|
Post by Rektor Appleshy on Nov 29, 2011 20:17:37 GMT
Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt. Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data. Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..
Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op. Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat. Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj.. "Nå! Nu sender politiet små sølle piger efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"
|
|
|
Post by M. Anah Farley on Nov 29, 2011 21:13:01 GMT
Anah så stille på den meget store dør, hvis hun skulle være ærlig over for sig selv var hun noget nervøs for hvad der ventede hende på den anden side af denne dør.. hun viste godt at det var hologramrummet, men alligevel.. hun kørte dog alligevel ganske roligt en hånd igennem sit hår, hun havde sine sorte læder hansker på som altid, hun havde desværre allerede begyndende sår på sine håndflader grundet hendes evne, men det havde hun ikke tænkt sig at lade effekt på hendes præstation, hun havde altid været lidt et konkurrence menneske når det kom til skoler, men det havde altid været for at gøre sine forældre stolte.. eller så igen.. det var nok ikke som sån skolen.. det havde nok mere været det med at være god til det.. men nu var det jo kun hendes far og hende..
Hun gik stille ind af dørene da de åbnede sig og så sig stille om, der var helt tomt, men som det begyndte at blive mørkt blev hun ret enig med sig selv om at det nok ikke ville være det længe endnu, hun lukkede sine øjne stille i med et lille suk og åbnede dem så igen da hun kunne fornemme en lille smugle lys.. hun lod sit blik glide rundt, sørgede for at få hver en detalje med hun havde mulighed for.. hun lod sit blik glide over de tre mænd og fik en klump i halsen da hun ser kvinden der er bundet, men ham der virkede til at være lederen, fik hurtigt hendes opmærksomhed.. små.. sølle.. hvor vovede den idiot! Hendes blik blev ret koldt og hun havde mest af alt lyst til bare at springe på ham, men da kniven kom for kvindens strube stoppede hun sig selv.. hun fik en følelse af at hun skulle kaste op.. hun kunne ikke være skyld i endnu et liv blev taget! det nægtede hun!! hun fik sine hænder om bag sin ryg og fik stille listet sin ene handske af, men lederen troede åbenbart at det var en kniv eller noget.. ”hænderne frem lille miss!” hun lod sin handske komme ned i hendes baglomme, som hun derefter tog begge sine hænder frem igen.. lidt op som om at hun overgav sig.. som om hun ikke havde tænkt sig at kæmpe.. dog tag hun så sin ene hånd op foran sin mund, det linede mest at hun gabte, dette var dog ikke sandheden.. hun kyssede sin håndflade og lukkede den omkring støvet, selv om hun allerede der kunne mærke at det små borede sig ind i hendes hud..
”hvis jeg var jer idioter, så ville jeg ikke dømme nogen på omslaget!” knurre hun, som hun ser kvinden i øjnene.. ”nogen gange skal man bare holde vejret, lukke øjnene og stole på at alt nok skal gå..” sagde hun stille, som en hentydning.. kvinden forstod det heldigvis, mens at de tre mænd bare grinede af hende, som om hun var det mest latterlige de nogensinde havde set, dog kom et smil over hendes læber.. hendes hånd kom op foran hendes mund og med den dybe indånding hun havde taget gik der ikke får sekunder før støvet var hende ved dem.. og grundet deres latter indhalerede de hurtigt meget af ’støvet’ og begyndte at hoste.. hun var dog allerede på vej hen imod dem, holdt vejret og var ligeglad med kniven som endte med at snitte hendes overarm som hun fik fast i kvindens overarme og begyndte at skubbe hende hurtigt bagud på rullestolen.. på vejen vendte hun hurtigt kvinden om, fik fast i en hæftemaskine som hurtigt blev kulet hen mod elevatorens knapper.. mændene opdagede dog hurtigt at hun havde fået fast i kvinden og løb efter dem.. som dørene åbnede fik hun skubbet stolen med kvinden ind i elevatoren og trykket på knappen som førte elevatoren ned til stue etagen.. lige som dørene havde lukket sig vendte hun sig om og nåede kun lige at smide sig til siden, som kniven kom flyvene.. det virkede til at ham med chokoladen havde fået mest, for han var allerede begyndt at hoste blod op, mens de andre ikke var nær så medtagede.. hun satte hurtigt i løb, uden om nogle af skrivebordrene og overvejede virkelig hvad pokker hun skulle gøre.. hun fik øje på en stumtjener som hun kom hen til.. det var heldrigt at den ikke var særlig tung.. hun vender sig om og nåede ikke at reagere får kæden gav hende et ordenligt mærke hen over kinden, som nær havde gjort at hun tabte stumtjeneren.. dog fik hun åbnede sine øjne og svang den lige i tide til at hun fik ramt lederen.. hun ramte ham i hovedet og som han faldt smadrede hans hoved ind i en af skrivebordrene.. han var helt væk og stille løb der blod ud af hans mund.. ”…nejnejnejnej…” mumler hun og der var et panisk blik i hendes øjne.. hun ville ikke være skyld i nogens død.. hun havde helt glemt at det kun var en simulation.. hun slap hurtigt stumtjeneren og kom hen til ham.. hun lagde to fingre på hans hals for at finde hans puls.. hun tænkte ikke over manden med kæden hvilket gjorde at hun pludselig havde den omkring hendes hals.. hun knugede øjnene sammen og holdt vejret så godt hun kunne.. hun åbnede sine øjne på klem og kiggede paniskt efter noget det kunne hjælpe hende.. for faldt hendes blik hele tiden tilbage på den mand der vist havde været lederen, hun kunne ikke holde ud at se på ham.. hun knugede sine øjne sammen, kunne mærke hvordan manden med kæden hev op af, hun havde jo siddet i huk.. før hun selv viste af det havde hun fået fast i en lille pynte lampe af glas, som hun greb fast omkring og smadrede tilbage i hovedet på manden der havde været ved at kvæle hende..
Han faldt sammen og Anah endte med at sidde på knæ.. hun tog begge hænder op foran sin mund og som hun hostede og gispede efter vejret, hostede hun blod op.. langsomt men sikker kom hun dog stille på benene og med sin blottede og blodige hånds håndryg, tørrede hun blodet væk fra sine læber.. hun så sig stille om.. hendes øjne var helt blanke.. hun havde lige dræbt tre mennesker.. eller det var den sandhed som var i hendes hoved.. og denne gang havde det ikke været ved et uheld..
|
|