|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 22:53:53 GMT
Still goin' strong
Right here in the place
where we belong
[/font] -------------[/center] [/left][/ul] -------------
Note: x
Translate: x
Music: Era - The Mass
Tag: Misja |
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 23:02:13 GMT
Misja så ned i glasset som havde vand i stadig. hun ville gerne gøre ham glad med hvordan. hun så mod ham da han strøg hende over håret. det var tydeligt pillerne var begyndt med den døssige efekt. for hendes øjne var ret tunge.
"kan en enve påvirke sygdomme?"
spurgte hun stillle da han ikke sagde noget. for vis den kunne så havde hun længere tid tilbage end han forventede eller frygtede. hun så på vandet og drak lidt af det. men han fortalte dette til sygeplejsken eller rektoren. for så havde hun jo intet valg ind at blive indlagt. hun så på vandet og drak det sidste da vand altid var et behov for kroppen.
hun så mod Nigel med et smil. det søde Misja smil hun sendte folk.
|
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 27, 2011 21:11:23 GMT
Still goin' strong
Right here in the place
where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] svarede han og lod hans hånd falde ned om bag hende, inden han lod hans tankerne gå lidt rundt i cirkler. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige eller hvordan han skulle reagere lige nu. Selvom han fandt ud af at Misja ikke var rask, så var hun jo stadig, ja, Misja? Han smilede igen, ved synet af hendes søde smil, kunne han gøre andet? Det var svært for Nigel ikke at smile når hun trak det smil på. Hvordan kunne noget så uskyldigt og sødt være... Han ville forsøge at trække hende ind til sig i et kram og bare holde hende tæt ind til sig. Han ville beskytte hende, han ville finde en måde at rede hende på.. Han skulle bare finde ud af hvordan.. [/left][/ul] -------------
Note: x
Translate: x
Music: The Lion King 2 - Not One Of Us
Tag: Misja |
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 27, 2011 21:23:21 GMT
Misja så på ham da han svarede og smilte stille. hendes brune øjne så på hans. Misja vidste ikke meget om det. andet end at man skulle ha alt muligt medicin. Misja så på ham og smilte stille.
"efter jeg fik evnen... har jeg ikke været så tit syg som før... tror du... at min evne har... gjort cellerne er gået i... øhm"
hun ville gerne sige dvale men hun anede virkelig ikke hvad det hed på engelsk. hun så ned i glasset og begyndte pludselig at side og svinge fra side til side. hun var døssig. meget døssig pga pillerne. hun opdagede ikke selv det næste der skete men hun faldt nærmest bare om ned på Nigels skød og var faldet i søvn. hun anede faktisk ikke hun var faldet i søvn. men pillerne havde jo deres virkning.
Sygeplejsken kom ind og så Misja var faldet i søvn og stadig holdte glasset i hånden men var tæt på at tabe det. hun gik over og tog glasset fra misja og så på Nigel for at se om han mon blev eller selv gik i seng for ellers kunne han låne en seng for natten for at være sammen emd Misja. Sygeplejsken håbede også lidt at han måske kunne fortælle noget om hvad hun fejlede da hun jo troede noget andet om dem end der var.
|
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 27, 2011 21:39:25 GMT
Still goin' strong
Right here in the place
where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] sagde han roligt, mindre lavt for ikke at vække Misja, nu hvor hun endelig var faldet til ro.. Sygeplejersken nikkede dog, selvom det var tydeligt i hendes blik at hun ikke var tilfreds med svaret.. Han lagde forsigtigt hans arme om hende, inden han rejste sig fra sengen og lagde hende i den og dynen over hende, for hun ikke skulle fryse.. Han lagde sin jakke hen over ryggen på stolen og satte sig roligt på den. Det var mørkt udenfor, men han følte sig ikke rigtig træt, dog endte han alligevel at lægge armene over kors på sengen og lagde sin pande imod den øverste arm. Han lukkede øjnene for at slappe af, inden han lagde hovedet sidelæns, så han så på Misja.. Nigel sukkede stille, men endte i sidste ende at falde i søvn på den måde.. [/left][/ul] -------------
Note: x
Translate: x
Music: Friends Never Say Goodbye (Danish)
Tag: Misja |
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 27, 2011 22:06:31 GMT
Sygeplejsken nikkede til Nigel. hun kunne jo ikke tvinge ham til at fortælle det han vidste. Misja sov tungt. hun havde også bare blevet slået ud af pillerne og feberen. Misja så helt uskyldig ud imens hun sov. men hun var også en rigtig lille uskyldig pige for alle. hun vågnede op om natten da hun var så tør i halsen hun ikke kunne trakke vejret. hun satte sig op og så rundt i mørket. hun opdagede nigel som log og sov ved sengen. hun smilte og var glad for han faktisk havde helt helt ord. han var ikke gået fra hende. hun gik ned fra sengen lydløst og over og tog lidt vand. hun drak det stille og så mod Nigel. en seng ikke langt fra misjas syge seng var tom. hun listede over og tog dynen af og listede over til Nigel. hun lagde stille dynen over ham og gravlede op i sengen igen og havde gravlet ned i sengen så hun log ikke langt fra ham med hovedet. hun havde en langt en hånd over for sit hoved og den log lige op af nigels arm. og hun faldt stille i søvn igen.
|
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 28, 2011 14:27:31 GMT
Still goin' strong
Right here in the place
where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] Stemmen var kold og kynisk, men utrolig lokkende. Dog vidste han det var forkert. Uden at vide det, så vidste han hvad det ville føre noget uhyggeligt, noget brutalt og grusomt.. "Vis dig!" hans stemme var pludselig kommet igen efter lyden af den anden stemme. En ulv gik roligt imod ham, og tågen veg sig fra den af.. frygt? Dens pels var grå, men slidt og ødelagt. Dens øjne havde sådan en lysende intens farve af gul med smalle sorte pupiller. De bare et sandt blik fra et rovdyr. "Giv slip" gentog den og knurrede, men den snakkede stadig til Nigel og ikke det mørke, som holdte ham. Nigel rystede panisk på hovedet. Han ville ikke give slip på sig selv. Han følte hvordan frygtet voksede for denne ulv, som havde vist sig for ham. Ulven skiftede form, den blev mere menneskelig, dog stadig med sine ulve træk. Knurren blev mere dyb og vred at høre på. "Giv nu bare slip!" den nærmest råbte af ham og skulle til at angribe...[/i] Nigel satte sig op i et chok. Sveden faldt i dråber fra hans pande, ned langs hans ansigt og ned på gulvet. Han var forpustet, som havde han været ude og løbe flere km. Solen udenfor ramte ind på ham, men der gik længe før han opdagede at det kun havde været en ond drøm. Et mareridt, men alligevel havde det virket så virkeligt.. [/left][/ul] -------------
Note: x
Translate: x
Music: Maroon 5 - Misery
Tag: Misja |
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Jan 1, 2012 20:28:22 GMT
Misja havde sovet tungt og var vågnet lidt før at Nigel vågnede hun havde set på ham. hun havde set hvordan han svedte men anede ikke hvad hun skulle gøre. hun så på ham og satte sig stille op inden han vågnede helt. hun så på ham med de søde øjne hun havde.
"har du det godt Nigel?"
hun anede ikke at han havde haft mareridt. hun var mest bange for at han også var blevet syg. hun ville ikke smitte ham. kunne man overhoved smitte med kraft? hun håbede inderligt ikke.
|
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Feb 26, 2012 21:53:42 GMT
Still goin' strong
Right here in the place
where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] sagde han og lagde en hånd imod hans pande, da billederne fra drømmen stadig var tydeligt for hans øjne, selvom han var sikker på at han var vågen lige nu.. Chokket begyndte stille at trække sig og kontrollen over hans krops bevidsthed kom til ham, men han kunne bare ikke få billederne ud af hans hoved.. Hvad var det han havde drømt? Hvorfor havde skabningen virket så bekendt? [/left][/ul] -------------
Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Misja |
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Feb 26, 2012 22:32:18 GMT
Misja var tålmodig. hun så hvordan han lige vågnede op før han svarede. hun vidste næsten det var et mareridt men som det havde set ud for misja ville hun sige det var et varsel det han drømte men det turde hun jo ikke at sige til ham. hun satte sig i skræder stilling og havde fronten mod ham. hun så på ham med de søde øjne hun jo altid havde.
"var det et meget slemt mareridt?"
hun så på ham og ønskede at hun kunne se folks drømme i stedet men det var jo ikke sådan hun var. hun var jo en is mager ikke en drømme syns fanger. eller hvad man skulle kalde dem. hun så på ham med et lille sødt smil
|
|
