of course I am here

[Misja Ai Lilliynko]

Misja havde sidet i og lavet dansk da en voldsom larm udbrød. hun tog sig til hovedet og blev en smule bange. ild! ILD!?! hun kunne ikke lig ild med hendes evner. hun skyndte sig at rejse sig. sig sammen med de andre elever. hun løb hurtigt ud af værelset og ned ned til gangene. hun så rundt og skyndte sig at gå ud. hun skyndte sig ud i en kæmpe flok mennesker der alle talte om et eller andet der hang på skolen. Misja så op på skolens væk og så det store lagre. hun lagde hovedet på skrå og anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige.
det virkede åndsvagt i hendes øjne. men det var nok fordi at hun ikke synes det var sjovt eller noget.

[Aaron Hiskon]

Aaron havde sidet på sit kontor imens at han havde en masse ting at ordne. den neste forberedelse til ene time med en elev. han havde været gaske rolig hele dagen og pludselig blev alt afbrudt. brand? det kunne da ikke være rigtig. han rejste sig roligt da vandet begyndte. hun rystede på hovedet og gik ud på gangen. eleverne var i panik
"ALLE SKAL BEVÆGE SIG ROLIG MOD UDGANGEN"
råbte han så alle elever så på ham og begyndte at gå. Aaron var træt af folk gik i panik. hun begyndte selv at gå mod udgangen. han så rundt imens for at se om nogen var faret vild eller virkede som mulig skyldig. han så op af trapperne. ingen. roligt gik han videre og noget sagde hans fornemmelse at han skulle tilbage. Aaron ville ikke tvivle på sin fornemmelse vis nogen elever var i fare. han gik tilbage til trappen.
Aaron kiggede op og så en elev holde sig for ørende og så meget utilpas ud. Aaron kunne gætte han sikkert var blind. hun gik op af trappen med rolige stridt for ikke at skræmme ham.
"Jeg hedder Aaron Hiskon! jeg er på vej op mod dig nu, og vil snart tage fat i dig så vi kan få dig ud i sikkerhed hurtigt."[/color]
Aaron kom op til drengen som han så småt synes at ha læst om. han havde vist læst drengen her var blind. han gik over til ham og tog fat i ham roligt og op i armende. han smilte inden i. han ville kun hjælpe.
"jeg har fat i dig. nu vil jeg be dig holde godt fast for jeg vil ha dig ud i sikkerhed hurtigt sammen med de andre elever"
for en blind ville han nok kunne høre bedre end andre og høre bekymringen i Aarons stemme. han var 80 % sikker på der ikke var ild i bygningen men vis der var ville han ikke ønske nogen kom til skade.

Aaron kom uden for med drengen satte sig roligt ned efter at ha skyndt sig ud. han så alle så mod noget og kiggede mod det. han mærkede vreden komme op. der skulle vist snart være en afhøring eller måske bare en snak med rektoren om det. men disse elever skulle se hvad der skete når man legede med ildarlarmen. de skulle få lov at opleve en brand og se man ikke skulle lege med brand alarmen.

[Nadia Loreto]

people change and promises are broken
clouds can move and skies will be wide open

[/size][/center][/color][/i]

Nadia sad koncentreret, og skrev et brev til sin søster - eller faktisk ikke et brev men faktisk mere et hendes søster kunne hænge på væggen, så havde hun et minde, eller bare noget at smile over, hver aften hun lå i sengen. Dog troede hun ikke på, at Nadine ville gøre det samme. Hun lukkede dog øjnene kort, men fik så et kæmpe chok, af at noget ringede? En høj larm. Hun fandt dog ud af det var brandalarmen, men var det bare pis, eller var det ægte? Hun fandt dog ud af, at det faktisk var rigtigt nok. Da alle løb hvor hun sad, rejste hun sig - dog bare uden brevet og gik udenfor, hun havde ikke lyst til at løbe. Da hun kom ud, stod der egentlig rimelig mange elever, men lige nu fokuserede hun kun på at finde sin søster, men da hun så det som nogen åbenbart synes var sjovt at bygge var midt i det hele, hvorfor? Hun gik en smule baglæns og kiggede udover det hele, men lod så hendes øjne skimte over alle menneskerne, hun bed sig i underlæben hun kunne i hvert fald ikke finde sin søster. Selvom hun var en smule bekymret?

TAGGED !

[/color]Mange.
LYRICS ! Eminem - Space Bound.
WORDS ! x
OUTFIT ! i40.tinypic.com/xkmyh2.jpg[/center]

[Michel Black]

Spurgte man Michel så var dagen langsom og trættende og kedelig. Men det var alle dage for en dreng der ikke kunne lide synderlig mange af sine timer. Jo, de aktive timer, så som når de trænede deres evne, eller simpelt spillede musik eller havde drama. Disse timer var ganske sjove, for han behøvede ikke være et geni i dem. Alle de faglige stone fag, stank han til. Men det vidste man også godt på skolen som det var blevet fortalt da han kom godt et år siden hvordan han havde svært ved at lære nye ting ved blot at sidde stille og lytte.
Utroligt nok SAD Michel faktisk ned, på dette tidspunkt. På sit værelse, hvor han baksede med sin nye mobil. Søster Lisetta havde købt den til ham, så de bedre kunne holde kontakten, hvilket han havde det godt med. Så kunne han jo altid lade som om han i det mindste snakkede med de forældre han havde fortalt sine venner om. Men mobiler var dumme og svære at finde ud af. Selvom han da ind til videre havde fået sat både ringetone og smstone til. Hurra for ham. Hvilket han virkelig var stolt over. Selv simple ting som sådan noget kunne være ham et problem jo.
Michels værelse rungede af stilhed. Så det var med et sæt af overraskelse at han hoppede op i stolen som alarmen lød. Brandalarmen. Der var ikke øvelse var der? For han kunne let have glemt hvis der var… Han rejste sig ualmindelig roligt, og gik hen til døren, kun for at tage et kig ud og opdage elever der styrtede ned af gangen for at komme ud. Well… det betød jo at det var rigtig nok? Hvorfor han ikke som sådan løb sin vej ud, vidste han ikke. Han følte et sted ikke at der var behov for det. I stedet valgte Michel at ligge mobilen i lommen på de løse, lidt jogginagtige bukser, og lukke og låse døren, hvorefter han søgte udenfor efter de andre. I rolig gang og med et smil på læberne. Han var i godt humør jo. Og så sad ringetonemelodien i hovedet på ham.
Som han kom udenfor, lagde Michel af vane slet ikke mærke til ”udsmykningen” som så mange andre. I stedet valgte han som den varmhjertede person han var, at forsøge at løsne op på stemningen bland dem der troede at der virkelig var ild på skolen. Ikke fordi han sagde noget synderligt. Han havde blot svært ved at tro at ilden var en seriøs trussel. Kunne nogle af dem med vand og is evner så ikke bare slukke ilden?... Eller… var det for dumt tænkt?