TEST til Charl Miro James Sanchez [i]

[Rektor Appleshy]

(For tre år siden)

Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt.
Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data.
Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..

Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op.
Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat.
Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj..
"Nå! Nu sender politiet små børn efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"

[Charl Miro James Sanchez]

Charl stilte en kasse uden for rummet med tre rotter i. han gik ind i rummet og så rundt. det begyndte at blive bæl mørk og langsomt blev det lysere. Charl så rundt rundt. han stod med ryggen til personerne fordi han havde drejet sig. han stod med ansigtet mod vinduet og så ud. han hørte nogen stemmer. en rå stemme som kaldte Charl for et barn. han vendte sig om og så på fyren. han så hvordan de så ud. han gik et par skridt frem. en med en kæde. den kunne komme til at gøre ondt. en med chokolade. han ville han nødigt ligge under. og åbenbart lederen med battet og kniven.
han så på kvinden vis øjne råbte på hjælp, stakkels kvinde. han så på lederen og trak vejret roligt for at holde sig i ro. "rolig nu Hr. lig nu kniven fra dig, og følg med uden for. Jeg kan sikkert gøre jeres skraf bliver mindre fordi at i overgiver jer." Charl så roligt på lederen som kiggede på de to mænd og de alle begyndte pludseligt at grine ondt. Charl brød sig ikke om de log af ham
"som om at vi giver at overgive os. vi kan gøre lige hvad der passer os. vi kan bare dræbe dig og tøssen her" Dræbe ham troede den leder type selv på det. Charls vinger blev pludselig mørke og begyndte at ligne en drages. de spredte sig i vrede og Charl gik mod dem. fyren med chokolade tabte chokoladen i forskrækkelse. "chef... hvad er det den knægt har på ryggen... han ligner mest af alt... en djæ... djævel" Fyren så mod lederen der også undrede sig over vingerne og pegede på ham. "DRÆB HAM" skreg lederen i frygt og vrede.
Charl så at de to store fyre løb mod og med et par slag med vingerne var ham i luften. vingerne var stærke og uhyggelige. den store fyr tog fat i hans arm og han tog fat om ham. manden med kæden kastede kæden mod Charl. han tog fat i kæden og kastede den mod mandens hals. han slog med vingerne de mændene lettede fra jorden. lederen så med store øjne på det og rystede let. Charl begyndte at snorre rundt med de to mænd. og slap først den ene så han røg ud af vinduet og bag efter den anden så han også røg ud af et andet vindue. Charls hurtigt mod lederen og lederen lagde kniven mod pigens hals og rystede. Charl var som en helt anden nu. *kom nu dræb ham. flæns ham gør at han vil lide som han har gjort andre har lidt.*
Charl kunne se at mandens værste handling var at ha tvunget folk til at dræbe andre for ikke selv at få beskidte hænder. Charl tog hurtigt fat i hans arm og hvæsede. "nu skal du lide pga alt du har gjort og pga du kalder mig et barn." hans stemme virkede mørkere og han tog fat i mandens anden hænd og hev ham op fra jorden. "Jeg er intet barn"
Charl så mod vinduet og smilte kold. lederen rystede på hovedet. nej han ville ikke den vej. Charl fløj hurtigt mod vinduet og lige ud af det. lederen skreg op og prøvede at komme op på Charl. men charl var lagt fra kontoret nu og lagt fra jorden. "sig undskyld for alt du har gjort." Lederen så ned og hans øjne lyste af frygt. "undskyld undskyld jeg lover at forbedre mig. bare sæt mig ned på jorden igen" Charl rystede på hovedet så nemt slap ham ikke fra dette. "sig du er en miding som aldrig bliver til noget og som ikke fortjener at leve i denne verden" Lederen så forundret på Charl og kunne næsten ikke sige noget. Charl slap med en hånd og Lederen skreg i frygt. "OKEY OKEY.... JEG ER EN MIDDING! JEG BLIVER ALDRIG TIL NOGET... JEG KUNNE LIGE SÅ GODT DØ!" Charl smilte koldt og så ned. politiet og en masse andre folk så på dem. han så på manden. "vis det stod til mig skulle du opleve alt det du har udsat andre for. jeg har mest lyst til at smide dig der ned til dine venner!... men jeg synes det ville være for mildt af mig... du skal hellere rådne i et fængsel"Charl skulle til at flyve ned til politiet men så ind på kvinden. hun skulle da ikke sige der. han fløj ind. tog hende ind til sig og holdte godt fast og fløj uden for igen og lavede et styrk dyk ned mod vejen hvor folk skreg og politiet så rundt og ikke andede hvad de skulle gøre.
2 meter fra jorden stoppede Charl og folk så på hans vinger og kaldte ham for en djævel. men en pige så på ham og sagde "nej mor. han er en engel med de forkerte vinger. han har jo redet søster" Charl så på politiet og rakte dem lederen og tog roligt fat i tapen om kvindens mund og tog det af. han landte roligt og bandt rebene på kvinden op og hans vinger blev roligt mere som en engel. kvinden gav ham et kram for at takke. den lille pige smilte og pegede på ham. "se selv mor. han er en engel" Charl smilte til pigen og pludselig var han tilbage i rummet og hans vinger blev igen til fe lignene vinger. han ville hellere tilbage. han kunne godt lig at blive betragtet som en engel.