Post by Alex Raphael Angelus on Nov 16, 2011 16:48:27 GMT
[/center]Alex Raphael Angelus
Danmark er der nogen der ved
-
Det de spiller i radioen, minder mig om dig, på den gode måde[/font]
Fulde navn: Alex Raphael Angelus
Kaldenavne: Angel, Raph & Ara
Alder: 29 år
Seksualitet: Bi seksuel, men mest til mænd så måske han er homo seksuel??
Sprog: Engelsk
Nationalitet: Australien
Hvorfor stjernerne falder ned
-
Så blev en pludselig til to, her på min vej under fuldmåne[/font]
Evne:
Lyn ~ Elektrisitet ~ Torden
Evnen til at skabe lyn som man kan slynge ud fra kroppen. Som trænet kan Alex næsten gøre det med hele kroppen, men han bruger mest hænderne for at han bedst kan styre retningen. Det kan være farligt at blive ramt, men han bruger den mest i svag styrke så folk mest får et chok eller minimal stød så de bakker væk fra enten ham eller hvis de er oppe og slås med nogen. Han kan dog sagtens sende voldsom kraft afsted, men mod et menneske vil det højst sandsynligt ende med død, da ingen jo kan overleve et direkte lynnedslag.
Evnen til at styre elektrisitet er han også trænet i, dog med sine grænser. Han kan skabe elektrisitet til husapperater selvom strømmen måske er borte fra bygningen. En ting der er temmelig praktisk. Han bruger mest denne evne til huslige ting som at læse og lave mad.
Evnen til torden er han ikke særlig god til. Han kan skabe enkelte todenbrag, men langt fra med bedste evne. Han kan lave rimelige højr brag og nogen endda med voldsomt lufttryk til at folk bliver slået lidt tilbage og væk fra ham.
Styrke
- Lyn og torden er begge gode til, at man kan skaffe afstand til sine fjender og endda også få andre til at stoppe med slagsmål eller andet vold. Det er glimrende til både forsvar og angreb. Også hvis man står i en sitation hvor folk ikke vil lytte eller eleverne ikke er opmærksomme. Begge gode metoder til at få opmærksomhed på så man kan undervise og forklare.
- Elektrisiteten kan gøre man sparer penge og strøm mens man samtidig stadig får lys og brugt sine andre apperater selv midt i strømafbrydelser.
Svaghed
- Lyn kan være svære hele tiden at styre i styrke. Derfor skal man have en del fokus så man ikke ender med at slå nogen ihjel hvis styrken er for høj. Man skal også være god til at styre retningen så man rammer sit mål og ikke uskyldige.
- Elektrisiteten kan have sin bagside, da man kan kortslutte ting med for meget styrke. Og man kan også selv ende med at blive ør af at holde balancen med strøm til f.eks. en lampe i længere tid.
- Torden kan give bagslag hvis styrken er for høj og man selv bliver slynget bagud og kommer galt afsted. Man kan også risikere at lyden gør en selv eller andre døve hvis den er for høj og man står for tæt på.
Lyset forsvinder, mørket det blænder, månen forladt -- yeeah
.
Du' mit et og alt. Alt i en[/font]
Personlighed: Udadtil kan Alex til tider virke dyster og kold. Men det er som regel kun ved første øjekast for selvom han er indelukket og mystisk, så er han langt fra kold og mørk. Han kan lide og snakke og smile. Sågar endda fjolle rundt som var han ikke helt så voksen. Han snakker dog ikke særlig meget om sig selv. Og altid kun lige de mest normale ting som folk nærmest godt ved. De mere dybe og personlige holder han inde i sig selv. Han er ikke så åben om sig selv, men vil altid gerne være der til at hjælpe og vise sin støtte og dermed være åben på den måde. Han har altid tid til, at man kan komme til ham hvis man har et problem eller blot brug for at snakke om noget. Når der ikke er arbejde eller elever at se til så er en stund ude i naturen noget af det bedste Alex kender til. Han kan vandre i timevis og føler sig aldrig udmattet, men snarere fornyet med ny energi når han omsider kommer tilbage efter timer af tid. Han føler han kan være sig selv uden folk bebrejder ham når han er så afslappet som han kun er i moder naturs omgivelser. At fortælle om sine egne følelser er ikke helt hans stil og han skjuler det godt når han er nedtrykt eller ligefrem ulykkelig. Han udviser heller ikke når han er lykkelig, men går som regel rundt med et smil på læben hvad humør han så er i. Når han er vred kan det dog ske smilet er mindre og nogengange forsvinder for en stund før han indser det mangler og han får det på igen. Som en maske, men mest fordi han er bange for at lukke folk ind. Vise han er svag. Det kan dog få nogen til at mene han er lavet af sten, men han mener selv han blot beskytter sig selv. Det er en slags vane han har haft siden altid og er vokset op med. den har sat sig fast og er en del af ham nu på en måde. Han gør dog sit bedste for at virke så tillidsfuld som muligt, da han gerne vil kunne være der for sine elever og hjælpe dem igennem de svære tider. han har selv været i deres sted og ved hvordan det kan være. Og han vil gerne kunne give dem en bedre opvækst end han mener hans egen var.
Interesser:
- Vandring
- Natur
- Dyr
- Træning
- Udforskning
- Drama undervisning
- Planter
- Svømning
Hvis jeg dør nu så lad verden vide
Jeg døde af kærlighed
-
Alle mine drømme i den samme kvinde
Så står du bare der, som du er[/font]
Udseende: Alex er ikke ligefrem den mest muskuløse mand der findes. Han holder dog sin krop sund og ved nogen lunde form, men det første man tænker når man ser på ham er ikke stærk som en okse. Mere bare at han er en smule spinkel. Han er ikke på randen til sult. Han spiser bare ikke mere end han har brug for og så er hans krop bare slank. Hans hud er ikke solbrun, men mere bleg i det. Han opholder sig ikke direkte i solen alt for længe, da han ikke vil skoldes og så har han det mere komfortabelt i skygge og temparerede områder. Han er omkring de knap 170 cm høj. Hans sorte hår er ikke langt, men langt nok til, at det kan stritte lidt på egen hånd. Især om morgenen når han står op. Hans øjne er også mørke. Nogen vil kalde dem sorte, selvom der nok er en meget mørk blå gemt i dem et sted. Og måske lidt gråt. Hans øjne er noget af det folk finder medst forbløffende og mest som et mysterium. Han har et enkelt lille ar nederst på sin ryg, men man skal helt tæt på for at se det med den lille størrelse og det er også næsten helet. Men han siger selv han ingen ar har, da han ved det på lænden ikke tæller rigtigt mere. Det er jo næsten helt væk.
Kropsbygning:Uden tøj kan man lidt bedre se hans enkle muskler, men hvis han tager tøj på der ikke sidder stramt så ser han bare slank ud.
Tøjstil: Han går tit i tøj der sidder ind til kroppen uden det er kropsnært. Han går i tøj der tit består af trøjer i enkelte farver uden mønstre og alt det. Og så et par bukser til i enten lyse eller mørke farver og et par sko der som regel altid er sorte. Når han er alene så er tøjet mere afslappet og han kan entne gå rundt med bar overkrop eller en hættetrøje som han føler sig tilpas i. nogengange kan han finde på at gå i jogging bukser hvilket er sjældent. Når han skal undervise kan han finde på, at have en enkel, men dog fin skjorte på med tilhørende vest i silke som sidder perfekt på hans krop. Dem han bedst kan lide er begge sorte og med sølvtråde i vesten og så et blod rødt slips til.
Andet: Ikke fordi Alex går og praler af det ligefrem. Men han har et par sorte engle vinger på ryggen ved sine skulder blade og på sin venstre arm har han en flagermus. På hans højre arm er der en ulv og på hans ankel har hen en slange der snor sig rundt sammen med en drage. På lænden har han så sine dejlige ulve spor som om en ulv har gået tværs over hans lænd hvilket han er vild med. Han har også en tungepiercing som dog er lidt sværere at skjule når man snakker, men han prøver da. Han går som regel med en medaljon om halsen hvori der er reserveret plads til et billede af hans partner. Nogen gange er medaljonen synlig andre gange gemmer han den under sit tøj.
Det ude af mine hænder, livet det ender, spillet er tabt -- yeeah
-
Smukkere end sol over Saint Tropez[/font]
Familie:Hans forældre er den eneste familie han har. Hans far er en succesrig dommer og hans mor er hjemmegående og passer huset.
Baggrundshistorie: (min. 200 ord) Som lille var Alex betaget af drømmen om at eje en kænguru. Han vidste dog med årene, at det ikke var et kæledyr, men når man var et lille barn havde man vel lov at drømme. Han voksede op og lærte en masse om dyrelivet i Australien og han var glad for deres hjem. Der fandtes racer som kun var her og som han fandt spændende på mange måder. Han gik i skole, men blev undervidst derhjemme også, men i andre fag som skolen ikke gav timer i før man var ældre. Han var derfor godt forberedt til tiden der kom hvad angik skolelivet.
Men selvom Alex var enebarn og voksede op med ingen på sin egen alder i huset så var han aldrig rigtigt ensom. Han fik aldrig sin drømme kænguru, men han fik da en hund som han kunne lege med og som sov hos ham hver nat. En sand ven og han så ham aldrig som et kæledyr, men som en ven eller bror. og når han ikke var i skole eller fik timer hjemme så var han ude og lege med sin hund. Løbe og vandre. Undersøge ting og han fandt da også alle mulige ting at underholde sig med og han legede også med nogen af nabolagets andre børn. Han var en glad dreng der havde alt han kunne drømme om selvom de ikke var rige eller fik alt de kunne ønske sig. Men han ønskede sig ikke mere end han havde. Sin hund og sine venner samt sine forældre. Og et hjem. Et kærligt hjem fyldt med kærlighed.
En aften ændrede tingene sig dog lidt, da Alex vågnede op ved at han hørte en kvinde råbe i huset. Men det var ikke hans mor. Han listede ud af sit værelse og kunne se en kvinde der stod i stuen og fægtede med arme og næsten smed med ting. hun havde smidt et par puder efter hans far. Hun beskydlte ham for, at han havde sendt hendes kæreste i fængsel selvom han var uskyldig. Hun havde også lavet en scene i retten havde hans far fortalt dem få dage senere til aftensmaden. Nu var hun så kommet her for at gøre det mere personligt og farligt. Hans mor fik øje på ham stå der i døren og løb igennem stuen langs væggen hen til ham og tog ham op. Han var godt nok snart teenager, men slank og let af sin alder. Han så bange på hende og hen mod sin far der forsøgte at berolige kvinden og fortalte hende at hun skulle gå. At hun ikke havde ret til at chikanere dem sådan her og at han kun kunne gå ud fra hvad beviserne sagde og nævningene samt vidnerne i retten. Det tog hun jo bare ikke som undskyldning. Han passede bare sit job, men nogen endte med at reagere skidt hvis de ikke fik deres vilje. Hun tog en vase som hun kastede og selvom vasen var unik og værdifuld var det ikke det som gjorde både forældrene og især Alex rasende. Det var at hun smed den efter ham og ramte ham lige i hovedet så Alex så sin far falde om på gulvet med blod ved panden. Hans mor skreg og Alex vred sig og kom fri. Løb hen og skubbede til kvinden der faldt i sine høje hæle. Men hun faldt ikke bare. Hun havde fået stød fra ham, da vreden havde fået hans evner til at vågne og en smule lyn var slået ud fra hans hænder. Men ikke noget hun døde af. Hun ville højst få mærker om en dags tid eller to. Mærker der gik væk igen. Men hans mor så hvad der skete. Det korte gnist der var idet han skubbede kvinden. Selv så Alex intet, men løb hen til sin far. Han trak vejret og var bare lsået ud og såret lidt. Ikke så slemt. Vasen lå knust rundt på gulvet og Alex fik et par skår ind i sine bare ben. Han kunne høre sin mor snakke, da hun havde fået ringet til politiet og få minutter senere var de der. De tog kvinden væk og en ambulance tog hans far med på en båre. Han skulle overvåges for at sikre skader var minimale og så sys. Alex og hans mor tog med efter de havde fået naboen til at se efter hunden.
Der gik et par dage før de kom hjem igen. Alex havde ikke hørt det, men hans mor havde fortalt sin mand om hvad hun havde set. De havde frygtet det ville ske, da hun vidste hendes mand havde haft samme evne. Han havde dog lært at styre den og ikke brugt den i årevis. Nu så det ud til den var vågnet op i Alex og de måtte sørge for ingen fandt ud af det. De ville netne blive udstødt eller Alex ville blive fanget til eksperimenter. Men i det skjulte måtte de jo også lære ham op i det så han kunne kontrollere det. Derfor fortalte de ham det hele få dage senere og samtidig gik hans træning igang så de kunne sikre sig intet gik galt. Han ikke endte med, at slå nogen ihjel ved et uheld eller skade sig selv.
Han voksede op og selvom livet var svært nu han havde en dyb hemmelighed så hjalp det, at han fik sine evner under kontrol lidt mere dag for dag. Så han kunne leve nogenlunde normalt. Det blev dog lettere år for år og han kunne snart lade være og bekymre sig konstant for noget skete og slappede mere af blandt venner. Han kunne kun tale åbent om det derhjemme når der ingen gæster var, men så længe nogen var der til at kunne snakke med. Han talte også til sin hund nogen aftener for at få det ud. Og så var det rart. Hans hemmelighed blev dog aldrig afsløret og det havde været en lettelse for dem alle. NU var han voksen og boede stadig i Australien, men var dog flyttet hjemmefra. Han boede i samme by som sine forældre. Han holdt af dem og det var først flere år senere, at han flyttede længere væk. Helt til England faktisk hvor han havde hørt hans forældre nævne noget om, at der blev åbnet en skole for folk som dem. Unge der havde problemer med deres evner. De mente det var passende job for ham, da han jo gerne ville hjælpe og allerede havde været lærer i nogle år på en skole i byen så han var ikke helt ny i faget. Han havde selv oplevet en skidt måde at starte sit nye liv på og længe ønsket han kunne gøre noget for at hjælpe andre med at få det lettere. Han søgte job på skolen som noget af det første, da han var ankommet til England og først derefter pakkede han ud.
Baby vi skakmat
-
Mit hjerte det slår dobbeltslag[/font]
Stilling du søger: Drama og vikar til astronomi
Brev til Rektor:
Kære rektor Appleshy.
Jeg er muligvis en ung lærer med mine kun 29 år, men jeg har i en årrække nu været lærer i min hjemby så jeg har erfaring i at undervise. Jeg mener også jeg vil kunne forstå de unge og hjælpe dem, da jeg selv oplevede en skidt start. Jeg støtter op om Deres passion og mod til at gøre en forskel af denne høje grad og ønsker inderligt, at være en del af det. Jeg er hjemmetrænet af mine forældre indenfor min egen gave siden jeg var ung så også der har jeg erfaring og evnen til at lære fra mig. Jeg er hård, men retfærdig og vil gøre mit for at hjælpe eleverne med både deres træning hvis det er, men også med mere daglige ting som kan komme på tværs i dette specielle liv især når man er ny i det. Jeg er villig til at tage elever på mindre hold eller måske enmands hvis det er krævende for de kan få mere ud af det på den måde. Jeg mener det vigtigste er, at eleverne får det bedste de kan. De er vores fremtid og det er for dem vi skal gøre vores bedste. Jeg er klar til start når det end skal være. Jeg havde drama og astronomi at undervise i derhjemme og selvom disse fag ikke er så specielle så mener jeg stadig de kan have stor betydning. Selvom man har gaven så har man jo også krav på mere normale ting omkring sig til at få tankerne væk fra alt sammen. Jeg fandt selv disse ting som en hjælp og vil gerne kunne føre det videre. Jeg glæder mig til, at gøre fra Dem og venter spændt på Deres afgørelse.
Venlig hilsner Alex Raphael Angelus
[/left][/blockquote]
