|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 23, 2011 19:06:33 GMT
Alex havde dog den plads han havde brug for. Og hvis han faldt ud af sengen så var det jo bare sådan. Han blev dog liggende hele natten. Han havde sovet uroligt i de sidste uger selv med sovepiller. Men han lå roligt og trygt hele tiden mens han sov.
Efter hånden kunne han mærke ganske svagt noget mod sin kind. Det fik ham til at vågne lidt op og han kunne mærke det endnu mere og åbnede til sidst sine øjne og så på Gabriel. Han kunne ikke helt lade være med at smile. at han var vågen og ikke havde flyttet sig måtte vel betyde han intet havde imod, at Alex havde lagt sig og sovet i hans syge seng? Alex selv havde jo så ligget ovenpå dynen hvor Gabriel havde ligget under og de havde begge haft tøj på. Fuldt påklædt så han havde ikke selv set noget skidt ved det. Bortset fra hvis nogen havde set dem. De ville jo nok opfange det på en måde der ikke var særlig godt. Men de havde klaret frisag. "Godmorgen.." hviskede han stille med et lille smil og var stadig kun lige ved at vågne helt op. Han var stadig døsig. Så han havde ikke paraderne oppe. Han var altid på noget af sit svageste når han lige var vågnet. |
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 23, 2011 19:29:33 GMT
Gabriel overvejede at stoppe sine strøg da han så at Alex var ved at vågne men han gjorde det ikke af en simple grund. ifølge uret der hang lige i nærheden og som han svagt kunne ane var det snart tid for Alex til at undervise så det var bedst at han vågnede, og en anden grund var også at en sygeplejerske nok ville se til ham om ikke så længe så det var bedst hvis Alex kom ud af sengen inden længe. Gabriel smilede blidt til ham ”Ja det er den” svarede han blidt og uden videre lænede han sig frem mod ham og kyssede ham blidt på læberne i nogle sekunder. ”Frøs du ikke?” han havde jo ikke haft dyne over sig eller andet så han måtte da have frosset eller haft det skidt med at ligge der på den måde. Han så da ud til at have plads men det måtte da stadig have været en anelse ubehageligt. |
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 23, 2011 19:37:22 GMT
Han smilede stille og det tog ham lidt tid før han gengældte kysset, da han lige skulle vågne nok op til at registrere det. Han smilede og strøg hans kind. Han satte sig stille op. "nej jeg havde mit tøj. og de sørger som regel altid for en god varme herinde om natten. Så det gik." Han kyssede ham stille igen og strakte sig halv dovent. Han var bare ikke typen der var frisk når han vågnede op. Han var godt nok ikke et morgen menneske som sådan. Han så først på klokken nu og sukkede stille. Han var snart nødt til at gå hvis han skulle nå sin time. Han så på ham igen. "Vil du med til timen eller hellere hvile dig lidt mere?" Han satte sig på kanten som han havde gjort da de kom og strøg hans kind ganske stille. |
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 23, 2011 19:56:45 GMT
Han fornemmede hvordan kysset ikke blev gengældt lige med det sammen men det skete i sidste ende. Han nød at blive strøget over kinden og smilede blidt. At han ikke havde frosset gennem natten var godt. Han skulle nødigt gå hen og blive syg, men hvis det skete så var Gabriel der jo til at pylre om ham. ”Godt” svarede han. Han blev igen kysset og gengældte atter kysset som han nød ret meget selvom det varede ret så kort. Gabriel kunne se at Alex ikke var nogen morgenmenneske men det fik ham bare til at smile. Han satte sig forsigtigt op og vendte blikket mod Alex da han spurgte om han ville med ned til timen, han ville normalt have sagt nej eller tøvede men denne gang gjorde han ikke ”Jeg tror jeg først skal ned og skifte tøj, men jeg skal nok komme til tiden” svarede han idet han atter blevet strøget over kinden. Han skubbede sig ud af sengen og ned på benene hvor han strakte sig dovent. Han skulle vist også have noget morgenmad for han var rigtig sulten kunne han fornemme. Han kastede et blik hen over uret men med det samme dukkede en sygeplejerske op. Hun hilste dem begge godmorgen, så forundret på Alex men smilede venligt til ham inden hun spurgte Gabriel om hvordan han havde det og tjekkede hans gips. Det så fint hun erklærede hun inden hun sagde at han kunne gå. Han var hyppig gæst der så hun behøvede hverken hans navn, årgang eller andet. |
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 23, 2011 20:00:00 GMT
Alex lod mest af alt bare som om han var kommet for at se til sin elev, da det var sygeplejersken kom derind. Han så på Gabriel og nikkede. Han skulle have lov til lidt mad og et bad og rent tøj inden hvis han ville. Han skulle selv have lidt morgenmad og måske et bad. Han måtte nok også hellere få rent tøj på nu han var igang og han rejste sig stille op fra sengen og strakte sig igen og gjorde så ellers klar til at gå. Det havde ikke været den bedste seng at sove i, men han havde nu sovet skønt fordi han havde ligget sammen med Gabriel. Et sted håbede han de kunne gøre det igen. Bare under andre omstændigheder. Han tog stille Gabriel med ud derfra og sagde farvel til ham lidt efter. Han gik selv hen til sig selv for at tage et bad og skifte tøj før morgenmaden.
//Out |
|
