Hm... How to NOT DO homework...

[Michel Black]

Uhh… Det store, skræmmende bibliotek. Jeps. For Michel i hvert fald. For den 16 årige, smålallende og idiotiske dreng, var biblioteket lige som monsteret under sengen. Lige så skræmmende ikke mindst. Han havde været på biblioteker før. Eller et af slagsens, byens lokale som var tilstødet både klosteret og den lokale skole. Men bøger havde aldrig været Michels ypperste passion, og hans tilbragte tid på et bibliotek var næsten lig nul. Han kunne læse, jo jo, men han brød sig ikke om det. Selv en ekstrem tiltalene fantasi bog, man kunne drømme sig væk i, var ikke ham. Han fik let ondt i hovedet af at læse. Og før eller siden gled alle de dumme bogstaver sammen og var en smerte. Hans mobil opførte sig også sådan over for ham hvis han tog for lang tid om at få skrevet en besked.
Men biblioteket var også nødvendigt at besøge, specielt hvis han bare skulle holde lidt gang i sine bund dårlige karakterer. Dem i de faglige fag i hvert fald. Alt skriftligt, og alt matematik eller fysik og kemi, var umuligt for Michel at forstå. Han klarede sig godt i engelsk, kun mundligt og fordi han var vokset op med at læse dét lige så meget som at lære spansk.
Under armen havde Michel sin taske, hvori nogle bøger lå. Han smuttede tøvende og tydelig utryg, ind mellem gangene og de store reoler, og fandt sig en plads ved vinduet, hvor han i det mindste kunne få en lille smule følelse af friheden der lå udenfor. Hvorfor kunne lektier ikke lave sig selv nå! Og der var ingen af hans venner der havde tid til at hjælpe ham. Æv bæv.

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 280
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas vidste egentligt ikke hvorfor han var på vej på biblioteket, eller jo på en måde vidste han det faktisk godt, for han skulle lave lektier, han havde en projekt opgave for, som han skulle lave færdig, den skulle afleveres om ikke så mange dage, men han magtede det virkeligt ikke, han gik rundt mellem reolerne og vidste ikke hvor han skulle lede, men han fik øje på en ung knægt der sad alene, han smilede for sig selv og vidste lige med det sammen at han skulle have det sjovt nu, hvis det ville blive sjovt altså, det var ikke altid det var sjovt at drille / mobbe nogen, nogen enorede (staves) ham, og lod som om han ikke var der.
” hej knægt sagde han og gik hen mod ham , ikke truende eller noget, han vendte sig mod reolen og lod som om han ledte efter en bog, selvom han ikke gjorde det, men kun gjorde det for at drengen ikke skulle gennemskue ham med det samme, men drengen kendte sikkert nilas han var kendt for at være en af skolens Bad ass personer, og typen som mobbede de mindre.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 193
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

Michel bed sig koncentreret i læben, som han havde slået op på følgende brugbare side i sin skolebog. De dersens bogstaver som alle andre så, lignede runer i hans verden. Ikke fordi han var ordblind. Bare… det var ham så uinteressant og kedeligt og langtrukkent, at han var ved at blive syg af det. Han var overbevidst om at blev han tvunget til at sidde og glo ned i en bog en hel dag, ville han for alvor blive sindssyg. Sådan… nogle havde sagt han var sindssyg efter han var kommet til skolen. Han vidste godt det blot var deres måde at håndtere en komplet idiot. Men alligevel. Selv ikke derhjemme var han blevet kaldet sindssyg. Der var han bare speciel og anderledes. Med eller uden disse evner.
Michel havde for alt i verden svært ved at ignorere (^^) Nilas. Blot lyden af hans nærmen, gjorde Michel langt mere fokuseret på ham end på det der stod i bogen. Det var dog første da fyren snakkede at Michel faktisk hævede blikket og så hen på ham. Selv hvis Michel havde fået af vide at han skulle holde sig fra Nilas, ville han have glemt det. Han huskede så sjældent ansigter, og gav yderligere typisk andre kælenavne, fordi det var ham lettere at huske dem på end ansigter og deres rigtige navne. Han glemte ikke bevidst, men med mindre der var en fysisk gørelse, som at lære at tale, gå eller spise, ville han hurtig glemme de fleste detaljer. Derfor huskede han heller ikke hvordan han venner havde sagt at blandt andet Nilas skulle han holde sig fra. Specielt fordi vennerne vidste hvor naiv Michel kunne være havde de jo advaret ham. ”Jaaah?”. Michel forsøgte at lyde ”casual”, selvom dette ikke gik videre let når man var hundrede gange mere ivrig efter en samtale end den dumme lektiebog.

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 307
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas så på ham og vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige, lige nu, den her dreng virkede bare for dum til at det kunne være særligt sundt, han burde da vide hvem nilas og slet ikke være så afslappet som han var, det var underligt han forstod det ikke rigtigt. ” hvad så taber, er du lidt af en taber i dag eller hvad sagde han selvom han ikke kendte fyreren, han var i drille humør og han havde allerede, udvalgt sig sit ofre, nemlig den her her dreng. Han gik helt over til ham og så på ham, han tog fat i hans tøj og prøvede at hive ham op og stå ” hør her knægt når jeg taler til dig så står du op, er det fatter sagde han og så på ham, han havde ikke tænkt sig at gøre denne person til en af hans mobbeofre, men lige nu havde han bare lyst til at være den onde Nilas ” hmm sådan en som dig, kan jo lige lave mine lektier sådan at jeg får 12, medmindre du heller ville mobbes sagde han og grinte af ham, han smed sin taske på bordet der var fyldt med bøger og lektier, *det her skal nok blive sjovt tænkte han for sig selv.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 221
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

Michels ellers glad blik blev undrende. Taber? Well… Det var lang tid siden nogen havde kaldet ham det. Selvom han på visse punkter var en. Derfor havde han jo venner der brugte tid på at ville beskytte ham fra typer som Nilas. Selvom dette ikke synderlig hjalp. Så vidt man kunne se. Michel havde blot lagt hovedet uforstående på sned. Gjorde ingen modstand som han blev hevet op på benene. Hvilket ikke burde have kostet Nilas synderlige kræfter. Igen syntes Michel at undre sig, som der blev beordret at han skulle rejse sig når fyren snakkede til ham. Ikke noget han kunne se pointen i. ”Men… Det ville være spild af tid? og være aaaalt for hårdt i længden?” mumlede han med et let usikkert smil på de lyse læber.
Michel havde endnu ikke helt forstået at han blev mobbet. At han var i problemer. I denne situation var han ikke direkte naiv, men jo, han havde svært ved at tro at andre bare mobbede og drillede dem mindre og dummere end sig selv. Der var altid en grund til det. Måske havde mobberen selv haft en ubehagelig barndom?
Michel skævede til tasken der blev smidt på bordet. Det lød som om der var nok af bøger i den, og bare tanken om at blive tvunget til at læse i dem, fik Michel til at gyse. 12? Ville fyren have 12!? Det var fysisk umuligt jo! Sådan… for Michel i hvert fald. Han havde aldrig fået 12 i et fagligt fag, hele sit liv. ”Uhm… Jeg ville nok ikke lade mig lave dine lektier?” tilføjede han med et let grin, som han kløede sig småflovt i nakken. At han slet ikke burde have tid til at være pinlig berørt, slog ham ikke. Well… Han sagde jo blot sandheden?

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 300
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

det havde ikke lige frem kostede nilas særlig mange kræfter at hive drengen op og stå, men da han svarede igen, hev han drengen tæt ind til sig, da han stadigvæk holdte fat i drengen. ” du skal ikke svare mig igen, kan du fat det. sagde han surt og tog den frie hånd om bag ved Michel og prøvede at give ham et stor olfert mens han stadigvæk holdte fat, da han havde prøvet at give ham denne olfert, slap han drenge og skubbede ham hen mod reolen med bøger ”du skal vidste lære ikke at svare igen, din lille gnom, nu skal du se hvad der sker hvis man svare Nilas igen sagde han surt og knækkede fingere mens han gik hen til ham, han tog ud efter drengens hår og satte sin mund for hans øre og sagde ” er den lille dreng bange” hviskede han til ham…

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 153
NOTES – Sorry mine svar ikke er så lange
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

Michel anede end ikke at han svarede igen. Sådan, vidste godt han svarede ham, men ikke hvordan Nilas så dette som at svare igen. Michel forstod virkelig ikke hvad der skete. Kun at han kort efter fik en olfert, hvilket fik drengen til at pive af ubehag. Hvorfor?! Han havde jo ikke gjort noget. Som han blev sluppet. Eller skubbet imod reolen, krøb han lidt sammen på gulvet og ømmede sig. Pev endnu, både over smerten, men ligeledes fordi han følte sig misforstået. Og så var han efterhånden pænt bange. *Nilas…?? Men det er…*. Det slog endelig hvem fyren var. Og ikke mindst at hans venner udtrykkeligt havde sagt at han ikke skulle komme for tæt på fyren. Men han havde jo ikke vidst hvordan han så ud? ”Men…” hviskede han prøvende, som for at ville sige imod. Han stoppede dog ikke sig selv fordi han indså at det ville være dumt at fortsætte. Men fordi Nilas nærmede sig. Han frygtede hvordan fyren ville hive ham i håret. Dette skete også en anelse. Ved ordene, hævede Michel armene for at skærme sig lidt og få afstand mellem dem. ”Jeg ber dig… Mine venner… Jeg måtte ikke nærme mig dig… Undskyld…”.

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 200
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas så på drengen og grinte, lidt, hvor var han dog ynklig at det gjorde helt ondt på ham, men han var ligeglad , han havde det egentligt meget sjovt, det her skulle nok blive sjovt, men hvad skulle han gøre, han vidste det ikke helt før han fik en ide, ” ikke noget men lille taber, det eneste du er en lille taber der skal gøre hvad jeg siger!” sagde han og tog sin taske fra bordet og tog den på ryggen, inden han greb et hårdt tag i Michel arm og prøvede at hive ham op og stå, han hviskede ham i øret ” jeg er ikke bange for din små barnlige venner taber ” hviskede han inden han forsatte ” kom nu følger du med mig uden den mindste smule modstand og siger du noget får du tæsk sagde han og smilede til ham, han holdte stadigvæk i hans arm, og de gik over til et hjørne i biblioteket hvor de fleste ældste elever holdte til, ” heey se hvad jeg har her en lille hund sagde han og prøvede at få ham ned på knæ ” slik mine sko savns, sagde han og smilede koldt til ham, han knyttede den ene hånd for at vise ham at han var klar til at slå ham hvis han ikke gjorde som der blev sagt.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 228
NOTES –
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

Michel krøb sammen som Nilas nærmede sig ham. Drengen var tydeligvis ikke særlig godt tilpas. Som han blev trukket på benene, igen uden problemer, var han ved at protestere nok en gang. Mest fordi han var ved at blive hevet væk fra sine ting. Og tænk hvis nogen stjal hans mobil?! Den lå jo i tasken med bøgerne. Siden bukserne han havde på ingen lommer havde. Som han bemærkede hvor de skulle hen, gjorde Michel tydeligt modstand. Ikke megen, som fysisk styrke var ham en undtagelse, men han formåede at at forsøge at stoppe op. Han ville ikke hen til de ældre elever. Noget sagde ham i hvert fald at han ikke ønskede det. Alligevel var Nilas stærkere end ham, og dette endte i at han som han blev sluppet, helt automatisk sank sammen på gulvet. Rystende, og med et skræmt blik i de blå øjne. Han vovede at se op på de ældre elever. Hvis blikke og udtryk allerede antydede af at more sig. Michel så tilbage op på Nilas. Hånden der truede, virkede. Men ikke nok til at han ville gøre som der blev sagt. ”Men… Jeg har ikke gjort noget… jeg har ikke… Jeg…”. Stemmen knækkede, som Michel ikke anede hvad han skulle sige, og samtidigt var bange for at virke tåbelig. Han vidste nogle typer som Nilas bare var der. Og havde hans venner ikke fortalt ham at han ikke måtte lade sig kue, ville han nok havde gjort som der blev sagt uden så meget som at tøve.

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 253
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas havde været pænt ligeglad med drengens ting, han kunne hente det senere altså drengen. Selvom han prøvede at gøre modstand var Nilas ligeglad, for han strammede bare grebbet, da han var stærkere end nilas. de andre ældre elever kiggede på Michel og sagde ” gør hvad der bliver sagt sagde den ene fyr og en anden sagde ” slå ham Nilas nilas smilede og trak hånden tilbage, han knyttede den ekstra godt og slog så ud efter drengens ansigt, ” SLIK mine sko rene taber, du dur ikke til andet end at slikke sko rene, og gøre rent med din lille taber mund” sagde han vredt og så på ham, det her var sjovt, det var virkelig dagens højte punkt, så håbede han dog bare ikke at der kom en lære, for så ville han nok være på røven.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 143
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

De blå øjne udtrykte Michels ubehag, og hvor bange han var. Ligeledes blev de glasagtige, som han ikke kunne lade være med at ville græde. Hvorfor?! Han havde jo ikke gjort noget forkert?! Han havde bare ville snakke med ham? Blive venner med ham?... Michel nåede ikke at tænke så meget over og efter et svar. Han bemærkede sent den knyttede hånd, idet han slet ikke hørte efter mere af skræmthed. Slaget fik Michel til at synke sammen på gulvet. Han pev tydeligt af smerte, smerte han aldrig havde følt før. Selvom han altid havde været den dumme, idioten, havde andre aldrig slået ham før. Ydermere turde han ikke gøre modstand, selv hvis han anede hvad han ville gøre. Hans evne var ikke brugbar lige nu, meget fordi han trods situationen, ikke havde lyst til at skade Nilas. Det havde været anderledes hvis det havde været en af hans venner der lå der… så havde han for længst forsøgt at overfalde Nilas og slå ham ud. Men ikke nu, hvor det bare var ham. Han kunne ikke gøre det. Han anede Nilas’ ord gennem tåge. Slog langsomt øjnene op igen, kun for at opdage hvor svimmel han følte sig. Avs! Han sagde intet… men gjorde som sagt heller ikke hvad Nilas bad om, Mest fordi han var for forvirret og bange til at turde gøre noget som helst, af frygt for at han fik flere slag. ”Jeg… Ber dig…” hviskede han let, nærmest uhørligt. Bare… hvis han nu bare fik lov til at gå? Han ville ikke sige noget til nogen.

TAG ~ Nilas Jacob Pederson
WORDS ~ 161
NOTES ~ n/a
CREDIT ~ My self - Aiel Mair

[nilas]

Nilas så på ham, og kunne godt se på ham at det havde gjort ondt på ham, han var dog ligeglad, han skulle til at slå ham igen, men blev stoppet af en af hans venner. ” stop Nilas det slut han har jo ikke gjort noget se dog på ham sagde han og holdte nilas’s arm ” du har ret undskyld sagde han og tog hånden ned, han bukkede sig ned foran Michel og sagde ” hvor er du sød sagde han og smilede han nussede blidt hans kind og så han hår, han smilede lumsk og skubbede til ham , og sagde ” lad os se hvad du dur til” sagde han og rakte ham nogen papir fra sin tasken og sagde ” du har til i morgen kl 08 du skal skrive den her stil for mig og jeg vil have 12 sagde han truende og rakte Michel papirernr.

^{TAG - sayWHO?
WORDS – 153
NOTES - sayWHAT?
TUNES - the comedown, bring me the horizon
CREDIT - MUNZTAR * of caution 2.0}

[Michel Black]

Michel havde opdaget hvordan Nilas var ved at knytte næven godt igen, hvilket fik ham til at sænke blikket og forsøge at krybe sammen. Han ville ikke. Han kunne ikke. Hvorfor?! Han ville jo bare være venner med folk? Og så skete der sådan noget for ham. Michel hævede tøvende blikket da han hørte nogle stoppe Nilas. Og Nilas der snakkede til ham pludselig. Ikke… vredt? Michel rettede sig langsomt op, kunne ikke lade være smile. Naiv som han var. Da det var at Nilas roste ham for at være sød. Han var jo sød? Det havde hans venner også sagt. Men… Det endte nu ikke godt. Jo, Nilas virkede ikke vred og direkte hård mere. Faktisk blid… kort. Michel så overrasket på Nilas da han røg tilbage, og Nilas på ingen tid beordrede ham til at han skulle lave hans stil og der skulle stå et 12 tal på den. Michels overraskelse blev til forbavselse og mundlamhed. 12?... Han ville have… 12 ? Michel havde aldrig fået 12 i et skriftligt fag. Alt skriftligt gik ad H til. Musik, Skuepil, alt sådan noget kunne han klare… men en stil? ”….Det… Jeg tror ikke…” hviskede han nervøst. Havde dog taget imod papirerne. Det var jo selvmord? Han kunne umuligt få hele 12 for en stil. Aldrig…

TAG ~ Nilas
WORDS ~ 216
NOTES ~
CREDIT ~ My self - Aiel Mair