Adrien Lucréce

[Adrien Hecate Lucréce]

Adrien Hecate Lucréce

[/center]


Her friends are so jealous
You know how bad girls get[/font]
Fulde navn: Adrien Hecate Lucréce
Kaldenavne: Kaldes normalt ved navn. Nogle har dog kaldt ham Dæmon, som hans midternavn betyder.
Alder: 28 år
Seksualitet: Homoseksuel
Sprog: Fransk, Engelsk, Latinsk, Russisk, Japansk og Tysk. Ikke dem alle flydende, men næsten.
Nationalitet: Russer

Sometimes it's not so easy[/font]
Evne: Adrien er teleportør, hvilket forklare hvordan han så let kommer omkring og har set så meget af verdenen. Efter års øvelse, har han udvilket sin evne så meget at han faktisk kan rejse over afstande af et land. (Alt efter landets størrelse). Ellers kan han komme halvvejs, lade op, og komme videre. Hans største hindring er at han skal kende det sted han vil teleportere til. Han kan ikke bare tænke Rom, og så dukke op et sted. Han skal have et billede i hovedet af det præcise sted han vil hen. Og kun steder der ligner dette, i det land han tænker på, kan han dukke op ved. Derfor er det også vigtigt for ham at holde styr på sine ”kontakter”, i tilfælde af at der bliver bygget op. En svaghed ved hans evne er at det tærre virkelig meget på ham. Sådan over længere afstande. Han kan sikkert godt holde med at teleportere fra og til klasseværelser og andre steder på skolen en hel dag, men skal for eksempel lade op ved at have teleporteret sig større afstande. Hans evne kan også skade ham fysisk, hvis han prøver en afstand der er større end uden for hans evner, hvilket kan skade ham fysisk, og tærre på hans livskraft.

To be the teacher's pet[/font]
Personlighed: Adrien er som to forskellige personer, alt efter hvornår man møder ham. I hverdagen, uden for undervisningen, virker han typisk som den tought guy, som man ikke bare skal nærme sig. Han er tilbageholdende, men ikke sky. Inders inde er Adrien et hjælpsomt menneske, med et godt hjerte, men med en lige så stor sans for retfærdighed. Han høre typisk alles side af sagen, før han tager en afgørelse. Han kan let virke som en drømmer, specielt når han tror han er alene, hvor han er den stille og tavse type. I sine timer er han lidt anderledes. Mere åben. I undervisningen ser man en mand der smiler, og hjælper, som ikke skælder ud (med mindre man har gjort uret ifølge hans personligeregler). Men han kunne aldrig straffe en elev for ikke at være god nok. På denne måde kan man få indblik i hans hjertevarme side. Som også er en side han ellers viser til tætte venner og kæreste. Han er ikke typen der bliver hverken skuffet eller ked af det, men slår mere tingene til side. Selvom han har en mening er det sjældent han siger den foruden når det er til retfærdigheden. Han er sjældent meget for at blive blandet personligt ind i ting med folk. Fordi han hellere vil føle sig fri og uden forpligtelser. Han kan sagtens blive vred og streng, specielt på dem der tydeligt bryder reglerne, eller ikke er ansvarlige. Han hader uansvarlighed, hvad end det er fra elever eller de andre lærere. Han kan dog trods dette, sagtens forelske sig, fyre dog kun, selvom han næppe ville indrømme det i hundrede år at han var.
Interesser: Sprog, Verdensrejser, At undervise

Temptation, frustration[/font]
Udseende: Godt 184 cm høj har Adrian en maskulin krop, både i kropsbygning og generelt udseende. Huden er halvmørk i det, den franske hudfarve. Selvom huden godt kan virke lidt lysere i det, hvilket skyldes at han kun er halvt fransk trods alt. Huden er ikke fejlfri, og bemærker man det er det at se ar på hænderne, fra skader som barn. Ydermere vil man finde hvis man går lidt længere op, nogle ar over håndledet på venstre hånd fra et tidligere forsøg på selvmord. Hvilket i dag bliver dækket af et armbåndsur. Ydermere vil man, hvis man så ham nøgen, finde et tydeligt, men pænt ar, hen over brystet, godt i midten. Hvilket også stammer fra fortiden (Se baggrund). Ansigtet er som sagt lige maskulint, og er typisk præget af de mørke skægstubbe. Øjnene er helt grønne. Grundet at de er ganske lysfølsomme, bærer Adrian meget normalt solbriller. Også indenfor nogle gange. Det brunmørke hår er nogle cm’er lange, og håret er typisk sat anstændigt,, med så lidt brug af hårprodukter som muligt.
Kropsbygning: Adrien er som sagt de 184 høj, og er muskuløst bygget. Brede skuldre, og en mans krop, der kun er blevet kønnere af at han har trænet den. Dette mere eller mindre ubevidst med alle sine rejser og oplevelser. Han er tynd, grundet træningen, men er yderligere heller ikke pumpet.
Tøjstil: Adrien er ikke kræsen når de tkommer til tøj, så længe han aldrig ligner en klovn. Han går typisk i jeans eller lignende, og går med skjorter. De to jakker han faktisk har, minder lidt om hættetrøjer, men er lavet af bedre stof. Han behøver ikke mærkevarer, men klager heller ikke over en lækker dyr skjorte.
Andet: En ting man altid kan kende Adrien på er piercingen i venstre øre. Ydermere hvis man selvfølgelig får det at se, ville man kunne genkende Adrien på både arrene på håndledet og ligeledes det på brystet.

So bad it makes him cry[/font]
Familie:
¤ Mor: Marina Zhenya; Forsker i genetik.
¤ Far: Francis Lucréce; Genforsker og videnskabsmand.

Baggrundshistorie: På sin vis var Adrien et ønskebarn. Det var lidt fifty fifty. Han mor elskede ham. Højere end livet selv. Hende og Adriens far havde mødtes ved et projekt, angående deres arbejde, og selvom det blot havde været for sjov og fornøjelse at de var sammen, var det at Adriens mor snød faderen, og lod sig selv blive gravid med hans barn. Lidt utraditionelt, men hun vidste at et barn af dem to, ville blive intelligent. Og hun havde helt ret. Allerede som barn, holdt hemmelig fra sin far, udviste Adrien utrolige egenskaber på at forstå ting hurtigere og lære hurtigere end et normalt barn antageligt ville. Adrien var ud over dette elsket dybt af sin mor, der holdt ham skjult for faderen for Adriens egen sikkerhed. For at skjule ham, så faderen ikke ville sætte sine klør i ham. Adrien, der godt kunne regne ud at han havde en far, men ikke anede hvem, syntes at være ligeglad. Han var sikker på at hans mor havde en grund til at skjule ham for hvem end der måtte være hans far. Som 5 årig, hvor projektet sluttede, tog hans mor ham med til Rusland. Hvor han levede endnu nogle år i fred og ro.
De blev afsløret som Adrien var 9 år gammel. Allerede kun så gammel, havde drengen formået at klare sig igennem den primære skole, ud over at have lært sproget mere eller mindre. Hans mor var selvfølgelig stolt af ham. Men det var blot sådan at aviserne piskede stemningen op… og at Adriens far dagen efter kunne læse om det i avisen. Hans mors fejltagelse om at give en udtalelse, kostede hende antageligt hendes barn. Adriens far opsøgte dem i Rusland, hvor han tvang sin søn til at forlade sin mor og tage med ham tilbage. Adrien forsøgte selvfølgelig at stå imod. Forsøgte at komme væk. Ikke at det lykkedes. Og dog. Denne nat udsprang hans evne i ham. Samtidigt, kunne det dog også have været hans sidste nat hvis han ikke havde været så heldig som han var. Adrien, kun 8 år gammel og inderst inde stadig et barn, ville have sin mor. Som han lå i sengen i det fremmede værelse og sov, havde han mareridt. Ønskede sig noget så inderligt tilbage til sin mor. Ville væk, hjem, hvor han hørte til rigtig.
Han vågnede med en brændende intens smerte i brystet, og med ekstreme åndedrætsbesvær. Han nåede slet ikke at bemærke at han var i sit eget værelse i moderens hus, før han drættede om. Hele kroppen gjorde ondt, og han var sikker på at han ville dø. Det ville han også hvis ikke hans mor havde hørt ham drætte om. Da han vågnede igen, lå han på et hospital. Havde det bedre. Blev forklaret af sin mor hvad der var sket. Hans far, den skræmmende mand, var også i værelset, men han var for udmattet til at ville prøve at komme væk fra ham.
Efter godt nogle månede at være blevet udskrevet fra sygehuset, kom han hjem til sin mor. I mellemtiden, havde hans far forskellige gang forsøgt at få rettigheden over Adrien, hvilket dog aldrig lykkedes ham at få. Til Adriens held. De følgende år, gik han igennem forskellige skoler, bestod med glans, som hans intelligens intet havde lidt ved hvad de kaldte, uheldet. Hans mor forbød ham i mellemtiden at bruge sine evner. dette blev dog gjorde alligevel, i alt hemmelighed. I små portioner.
Han gik aldrig selv på Novitas. Men med sin støttende mor, blev det ham heller ikke nødvendigt som hun i længden lod ham bruge hans kræfter da han blev ældre. Da han var 15, snakkede han allerede flydende russisk og engelsk. Havde ud over dette, flere flotte diplomer, som dog ikke interesserede ham. Han vidste han ville se verdenen. Han overtalte sin mor og rejste. Gennem europa til at starte med. Ikke at han havde intentioner om at lære samtlige sprog. Han opholdte sig i frankrig i nogle år for at genlære sproget, og lære det han aldrig nåede at lære. Efter nogle år i henholdsvis england og tyskland, tog han til Italien, Rom, hvor han blev tilladt adgang i det store bibliotek, og blev lært latinsk af en munk. Også dette brugte Adrien nogle år på. Og han kedede sig ikke et eneste sekundt. I mellemtiden havde han brugt sin evne så ofte han kunne og havde forbedret sig selv til at kunne rejse over større afstande. Som 23 årig, vidste han ikke længere hvad han ville. Han havde en masse viden, og kunne en masse sprog, men hvad ville han bruge det til?
Adrien endte i japan, ved et rent tilfælde som hans mor foreslog ham denne lidt anderledes kultur end hvad han var vant til. Japan blev hurtigt en af hans yndlingsteder at befinde sig. Landet var på en gang teknisk og i nuet, mens man samtidigt kunne finde lokale bikse og dojoer, som var tilbage fra oprindeligt tid. Spændende. Det var I Japan han også første gang forelskede sig. Han havde aldrig vist interesse for hverken kvinder eller mænd, og havde ikke som sådan nogen sinde tænkt på at finde jeg en partner i livet. Alligevel mødte han denne vidunderlige mand, nogle få år yngre end ham selv. Adrien var lige så tavs og rolig som i dag den gang. Men denne mand livede ham op, og gjorde ham, uden at gøre noget, glad, for at være der. Sammen, boede de i kyoto i godt 3 år. Uden at Adrien kendte til mandens sygdom. Det var ikke fordi han var dømt til at dø. Men da Adriens elskede døde, fik han af vide at det var fordi denne havde undladt at tage sine piller. Ydermere fandt han et brev, som konstaterede at det havde været selvmord. Han læste ikke brevet, bange for indholdet denne gang. Det er herfra arrene på Adriens håndled stammer fra. Trods intelligens, var han blind af raseri og trist. Hvilket førte til selvmordsforsøget, som naboen forhindrede ved at redde ham. Endnu noget tid på et hospital. Ydermere noget tid hos en psykolog.
Efter dette, rejste han til Frankrig. Hvor han endte med at sulke væk. Det indtil han læste brevet. Dét, der var blevet ham efterladt af partneren. Ingen andre kender til teksten i dag, og brevet eksistere ikke mere. Men det gav ham gnisten tilbage, og fik ham til at indse at han måtte bruge sine evner, sin intelligens, til at hjælpe andre. Novitas var hans første valg ved tanken om at blive lærer, fordi han havde været forbi skolen den gang han havde besøgt tyskland.

Wet bus stop, she's waiting
His car is warm and dry[/font]
Stilling du søger: Lærer i andre sprog. Vil gerne undervise i valgfags sprog der passer til hans egne egenskaber (Fransk, Latin, Russisk, Japansk og Tysk). Eventuelt stand in (Vikar) for Engelsk.

Brev til Rektor:
Rektor Appleshy
Det er flere år siden jeg sidst har besøgt Dem og deres skole, men nu er jeg så interesseret i at vende tilbage og være af en hjælp. Jeg har efter mit besøg i Tyskland flere år siden, ligeledes været mange andre steder, og selvom det har været oplevelser i sig selv, har jeg mødt min mængde af modgang. Derfor søger jeg nu et nyt formål med mit liv, og håber på at kunne være en hjælp til at skabe forståelse, ikke blot mellem evner, men også mellem nationaliteter. Jeg vil gerne byde ind med min viden for sprog og kultur, og give de unge mulighed for at ligeledes komme på en oplevelse andet steds.
Jeg har ingen indviden i at lære fra mig, og jeg har ikke arbejdet med unge før, men jeg er villig til at lære, og De ved jeg lærer hurtigt. Jeg håber derfor at de vil forstå og tage imod min anmodning, ikke kun fordi jeg er sikker på at jeg vil blive en nyttig lærer at have på Deres skole, men mindst lige så meget for min skyld.
Jeg håber de vil vende tilbage til mig med et svar hurtigst muligt.
MVH Adrien Lucréce
[/left][/blockquote]