TEST til Alex Storm [i]

[Rektor Appleshy]

(for et år siden)
Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt.
Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data.
Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..

Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op.
Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat.
Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj..
"Nå! Nu sender politiet små børn efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"

[Alex Storm]

Mørket der stille lukkede sig om Alex i det fremmede rum var ikke noget han havde så meget imod. Han var vant til mærke. Hellere mørke end skarpt solskin på en hed sommerdag. Mørket var køligt og derfor holdt han af det. men dette var ikke tid til at være afslappet og rolig. Der var noget der var ved og ske. Han kunne mærke det. Kort efter kom lyset tilbage.

Var Alex urolig for det syn han så, da lyset atter kom frem? Næh ikke synderligt. Nok mest urolig for hvor pokker han pludselig var?! Han havde ikke mindes noget om noget kontorlignende for lidt siden, men han indså hurtigt han nok måtte tænke på det lidt senere. Hans blik gled over de tre mænd. En efter en. Studerede dem roligt og hans blik endte på den sidste. Han kunne se kvinden var rædselslagen for kniven mod sin strube. Det ville Alex nok også være, men næppe vise det. Sådan var han ikke bygget sammen. Han nægtede at vise sig som sårbar i andres syn.
Den temmelig nedladende kommentar fik dog hans hår i nakken til at rejse sig op. Barn?! Han var godt nok ikke noget barn! Han var 16 år! Hans hår var platin blond lige nu og passede næppe til hans voksende vrede, men han foretrak denne hårfarve og havde oftest den. Den passede også bedst til hans evne. "De eneste her der er bange for jer, er den stakkels kvinde. Og nej vent. Det er ikke jer tre hun er bange for, men kniven. Han havde lagt armene over kors og så temmelig ligegyldigt på de første to før hans blik atter gled tilbage til den forsvarsløse kvinde og den mand der troede han var noget særligt. Det var dog nok næppe særlig smart at gøre ham rasende, men Alex havde det med at være rapkæftet og sjældent tænke sig helt om før han fik sagt noget. Han lagde roligt sit hoved lidt på skrå. "Så den slemme lille ting må vi hellere få af vejen." hvislede han koldt og før han fik blinket vendte de to andre sig om mod deres kammerat der skreg op i smerte. Han havde ikke skåret sig på kniven. Eller var faldet. Nej nej. Han havde skam også stadig kniven i hånden. Men kniven og hele hånden var en stor isklump. Og isen gled stille videre op af hans arm og stoppede først ved albuen. De to andre bakkede væk, da de så isen der bevægede sig som havde den sit eget liv. Is var koldt at holde ved i kort tid. Men ligefrem at være tvunget til at have halvdelen af sin arm i tæt, hård is var næsten for meget til de fleste 'hårde' mænd kunne holde masken. Kvinden var for nu ude af direkte fare. Hun var nærmest lettet nu hun ikke havde en kniv direkte mod sin strube. Manden var gået i panik og forsøgte at banke isen i stykke på væggen. Uden held, men han kunne da bare prøve. Så var han beskæftiget for nu.¨
Chokolade var blevet smidt eller rettere tabt på gulvet over synet. Det samme med kæden der var faldet med en raslen der dog var druknet lidt i lyden af skrigene. Alex gik roligt hen og tog kæden op. Den lette raslen det gav fik de to til at vende sig om igen. Alex stod indenfor rækkevidde, men ja nu havde de ingen våben udover de bare næver. Alex så på kæden og klemte fast om den så isen gled ud fra hans hånd og løb langs kædens mange led til den var dækket af is. Han kastede den tilbage til manden der forsøgte af ren refleks, at gribe, men den var som is og han stod og kastede den lidt frem og tilbage mellem sine hænder. Alex morede sig lidt over dette, men glemte i et kort sekund den trejde. Chokolademanden satte af og var i et par store skridt henne og vælte Alex omkuld. Alex havde kun lige kræft nok til at skubbe den store mand af sig. Han var godt nok tung og han flyttede sig lidt væk. Spyttede på gulvet. "Se nu hvad du gjorde! Nu får jeg helt klart blå mærker takket være dig!" råbte han og overdøvede den banken af is der stadig foregik ved væggen. Han løb hen og skubbede til ham. Ikke at han kunne skubbe ham omkuld, men han hadede når folk skubbede ham. og nu havde han fået snavs i håret sikkert! Hans grå øjne nærmest flammede op af vrede. Hans hår skulle ingen rode med! Han tog fat i kraven på ham og lavede en isplet under ham så han fik svært ved at stå stille. Og i det øjeblik tog han chancen og trak ham rundt et par gange før han slap og smed ham ind i væggen. Han så på ham og kunne godt se det ikke slog ham ud for altid. Han så lidt rundt og kunne se fyren med kæden endelig havde givet op og smidt den på ny. Han gik hen og tog sine handsker op som han havde haft i sin baglomme og som var faldet ud. Trak dem på så kun hans fingerspidser ikke var dækket. Han gik så hen mod ham. "Afviser du nu min gave?" hvislede han koldt og tog fat i kraven på ham. ham her var trods alt lidt nemmere at flytte rundt på og han skubbede ham også op imod væggen kort tid efter. "I er snart ved at være ude hvor i ikke kan bunde. Isen er meget tynd nu!" Isen tog lidt fat i kraven, men det var også det før Alex så hen mod kniv manden. Den banken gav ham hovedpine nu og han så ned mod gulvet hvor en isplet kom frem og næste gang manden svingede armen mod væggen gled han og isen spredte sig ud som en helt skøjtebane under ham så han mistede hurtigt kontrollen. Alex fik isen til at stoppe med at sprede sig og så på den store chokolade spiser igen. Han var atter på benene og Alex himlede med øjnene. "Helt ærligt.. Du må vente til det bliver din tur. Stil dig op i kø." Han pegede hen på den skøjtende mand før han vendte sig om mod det lange hyl igen han stod med. Han kunne dog høre skridt bag sig. Løbende og da han vendte sig om kunne han se den løbende skikkelse der kom imod ham. Han flyttede sig ud til siden det samme som med den anden. Han fik lavet en skøn isbane og så på ham komme farrende med armene fægtende til alle sider. Og bang lige ind i kæde manden. Alex løftede hånden op og knipsede. Isen nærmest skød sig op fra gulvet og angreb dem nedefra. Nu stod de i en temmelig akavet stilling. Halvt ind over hinanden. Halvt i fald og deres ben var frosset fast i en stor isblok. Han gik hen forbi dem. De råbte af ham og forsøgte at rakke ud efter ham. "Det er takken for først at svine mig til og derefter vælte mig. Plus afvise min gave. Psykopater." Han gik hen og løsnede roligt kvindens reb og tog tapen af. Han tog fat i et hjørne og rykkede til i en hurtig bevægelse. Det var trods alt, trods manges modsigelser, det der gjorde mindst ondt. Han kunne mærke han var ved at miste kontrollen på grund af alt den is han skulle styre. Men han var jo færdig ikke? Han skulle bare finde den dumme udvej nu. Han gik hen og så på chokoladen og kæden som han tog op og så hen til den grimme halve skulptur af de to mænd og proppede den nu frosne chokolade i kæften på ham og lagde kæden om nakken på den anden. Så havde de fået deres gaver igen. Han kom i tanke om den sidste og vendte sig om. Hans kniv var jo stadig frosset i hans hånd. Han stod lidt og så på ham. Han så ham falde og fik en glimrende idé og på få sekunder skød en del af isen op fra gulvet og blev formet som en dolk lige før mandens hals rød ned over den. Han sprællede og lavede temmelige skrækkedelige gulpe lyde, da blodet sprøjtede lidt ud over gulvet og ja løb ned af isen og spredte sig i en pøl. Han havde faktisk ikke sigtet direkte efter halsen, men pyt. Han så om på de to andre igen der så endnu mere bange ud nu. Deres leder var holdt op med at sprælle og Alex så på dem med et koldt blik. "Se jer selv som heldige..Jeg er ikke i humør til at gøre det af med flere lige nu.." Han stak hænderne i sine lommer og gik væk fra isen og blodet.