Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 16, 2011 19:42:12 GMT
Elektra havde haft en dårlig ugen. alt havde været gået den forkert vej for hende. hun havde så haft for meget opladning i sine hænder og havde angrebet en anden elev som skubbede til hende. hun havde brandt personen voldsomt og var sendt til hospitals fløjen for at få bandager på og nogen med sig og derefter videre til den lærer som nok ville forstå hendes evner mest. Elektra stod foran døren og fnøs vredt. hun var godt træt af at faldt blandte sig i hendes liv. hun bankede på med foden og stod bare uden foran døren. hun havde mest lyst til at gå men vidste vis hun ikke kom, kom de. hun gad ikke disse lærer mere. de ville jo alligevel aldrig lytte,
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 20:09:26 GMT
Alex havde godt fået beskeden om, at han fik sendt en elev ned der havde lavet lidt ballade. Men selv havde han utallige gange været ude for at miste kontrollen fordi man var vred. Han havde brændt sin far et par gange, men aldrig alvorligt, da hans far selv havde evnen og derfor kunne tåle det lidt bedre end dem der ikke havde. Plus hans evne ikke var stærk nok til at gøre slem skade. Han havde set lidt på nogle papirer inden han hørte en lidt speciel banken på hans dør. Den lod temmelig dunkel. Han så op fra papiret og hen over kanten på det."Kom ind." Hans stemme var rolig og fattet. Han hævede den sjældent. Han brugte som regel en gnist eller lille brag hvis hans elever ikke lyttede. Han mente det var bedst indenfor dette miljø. Så kunne de jo se hvordan tingene kunne bruges mere dagligt og behersket. Han lod papiret falde ned og ligge i bunken hvor han havde taget det op fra. Han var ikke klar over hvem personen var andet end det var indenfor hans evner så derfor var han jo oplagt til at tage denne snak med hende. Han gik da ud fra det måtte være hende medmindre hun blev ved og en anden kom. En lærer, rektor eller sygeplejen. Elev. En eller anden måske for at tjekke om hun var her eller et helt andet emne der blev bragt op. Han regnede dog med hun kom. Det var det bedste for hende i sidste ende. Hans kontor var indrettet spartansk med kun de mest nødvendige ting. Et skrivebord med hans stol samt to stole på den andne side til hans gæster. En bogreol med bøger og mapper samt et arkiv skab. Han havde et par enkle malerier af landskaber og et par planter. Langs den ene væg var der to store akvariumer. I det ene var der alle mulige forskellige farverige fisk og i det andet havde han elektriske ål. tilsammen fyldte de hele væggen næsten. Han havde intet rod, men orden i sine sager.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 16, 2011 20:25:40 GMT
om hun gad det her. nej . var hun nød til det. ja. Elektra åbnede døren og så ind mod ham da døren åbnede. den måde hun stod på lignede meget en models. det gjorde hendes lange slanke krop også.. hendes rigtig mor havde også været model engang. noget hun ikke vidste. hun gik ind og satte sig ned på en af stolene foran hans bord. hun havde bandager på hendes hænder men så ikke ud til at mærke smerten. selv om hun havde voldsomme smerter. Elektra havde aldrig rigtig måtte vise sine smerter hun havde skulel kæmpe selv med voldsomme smerter. Elektra så på ham med et stone face. hun ville ikke vise smerte eller noget. "nu er jeg her... må jeg så gå!" det var tydeligt at hun ikke gad være der. nu var hun kommet. kunne hun så ikke bare gå igen?
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 14:10:16 GMT
Han satte sig roligt tilbage i stolen da hun fik sat sig og løftede let sit ene øjenbryn til hendes spørgsmål om hun måtte gå igen. Hun var vist slet ikke glad for at være her, men i det mindste var hun kommet som hun var blevet bedt om. Det var altid et lille plus istedet for de måtte hive hende herhen med magt. Han havde en enkel sort skjorte på samt en fin sort vest af silke udover med sølvtråde i. Hans røde slips sad om hans hals perfekt bundet og det hele. "Jeg er bange for du må vente lidt med den del." Han foldede roligt hænderne under hagen mens han kort så hen over hende. Lagde mærke til bandagerne og hendes attitude. Han var ikke glad for hendes tone, men han måtte rette på den ting senere. "Du har betalt en slags pris for det lille..uheld.. ved at du selv kom til skade. Men derfor skal vi stadig snakke om det. Så vi kan sikre os at det næppe sker igen. Kan du fortælle mig lidt mere om hvad der skete Elektra?" Han så roligt på hende. Han ville ikke presse hende, men det kunne hjælpe ham med at forstå det og derfor bedre hjælpe. Hans tone var også rolig og han forsøgte at lyde så tillidsfuld som muligt. Beroligende i håb om hun kunne slappe bare lidt af.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 17, 2011 16:48:59 GMT
Elektra var faktisk ret ligeglad med om han ville snakke eller ej. hun var van til fysisk straf og også en grund til at hun var blevet så hård før. at hun ikke fik noget skældt ud gjorde hun hun rystede lidt på hovedet inden i. hun hørte hvad han sagde var han dum? "Du har betalt en slags pris for det lille..uheld.. ved at du selv kom til skade. Men derfor skal vi stadig snakke om det. Så vi kan sikre os at det næppe sker igen. Kan du fortælle mig lidt mere om hvad der skete Elektra?" Elektra sad tilbage lænet og så ned på hendes hænder. han havde vist ikke fået nogen ting at vide om elevernes evner svaghedder som styrker. hun sad og vippede med foden. man at side stille var ikke hendes stærkeste side. "en pris... det her?... det er det som altid sker når jeg bruger mine evner. jeg er van til det!" Elektra så på sine hænder. sygeplejsken havde lagt noget bandage på som gjorde den forfærdelige lugt af smeltet hud nærmest forsvandt. Elektra elskede ellers folks ansigt når de lugtede det. hun lagde armende på bordet og lagde sig ind over det med et lidt skummelt smil. "og hvem siger det idag var et uheld?" Elektra var ikke den som fik venner da hun elskede kampe. hun elskede sine evner. og hun var meget ligeglad med om aldrig mente hun var ond. sådan var hun nu engang. de kunne bare ikke se det i øjnene.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 17, 2011 17:27:14 GMT
Alex så på hende. "Det er ikke noget og spøge med unge dame. Du burde vide bedre end direkte bruge dine evner til angreb når de tydeligt ikke er under kontrol. Og om du er vant til det eller ej er ikke spørgsmålet. Det er stadig ikke meningen du skal brænde dig hver eneste gang. Det skal trænes og kontrolleres for at ingen kommer mere til skade end hvad godt er. Jeg underviser jer ikke i at bruge jeres evne rigtigt og øve. Det er Aaron´s job. Men jeg står inde for at hjælpe jer hvor jeg kan." han så på hende med et lidt strengt blik. Han var ikke særlig glad for hendes direkte ord om, at hun måske ikke havde gjort det ved et uheld. Han rejste sig op og gik hen til det akvarium med fiskene i og tog foderet og hældte noget ned til dem. Der blev straks lidt trængsel i den side fordi alle ville have mad. Han lukkede af igen og gik hen til det andet hvor hans ål var og gav også dem mad før han gik hen til sit arkiv skab og tog en skuffe ud og så nogle mapper igennem og tog så en op og smed den let på bordet, da han kom hen til det igen. "Det er ikke første gang dette sker. Det sker for ofte efter min mening Det skal laves om på så hurtigt som muligt. Men jeg får det indtryk du ikke vil lære kontrol. Ønsker du, at skade dig selv? Er det en slags straf til dig selv eller en måde hvorpå du glemmer en indre smerte i dit liv?" hans blik hvilede opmærksomt på hende.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 17, 2011 18:00:28 GMT
Elektra kunne så på ham at han ikke var glad for det hun havde sagt. men hun var bare ærlig. hun så på ham og hans ord hjælp slet ikke på hendes dårlige humør. vis han ikke havde været lærer havde hun banket ham. ingen tvivl om det. "Det er ikke noget og spøge med unge dame. Du burde vide bedre end direkte bruge dine evner til angreb når de tydeligt ikke er under kontrol. Og om du er vant til det eller ej er ikke spørgsmålet. Det er stadig ikke meningen du skal brænde dig hver eneste gang. Det skal trænes og kontrolleres for at ingen kommer mere til skade end hvad godt er. Jeg underviser jer ikke i at bruge jeres evne rigtigt og øve. Det er Aaron´s job. Men jeg står inde for at hjælpe jer hvor jeg kan." ikke under kontrol. han vidste da ikke hvad han talte om. hun havde fuld kontrol over sine evner. men som man sagde. ingen styrke uden svaghed og at hendes hud smeltede var nu engang hendes svaghed. hun så vred på ham og knyttede sin næver. hun havde lyst til at sende et lyn efter ham men lod vær. dog kunne hun mærke hvordan hendes hår i nakken rejste sig i vrede. hun valgte bevist ikke at svare ham. hvad skulle hun sige. farvel var det hun mest ville sige. hun så at han gik over til sine fisk og fodrede dem og bag efter til hans akiv, da han smed noget på bordet og igen talte var Elektra ved at fare op. "Det er ikke første gang dette sker. Det sker for ofte efter min mening Det skal laves om på så hurtigt som muligt. Men jeg får det indtryk du ikke vil lære kontrol. Ønsker du, at skade dig selv? Er det en slags straf til dig selv eller en måde hvorpå du glemmer en indre smerte i dit liv?" hendes reaktion virkede mest af alt som om hun slet ikke hørte uden på. hun virkede som hun sagde "det rager mig" men ingen i havde hun store øjne. hvordan kunne han sige sådan noget til en han ikke kendte. "du ander jo ikke hvad du taler om. du kender ikke mig eller mine evner. jeg har kontrol. jeg kan styre hvad jeg vil med dem. men at mine hænder smelter har altid været en ulempe med denne evne og det kan jeg leve med! jeg træner så oftes som muligt så tro ikke jeg ikke har kontrol" Elektra var på nippet til at fare op og væk. hun var så vred lige nu. der skulle meget til at få hende til at slappe af.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 18, 2011 15:59:22 GMT
Hun virkede lidt mere anspændt bemærkede Alex, men sagde intet til det. Det var vel almindeligt nok når det var sådan et emne der var på bordet. "Det ved jeg. Men du har jo så ikke kontrol over dig selv siden du bevidst angriber. For sådan må jeg opfatte det hvis du siger det ikke var et uheld. Og det er næsten mere alvorligt." Han trommede let med fingrene på bordet nu og sad lidt og tænkte. Han havde kun fået ansvaret fordi han havde samme evne, men hans havde andre svagheder. Han kom kun selv til skade når kontrollen gik løbsk og han mistede styringen. Det skete dog ikke særlig tit nu, men da han var yngre kunne det tit ske og det var kun den daglige træning på flere timer som hjalp ham igennem det. Han så på hende og at hun trænede så tit hun kunne var jo en god nok ting. Men at hun angreb uden hæmning gjorde ham bekymret. "Men sæt dig nu ned igen. Jeg vil gerne tro der var en god grund til du. Ja brugte din evne mod en anden elev. Men jeg er også nødt til at få dig til at forstå det ikke er det dine evner skal bruges til. Vold er ikke løsningen. Det er en gave og gaver er ikke skabt til ondt." Et sted så hadede Alex at gå så dybt ind i at forklare noget som vel skulle sige sig selv. Men nogen havde jo bare svært ved at skubbe vreden til side og brugte hvad de nu havde. Havde han jo oplevet selv for mange år siden den aften hans evner gjorde sin entré. Og det der var sket i dag var en mild ting i forhold til det værste der kunne være sket. Men det var stadig forkert og han måtte jo bruge alt den tid der skulle til før hun forstod det.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 18, 2011 18:37:30 GMT
Var Elektra glad for dette møde. nej alt andet. vreden boblede i hende og hun havde bare lyst til at rase ud på ham. hun så på ham og kunne nærmest høre den lille stemme hun havde hørt siden hun blev et forsknings barn. det var det hendes træner altid sige. det kom efter det han sagde. "Det ved jeg. Men du har jo så ikke kontrol over dig selv siden du bevidst angriber. For sådan må jeg opfatte det hvis du siger det ikke var et uheld. Og det er næsten mere alvorligt." Hans ord gjorde kun hendes indre stemme stærkere og voldsommer. pga hendes barndom i forskningsbassen var hun ikek det menneske hun ville kunne være blevet. *Angreb. brug din vrede. Du ved hvordan du skal bruge din evne. så vis nu at du kan, angreb... DRÆB* Elektra havde ikke hørt stemmen så klart siden hun kom til skolen, hun holdte vejret lidt for at holde kontrol med sig selv. hun rejste sig op for at komme til at bevæge sig lidt og slappe af sådan. men hans næste sætning hjælp hende ikke. "Men sæt dig nu ned igen. Jeg vil gerne tro der var en god grund til du. Ja brugte din evne mod en anden elev. Men jeg er også nødt til at få dig til at forstå det ikke er det dine evner skal bruges til. Vold er ikke løsningen. Det er en gave og gaver er ikke skabt til ondt." Gave? GAVE?! ingen af disse ting var en gave. de var alle forbandelser. hendes øjne blev små og man kunne nærmest så rasseriet i det. hun tog fat i sine bandager og rav dem af. hun vendte sig mod ham og hendes hænder var røde og blødige og man kunne fornemme den milde stank som var dæmpet af sygeplejsken. hun gned fingerne sammen så man kunne se de voldsomme krafter hendes evne havde. hun så på ham med nærmest vilde øjne der kunne ligne hun var styret. hun gjorder det hun øvede sig på at sende lyn afsted. hun kastede nærmest sine hænder mod ham og i det hun gjorder det fløj der noget blod med afsted og hendes voldsomme lyn lige mod ham. "jeg har styr på det!" sagde hun imens lyden af lynet rungede.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 18, 2011 20:51:22 GMT
Hvad Alex så var bestemt ikke kontrol. Slet ikke. Der var ikke noget kontrol over det hun foretog sig og han rejste sig op samtidig med hende og holdt øje med stortset alle hendes bevægelser. Han var bestemt ikke tryg ved hun fik lov at gå rundt med den mangel på kontrol og beherskelse hun havde. Han sukkede træt og rystede på hovedet idet hun startede et angreb op. Og svinede hans kontor til med sit blod. Han var ved at være træt af dette her og han så snart ingen anden udvej end hun blev spændt fast. Hun var jo farlig! Han strakte sine fingre og startede selv gnister op i sine håndflader der tog til i styrke ganske hurtigt og han kunne slå hendes tilbage ved et forsvar der var stærkere, men så skadede han hende og han var bestemt ikke en der ville skade elever. Han måtte bare stoppe det ved at deaktivere det med sin egen evne og sørgede for hans egne lyn ikke var for svage eller stærke i det han kastede dem imod hendes. De gnistrede og slog mod hinanden, men snart gik de begge ud som om de ikke havde været der. "Det vi ljeg vælge at overse hvis du sætter dig ned lige nu. Rolig og fattet." Hans stemme var langt mere streng nu og det var tydeligt at han mente det.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 18, 2011 21:33:25 GMT
*mine lyn.... mine lyn var ikke stærke nok... de har aldrig slået fejl. de har aldrig blevet slået ud... de er til for at slå ihjel... hvorfor var de så så svage.* Elektra så ned på hendes hænder og var pludselig helt forvirret og lamslået hvordan kunne hendes lyn blive slået tilbage af hans. hvordan kunne de bare forsvinde. hun rystede voldsomt. "Det vi ljeg vælge at overse hvis du sætter dig ned lige nu. Rolig og fattet." Elektra faldt ned på knæ og satte sig helt ned da han havde talt. det var tydeligt at se at hun var forvirret og helt ude af den over dette. var hun virkelig så svag. Elektra havde altid fået at vide hun var den stærkeste at hun var naturens stærkeste kraft så hvordan kunne dette ske. hendes brune øjne var nærmest helt små og hun så op på ham. hvordan kunne sådan en lille lærer bare brande hendes lyn ud. hvordan kunne hun tabe til ham. hun lod sit hoved falde så det hang forover bøjet. hun mærkede den brandene fornemmelse på sine hænder og hendes andre bandager log på gulvet foran den stol hun havde sidet på. hendes verden styrtede sammen og det gjorde hun også snart.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 20, 2011 8:36:55 GMT
Han så blot på hende lidt. "Du må godt bruge stolen.." Noget var dog galt. Det virkede som om hun var gået helt ud. Han vidste det kunne være farligt at komme for tæt på. Det kunne være et nummer hun lavede eller så ville han bare angribe lige meget hvad. Hvis hun angreb en lærer sådan så var der nok ikke grænser hvad hun kunne finde på. Men havde hun virkelig troet hun kunne slå en lærer med samme evne? Selvom de begge besad evnen til lyn så var det bestemt på hver sin måde. Og så var det jo sjældent at en evne var ens hos folk. Der var som på folk altid forskel. Han sukkede let i sit hoved og så hen på op på lampen i loftet. Han havde ikke mange elektroniske ting herinde så det var ikke fordi han kunne sende noget af det til at se til hende. Han gik stille uden om sit bord og hen mod hende på gulvet. "Elektra..kom du skal hen til sygeplejersken igen. Jeg skal nok tage med dig." Han forsøgte at holde sin stemme så rolig som muligt for ikke at gøre hende vred igen. jo tættere han kom på jo farligere blev det for dem begge hvis hun valgte at angribe igen.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 20, 2011 12:49:49 GMT
Elektra så på ham da han sagde hun måtte bruge stolen. hun så ned på sine hænder. når ja hun havde haft fået ektra forbindninger som log ved stolen. hun satte benene orden lidt på gulvet og gik over over til stolen og tog sine ektra forbindningerne fra gulvet af. hun sukkede lidt. "Elektra..kom du skal hen til sygeplejersken igen. Jeg skal nok tage med dig." Elektra så på ham og sad lidt bare og rodede bare ved bandagen. hun behøvede ikke. sygeplejsken havde jo forudset hendes temprangang og havde givet hende nogen ektra med jo. "det behøves ikke. jeg har forbindninger med for altid et par ektra med." Det var tydeligt at Elektra ikke spillede lige nu. hun var virkelig ude af den. hun havde slet ikke forudset at han så let kunne slå hende ud. hun rejste sig stille op og så på forbindningen og tænkte hvordan hun skulle få det på.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 20, 2011 15:06:58 GMT
Han så hun fandt nogen frem og nikkede roligt. "okay..men hvis du skifter mening så sig til." Han fandt sit svage smil frem igen som han som regel gik med. Det lod til hun var faldet ned igen og det var en god ting. Men det bekymrede ham stadig at hendes temperament var ude af kontrol som det var. Og at hendes kræfter blev brugt til angreb. Men han kunne jo ikke tvinge hende til at lave om på sig selv. Kun forsøge at hjælpe hende til at prøve en ny vej. Men han måtte lige finde en måde som havde en chance for at virke. Han så på hende da hun rejste sig op igen. "Jeg kender ikke din fortid så godt som du selv gør Elektra. Men det bekymrer mig. Forstår du det?" Han satte sig på sit skrivebord med blikket mod hende. Han fik nok intet ud af at sige det hele var forkert og alt det, men hvis han vendte vinklen og gav udtryk for sin bekymring på grund af det der skete med hende og hendes evne så kunne det være han havde en lidt bedre chance for at trænge ind? Det var et forsøg værd.
|
|
Elektra Thunder
Vulpes - 3 rd
Lyn & Torden
hendes normale udseende.
Posts: 95
|
Post by Elektra Thunder on Nov 20, 2011 15:16:50 GMT
Elektra lagde den ene forbindning på bordet og åbnede den anden hun begyndte at kæmpe med at få den til at side rigtigt. det var ret svært når man kun kunne bruge en hånd. hun hørte godt hvad han sagde, "Jeg kender ikke din fortid så godt som du selv gør Elektra. Men det bekymrer mig. Forstår du det?" derfor så hun også op på ham og åbnede munden som skulle hun til at sige noget. men hun stoppede sig selv og så så hurtigt fra ham. hun måtte ikke. hun ville blive straffet. *du lovede at holde tæt Elektra. vis du fortæller bare det minste vil du blive straffet. du ved at du ikke kan fortælle om dine kamp timer.* Elektra fik den første forbindning på og satte den godt fast og bevægede fingerne for at sørger for at hun kunne bevæge dem. hun sukkede lidt og så op på ham og hendes øjne kæmpede mod trangen for at fortælle ham det han ikke ville kunne forstå om hende. "ja jeg forstår. men jeg kan ikke hjælpe dig med at forstå" det var helt roligt det hun sagde og hun rakte rystende ud efter den anden forbindning.
|
|