|
Post by Nigel Lynwood on Nov 22, 2011 22:09:40 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/i] næsten hver anden dag, men der skete aldrig noget med Jared, til trods for han altid var lige i nærheden, hvordan han gjorde det må du spørge ham om"[/color] Det var sandt. Tvillingerne Lynwood var ikke født med deres evner. De var taget fra et børnehjem og hjem til en ældre videnskabs mand, som eksperimentariet dem. Nigel vidste ikke hvordan Jared havde klaret sig igennem de nætter med det lumsk, ondskabsfuld og vildt bæst, som det den var. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 22, 2011 22:14:23 GMT
der var ikke mange som var født med evnen. Aaron så på Nigel og lagde en hånd på hans arm. "ikke mange her er født med sine evner. jeg er heller ikke født med evnen jeg har, jeg var bare dum som ung." det var tydeligt at Aaron prøvede at få Nigel til at indse at deres evner sjældnet var noget de ønskede. han satte sig tilbage og tog om sin halskæde. desværre havde hans ungdoms dumheder dræbt hans bror. han så mod nigel som jo havde sin tilbage. han håbede bare de ville finde sammen igen. og Aaron måtte måske snakke med Jared om hvad han gjorde den gang. han slap ikke halskæden men så sin bror for øjnene af sig selv. desværre havde han så meget styr på sin evne at kun han kunne se det. Nigel ville ikke.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Nov 22, 2011 22:24:18 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 22, 2011 22:28:12 GMT
han mærkede Nigels nysgerie blik., han så mod nigen og så ned på halskæden. "ikke mange mænd har sådan et smykke, men jeg kan fortælle hvorfor det er vigtigt for mig fordi jeg ved hvordan brødre kærlighed kan være" Aaron så på han for at vide om han ville vide det eller om det var lige meget men vis han ville var Nigel den første der hørte om halskædens hemmelighed med Aaron. noget ingen havde fået at vide. noget ingen vidste inu.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Nov 22, 2011 22:34:53 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/color] spurgte han roligt om fik en idé om Aarons bror evt kunne være en form for smykke designer. Han vidste så ikke om Aarons bror så også var evnet eller hvad han var. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 22, 2011 22:42:56 GMT
Aaron så Nigels smil og da han spurgte hvad han lavede rejste Aaron sig op og så ud af vinduet kort og så mod Nigel. "han laver intet... han er død. dette smykke fik jeg lavet efter hans død som et minde om ham. vores ungdoms dumhed kostede ham hans liv. jeg lærte desværre ikke noget af hans død dengang. jeg forsætte med vores dumhed. at blive betalt for at forskere sprøjtede ting i mig og det gav mig min evne. Jeg har altid fortrudt jeg ikke stoppede ham så var han måske i live nu... han var min bedste ven og min eneste bror" Aaron havde dyb sår men det mærkede man ikke til ham lige nu. han så på Nigel og pludselig kom der en lille dreng frem bag Aaron. en dreng med lidt det samme ansigt men slet ikke det samme hår eller noget. det var hans bror som barn. Aaron brugte det billed af ham som den lille smilene dreng som det bedste minde. måske ville Nigel forstå hvorfor at Aaron mente at Nigel og Jared ikke skulle være adskildt.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Nov 22, 2011 22:57:05 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/color] sagde han angående med at Aarons bror var hans bedste ven og eneste bror. Nigel måtte fjerne sit blik fra dem begge to. Nigel var i forvejen både fysisk og psykisk udmattede, så det gjorde mindre ondt i ham at høre sådan noget, så ved at kigge væk prøvede han at skjule de tårer, som stille prøvede at liste sig ud. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 22, 2011 23:08:57 GMT
Aaron så ned på drengen og lagde en hånd på ham og han forsvandt med et lille grin. Aaron så på Nigel og kunne godt fornemme sorgen. han gik over til han og lagde en hånd på hans skuldre. "en brors venskab er dybt, prøv at få ham til at tale med dig igen. jeg kan ikke sorge mere. han kommer ikke tilbage af den grund. men din bror lever. tal med ham" pludselig kom sygeplejsken ind og rystede på hovedet. "hr Hiskon nu skal de forbindninger skiftet. kom så med ind og for den skiftet. Nigel skal også ha hvile og genvende sine krafter" Typisk sådan nogen sygeplejsker ikke kunne vente til man selv ville. Aaron så på han og nikkede, "for brødre Nigel." sagde Aaron og gik ind til hans værelse lige ved siden af Nigels. sygeplejsken begyndte at tage forbindningen af og aaron måtte få en kæp og bide i pga smerten. forbindningerne sad fast i såret og var vildt grønt. nogen stig var røget op så hun måtte sætte nye i og Aaron nægtede bedøvelse.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 22, 2011 23:20:13 GMT
Lillian kom gående fra gangen. Hun vidste hvad der var sket, men havde ikke rigtig haft tid efter flere nysgerrige elever havde prøvet at holde hende hen og høre hvad der var sket.. Hun var klædt i hendes normale arbejdstøj, lyseblå skjorte, sort nederdel, som var lårkort, men hun holdt dog sine højhælet i hænderne og gik rundt barfodet, hvis man kunne kalde det det, selvom hun havde mørke strømpebukser på. Hun nåede hurtigt frem og fandt frem til Nigel. Hans forvirret og afkræftet følelser var det første som ramte hende. Hun gik roligt hen og stilede hendes sko ved døren, inden hun gik over til stolen, som der stod ved sengen. Til hendes overraskelse var han vågen, men var det et snit af sorg hun også kunne mærke? "Hej.. Går det?" spurgte hun med bekymret stemme..
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Nov 22, 2011 23:31:31 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/color] mumlede han, selvom han så op på Aaron. Nigel lyttede stille til sine omgivelser og hørte en komme ind. Han overvejede om det var Aaron, som gik imod sygeplejersken igen, men skridtene var for lette og stemmen for lys. Han drejede hovedet og så på.. Rektor? "Det går" svarede Nigel, selvom han følte en form for nervøsitet.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron & Lillian
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 10:26:51 GMT
Aaron havde ikke hørt at rektoren var kommet. han havde blot kæmpet med at få sygeplejsken til at få ham skiftet. Aaron holdte om sin halsæde imens at sygeplejsken forsigtigt var igang med at sy de dybe sår sammen. Aaron havde ryggen mod døren og vidste at vis nogen komme ind ville de få et syn som ikke mange ønskede at få. det var jo ikke kun et sår men flere som var syet sammen emd besvær så de mindste bevægelser desværre kunne få stigene til at gå op. Aaron ventede på at sygeplejsken blev færdig så han kunne få den kæp ud af munden. han havde bedre ting at lave end side her. han havde mange elever som skulle trænes og lærer at kontrolere deres evner. og han skulle ha fat i jared. Nigel havde brug for en bror lige nu.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 23, 2011 18:55:45 GMT
Lillian kunne mærke hans nervøsitet, så hun tog stille hans hånd og gav den et blidt klem. "Det er godt du er okay, det er også det vigtigste" sagde hun med et blidt og trøstende smil. Hun tog sin hånd til sig og valgte at se til Aaron også, hvilket gjorde at hun måtte vende ansigtet ved synet af hans ryg. Ikke pga følelsen af smerte, men for selve synet. Hun lagde en hånd imod siden af hendes ansigt, mens hun gik om foran Aaron. "Det må jeg sige, det ser slemt ud" sagde hun og lod hånden falde ned langs siden igen. Hun trak et skævt venligt smil.
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Nov 23, 2011 19:05:18 GMT
I'm at war with the world 'Cause I ain't never gonna sell my soul I've already made up my mind No matter what, I can't be bought or sold
[/font] -------------[/center] [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: x Tag: Aaron & Lillian
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 23, 2011 19:05:40 GMT
Aaron havde slet ikke regnet med nogen ville komme ind og se til ham så at selve rektoren kom gav ham et chok. sygeplejsken smilte til dem og fik det sidste stig i og Aaron vred ansigtet i smerte af det. syreplejsken rejste sig og duppede hans ryg lidt før hun fandt noget creme som skulle ligges på forbindningen som hun begyndte at ligge om ham. "det er en lille pris at betale for at Eleverne er i live" sagde han bare og havde sin kolde atitude stadig men det var tydeligt at han gerne ville ha givet livet for eleverne som var i faren. det kunne ses i øjnene "du er vel ikke kommet for at skælde mig ud for at få en af pigerne til at bruge sin evne mod en anden elev vel?" han sagde det lidt i ironi men også alvorligt. for han vidste man ikke måtte bruge evnerne mod hinanden. så at få dem til det var nok ikke det klogeste valg men da bæstet ikke havde reageret som håbet på hans illosioner måtte han gøre noget andet.
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Nov 23, 2011 19:17:57 GMT
Lillian nikkede kort ved at Aaron mente det var en lille pris at betale for at beskytte deres elever. Det vigtigste for hende lige nu var at ingen af dem havde mistet livet eller var hårde ramt end som sådan. Smilet blev større ved den næste kommentar, selvom det kun var i ironi, som han havde sagt det rystede hun på hovedet. "Nej, et er hvad man høre, noget andet er at se hvad der er sket, samt har jeg kun ros når det angår den måde du bar tingene ad, samt ville jeg spørger dig.. Hvad vil din professionelle og personlige mening være om at hvad vi skal gøre angående hr. Lynwood?" Hendes tone var alvorlig, men stadig uden at være alt for kold. Det var ikke første gang at Nigel havde været i den form, nok heller ikke den sidste, men hun ville hans mening, den professionelle og den personlige.
|
|