|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 19:25:33 GMT
Aaron havde ikke regnet med det spørgsmål. han så mod døren imens at sygeplesken begyndte at ligge forbindning rundt om hans krop. "min profesionelle meningen ville være at han først skal hvile og derefter skal der trænes så meget på at få det bæst tæmmet med alle midler den knægt har til rådighed" Aaron sagde ikke knægt for at være ond men som venligt ment. han havde jo snakket emd ham og han vidste at jared skulle ha en samtale snart med Aaron. han skulle vide hvad han havde gjort den gang. vis han ikke fortalte det måtte han finde på noget hurtigt. "personligt vil jeg mene han skal hviles ud pga hans prøvelse og der efter skal han finde en som måske kan betyde så meget for ham at han vil komme tilbage når han er i den form. en som vil kunne rede ham fra at bæstet ikke overvinder ham" Aaron håbede at Nigel ville kunne føle en eller anden var så vigtig at han ville kæmpe mod sit bæst vis det ville anbrige den person.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 23, 2011 19:40:10 GMT
Hun nikkede forstående, mens hun lyttede. De to meninger var ikke langt fra hinanden. Lillian blev en hel del seriøs i blikket. "Fra min professionelle synspunkt mener jeg at det ikke kan blive kigget mellem fingrene med længere. Det er anden gang inden for ganske kort tid at han har mistet kontrollen. Det var et held at der ikke skete noget med Elisabeth Hi Hamilton, men hr. Lynwood faldt ud fra 1. sal og bøjede hans ribben.." Sygeplejersken nikkede, men valgte ikke at sige noget. Lillian løsende sit hår, så det faldt over hendes skulder inden hun fortsatte. Hendes blik blev også en del blødere at se på. "Men personligt, så ved jeg hvor hårdt det er for Nigel og ved hvad han kæmper med. Så jeg beder inderligt til at I sammen finder en løsning, inden det går alt for galt"
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 19:50:14 GMT
det var tydeligt at Aaron tænkte godt igennem det hele. han ville hjælpe Nigel hvad end der skulle til. han så mod døren og overvejede hvad han skulle gøre for Nigel. for hans profesionelle side sagde fysisk skulle han være rask så begyndte de men den personlige ville ha hans psyke skulle være rask. "og denne gang var det et held der ikke skete Lucy noget. han ville ha dræbt hende er jeg sikker på. jeg er kun glad for jeg kom i tide. og det har jeg tænkt mig at gøre hver gang" det var tydeligt at Aaron mente han ville ofre sig hver gang. han kunne ikke lig tænken om at et ungt menneske skulle mistelivet før tid. Aaron så på Lillian og han var lidt bekymret for hvad der udløste nigels forvandlinger for det kunne han ikke finde ud af. men han var sikker på det ikke var noget fysisk. "jeg er sikker på jeg finder noget med nigel. for han har fortalt at hans bror ikke blev rørt da det skete da de var børn." Aaron havde kun fortalt om halskæden for at Nigel kunne forstå hvorfor Aaron vidste så meget om brødre. og han var ked af at sige det. det smertede ham faktisk at tænke på din bror.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 23, 2011 21:59:22 GMT
Ja, gudskelov at der ikke var sket Lucy noget, men det var så også takket været Aaron. Hvad ville der ikke sket med den stakkels pige, hvis han ikke havde været der i tide? Dog havde hun en kommentar til hvad han sagde omkring han ville være i tide hver gang. "Det er jeg ikke tvivl om at du vil være der hver kan, hvis kunne, men det er ikke din evne, Aaron"
Da Aaron fortalte omkring at Nigel havde fortalt ham at Jared var nøglen til det hele virkede det ikke som en overraskelse til Lillian. "Så må du ha' snakket med drengen, jeg stoler på at De kan være overtalende nok" Lillian sagde det på den måde som hun gjorde fordi at hun længe havde kunne følge Jareds had imod hans bror og vidste ikke om han ville sige det med det samme.
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 22:13:24 GMT
ikke hans evne. det vidste han godt. han tog sig til nakken og kløede den lidt. hvorfor kunne det ikke ha været hans enve. Aaron havde lyst til at komme me den eller anden dum ting ved at sige at han kunne være der. han ville holde øre og øjne åbne hver dag men vidste det var umuligt med så mange elever.
hendes anden sætning gjorde han så op. det håbede han også selv. han tog hånden væk og lod den kører ned over hans hals og ned over halskæden. "enten er det had og provikation der for nigel tilbage til sig selv. ellers er det kærlighed til hans bror. jeg håber Jared kan fortælle det. ellers er det kan prøver for Nigel fra nu af" Aaron talte som lærer nu. vis ikke jared fortalte det ville Aaron være nød til at tvinge Nigel til at blive et bæst i hologramrummet tit og prøve flere ting for at finde ud af hvordan han kom tilbage.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 23, 2011 22:36:26 GMT
Lillian så på, mens hans hånd gled hen over hans halskæde. Der var mange følelser lagt i forhold til flammens størrelse. Det var ikke noget Aaron kunne skjule. Selv uden Lillians evner var det til at se, hvis man holdte øje med den. Men det var nok det som gjorde den så smuk i hendes øjne. "Ja, men prøv Jared først, ellers ender det med at du udmatter drengen for meget" sagde hun med et skævt smil. "Hvis I vil ha' mig udskyldt vil jeg bevæge mig tilbage til mit kontor. Desværre laver papirarbejdet ikke sig selv." Lillian gik forsigt rundt om Aaron op imod døren, dog stoppede hun i døren. "Jeg stoler på dig" det var til Aaron. Hun gik så videre, tog sine sko hos Nigel og begav sig til sit kontor.
// Out
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 22:43:17 GMT
han ville prøve. og hvordan kunne hun stole på en kold lærer. mange elever så ham som kold og følelsesløs. hun havde dog ret i han kunne udmatte nigel. han håbede ikke det blev nødvendigt. han lagde sig ned på maven på sin seng og tænkte over hvad han skulle gøre vis jared ikke hjælp. måske han skulle ha en til at hjælpe vis han løj for ham
//out
|
|