tanker.. ”mit navn er Rebecca Jones.. du kan bare kalde mig Rebecca..” kom det blidt fra hende, som hun rækkede en hånd over mod stolene og sofaen, lidt som et ekstra tilbud om at komme ind..

[/size]

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/color] svarede han mindre tøvende, da hun spurgte hvad hun kunne hjælpe ham med.
Godt nok havde han aldrig før været til psykolog, men hendes kontor bar noget over sig. Noget trygt og alligevel noget professionelt over kontoret. Samt var det jo til at dufte i rummet at hun var ny, selvom det havde været indlysende hele tiden.
Han havde godt set hendes bevægelse med hånden imod sofaen og stolene, men dog stadig stående midt i rummet.
"Nigel.. Nigel Lynwood" svarede han tilbage, da hun sagde hendes navn. Dog vidste han ikke rigtig selv hvad han skulle gøre af sig selv eller hvordan han skulle starte på en samtale. Han var nervøs og vidste ikke om hun kunne fornemme det på ham.
[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: LeAnn Rimes - Probably Wouldn't
Tag: Rebecca

[Rebecca Faith Jones]

Rebecca lod smilet blive over sine læber og lukkede roligt døren, efter Nigel var kommet der ind.. hun kunne tydeligt mærke hans nervøsitet, dog ville hun ikke påpege det, da det måske kunne få ham til at trække sig.. ”det er mig en glæde at møde dig Nigel.. som du nok ved er jeg ny på skolen.. måske kunne du fortælle mig lidt om dine oplevelser her på skolen?” foreslog hun stille, som hun lagde en hånd på hans ene skulder og gik roligt over mod stolene.. hun kunne se at han var gået lidt i stå i midten af lokalet, hvilket også var grunden til at hun ’førte’ ham der hen..

Hun satte sig ganske roligt på sofaen selv og lagde det ene ben over det andet, samt sin ene arm på det øverste ben.. hun lagde en ganske rolig hånd, ved sin side som i at han var velkommen til at sidde ved siden af hende, dog var der jo også stolene som han kunne sætte sig i.. på bordet ligger der forskellige blade, der er en lille skål, delt op i to med frugt i den ene side og nogle små stykker chokolade i den anden side..

[/size]

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/color] spurgte han, mens han stille satte sig ved siden af hende, dog stadig med en tydelig afstand imellem dem. Mest for ikke at virke for påtrængende, samt vidste han heller ikke om hun nu havde hørt om ham.
Hans blik så stille bordet med bladede og de to skåle, inden blikket gled op på hende igen. Han følte sig ikke sulten og sad mere på kanten af sofaen, mens hans arme hvilede på hans lår og hans hænder samlet sammen. Den ene finger legede svagt med ringen på hans pegefinger på den modsatte hånd.

[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: O-Town - All Or Nothing
Tag: Rebecca

[Rebecca Faith Jones]

Faktisk havde hun hørt hans navne.. fra Aaron.. så hun viste godt at der var sket noget frygteligt og at han var den der havde skadet Aaron, men det gav hende nu ikke meget frygt i sjælen.. hun havde altid haft den indstilling at alle mennesker er lige, ligegyldigt deres fortid.. hun smilede roligt som ham som han satte sig ved hendes side.. ”hmm.. ud fra dine ord må der ligge mange oplevelser omkring dig, som du ikke kan vælge imellem.. hvad med.. inden for.. de sidste to uger? Det kan være omkring skolen, hvad angår lære, lektier, fokus i timerne.. eller måske noget mere nær hjertet, venner.. kærlighed.. familie?” sagde hun roligt og lagde sit hoved lidt på skrå.. ”du skal vide unge mr. Nigel.. hvad end der bliver sagt her inde, så kommer det ikke videre til andre.. jeg har tavshedspligt og jeg er her for at hjælpe dem, der ønsker min hjælp.. ikke for at udsætte dem foran andre..” siger hun meget alvorligt, dog med et tillidsvækkende smil.. hun mente det virkelig.. hun var der for det enkelte individ..

[/size]

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/color] gentog Nigel inden han bevægede sig stille ind i hans tanker og hans finger lå helt stille imens..
Hvad der sket på de sidste to uger, udover det med Misja?
Misaki havde afvist ham i starten af det tidsrum. Folk havde udvist frygt i det øjeblik de begyndte at se på ham igen den aften, men de var stille begyndt at glemme det igen. Kommet videre, var måske mere rigtigt.
"Jeg har haft en del at indhente hvad angår skolearbejde, da jeg måtte blive i sengen et par dage" hans tone var venlig, mindre neutral. Han sagde ikke grunden til at han måtte blive i sengen, men det kunne nemt forstås som sygedom, selvom det var aftnen han havde ment. Energien i hans krop havde været opbrugt efter den aften, hvilket havde været grunden til at han ikke haft kunne modtage nogen former for undervisning de første mange dage efter. Hans blik var låst imod hans ring, inden det gled stille op i rummet igen, og tilbage på hende.
"Og det bestemt ikke nemt at være vegetar med det køkkenpersonale vi har.." sagde han for løfte stemningen en smule, da han følte hvordan den tidligere sætningen havde været en smule svær at få sagt, selvom den havde haft kunne forstås på flere måder, så var det stadig kommet tæt ind på et emne, som Nigel helst ville prøve at undgå.
[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: Bass Power 2 (Album)
Tag: Rebecca

[Rebecca Faith Jones]

Rebecca lagde godt mærke til hvordan Nigel havde leget med sin ring, men nu var stoppet.. hvilket tyde på han var langt væk i sine tanker og rode efter hvad han ønskede at fortælle om, ikke hvad der havde været, men hvad han ønsker.. hun nikkede ganske stille til hans første ord omkring skolearbejdet og det med at han har måtte være i en seng nogle dage, hvilket hun gik ud fra var grundet den episode med Aaron og ’pigen’ som Aaron havde omtalt.. hun lagde godt mærke til hvos fast hans blik var på hans ring, dog så hun hurtigt op og mødte hans blik, med et varmt smil..

”En vegetar.. det må jeg sige, jeg har stor respekt for at du vedligeholder det, tiltros for besværet med køkkenpersonalet, men måske kan jeg hjælpe dig med at få lidt mere grønt på menuen.. men.. nu søger du vel for at få de vitaminer og mineraler ved siden af, som man normalt får i kød? Jeg mener for at opretholde din fysiske styrke og dit mentale overskud?” spurte hun ganske roligt og accepterede at dette nok ikke var noget hun ville kunne ordne på en enkelt time.. ”Nigel.. din ring.. den er meget smuk.. hvem har givet dig den? Du ser meget knyttet ud, til den..” sagde hun ganske roligt..

Hun tag roligt fast i en taske som står ved siden af tasken, tag den op og åbnede den roligt.. hun lod en hånd glide der ned og op trak hun en lille plastik pose med skrællede og snittede gulerødder i små stænger.. hun åbner posen og efter selv at havde taget en rækker hun posen mod ham.. personligt er hun utrolig glad for grønsager og måske kunne det var en måde at åbne stemningen bare lidt mere mellem dem..

[/size]

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/color] svarede han med et skævt smil. Han kunne godt huske det første år på skolen hvor han nægtede så meget at røre ved det. Han blev hurtigt syg og var tydelig underæret. Siden at Nigel ikke rigtig havde penge selv, så fik han dem fra Hospitalsfløjen. Da han begyndte at få sin energi tilbage begyndte han at hjælpe så småt på skolen, hvilket så gjorde at han selv kunne betale for pillerne, samt gjorde at han ejede en mobil.
Han så ned på ringen, da den blev nævnt. Han gled kort fingeren over den sorte sten og ned langs sølvet, inden han trak på skulderne.
"Det er bare en ring, den har ingen betydning"
Ringen havde ingen betydning, det havde vel bare hans måde at prøve at få nervøsiteten til at forsvinde ud af systemet.

Han fulgte hende stille med øjnene, da hun tog sin taske og tog en pose op fra tasken med gulerødder i.
Nigel tog imod posen og fiskede en gulerod op til sig selv, inden han satte posen imellem det. Selvom han ikke rigtig havde følt sig særlig sulten de sidste par dage, så valgte han alligevel at spise den roligt. Nok mest for hyggen skyld.
[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: Vertical Horizon - Save me from myself
Tag: Rebecca

[Rebecca Faith Jones]

Hun nikkede blot ganske roligt til hans ord om, at han tog piller var hun glad for.. ikke fordi at hun selv var glad for piller, men når det var vitaminer og mineraler som kroppen ikke selv kunne danne, så var det jo vigtigt.. ”motion? det er jo også meget vigtigt, knoglerne bliver jo faktisk opbygget af det.. hvilken form for motion er det du dyrker?” spurte hun ganske roligt.. hun brugte jo selv T’ai Chi for at holde sig i balance, fysisk så vel som mentalt.. måske kunne det også hjælpe ham, hvis han havde brug for en måde at fokusere sine energier? Hun smed tanken lidt væk, hun ville først høre hans svar og lære ham lidt bedre af kende..

Hun så ned på ringen da han sagde den ingen betydning havde.. ”måske har den ikke affektionsværdi.. men du lader alle dine frustrationer og tanker glide, mens du piller ved den.. den er et redskab for dig.. jeg kunne se hvordan du udelukkede ting du ved du kunne tale om hvis du ville.. men som du af en eller anden grund alligevel valgte ikke at snakke om..” sagde hun roligt og tog selv en bid af sin gulerod.. hun tyggede den roligt og først da hun havde sunket så hun på ham igen..

”Nigel.. jeg er ikke en psykolog med mange doktor grader.. jeg er ikke advokat og kender alle love ud og ind.. eller sociolog som ser på mennesket på forskellige måder.. jeg er her.. for at være hvad du vil ha’ jeg er.. hvis du vil sidde i stilhed.. så gør vi det.. vil du spille spil.. så må du lige vente til jeg får anskaffet mig dem.. men så spiller vi.. hvis du bare vil havde lov til at ligge på sofaen og tænke, om jeg er her eller ej.. så gør du det.. og hvis du føler.. at du ønsker at dele noget med mig, som du normalt ikke ville dele med venner, fordi du har brug for at komme af med ting.. så er jeg her.. om det er nu.. eller om der pludseligt sker noget om et år.. jeg er ikke din lære i det her lokale.. jeg er.. en sparingspartner, ud fra dine behov..” sagde hun ganske roligt med et smil og kunne ikke lade vær med at stryge ham bliver over håret med den ene hånd.. hun tog stille resten af det lille stykke i munden og spiste det ganske roligt.. hun ville støtte ham, ud fra hvad han havde brug for.. hun viste godt han havde skadet Aaron og en anden elev.. hun viste godt at Aaron ikke ville havde hende til at træne ham, da han var særlig.. men der var intet der stoppede hende fra.. at lytte til Nigels ord og ønsker, samt fustrationer..

[/size]

[Nigel Lynwood]

Still goin' strong
Right here in the place
where we belong

[/font]
-------------[/center]

[/color] forklarede han med skævt smil. Det var ikke noget som var planlagt. Han tog bare tingene som de kom, minut for minut, time for time og dag for dag.

Han overvejede hendes ord omkring ringen. Hun have jo ret. Hun havde jo læst ham som en åben bog. Dog var han også dårlig til skjule sig selv og sine følelser.
Han lyttede stille den mindre tale, som hun begyndte at bevæge sig ud i, mens han lod sit blik glide ud i rummet igen. Han bed et stykke af guleroden, mens han lyttede og kunne dog ikke lade vær med at smile bare en smule ved ordet. Sparingspartner, det ord havde han så aldrig hørt om før. Men det var sjovt at hun fortalte hun ikke var uddannet inde for det psykologiske fag, for den måde som hun snakkede om fx hans ring havde da gjort ham sikker på det. Men hun var vel bare meget observerende?
Han så overrasket op på hende, da hun pludselig strøg ham hen over håret. Dog gled der et venligt smil på hans læber.
"Skal jeg nok huske" sagde han, som det eneste, da han ikke rigtig vidste hvordan han skulle ta' det. Måske den tanke om at hun nu fik løn for det hun gjorde, men den måde hun sagde det på og den tone hun talte i virkede til at det virkelig var noget hun gerne ville ha' at han gjorde nytte af.
[/left][/ul]

-------------
Note: x
Translate: x
Music: Samantha Mumba - Gotta Tell You
Tag: Rebecca