Michel Black
Ursidae - 2 nd
Fremmane Ting
Clear for takeoff....
Posts: 24
|
Post by Michel Black on Nov 18, 2011 11:45:52 GMT
  Der ville ikke gå længe før vinteren tog over og sneen ville give sig til at falde. Michel havde oplevet sne i mindre portioner før, da det hændte at der kom lidt om vinteren i Spanien. Sjældent så meget som i norden. Han var blvet overrasket da han første gang så billeder fra Norge og Sverige. Helt hvide omgivelser. Han nød i stedet det dejlige efterår, specielt bladenes skønne farver. Grøn var pænt. Men de mange nuancer af rød og orange var så smukt. I blomsterhaven sad Michel på en bænk, pakket godt ind. Han havde nogle sorte jogginsagtige bukser på, dog af noget stof der mindede mere om jeans. Blusen var rød, med et print på af en tigermis i sorte farver. Over blusen havde han en hættetrøje på, der som sædvanlig var et par størrelse større. Ydermere havde drengen fundet en god jakke. Han frøs mere der på skolen, siden vejret var anderledes og koldere end i spanien. Drengens tynde hansker, også sorte, generede ham som han sad der, idet han forsøgte at finde rundt på sin mobil. Han havde stadig ikke sat sig helt ind i den, og det generede ham. Han havde bare ingen forstand på teknologi. Eller så meget andet. Nogle gange var det faktisk som om teknologi afskyede ham. Der var et ekstremt koncentreret udtryk i Michels ansigt, og han sad med tungen lige i munden, som han forsøgte at ramme de rigtige knappe trods de halvtykke handsker. Han ville skrive til søster Lisetta og sige at han endelig havde fået lidt styr på mobilen. Men bare løgnen var svær nok at skrive, siden han faktisk ikke havde megen styr på det. Han bemærkede ikke sine omgivelser lige nu, selvom han sagtens kunen finde på også blot at sidde dér for at nyde de flotte farver. Han ville dog i sådan et tilfælde helst have selskab af nogle af hans venner.  ~ Aaron Hiskon WORDS ~ 317 NOTES ~ n/a Song ~ - CREDIT ~ My self - Aiel Mair |
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 18, 2011 12:01:50 GMT
Aaron gik roligt igennem haven. hans speciel syet jakke var dejlig varm og det kolde luft generede ham slet ikke. han var van til vejret han havde jo også altid boet her. han gik roligt igennem haven da han fik øje på en som virkede til at ha problemmer. han smilte inden i over denne drengs forsøg på mobilen. han så ud til at ha problemer. Aaron ville nu gerne se hvordan knægten ville reagere vis nu der var en anden.
Aaron tog kontakt til øjnene på drengen kort selv om han sikkert ikke opdagede det.
Aaron ville forsvinde og oppe i et træ oven over drengen ville en lille dreng dukke op. en dreng som faktisk kunne ligne Aaron som barn. drengen hæng på grenen og lignede en på 17 år. "hva? har du problemmer fister?"
drengens stemme var noget meget ungdommelig ind Aarons og mere varm. Aaron havde en meget kold stemme og virkede altid kold og hård. Drengen her virkede til gengæld imødekommende og glad
|
|
Michel Black
Ursidae - 2 nd
Fremmane Ting
Clear for takeoff....
Posts: 24
|
Post by Michel Black on Nov 18, 2011 12:11:32 GMT
Michel bemærkede ingenting. Han ramte gang på gang de forkerte knapper. Jo han kunne bare smide handskerne, men så ville han jo fryse fingrene og ville alligevel ikke kunne skrive? han skulle nok klare det! Well… Hans gåpåmod fejlede i det mindste ikke noget. Det hjalp ham bare ikke. Et gip gik gennem Michel, der også avr ved at tabe mobilen af forskrækkelse, ved stemmen. Han havde slet ikke bemærket nogen nærme sig. Først søgte de blå øjne rundt om sig. Han måtte dog hurtig indse at stemmen kom andensteds fra. Fra oven. Michels blå øjne fangede drengen i træet, som han lagde hovedet tilbage. *…En fyr ?... Hn, pænt rødt hår*. Michel bemærkede knap nok sine egne tanker, tænkte i hvert fald ikke videre over dem. I stedet nikkede Michel lidt til ordene. Skævede ned på sin mobil igen. ”Jeg ville skrive til min mor… Men… Den tingest vil altså ikke som jeg vil” lød svaret med generet stemme. Han forstod ikke hvorfor så mange ting, specielt teknologi, afskød ham, når nu han ellers var typen der burde kunne få fat i hvad han ville. Hvis det gav nogen mening. ”…Jeg er ikke så god til sådanne noget… Mobiler og teknologi” tilføjede han så, så op på fyren igen med et smil på de lyse læber, hvorefter han lo lidt af sig selv. Det var tydeligt at han i længden ikke lod sig genere af at han ikke kunne finde ud af sådan noget. Lære sådan noget. Selv hvis han læste manualen ville han glemme alt han havde læst sekundet efter. ~ Aaron Hiskon WORDS ~ 262 NOTES ~ n/a Song ~ - CREDIT ~ My self - Aiel Mair |
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 18, 2011 19:16:31 GMT
Aaron så på knægten og gik tættere på og var stadig væk i drengens øjne. Aaron stod ikke langt fra drengen og så mod ham.
Drengen af illosion så ned på drengen Michel og tog fat i grenen og rejste sig.
"vis du vil ha hjælp hvorfor så ikke spørger en voksen... jeg kender en som sikkert gerne vil hjælpe dig... men selvføgelig kun vis du vil ha hjælp"
Illosionen smilte et kækt drenget smil og på den måde han var mindede han på ingen måde om Aaron. Alle sagde Aaron var kold og følelsesforladt. at han ikke kende en varm følelse i kroppen men alligevel dønnede pigerne over ham?
Aaron trak vejret dybt og kunne mærke hvordan lydene fra hans illosion tog krafter men han kunne holde i noget tid inu. men han vidste også at det at huske sig selv som barn var meget svært.
|
|
Michel Black
Ursidae - 2 nd
Fremmane Ting
Clear for takeoff....
Posts: 24
|
Post by Michel Black on Nov 19, 2011 9:30:26 GMT
Michels humor ændredes ikke. Han var glad nok for at denne fyr ville hjælpe ham. Eller i hvert fald hjælpe ved at udpege en voksen han kunne spørge ad. Han var ikke bange af sig normalt, og derfor ville det heller ikke være ham noget problem at spørge, end ikke en voksen, om hjælp. Han vidste godt at der bare var nogle ting han havde brug for hjælp til. Michel nikkede let, smilte af natur glad, taknemmeligt. Han lagde slet ikke dét sammen at denne fyr, i den grad lignede en af hans lærer. Hvorfor skulle han når han vidste der var så mange forskellige typer på skolen. Det var da lige så meget muligt at der gik sådanne en dreng med sådanne rødt hår, som at han selv var der. ”Men, hvem tror du der vil hjælpe mig?” spurgte Michel så tilføjende. Med hovedet let på sned og et spørgende udtryk i de blå øjne. Det skulle jo være en der kunne finde ud af de her mobil tingester. ~ Aaron Hiskon WORDS ~ 170 NOTES ~ n/a Song ~ - CREDIT ~ My self - Aiel Mair |
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 20, 2011 13:05:01 GMT
ja Aaron undrede sig godt nok over at drengen ikke kunne ligge to og to sammen. Aaron smilte til ham som sin illosion og gik tilbage faktisk til hvor Aaron selv stod. illosionen knipsede og for Michel nu ville Aaron dukke op som havde drengen tryllet ham frem.
"denne lærer selvfølgelig"
Illosionen smilte til michel og lige så stille forsvandt ham. Aaron stod nu tilbage foran Michel og gik stille over til ham og satte sig ved siden af ham.
"du har aldrig haft en mobil før... vel"
Aaron var stadig lige så rolig i stemmen som altid. han var vel bare som altid. han så på drengens mobil. hvordan skulle han forklare drengen om mobil.
|
|
Michel Black
Ursidae - 2 nd
Fremmane Ting
Clear for takeoff....
Posts: 24
|
Post by Michel Black on Nov 20, 2011 13:27:02 GMT
Michel forstod det slet ikke. Magi og den slags ting. Selvom det undermarkeret var illusionens evne, forstod han det altså ikke. Det han så. Hvordan den venlige dreng, som var lige efter Michels humør, var et sted og dukkede op et andet sted. Og ligeledes, formåede at få hans lærer til at dukke op. Gav absolut ingen mening for den uforstående Michel. Han havde lært at nogle havde sådanne evner. Men han forstod stadig ikke hvorfor der først var de to, og så den søde fyr forsvandt. Michel fulgte undrende Aaron som læreren gik hen og satte sig. Selvom mange måske ville mene Aarons tone var neutral som han spurgte, syntes Michel at Aaron lød mindst lige så venlig som drengen fra før. Men han så forbi facader, eller lagde i hvert fald ikke synderligt mærke til dem. Desuden lignede læreren så meget fyren fra før, at det gav mening at antage han var lidt som ham. Han havde slet ikke indset af det hele havde været Aarons visning af sine evner. Michel rystede let på hovedet ved spørgsmålet. Eller konstateringen. Han så tilbage på skærmen, indså at han med mindre stavefejl havde fået skrevet sin besked. Hvordan sendte han den? Michel drejede mobilen til siden, hvilket kun vippede billedet. Tænk at søster Lisetta havde send sådan noget kompliceret noget. Men det forklarede til gengæld sedlen hvorpå hun havde skrevet at hun håbede det hjalp ham til at lære noget mere. ”Hvis jeg vil have den sendt nu… hvad så ?...” spurgte han undrende, som han så tilbage på Aaron med store spørgende øjne. ~ Aaron Hiskon WORDS ~ 260 NOTES ~ n/a CREDIT ~ My self - Aiel Mair |
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Nov 20, 2011 20:02:49 GMT
Aaron smilte ingen i. denne dreng var nok den første som ikke så ham som kold. hans illosion havde ikke bare dukket op men havde hoppet ned fra træet. han forsvandt dog bare. Aaron så på drengen og ås på hans mobil. den dreng skulle lærer at stave. han så på drengen og pegede på det lille ikon der sagde send.
"men er det ikke en gang ide lige at rette dine stavefejl?"
Aaron så roligt på drenges. hans røde hår var som altid løst og hans kolde atitude var der som altid. han så på drengen og overvejde om han måske ikke skulle ha haft en mere simpe l mobil. den der var da alt for avanceret til den lille dreng.
|
|
Michel Black
Ursidae - 2 nd
Fremmane Ting
Clear for takeoff....
Posts: 24
|
Post by Michel Black on Nov 22, 2011 7:08:06 GMT
Michel kunne have slået sig selv. Selvfølgelig. Send. Det gav jo mening. Typisk ham at overse sådan noget. Well, han følte sig dog ikke så pinlig og flov over det. Det kunne ske for hvem som helst ikke? Right? Måske ikke. Men selv Michel havde lov til at håbe at han ikke var den eneste der var en idiot når det kom til sådan noget. Teknologi. Mobiler. Anlæg. Tv. Ikke at han nogen sinde havde haft et tv eller anlæg, men han havde set sine venners anlæg. Eller computer. Ville han aldrig kunne finde ud af. ”Mine stavefejl?” Spurgte han undrende og stirrede studerende på skærmen. Stavefejl, Stavefejl… jo der var lidt nu han bemærkede det. Specielt de steder hvor mobilen havde ændret ordet fordi han havde trykket på det forkerte forslående ord. ”Ih! Jeg lærer det aldrig” konstaterede han sukkende. Hvis det ikke lige var fordi det var en gave fra søster Lisetta, ville han nok smide den laaaaangt væk. Aldrig nærme sig sådan noget mosterisk agtigt igen. ~ Aaron Hiskon WORDS ~ 169 NOTES ~ n/a CREDIT ~ My self - Aiel Mair |
|
|
|
Post by Aaron Hiskon on Jan 29, 2012 22:35:17 GMT
Aaron så på knægten. han ville vist virkelig gerne lærer det. Aaron så på ham og så på mobilen. [colorr=red]"bare rolig. du vil komme til at lærer det. det handler om øvelse."[/color] Aaron håbede at drengen ville finde en som kunne hjælpe ham. en som kunne lærer ham om telefonen og måske blive hans ven på samme tid. Aaron var jo kun lærer. en prof lærer. han tog sin ejen mobil op og så på en. han skulle snart til time. han ville dog ikke bare gå fra drengen vis han havde brug for en at snakke med. eller en at stole på
|
|
