the devil in me.

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Opholds stuen var nærmest helt forladt. kun nogen få personer var i opholdstuen. Charl var en af dem. han havde haft en urolig nat. mareidt. han sad og så lidt på sin mobil. han havde fundet ud af at hans mor havde fået fat på hans nummer igen. man han var træt af den kvinde. han så op på de elever som var der. de snakkede og lavede lektier, Charl så ned på sin mobil da han fik en besked fra hans mor. "har sendt dig nogen penge, håber snart du kommer hjem igen" han rystede på hovedet af det og rejste sig fra hans plads og gik over til døren og så ud. han hadede virkelig at hun ikke lod ham være. han havde købt en lille gave til sin søster men anede ikke hvordan hun skulle få den. han var kommet i tænke om hvordan hans år på skolen var fløjet fra ham. han havde haft kæreste og mistet hende igen. han havde fået mange penge fra en han ikke ville se og nu. nu stod han her med sin søster på skolen og 3 rotter. Tika var hos ham lige nu. den rotte som altid gjorde ting uden at gå tegn til det. Charl gik op på sin værelse og tog sin violin. han havde købt den da den var lille og ikke fyldte som trommer.
han kunne spille alt hvad han ville på alt men han gjorde det ikke. han ville helst kun trommer men han havde sin violin nu. han vidste at den kunne gi lige så smuk lyd som alt andet. hans Vinger var i den triste form. mest fordi han ikke anede hvordan han skulle gi sin søster gaven. han følte hun ikek ville i nærheden af ham. han rejste sig roligt op efter at ha stemt den og bare spillede en form for tristhed og vrede på samme tid. man kunne høre at han ikke var dum til musik. men han var også opdraget med musik og at være en udstilling så at være vred var forståeligt. hans øjne var lukkede og de triste vinger begyndte at forandre sig. han følte noget lignede et foragt da han fik en ny sms på mobil. hans vinger begyndte at blive mørke. dystre og kom til at ligne en drages vinger også kendt som djævle vinger. de var mørke store og ret uhyggelige. han stod i et hjørne og nogen i opholdsstuen så undrene på ham.
*Godt Charl. spil. få vingerne frem. gør jeg bliver fri... gi mig lov at overtage din foragtelige krop.* [/center]

Note: x
Translate: x
Music: Kuroshitsuji - The Devil's Trill
Tag: Anah

[M. Anah Farley]

En lære havde vist Anah hen til indgangen til opholdsstuen og havde ønsker Anah en god nat, hvor efter læren var gået.. hun havde blot takket og vende sig så mod døren.. svagt kan hun høre musik.. en violin.. tonerne lød vrede og dog så triste at de ramte hende lige i hjertet.. hun havde sin tegneblok i favnen.. sin hvide hætte trøje, løst hængende og åbent ud over hendes mørkeblå top.. hendes lyse cowboy bukser sad stramt på hendes hofter og lår, dog løst om hendes lægge.. hendes hænder er bundet ind, eller det vil sige hendes håndflader er.. hendes sorte læder hansker ligger i hendes ene lomme..

Hun åbnede ganske stille døren og gik der ind.. musikken var langt højere der inde end den havde været ude foran døren, dog også langt mere fængende.. hun kunne ikke lade vær med at smile stille og som hun gik længere ind i opholdsstuen lukkede døren bag hende, næsten lydløst.. hun kunne ikke rigtig tage øjnene fra ham, hans vinger var utrolige – hun havde aldrig i sit liv set noget linene.. nogle af de andre der ellers havde været i rummet og gloet åndsvagt på ham, gik hver til sit, eller sammen op til sovekamrene for at lave deres lektier.. hun lagde sit hoved stille på skrå, hans musik var vidunderlig og tristheden i den ramte virkelig de følelser hun havde været igennem i løbet af dagen..

”..det lyder vidunderligt..” kom det blidt over hendes læber som hendes mørkebrune øjne lå ganske blidt på hans ansigt.. som altid omringede hendes glansfulde hår hendes ansigt og hun kunne ikke andet end at smile.. hun håbede ikke at han blev vred over at hun talte til ham, eller omtalte hans musik, til ham.. men hun havde fundet den så utrolig smuk at hun ikke kunne lade vær.. hun havde tit overvejet at lære at spille på violin, men efter hendes mor ikke længere ønskede hende i sit liv, var hun blevet ved med at spille den guitar som hendes mor havde givet hende da hun blev 14 år.. hun havde elsket den lige siden, ingen tvivl om det, skønt der lå en bitter-sød smerte i minderne omkring den.. ”må jeg spørger.. hvad er dit navn?” spurte hun stille, hun var noget nysgerrig af natur, i sær når det var noget så kunstnerisk, eller det var det i hendes hoved..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] at døren blev åbnet opdagede Charl ikke. han var optaget i sin egen verden. han spillede med en lidenskab kun hjertet kunne spillede. *Spil Charl. Bare lidt mere så er jeg fri. Bare et par toner endnu så....* hans indre stemme blev afbrudt af en stemme. en kvindes stemme. han åbnede øjnene og et kort øjeblik ligne de at de var helt tomme men så kom han til sig selv igen. han så på pigen og tog violinen ned fra sin skuldre.
Charl så på pigen i lidt tid. hans vrede vinger var stadig fremme da hans foragt for hans mor stadig var i ham. var hans musik vidunderlig. mente hun det. *Pokkers. dumme tøs jeg var så tæt på at komme ud igen* Charl rystede hurtigt på hovedet. ikke af hende men af stemmen. han så mod pigen og man kunne se foragten han følte i hans øjne. "mit navn er Charl. hvad er dit... for du er vel ny her" han trak vejret hurtigt ind og prøvede at slappe af min det at hans mor sendte penge og ville ha ham hjem sad hele tiden i ham. han hadede den kvinde. han så på pigen og stilte sin violin på gulvet. Tika så op på ham og så på pigen. den lagde hovedet på skrå. den pige var da helt klart ny. en nygerig rotte det var hvad Tika var.[/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah

[M. Anah Farley]

Anah så godt foragten i hans øjne og var inderst inde nok lidt nervøs for om det var grundet hendes afbrydelse da hans musik.. men hun havde fundet musikken så smuk, at hun ikke havde kunne lade vær med at fortælle ham det, hendes far sagde altid at man skulle huske at fortælle folk når det ’gjorde noget godt’.. ikke at hun ville rose nogen som var de små børn, men at pointere at han musik var vidunderlig var vel ikke at se ned på ham?

Hendes smil blev godt let større da han talte til hende.. Charl – det navn kunne hun enlig godt li.. det lød som Charles, et gammelt men smukt engelsk navn.. ”Jo, jeg er ny her på skolen.. jeg ankom tidligere i dag.. mit navn er Anah..” sagde hun ganske roligt.. forsigtigt gik hun hen imod ham og rakte sin hånd frem for at sige ordenligt goddag, dette gør dog at det nemmere kan ses at hendes hænder er bundet ind.. ”Jeg beklager meget hvis jeg forstyrrede dig.. men jeg har sjældent hørt så lidenskabelig musik.. den var helt utrolig..” sagde hun roligt.. det var mere end tydeligt at hun mente det og ikke bare prøvede at gøre grin med ham.. at hvert et ord hun sagde omkring hans musik, nærmest gav udtryk for en passion for musik, at hun virkelig havde nydt hans musik..

Med den anden hånd strøg hun noget hår væk fra sit ansigt, hvilket gør, at det lettere gullige skær nederst i hendes øjne kan ses, grundet lyset i rummet.. hun holdt stadig sin tegneblok tæt med den anden arm, skjulende om de linjer og kurver som havde fundet sted i de mange sider.. alle de minder, nedstrøget med kul og kuglepenne..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Charl var ikke sur over hun havde afbrudt. han var slet ikke sur på hende. da hun kom nærmere og rakte hånden frem tog han imod den og mærkede derved forbindningerne. han så ned på hendes hånd og vendte den imens at han holdte så han kunne se forbindningen. han så på hende. hvad gjorde hendes evne dog ved hende siden hun havde forbingning på. hans store mørke vinger blev langsomt gennemsigtige og mindre. de kom til at ligne mest af alt en fe's vinger. Charl trykkede hende blidt og slap så stille og smilte lidt. hans øjne var blevet neutrale.
hendes ord gjorde han små grinte."bare rolig Anah. det var kun godt du forstyrrede mig. ellers ved jeg ikke hvad der kunne være sket. jeg lagde vist bare for meget sjæl og hjerte i musiken." at han var vred på hende var der ingen ting på. mere taknemmelig. han ville jo ikke ha stemmen kom fri og lavede rav i den. Charl var jo sikkert ikke blevet sig selv før om lang tid vis stemmen slap fri... som den gjorde da han var til testen. man den dag ville Charl ikke glemme. [/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah.

[M. Anah Farley]

Hun lod sit eget blik følge hans som han så ned på hendes hænder, hun håber inderligt han ikke vil begynde at kommentere på det, hun havde virkelig ikke lyst til at snakke om det.. måske havde det bare været hologrammer, men hun havde dræbt tre mand høj inde i det rum, eller sådan føltes det for hende.. dog glider et lettere, lettet smil over hendes læber som han griner lidt.. det var rart at se at venligt ansigt, mest af alt fordi det var her, i sen opholdsstue som hun jo gerne skulle kunne holde ud at være i fremover..

Hun kunne ikke holde et lille fnis tilbage.. ”jeg viste ikke man kunne lægge for meget sjæl og hjerte i at spille, men det skal jeg nok huske næste gang.. dog må jeg sige, at din musik virkelig fortalte en rasende og dog trist historie.. hvor længe har du øvet dig? det er år siden jeg har hørt nogen spille med sådan en lidenskab..” spurte hun smilende.. hun håbede et sted på at hun måske havde mødt sin første ven allerede, det ville være utrolig rart at kende en, som man måske kunne gå til hvis hun havde svært ved noget.. dog kom hun til at tænke på noget, hun havde ingen ide om hvor længe at Charl faktisk havde været på skolen, han kunne jo være lige så ny som hende – altså næsten..

”for at springe til noget helt andet.. hvor længe har du gået på skolen?” kommer det nysgerigt fra hende.. det er tydeligt at han har hendes fuld opmærksomhed og at hun meget gerne ville vide mere om ham, end hun gjorde.. med sin ene hånd strøg hun stille noget af sit hår om bag sit ene øre, hvor efter hånden lagde sig på den medaljon som hun har hængende omkring sin hals.. den stoppede ikke langt over hendes kavalergang..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] han nævnte ikke hendes hænder da han kunne gætte at hun bare havde udført testen. han smilte venligt og da hun spurgte hvor lange han havde øvet siden han havde så meget lidenskab så han ned på violinen og i det kom der en sms. hans øjne blev foragtefulde og hans vinger blev igen de mørke drage vinger. han anede ikke hvad der skete men han slå pludselig over til sit modersporg. norsk. "utøves. Jeg har ikke gjort dette. Jeg ville bare slakte henne vise jeg kunne. Hun bare måtte lide som hun og pappa gjorde jeg led. de skulle ha til å betale for det de har gjort mot meg." hans øjne var nærmest vilde af foragt og det var tydeligt at det var rettet mod hans mobil. Tika som sad på hans skuldre blev bange og hoppede bare direkte over på pigen og skyndte sig op bag hendes hår og gemte sig. den rystede og turde ikke komme frem lige nu.
Charl var som besat og hans vinger spredte sig voldsomt ud. stemmerne i hans hoved råbte af ham og vidste vis han bare lidt mere blev ved var de ude og kunne lave ravaje. Charl hørte slet ikke hendes nye spørgsmål. han hørte bare sin mobils tone når den fik sms. han rystede i raseri og ønskede at smadre den mobil.[/center]

Note: x
Translate: øvet. jeg har ikke øvet dette. jeg ville bare slagte hende vis jeg kunne. Hun skulle bare lide, som hun og Far gjorde jeg led. de skal komme til at betale for hvad de har gjort ved mig.
Music: x
Tag: Anah.

[M. Anah Farley]

Hun blev ret overrasket da han pludselig skiftede til de store vinger igen og heldigt for rotten, tog hun først et lille skridt bagud da den var sprunget over på hende.. hun tøver lidt, men kan mærke hvor meget den lille rotte rystede og underligt nok fandt hun ikke rotter klamme som andre piger nok ville havde gjort.. hun tog stille rotten med sin ene hånd og lavede en lille hule til den af sine hænder og kigger på den.. ”hmm.. du ved.. små væsner som denne viser for skrøbeligt livet er.. og hvilken følelse vi indgyder i andre, størstedelen af tiden..” sagde hun ganske stille, mens hun så på rotten før hun så op på Charl igen.. ”Charl.. du skræmmer den..” sagde hun ganske stille som hun stille tog sine hænderne op til sit ansigt og kyssede den blid.. ”den er bedårende.. hvor længe har du haft den?” spurte hun så roligt, før hun gik helt tæt ind til ham.. der var ikke engang ti centimeter mellem dem, som hun stille satte rotten op på hans skulder igen..

Hun kunne ikke andet end at smile, selv om han havde gjort hende lettere nervøs.. hun strøg ham blidt over den ene kind før hun stille tog hans mobil.. ”hvis du vil.. kan jeg skrive mit nummer ind?” tilbød hun smilene, før hun tog et lille skridt tilbage, hun lagde jo ikke an på ham og ville ikke havde at det blev misforstået til at havde været det.. dog holdt hun den hånd, der holdt hans mobil frem mod ham, så han sagtens ville kunne tage den fra hende.. det vil være meget tydeligt at hun ikke var ude på ballede, men enlig bare at få ham til at smile..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Charl så kun på mobilen. han hørte ikke hvad hun sagde. Tika var ikke meget for at hun tog den væk fra gemme stedet i hendes hår. den var helt rullet sammen til en lille grå kugle. hun så på pigen og trykkede sig ned i hendes hånd. Charl vågnede først da han sagde at han skræmte Tika. hans øjne blev store og hurtigt forsvandt de vrede vinger og 3 vinger på hver siden kom frem. de var gennemsigtige blå med 5 dråber på hver vingen og med bølger i kanten. han så på TIka og rystede på hovedet. "øh nej... Tika det må du undskylde." Charls rotter betød al verden for ham. da hun kyssede den så den mod Charl. den så på ham og hoppede over til ham. han tog imod dens hop og krammede den ind til sig imens at han hviskede undskyld, Tika gav ham et lille slik på kinden for at trøste ham.. Charls gjorde alt for sine rotter.
"jeg har haft hende og hendes søskende i næsten 4 år. jeg købte dem da jeg kom her til. de er det bedste jeg har." Charls havde det dårligt over at ha skræmt Tika. hun var en meget følsom rotte. selv om folk mente hun lignede en kloark rotte. han så på Anah og smilte trist. da hun tog hans mobil og holdte den ved ham så han på den og krammede Tika for ikke at blive vred igen. "det må du godt... og undskyld fordi jeg lige fik et flip. jeg må hellere gå op med Tika til Ilsa." Charl vidste at Ilsa var meget kærlig over for folk som havde brug for hende og det havde Tika nu. han gik op til drengenes værelser og gik ind med TIka. Riko hoppede op på hans skuldre og gned hovedet op af ham. Riko kunne klare lidt mere end Ilsa og tika. Charl kom ned og den lille nuttede Paint rotte så på Anah. hun var ny det kunne den da se. [/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah.

[M. Anah Farley]

Anah smilede ganske stille da han vågnede lidt op og tog rotten, hvis navn åbenbart var Tika.. hun fandt det utrolig sødt at den betød så meget for ham.. ”det gør ikke noget..” svarede hun roligt til hans undskyldning, før han forlod hende.. hun smilede og satte sig stille op på et bord og kiggede lidt rundt i hans mobil.. eller.. nok mere kiggede efter hvor hun skulle sætte sit nummer og navn ind.. hun fandt det dog rimelig hurtigt og skrev stille sit navn, for ikke at forglemme hendes nummer..

Hun så roligt op da han kom tilbage og gav ham mobilen tilbage.. ”sådan, det står under Anah F.” sagde hun med et smil og så på den nye rotte der sad på hans skulder.. ”er det søsteren?” kom det tøvende fra hende, formet som et spørgsmål, han havde jo sagt at han ville sætte Tike op til søsteren? dog smiler hun roligt og beundre den.. ”den er virkelig sød..” siger hun ganske stille.. hun tog stille sin tegneblok op i sin favn igen og sad blot og holdt omkring den, den var nærmest hendes trykhed lige nu.. hun havde jo kun været der få timer og det skræmte hende enlig lidt ikke længere at havde sin far i nærheden, da han var den eneste ud over hendes farmor som ikke havde skubbet hende væk grundet hendes evne.. den forbandede evne som allerede var skyld i et uskyldigt menneskes liv var blevet taget for snart to år siden.. faktisk var det snart to årsdagen hvis man ville ligge det på den måde.. tanken satte sig lidt fast i hende og hun så ned i gulvet med en meget eftertænksom mine.. det ville være tydeligt for enhver at hun kort drev lidt væk, men rystede så på hovedet og så op på Charl igen..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Charl kom stille ned og tog imod sin mobil og så på hende. da hun spurgte om det var søsteren grinte han lidt. Nej. Tika er sammen med hendes søster. dette er deres bror Riko." Riko så op på Charl da han nævnte dens navn. den så på pigen og hoppede ned på Charls arm. han så på Riko og så på pigen. da hun pludselig svævvede væk i tænkerne så Charl undrene på hende og gik roligt over og lagde en hånd på hendes skuldre. han kendte kke det med at blive skubbet væk. han var jo nærmest blevet hevet i istedet for. han ville ønske han faktisk var blevet skubbet væk. at være udstillings dukke var nu heller ikke særligt sjovt. "hvad tænker du på Anah. siden du sådan gik i din egen verden." han smilte venligt og hjælpsomt og håbede hun ville tale med ham. det kunne måske dæmpe hans vrede en smulle.[/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah.

[M. Anah Farley]

Hun så halv overrasket op på ham, da han pludselig rørte hende, hendes udtryk var forvirret, men da hun hørte hans spørgsmål, kom et lille skævt smil over hendes læber.. ”hmm.. noget jeg har holdt for mig selv i meget lang tid.. noget som jeg helst ikke vil dele.. men.. hmm..” hun så kort ned, men så dog op på ham igen, lettere overvejende om hun ville fortælle en hun lige har mødt det.. ”man kan sige.. at denne.. så kaldte gave, som vi har.. den opdagede jeg ved et uheld for snart to år siden.. jeg har ikke snakket med min mor siden.. hun ønsker ikke at kendes ved et misfoster som mig..” sagde hun stille, det var jo bestemt en stor del af problemet, og man ville ikke kunne mærke på hende at der lå andet under.. ”men.. det er nok ikke lige det vi bør snakke om..” tilføjede hun stille, efter som han jo før havde haft et mindre.. flip, grundet han mor, som faktisk skrev til ham.. dog så hun stille på rotten igen.. ”..den er sød..” sagde hun roligt, uden at skubbe Charl væk eller rykke på sig..

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Charl så overvejende på hende. hendes mor kaldte hende et misforster. hvad ville hun så ikke ha kaldt charl som var født med disse vinger. Charl så på ham og smilte venligt. Riko så på Charl og lagde sig ned i hans arm. charl smilte roligt. "jeg forstår hende ikke. du er da skøn. nok kender jeg ikke din evne. men jeg tror nok jeg er det største misforster her" man kunne se på ham at han ikke var vred eller foragtet ved at kalde sig et misforster. men han baskede lidt med de neutrale vinger og noget som lignede glimtende støv faldt fra det. det var som eventyret med peter pan og klokkeblomst. at klokkeblomst, feen kunne udgive støv fra sine vinger. det gjorder han jo også men det virkede ikke på samme måde.
Charl så på sine vinger og så på hende. ja hans mor skrev. men hun prøvede at købe ham hjem så hun kunne tjene penge på ham igen. han gad virkelig ikke at komme hjem igen. han smilte til Anah og så ned på riko. "vis det er fordi du savner din mor må du med glæde for min.... jeg vil hellere leve alene end med hende." han smilte lidt og så mod Anah. hun lignede ellers ikke en vis mor ville skubbe væk. men det kunne han jo ikke vide. han synes bare hun var sød. hun var sikkert misforstået det var det hele. eller det håbede Charl bare det var. [/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah

[M. Anah Farley]

Anah så stille op på ham og smilede ganske stille over hans ord, at hun var skøn.. og et lille fnis forlod hende da også da han begynder med at det var ham der var misfosteret af dem.. hun strøg lidt hår væk fra hendes ansigt igen og kunne ikke lade være med at smile, han var bare så sød, det var helt utrolig.. hun havde virkelig aldrig oplevet noget linene.. ”tak, men.. behold du hende bare.. og.. mine evner.. hvis du vil kan jeg da godt fortælle om dem, men.. de er ikke det store.. kun roden til smerte og sorg..” sagde hun med et lille grin, mest fordi hun prøvede at holde humøret lige oppe..

Hun var virkelig begyndt at finde det rart, som om at.. stedet måske ikke var så slemt som hun havde gruet for, hun havde jo været noget nervøs.. men det var som om, at når hun snakkede med ham, så havde hun allerede en ven.. hun var allerede mere normal.. som om det var okay at hun var det misfoster, hendes mor så hende som.. ”ved du hvad Charl.. dig kan jeg godt li.. jeg håber vi måske kan blive venner i det lange løb..” sagde hun efter lidt tid, smilende.. det ville være rart at havde en ven der havde været der i nogen år, så hun havde en hun kunne spørger til råds og måske havde det sjovt med?

[Charl Miro James Sanchez]

Don't blame me for my wings
Always a rat by my side

[/color]
I could be the most beautiful painting you will ever see [/color]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
[/SIZE] Charl smilte til hende da hun sagde han bare kunne beholde sin mor. det ville han faktisk helst ikke men det var han jo så lidt nød til. Charl så på hende og da hun spurgte om han ville høre om hendes evner nikkede han blidt med et venligt smil. han så på hende og da hun så pludselig sagde hun kunne lig ham. Hans vinger rejste sig helt op og fik en rød orange varm flamme farve. det var hans venlige og glade vinger. de lignede stadig en fe's.
Charl så på hende og så ned på sin mobil. "kom lige itænke om jeg lige må sende dig en sms med mit nummer jo. sagde han og sendte hende roligt en sms. [/center]

Note: x
Translate: x
Music: x
Tag: Anah