TEST til Izabelle Malin Sanchez [i]

[Rektor Appleshy]

( For to år siden )
Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt.
Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data.
Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..

Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op.
Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat.
Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj..
"Nå! Nu sender politiet små sølle piger efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"

[Izabelle Sanchez]

Izabelle gik roligt med en lære som viste hende vej, hun vidste at hun skulle til en prøve, men hvad var det for en prøve? Da hun kom ind i rummet blev der mørkt, og hendes øjne lyste op, som to rødglødende fakler. Hun kiggede rundt, og lod blikket glide rundt, da hendes fordel var hun kunne se i mørket. Da lyset endelig blev blødet op lod hun blikket glide på de tre mænd. Hun vidste at hun ikke ville gå til den, og da det endelig var at hun hørte den knasende chokolade sukkede hun. Det var da virkelig en god situation at æde chokolade på? Hun smilede koldt, da det endelig var at de sagde nogen ord. Sikke nogen pattebørn? Kom nu Izabelle, dræb og flå dem, som om de var et nemt måltid. Vent.. De er jo et nemt måltid, for dig!

[/color] hendes stemmer, hendes fortid. Fortiden dukkede op, og hendes øjne begyndte at skifte farve, hendes kolde smil gjorde det ikke bedre. De tre mænd kiggede forvirret på hende, som om der var noget galt med hende. Men stemmen forsvandt ikke, den gentagede bare de samme ord dræb, flå.. Du vil jo gerne Izabelle![/color]Det var ikke fordi hun ikke ville dræbe, hun elskede det? Hun kunne lide den måde stemmen var i hendes hovede. Folk ville nok sige hun var et bæst? Inden hun egentlig tænkte over det, var hun allerede begyndt at gå. Hendes øjne var næsten kul sorte, og hendes smil var grusomt og koldt. Hendes tænder var også dukket op, og hun stod egentlig foran dem alle tre. "Hvem vil lege først?"[/color] hendes stemme var kold og grum, hun kiggede kort på dem inden chokolade baren kom farende mod hende, hun smilede dog det koldeste smil hun havde. Klimaen tæt på hende var kold, og ikke noget man lige skulle tro. Da han endelig var tæt nok på hoppede hun på ham, og fik tænderne sat i siden af hans hals, og sugede blodet ud af ham. Et rødligt skær kom over hendes næsten kulsorte øjne, hun lod hendes kolde blik glide op på de mænd, som var tilbage. Da det endelig var hun blev træt at suge blodet ud af ham, kastede hun ham væk. Ikke fordi der var noget galt med ham, han var kun bevistløs. Hun tørrede sig om munden at blodet var i hendes ærme. De mænd som var tilbage kiggede skræmt på hende, og lederen tabte kniven lige foran hende. Hun smilede dog bare, og samlede den op. Hun elskede det her, men var det nok at forlange? Hun stak kniven i maven på den anden mand, og trak den hurtigt ud af ham, slikkede kniven ren, og skubbede ham ind i muren og lod ham falde til jorden. Hun lod blikket glide til lederen og smilede koldt han var ellers begyndt at løbe. "Vil du løbe fra et rovdyr?"[/color] hun smilede og satte i løb, og fik fat i hans håndled, tvang ham op af muren, og flænsede ham bogstaveligtalt op. Hun smilede tilfreds. [/font][/size][/blockquote]