TEST til Chloé Fleur La Paradise [i]

[Rektor Appleshy]

Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt.
Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data.
Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..

Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op.
Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat.
Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj..
"Nå! Nu sender politiet små sølle piger efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"

[Chloé Fleur La Paradise]

Chloé ankom efter at en lærer havde vist hende vej. Hun stod nu foran døren der førte hende ind til det rum hun skulle være i, hun sank en klump og mærkede nervøsiteten stige en smugle. Hun havde ingen anelse om hvad der ventet hende derinde, men nu hvor hun var her skulle hun bare få det overstået. Hun sukkede og gik ind i rummet.

Rummet var mørkt da hun kom ind og havde lukket døren efter sig. Hun stirrede ind i mørket som hang som et tæppe over hende og ligesom hendes øjne havde vænnet sig til mørket, blev lyset blødet op og hun kunne nu se rundt i rummet. Hendes blik gled på tre mænd som stod over for hende, hun rynkede panden og lage hovedet på skrå da hendes blik gled på en mand der gumlede på et stykke chokolade. Hun begyndte at bevæge sig frem mod ham, men ændrede retning da hun bemærkede den bagerste mand og en kvinde der sad bundet ind i reb på hænder og fødder og de havde sat tape over hendes mund. Manden lod til at være lederen, og havde truet med at skære halsen over på kvinden hvis hun nærmed sig. Hun stansede og så på den enorme manden med chokoladen der havde stilt sig op foran hende, hun sendt ham et lille usikkert blik hvorefter et smil dukkede frem fra hendes læber. Hun tog chokoladen fra ham ”det har De vist ikke godt af” Manden blev stram i ansigtet og forsøgte at snuppe den tilbage ved at tag hårdt fat i hendes arm . Chloé blev forskrækket, og af ren refleks tog hun fat i begge hans arme og nikkede manden en ordenlig skalle så han falt bevistløs om på jorden. Hun så forskrekket ned på den bevistløse mand og chokolanden som lå på gulvet ved siden af, den anden mand der også var ret tyk stod med en lang kæde i hånden og rasede hen imod hende og slyngede kæden mod hendes ansigt. Chloé grab fat i kæden og bed smerten i sig da den ramte hendes håndflade med et smæl, så hev hun til og flåede den ud af hånden på ham og gav ham et smæld med kæden lige i panden så han faldt om på gulvet og blev liggende. Hun så på sin håndflade og så det blå mærke som var kommet frem efter slaget, hun ømmede sig og så på manden der havde et fast greb om sin lille kniv og så forskrekket på hende mens en rasende udtryk gled hen over hans ansigt. ”Lad kvinden være!” sagde hun og tråtte et skridt frem, manden lo bittert og fjernede kniven fra kvindens hals og gik frem mod hende. ”Som om jeg gider lytte til en pige som dig!” knurede han og skuppede hårdt til hende så hun fik overbalance og faldt så lang hun var og mistede taget på kæden. Manden var med det samme over hende og slyngede kniven mod hendes ansigt, Chloé løftede hånden foran sit ansigt for at beskytte det. Kniven som var sigtet mod hendes ansigt ramte hends to fingre (lille og ringefinger) med en fart at de simpelt hen blev skåret af og landte på gulvet. Hun mærkede ingen smærte men to nye fingre voksede ud som nye uden ar eller den minste skramme. ”what the fuck!” sagde han og så meget skrækslagende på hende. Chloés ansigt blev hård og hendes øjne blev kolde af raserig. ”DET skulle du ikke havde gjordt!” Hun tog fat i den lange kæde som lå bag hende, svingede den så den slyngede rundt om hans ankel og han jamrede af smærte. Chloé smilte koldt og hev så til så han væltede og tabte kniven. Chloé rejste sig op, fik fat i kniven, tog fat i hans hår og løftede hans hoved og skar halsen over på ham. Hun slap hans hoved og blodet gled ned over hans hals og ned på gulvet.
Kvinden der sad bunden så skrækslagende på Chloé. Det hårde ansigt og de kolde øjne der havde vist sig på Chloés ansigt var forsvundet og var erstattet med et bekymret blik. Hun befriet kvinden som vist nok var lærer, så gik hun hen til lederen og satte sig på knæ og begyndte at snitte en tekst under underarmen på manden: ”HE IS NOT ALIVE”