det en ups'er

[nilas]

det var mandag for middag, Nilas havde pjækket for de to første timer, men vidste at han ikke kunne pjække for de næste, nemlig to timer japansk, han kunne bare slet ikke finde ud af det sprog , hvilket var derfor han var meget bag ud, dette var hans i stort set alle fag. Nilas havde et par stramme sorte jeans på samt en sort tank top og sin læderjakke, bukserne sad nede på røven af ham som altid. Nilas gik på gangen og var på vej ned til lokalet hvor der var japansk, der var ike rigtigt nogen på gangen, han fik dog øje på en yngre dreng som Nilas tit var meget efter og mobbede ham. han smed sin taske på gangen op af væggen og fik hørte fat i drengen, og trak ham ind i lokalet ved siden af lokalet hvor de havde japansk, der var 10 min til timerne ville starte igen. Nilas havde ikke fået lukket døren til lokalet helt, og derfor kunne man godt høre at den unge dreng græd, fordi Nilas havde gjort ting ved ham, da var der en ung pige på gangen som fik øje på Adrien og løb hen til ham og sagde ” Adrien, du må skynde dig ind i lokalet der nilas har fat i en lille dreng” sagde hun nervøst. nilas havde givet drengen en pæn knytnæve i hoved sådan at han havde fået næseblod og lå på gulvet.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 126
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

For en gangs skyld skulle Adrien have en time før middag. Det skete ikke normalt, men læreren der ellers brugte lokalet havde valgt at holde timerne, og dette gjorde at Japansk var blevet rykket op. Noget der for flere dage siden var bestemt godt nok. Så eleverne vidste godt at der var en ændring i skemaet. Selvom Japansk var valgfrit, betød det ikke at alle eleverne i faget var lige gode, eller lige interesseret. Han vidste at nogle af dem kun var der, fordi de skulle have et andet sprogfag end engelsk. Sådan var regeringens regler trods alt. De fleste havde valgt deres eget sprog, eller et sprog der interesserede dem. Men selvfølgelig var der undtagelserne. Nilas var en af dem, og selvom han ikke havde været der i længere tid var det ikke første møde han skulle have med bøllen.
Adrien var kun på vej ned af gangen med sine ting, på vej til timen. Han var nok lidt forsinket, i forhold til at han normalt var til tiden, men det kom af personlige årsager. Som pigen kom løbende hen imod ham, vidste han med det samme hvad der skete. Man behøvede ikke kunne læse tanker for at tyde hendes besked på hendes udtryk. Med et suk, hankede han lidt på i skuldertasken med sine bøger, og fortsatte forbi pigen og til det andet lokale. Her stoppede han i døren. ”Nilas Jacob Pederson!”. Stemmen var hævet. Vreden var tydeligt på vej, og det var ligeledes tydeligt at man ikke skulle ligge sig ud med ham. Selvom han vidste at Nilas ikke blot ville stikke halen mellem benene og lunte ind i det rigtige lokale og sætte sig på sin plads. Først nu bemærkede han pigen bag sig, opdagede hvordan hun var overrasket over hvordan den ellers stille, og venlige lærer, kunne hæve stemmen på denne måde.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 307
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas sparked drenge i siden som han lå der på gulvet, dog ikke så hårdt. samtidig med at hans navn blev sagt, han vendte sig med det samme mod døren og fik øje på Adrien , han sank en klump, han var på røven nu, han havde før haft 2 dage eftersidning sammen med ham og han vidste at Adrien holdte et ekstra øje med ham, det var bare ikke fair, han kunne dårligt går på gangene uden han var der. ” hvad vil du spurgte han iskoldt pog så på Adrien og ned på drengen som havde rejst sig, drenge gik over mod adrien og tog sig til siden, hans hvide t-shirt var fyldt med blod fra næsten ” tager sagde Nilas til drengen, og så på Adrien, han gik over mod ham. ” gider du flytte dig jeg skal til time” sagde han surt .

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 150
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

De grønne øjne, der for en gangs skyld ikke var dækket af solbriller, takket være det mørke vejr udenfor, stirrede noget vred på Nilas. Men ud over dette syntes kroppen at være i ro, og han lignede på ingen måde en der ville udføre nogle handlinger med denne vrede. Han hadede dog folk som Nilas. Mildt sagt, hadede. Grundet fortiden. Grundet det liv han så Nilas smide fra sig. Og ikke mindst de liv han ødelagde på sin vej.
Adrien strøg let ud og støttede drengen der kom hen til ham. Han gled svagt ned i hug, og undersøgte næsen. Ikke brækket. Hvilket var et held i sig selv når nu det var Nilas der havde slået ham. Adrien kom op på benene igen, vendte bevidst Nilas ryggen og ignorerede ham totalt. I stedet smilte han et lille, det sædvanlige smil, til pigen. ”Vil du være sød at tage ham med op til sygestuen. Og så kom tilbage til timen straks efter.” spurgte han, i sin sædvanlige venlige tone, der samtidigt hverken var varm og glad. Blot… rolig og venlig. ”Du kan være helt rolig nu. Jeg lover det vil ikke ske igen” tilføjede han, henvendt til drengen, der tydeligt stadig havde tårer i øjnene. Om det var af frygt eller smerte kunne ikke siges. Sikkert begge dele. Igen, han ignorerede fuldstændig Nilas’ ord, fyldte om end kun mere for at provokere ham. Han måtte ikke slå på ham. Og det ville han sådan set heller ikke. Men det betød ikke at fyren ikke fortjente en lærerstreg.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 257
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas opdagede hurtigt at han blev ignorerede og det var en ting han slet ikke kunne klare, han blev vred og sur når han ikke fik sin opmærksomhed, han så på læreren der bare vendte ham rygge, og havde opmærksomhed på den lille dreng, allermest havde han lyst til at gå hen og slå på Adrien men kunne ikke, han turde ikke slå på lærerne, og sådan var det bare. ” heey fuck drengen, han er intet værd” sagde han og gik hen mod døren, han tænkte ikke rigtigt, han ville bare ud af lokalet men kunne ikke fordi adrien stod i døren, han puffede blidt til ham for lige som lige at vise at han skulle altså ud af døren ” flyt dig sagde han vredt og så på ham.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 133
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

Adrien vidste hvordan det måtte irritere Nilas at han ignorerede ham. Hvilket kun bekræftede at Nilas sikkert bare havde manglet noget omsorg som barn. Det var typisk derfor man var sådan. Enten fordi man var opdraget uden kærlighed, eller fordi man var blevet overforkælet. Han havde ikke megen forstand på børn, men siden han var blevet ansat på skolen havde han da læst nogle bøger om emnet. Børn. Unge. Teenagere. Jo, han havde selv været ung engang, men på sin vis var det ikke noget han havde behov for at huske.
Som Nilas forsøgte at puffe ham væk, greb han drengens håndled. I et greb, langt stærkere, end de to andre unge måske ville kunne se eller ville have troet. Jo, Nilas havde kun puffet blidt. Men hans mund havde lige sagt nogle ord der havde slået den unge dreng yderligere. Mobning var mobning, hvad end det kom med ord eller slag. Let viftede han de to unge af sted, og disse gik også tøvende. Pigen var tydeligt usikker på om hun skulle forlade sin lærer eller om hun skulle finde en anden lærer til at hjælpe ham med at kontrollere Nilas. Som de to andre var væk, vendte Adrien sig imod Nilas. ”Du tager ordene ud af min mund Nilas. Jeg mener, når man siger sådan om andre må det være fordi man tænker sådan om sig selv?” lød svaret, igen med den rolige, denne gang lidt køligere stemme. Han vidste dette var verbalt mobning. Men sagde man ikke at man aldrig skulle gøre noget man ikke selv kunne klare? Hey, hvis det blev nødvendigt for at få lidt respekt ud af Nilas, ville han squ nok sætte drengen af på toppen af et bjerg i frankrig. Som sagt, hvis det var eller blev nødvendigt. Dog… tænkte han ikke på respekt i forhold til sig selv. Men til de andre elever. Når alt kom til alt, betød det ikke så meget for ham hvorvidt Nilas havde lyst til at kalde ham grimme ord og forbande ham.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 336
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas nåede ikke at gøre noget før hans arm blev grebet, Adriens greb i hans arm gjorde ondt og ikke bare lidt ” ARGGG sagde han og så på adrien, det gjorde mega ondt på ham, ” som om det rigtigt, jeg er perfekt” sagde han til ham selvom det var tydeligt det ikke var sandt, adrien ville kunne se at han løj over for ham. han fik hevet hånden fri efter noget tid han gik ud på gangen og så på adrien og satte i løb ned af drengen, hvor han stoppede op foran en gruppe piger der stod i vejen for at han ikke kunne komme væk. Han sukkede tungt og gik hen og gav den ene pige en flad ” flyt jer sagde han surt.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 129
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

Adrien gjorde ingen mine i forhold til at det tydeligt gjorde ondt på Nilas. Så kunne han mærke hvordan det var. Drengen han lige havde tæsket havde jo følt lige så meget smerte. Mere af det endda. Men det tænkte Nilas jo ikke selv over. Han tænkte ikke på hvilke liv han ødelagde. Hvilket liv andre havde. Tænk hvis drengen havde været i en voldelig tilværelse før han kom til skolen. At så at opleve dette kunne ødelægge hans sjæl. Føre til… Nej! Han ville ikke tænke på det. Men han hadede sådan noget. Ubetænksomme personer. Specielt i forhold til typer som Nilas der jo bestemt aldrig ville sige undskyld. Løgnen var jo også let at skyde igennem, selv hvis man ikke var vant til at kende forskel på løgn og virkelighed.
Adrien lod ham gå forbi, kun fordi han håbede Nilas ville forsvinde udenfor eller op på sit værelse, og lade være med at gøre andre mere ondt. Sådan var tilfældet dog ikke, kunne han se, da han kiggede ud af døren efter drengen. Selv før slaget var givet, vidste Adrien hvad han måtte. Øjnene gled let i, og på knap sekunder, stod han ikke længere i døråbningen, men foran Nilas og pigerne. Hånden greb helt automatisk Nilas’ hånd. Han var sent på den. Det fortalte det røde mærke på den grædende piges kind. Bare synet fik ham til at stremme grebet. Og han som burde undervise lige nu. Forbandet! ”Så er det nok!” lød stemmen vredt. De grønne øjne, blikket, var hårdt og bestemt. Han gad ikke dette mere.
Flere elever fra klassen, stod allerede på gangen for at se hvor deres lærer blev af og hvad der skete. ”Lav nogle øvelser, og vent til jeg kommer tilbage” påpegede han, som han viftede dem ind i klasselokalet igen. Derfra, uden et ord, trak han Nilas med sig den anden vej. Bestemt, og uden mine til at ville slippe ham. Ind i samme lokale som før. Her smækkede han dog døren bag dem. ”Såh. Forklar mig så hvorfor drengen skulle have tæsk. Og hvorfor du slog den pige. Vil du have eftersidning igen eller hvad er det du går efter ?!”.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 364
NOTES ~ Ne, sorry hvis det lidt powerplay agtigt ._.
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas tænkte ikke, det var derfor han havde slået pigen, det var bare sket fordi hun stod i vejen for ham og snakkede flabet til ham, og derfor af ren vrede slog han hende, det var tit det skete uden at han tænkte over det på nogen måde, hvorfor han gjorde det vidste han ikke helt, men det var helt sikkert fordi han ikke kunne styre sit temperman særlig godt.
Da Adrien stod foran ham, og greb hans arm, pev ham, det gjorde ondt, og han fulgte sådan set bare med hele vejen ind i lokalet og da døren blev smækket gav det et sæt i ham hvilket var ret tydeligt, han stillede sig op af væggen hvor tavlen hang lagde armene overkors og så på adrien og sagde ” hvad rager det dig, du skal bare pas din undervisning og lade mig være” sagde han og så ned i gulvet, det var tydeligt han ikke havde det særligt godt , han flyttede sig fra væggen og gik over til vinduet og sagde ” jeg gør hvad der passer mig, det har jeg altid gjort sagde han og så ikke på adrien.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 194
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

Adrien havde som sådan ikke lyst til at være hård. Han havde ikke lyst til at skade Nilas. Mildest talt gad han slet ikke drengen. Selvom han burde. Han burde være den der imødekommende lærer, som Nilas kunne betro sig til, som kunne støtte ham og hjælpe ham. Og hvad førte det til? Forræderi! Well… Fortiden der lige kom ind over ham. Bare tanken fik ham til at sukke opgivende. Let glad han tilbage og lænede sig op af døren. Tog sig let til hovedet. Hvorfor? Hvorfor kunne han ikke bare få lov til at være inde i sit lokale, undervise, og så være alene.
Adrien slog øjnene op og betragtede Nilas som der blev snakket til ham. Det var tydeligt at Nilas havde problemer. Og selvom han næppe nogen sinde ville undskylde til de elever han havde skadet, var der håb for at det pinte ham at være så destruktiv. Og det kunne de lave om på. Selvom han ikke vidste om han had det, Adrien selv, at hjælpe Nilas, vidste han også at der var en hvis person der ville have skældt ham evigt ud hvis han lod være. Bare tanken om hans kæreste fik ham til at smile svagt. Såh typisk. Hans tidligere kæreste havde været typen der var livsglad og munter, og hjalp alt og alle på sin vej. Han ville tilsmudse hans person ved at kaste dennes tro væk.
Let rettede han sig op, trådte nærmere Nilas. ”Nilas. Der var en gang hvor jeg ikke ville tage mig en døjt af typer som dig. Havde jeg mødt dig da jeg var yngre, ville jeg mildest talt have tæsket dig. Men jeg lærte en vigtig lektier… Alle har det ikke nødvendigvis godt indeni, uanset hvordan de opføre sig. Så kan det godt være du siger at du har det fint og gør hvad der passer dig og at du er lykkelig. Fair. Men indse for fanden at der er nogle, eventuelt den dreng du tæskede, som ikke har et ”lykkeligt liv”.” Kommenterede han. Ikke med lærerstemme. Blot. Forklarende. Irriteret godt nok. Han tvivlede på at Nilas sagde sandheden. Om at være lykkelig med at gøre hvad der passede ham. Men hvis drengen ikke selv ville indse dette, så kunne han ikke hjælpes.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 376
NOTES ~
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas vendte sig mod Adrien da han talte til ham, det var tydeligt at se han slappede af og ikke havde det godt med det han havde gjort, han vendte sig kort mod vinduet og sagde ” jeg er aldrig blevet opdraget, jeg har aldrig fået kærlighed af mine forældre dette var løgn men det vidste Adrien ikke, grunden til at han følte han ikke fik kærlighed var fordi de altid skændtes stort set og fordi de havde sendt ha til en plejefamilie ” mine forældre smed mig ud hjemme fra, jeg kom i plejefamilie på landet, jeg voldtog en pige, åhhhh jeg fortryder det så inderligt, alting jeg gør fortryder jeg, men det som om der er noget inden i mig der giver mig en form for rus når jeg mobbe andre eller tæver dem , men jeg fortryder det altid senere. sagde han og vendte sig nu i mod Adrien gik hen imod ham og satte sig på et bord og sagde ” der er den her dreng, på skolen, jeg kan godt lide ham, har jeg indset, men har altid troet jeg kun var til piger, jeg kan ikke rigtigt accpetere det, men vi er blevet ekstremt uvenner men jeg savner ham og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme til at snakke med ham igen sagde han stille og så ned på sine hænder, han havde lidt blod på hænderne fra drengens næse.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 242
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Adrien Hecate Lucréce]

Adrien blev noget overrasket da Nilas forklarede sig. Fortalte ham, hvorfor. Hvad han følte og tænkte og frygtede. Det var… overvældende. Han havde personligt aldrig været god til dette. Unge, problemer, at forstå sådan nogle ting. Det havde HAN været bedre til. Men han var da ved at finde ud af det? Ansynligt. Nilas åbnede sig da for ham. Ordene overraskede ham ikke. Han havde længe, lige siden han havde sendt Nilas til eftersidning, følt at der lå sådan noget i det. Ej heller syntes det at overraske ham hvad Nilas havde gjort. Det der faktisk overraskede ham var de sidste ord, om at Nilas kunne lide en anden elev på skolen. Yderligere at de var uvenner, hvilket han godt kunne forstå. Nilas var ikke speciel populær blandt mange af skolens elever. Han skræmte dem, og mange frygtede at være i hans nærvær fordi de ikke ville blive hans næste offer. Så meget havde han jo forhørt sig om sagen. Men det han så var intet destruktivt monster. Eller hvad man ellers ville beskrive Nilas som. Drengen virkede om end ikke som en lille dreng, der var faret vild og ikek vidste hvor han skulle søge hen af. Adrien var nok den første til at se Nilas sådan. I hvert fald der på skolen. Andet kunne han ikke forestille sig.
Af en eller anden grund måtte han smile lidt. Hey! Nilas forsøgte jo… og han fortrød. Adrien forlod døren og gik roligt hen og satte sig på en stol overfor ham. ”… Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig med at snakke med ham igen Nilas, men jeg kan hjælpe dig med at ændre dig. Så denne dreng du kan lide, selv kan opsøge dig… se at du har ændret dig?” Spurgte han roligt, så på Nilas med alvorlige øjne. Han mente ikke blot dette som i gode råd, og et smil. Han mente seriøst at Nilas måtte forsøge at styre sig selv. Hvad end det var for ikke at skade andre eller få denne dreng til at ville snakke med ham igen. ”Du kan starte med at undskylde til dem du har gjort ondt?” tilføjede han forestlående. Afventende… det var ikke til at sige hvordan Nilas ville reagere på det trods alt. Positivt, kunne Adrien kun håbe.

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 379
NOTES ~
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas så på Adrien og sukkede, han vidste ikke hvordan han skulle ændre sig selv, og om han overhoved kunne, og undskyld? Ja han kendte godt dette ord men kunne ikke huske hvornår han sidst sådan rigtigt brugt det og ment det sådan seriøst, så hvorfor nu?. Men han kunne godt se at Adrien havde ret, han måtte ændre sig , han måtte bevise at han var anderledes, han måtte tage sig sammen ,og droppe den hårde facade, så hvorfor ikke bare starte på en frisk nu ? ” du har ret, jeg er nød til at ændre mig, og vil gerne sige undskyld. Men det er længe siden jeg har brugt det ord og virkelig ment det, altså du skal hjælpe mig, og jeg vil prøve at blive bedre i timerne og jeg ved godt jeg er mega meget bag ud, kan jeg få lektie timer hos dig?” spurgte han og så på ham, mens han kløede sig i nakken og så alvorligt på Adrien det var tydeligt at han mente dette

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 174
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}