|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 21, 2011 19:12:34 GMT
Alex lod sig ikke mærke med det. På ydersiden, men indeni var han så småt tæt på at gå helt amok. Hvad pokker havde han gang i? Han kunne kort mærke han rystede på hånden lige da han hørte de ord Gabriel sagde. Han kunne slet ikke tro den elev han havde holdt af var blevet til sådan en snobbede type. Han havde vidst taget meget mere fejl af ham end han først havde troet. Han kunne ikke vente til timerne var slut nu. Han måtte dog opleve flere ting der gik ham på. Han endte med, at bede dem om at øve sig på scener de havde svært ved indtil næste gang som var om to dage. Han så ned over sit manuskript lidt mere før han endte med at rejse sig. "Mister Williams..jeg har et par alvorsord, at snakke med dig om." Han sagde farvel til de elever der hilste på ham da de gik ud og så så han selv hen på Gabriel. |
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 21, 2011 19:20:51 GMT
Timen lakkede mod enden desværre, Gabriel havde nydt denne noget så anderledes lektion i drama og det havde hans kammerater da også for han havde da underholdt rigeligt! Han havde sørgede for at virke rimelig kold overfor Alex, ikke skænke ham et eneste unødigt blik og knap set på ham når denne havde henvendt sig til ham, flere gang havde han himlede i øjnene over ham og flere gange havde han fnyst eller rystede på hovedet over noget han havde sagt. En af de ting han tydeligt bemærkede var at Alex´s hånd havde rystede ved hans bemærkning hvilket havde fået et triumferende smil frem over Gabriels læber. Da denne ønskede at han blev fnyste han blot endnu engang ”What ever” mumlede han inden han som den første skred ud af lokalet med pigen han havde spillet med under armen.
///our |
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 21, 2011 19:24:30 GMT
Han rystede lidt på hovedet. Han havde gerne ville snakke med ham om alt der var sket, men det lod ikke til det kom på tale. Han så efter ham og gik så ind på sit kontor og tog sin taske efter han havde ordnet i nogle papirer og så gik han hen til sit værelse. Han havde ikke flere timer idag så det ville han udnytte til at være alene. Han kunne slet ikke forstå Gabriel var blevet sådan, men han håbede ikke det blev ved med at være sådan. Han endte med at ligge sig i seng og sov tungt efter endnu en dosis sovepiller som han havde haft gjort det i går aftes.
//Out |
|
