|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 20:07:39 GMT
det var mørkt. de fleste sad på deres værelser undtagen lille Misja. hun havde næsten lige købt en mobil af en fra hendes klasse. en meget gammel model som slet ikke kunne købes pga at den var så gammel. hendes klasse kammerat havde fået lov at få en ny mobil og derfor måtte Misja købe dem for de penge hun havde tjent. Nigels nummer stod i mobilen alt andet havde hun slettet. Misja havde kun brug for det nummer lige nu. hun sad i roderummet og holdte sig til siden. hun så på mobilen og prøvede det hendes klassekammerat havde sagt man gjorde for at smse. hun så på mobilen og begyndte at skrive en lille sms.
Hej Nigel. Vær sød at kom til rod rum. det vigtig. hils Misja.
hun var ikke god til sproget så stave fejl var helt normalt for hende. i tale og i skrivning. hun skulle bare øve sig. hun sad og håbede. bad til at Nigel så smsen.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 20:21:06 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/b] Han gik hurtigt. Hun havde skrevet at det var vigtigt. Hvad var mon sket, siden at hun havde skrevet det på den måde? Han tog sig selv i at ville banke på døren, men havde ikke gjort det. Han åbnede døren roligt, mindre forpustet. "Misja?" spurgte han forsigtigt og så efter hende. Det var meget rod i rummet og han havde da også været der et par gange før, men det kom stadig som en overraskelse hver gang.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Demi Lovato - Skyscraper Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 20:33:03 GMT
Misja så på mobilen da der kom en sms. han var på vej... han var virkelig på vej. hun tog mobilen ind til sig og havde benene helt op til sig. gid han snart var der. Misja hørte døren åbne efter noget tid. hun så mod hvor døren var da hun hørte stemmen. Nigel. han fik virkelig smsen. han var der virkelig. hun var glad. "her over" sagde Misja med en stille lav stemme fra mellem mange kasser som stod op i tårne. hun sad i mellem dem da de dannede en form for gyde. hun holdte sig til sine sider og når Nigel først kom over til hende ville han se et ansigt som næsten var lige så blegt som håret på Misjas ansigt. øjne så blege og syge at man ville tro hun var død. kinder røde som roser pga feber. man ville se en meget syg pige.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 20:41:38 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] spurgte han bekymret og tog sit håndled til sig. Men synes egentlig det var et dumt spørgsmål. Det var jo tydeligt at hun var syg. Spørgsmålet var mere for at finde ud af hvor meget bevidst hun selv var lige nu, eller om hendes feber havde overtaget hende og gjort hende lige så sløret, som hendes blik var. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 20:50:57 GMT
Misja rystede og så ham kom over til hende smilte hun lidt. hun tog mobilen frem som det første lidt for at vise hun endelig havde fået en. "se... jeg har fået en." hun så på ham og smilte lidt. hun så på ham og da han tog håndledet på hendes pande. hun så roligt på ham og nikkede til hans spørgsmål. "Nigel... jeg er bange" hun ønskede inderligt at fortælle ham hendes største hemmelighed. men hun anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige. hun ville gerne fortælle ham det. hun lagde benene ned under sin krop og skubbede sig frem mod ham. hun fald bare ned i ham og så op på ham med et undskyldene blik. hun var bange. for at fortælle ham hendes hemmelighed og for det som ville følge med hendes hemmelighed. hun rystede og langsomt begyndte hun at puste luft ud som lignede det som var udenfor. hun tog fat i hans jakke for at være ind til ham. bare det at hun holdte fat ville han kunne se hvor meget hun rystede.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 21:03:25 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] hviskede han blidt og trak hende helt ind til ham, inden han lagde sin arm under hendes knæ og støttede med hans hånd og trak hende op i hans arme. Han rejste sig roligt og forsigtigt, mens han holdte blikket på hende. Han gik forsigtig imod døren. Heldigvis åbnede døren ud fra rummet, så han kunne bare vende ryggen til døren og skubbede til håndtaget med hans albue.. Han gik forsigtigt imod hospitalsfløjen med blikket skiftede på Misja og foran ham.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 21:12:54 GMT
hun blev glad da hun så hans smil over hendes nye gamle mobil. hun log ned til ham og rystede. hun var glad for at det nummer der stod var rigtigt. så havde hun da kunne få kontakt til ham. da han sagde hun ikke skulle være bange bed hun sig i læberne og blev lidt forbavset over at han løftede hende. men hun vejede jo heller ikke særlig meget. "men... det er jeg... min.. min hemmelighed... ingen kender den." hun så på ham og da hun fornemmede for de var på vej hen fik hun nærmest paniske øjne. var de virkelig på vej til hospitals fløjen. men vis de kom der ned ville sygeplejsken eller lægen jo bruge... bruge nåle. "nej... stop.. ingen nåle..." hun havde lidt af mareridt fra før hun kom til skolen. hun havde bare set det som var sket som værre i hendes drømme. hun havde set forskerne med hænder og halve fingre halve nåle på hver finger. hun kunne ikke lig nåle. ikke efter alle de nåle hun fik den gang. hun tog om hans trøje og pressede hovedet ind til ham. hun ville ikke ha nåle. hun ville ikke stikkes. hun frygtede at nålene afslørede hendes hemmelighed. at de fortalte hendes hemmelighed til lægerne som sikkert ville sige det til rektoren.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 21:25:45 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] forklarede han roligt, men stoppede op foran døren. Den stod åben, så han kunne sagtens bare gå ind med hende, men ventede alligevel lidt. "Jeg skal også nok blive hos dig hele tiden, så der er ikke noget at være bange for" forsatte han roligt og afventede hendes reaktion. Hvis det hjalp hende, skulle han blive hos hendes side, så længe hun ville ha' det. Men hun kunne ikke bare gå rundt på skolen med den feber hun havde. Hun måtte ha' hjælp til at få den til at falde, ellers kunne hun risikere at få langvarig skade ved at hendes krop blev ved at holde på den høje temperatur. Han ønskede ikke at der skulle ske hende noget. En storebror ønskede jo kun det bedste for hans lillesøster.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 21:35:22 GMT
nok sagde han der ikke kom nåle men Misja vidste de ville stikke nåle i hende. hun kunne ikke lig nåle. de lange sølv nåle som bare stikkede sig ind i ens hud. hun holdte hovedet ind til ham og så slet ikke væk. "ja tak" var hendes eneste ord. hun ville ikke forlades af ham. slet ikke som hun havde det. og desværre var det ikke feberen som talte. hun mente alt hun sagde. hendes hemmelighed. hvordan sagde man det. hun holdte fast i ham og turde slet ikke se væk fra hans trøje. hun kunne ikke lig synet eller lyde af nåle. Misja ville fortælle ham hendes hemmelighed. men hun skulle lige finde en måde at sige det på. hun håbede dog at han ville forstå hvorfor det var hendes hemmelighed. han var jo hendes bror.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 21:50:07 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 22:00:12 GMT
Misja holdte sig til ham. hun var bange for at nigel pludselig bare gik. hun hørte skridt men så ikke op. den kolde hånd gjorde hende ikke mindre bange. men hun var jo selv skidekold pga frygt og hendes evne. Misja hørte godt sygeplejsken og først da nigel holdte pillerne så hun væk fra hans trøje. hun så op på ham og tog stille pillerne. hun havde ikke taget særlig mange piller. hun knækkede den af alle krafter over så den var nemmere at sluge. hun så mod vandet nigel holdte og tog den roligt og tog pillen og vandet sammen og slugte. hun gjorde det ved begge pillerne og stilte glasset. sygeplejsken nikkede og gik ud. Misja så på nigel og sank en klumb. hun tog fat i hans frie og ham løftede lidt op i hendes trøje. det ville virke forkert men det var den eneste måde hun kunne forklare hemmeligheden på. hun lagde hans hånd der hvor hun vidste det var. Knuder. Misja så på Nigel og sank en klumb imens at hun hviskede "hemmeligheden"[/i] hun anede jo ikke hvad hun ellers skulle gøre. hun havde læst og hørt om denne slags knuder og det var ikke kun en men flere små. hun håbede bare ikke at hun ville se panik i ham.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 22:15:16 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] han glemte helt at snakke engelsk i hans forvirring og frygt. Var det han troede det var? Han bevægede sig hånden over hendes mave for at undersøge det videre. Dog holdte han sit blik imod hende. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: ..Mueos..? = ..Hvad..? (koreansk) Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 22:22:19 GMT
Misja havde set hans panik da hun tog hans hånd op under trøjen. men hun var jo ikke efter det han sikkert troede der. hun så på ham og så hans rødmen til hans forvirret og frygt i hans øjne kom frem. da han trykkede hende ind til ham så ned hun og lagde hovedet mod hans bryst. "min.. hemmelighed" hviskede hun da hun ikke vidset hvad han sagde men vidste at han kunne mærke det. nu forstod han vel hvorfor hun var syg og hvorfor hun vidste der ville komme nåle. nåle skulle bruges for at tjekke hvad det var for en slags. og til at gi smertestillende og medicin til det. hun ville ikke ha nåle også en grund til hun ikke havde sagt det til nogen noget før. men Nigel var jo hendes bror og hun stolede på ham. Nigel var den hun stolede mest på ud over hendes barndoms veninde Elisabeth. men Nigel var jo sådan set voksen men han ville nok ikke vide hvad han skulle gøre nu. det vidste misja heller ikke.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Dec 26, 2011 22:30:59 GMT
Still goin' strong Right here in the place where we belong
[/font] -------------[/center] [/color] spurgte han så roligt, dog stadig uden at åbne øjnene og se på hende. Men det havde lykkes ham at holde hans stemme neutral i forhold til hvor meget vrede, forvirring og sorg han følte lige nu.. Først går Misaki over til Jared og nu finder han ud af Misja var dødende.. Kunne det gå meget bedre? [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Misja
|
|
|
Post by Misja Ai Lilliynko on Dec 26, 2011 22:41:00 GMT
Misja sendte et smil til ham da han trak hånden til ham og selv om han ikke så på hende smilte hun til ham. hun var nok ung. men hendes kræft sygdom var arvelig. hendes børnehjem havde fået parpire fra moren om moren og der havde stået hun havde en arvelig kræft sygdom men man vidste ikke om misja havde ville få det selv om hun fik det. men hun havde altid holdt det hemmeligt. hun så på ham og hans spørsmål var lidt svært. hvor længe... hun havde så længe hun havde kunne huske haft en lille knude som hun lod som ingen ting med. men med årende var der kommet flere til. hun så på ham og hoppede stille ned fra hans skød og gik over til glasset hun havde drukket af og hældte lidt vand i imens hun forsigtigt og ustabilt gik tilbage til hvor nigel sad. hun satte sig ved siden af på sengen og så ned i glasset. "så længe jeg kan... huske tilbage.... har jeg altid haft en." hendes huskerig galt mest til da hun var 8-10 år. hun havde ikke husket andet end ensomhed enden da. så hun anede jo ikke helt hvor længe. hun var dog lidt bange. hun følte at Nigel hadede hende nu hvor han ikke så på hende. pga kræften blev hun nogle gange bare voldsom syg. men efter hendes kraft/gave var kommet til var det som om den havde hjulpet med at ligge en dæmper på sygdommen. hun var ikke lige så tit syg som før. gaven eller evnen havde gjort knuderne var i en form for dvale eller var blevet sinket i fart for at udvikle sig.
|
|