|
|
Post by Etiénne M. Scamander on Dec 3, 2011 17:42:49 GMT
 HANDLE BARS AND THEN I LET GO, LET GO FOR ANYONETAKE ME IN AND THROW MY HEART OUT,( AND GET A NEW ONE ! ) - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Stormen havde lagt sig, og mørket var brudt frem. Vinden, der blidt rokkede træernes kroner fra side til side, samt det mørke tæppe, der havde lagt sig over hele skolen, gav Eti en bizar fornemmelse af tryghed. Natten havde altid været hans ven. Når tingene blev allerværst, havde han kun natten at se frem til; kun der kunne han lukke sine i og lade sorgerne forsvinde for en tid. Klokken måtte være omkring otte om aftenen, så hel nat var det altså ikke endnu. Men om et par timer – om et par timer kunne han lade drømmeland overtage sit sind.
Han sad med fødderne dinglende ud over tagets kant. Han havde placeret sig selv i en udsat position, men han var ligeglad; hvis han faldt, så faldt han. Så var det farvel til Etiénne. Det ville nok ikke påvirke mange, men det ville i allerhøjeste grad påvirke ham; tanken slog ham, og han trak sine ben til sig, men blev dog siddende, hvor han var.
Nede på grusstien under ham passerede en flok ældre elever forbi. Eti kunne ikke dy sig for at samle et par småsten op og lade dem flyve gennem luften i en blød bue, før de ramte jorden lige ved siden af eleverne. Tumperne kiggede forvirret op, men fik umiddelbart ikke øje på ham, hvilket fik ham til at klukke lidt for sig selv. Nej, han kunne aldrig finde på bevidst at skade et andet menneske, i hvert fald ikke medmindre han blev arrig nok, men det betød jo ikke, at han ikke kunne have det lidt sjovt en gang i mellem.
( TAGGED Ephrem )
( NOTES n/a )
( SONG n/a )
( TRANSLATE n/a)
[/right] |
|
|
|
Post by ephrem on Dec 3, 2011 18:17:35 GMT
 
Ephrem var træt men ikke træt nok til at han kunne sove, han havde en lille flænge i læben efter et visit med Nilas, som var skolens bølle, der var ikke mange der kunne lide ham, og det kunne Ephram heller ikke, han var bange for ham, lige som han var bange for de andre elever, men det kunne godt være han ikke lignede en der kunne slås eller på anden måde forsvare sig selv så kunne han altså godt ..
Ephrem begav sig op på skolens tag med sin mus i bukse lommen på de løst siddende jogging bukser han kom endelig op på taget, tog han sin mus frem, hans bedste ven, var denne mus, han havde reddet musen liv og de var blevet bedste venner efter dette. ” tror du vi bliver opdaget sagde Ephrem i et normalt toneleje, han så ned på musen der rystede på hoved og sagde ”ikke hvis vi ikke larmer” sagde Musen og så på Ephrem. Ephrem gik lidt forsigtigt rundt på taget og så sig omkring, og kom derover hvor han normalt sad, men der sad en. han stod bare og så på drengen der sad der, han sagde intet, stod bare med sin mus i hånden og stirrede på drengen.
count : 164
tags : whos there
noted : anything?
credited : KBIRD of caution 2.0
[/size][/center] |
|
|
|
Post by Etiénne M. Scamander on Dec 4, 2011 16:23:56 GMT
HANDLE BARS AND THEN I LET GO, LET GO FOR ANYONETAKE ME IN AND THROW MY HEART OUT,( AND GET A NEW ONE ! ) - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Fantastisk. Helt igennem fantastisk, det var, hvad aftenen var. Stilheden lå som et tykt tæppe over taget, og Eti nød det i fulde drag. Det var sjældent, at han fik lov til at sidde og bare være sig selv, selv hvis det kun var for en enkelt aften. Hans mørke øjne gled i. Hvor måtte dette dog gerne fortsætte resten af aftenen…
Og dog. En drengestemme skar sig igennem natten som en økse igennem et stykke træ – præcis lige så skarpt og brat, lige så nådesløst. Den pludselige afbrydelse af stilheden gav sig et sæt i Eti, at han nær var faldet ned af taget af ren og skar forskrækkelse. I sidste øjeblik fik han dog boret sine fingre ned i tagrenden, hvilket meget vel lige havde reddet hans liv.
Hans hjerte galopperede af sted som en hel flok heste et sted nær hans strube. Hvem i al verden var den sindssyge sjæl, det kunne finde på at forskrække ham så meget, at han nær havde mistet livet? Han kravlede baglæns, og først da han var på sikker afstand af tagets kant, drejede han sit blege ansigt. Hans blik landede med det samme på det eneste menneske, der var på taget, udover ham selv, selvfølgelig. Det var en dreng, der så ud til at være et par år yngre end ham; en mørklødet skikkelse med en noget særpræget frisure, i hvert fald der, hvor Eti kom fra.
Eti rejste sig op. Han kunne mærke vreden blusse op i sine kinder. Godt nok var det ikke bevidst, at den anden havde forskrækket ham, men det havde han ikke meget til overs for. Først nu fik han øje på musen, som fyren holdt i sine hænder. Hvor var den dog kær-... Nej! Fokuser, fokuser!
”Kolla in,” udbrød han og pegede ned på jorden under dem. ”Hvis jeg var faldet ned, var jeg død. Hvad ville du så have gjort, hva’?”
( TAGGED Ephrem )
( NOTES n/a )
( SONG n/a )
( TRANSLATE kolla in = se her)
[/right] |
|
