Peaceful silence

[Aimée Clair Angelique]

Der var virkelig støvet oppe i Rode rummet. Men hun havde ikke lyst til at være andre steder lige nu. Der var fred og ro, ingen der kunne afbryde hende, eller se hende. Der var helt og aldeles stille, med uendeligvis af fred. Aimée sad deroppe, fordi hun gerne ville være alene når hun sad og skrev, det var lidt svært at være alene nogen steder. Der var altid mennesker. Men her oppe var der meget stille.
Hun sad lænet op ad en væg og med blokken op af sine lår. Penalhuset lå ved siden af hende, lige så gjorde hendes taske. Hun havde helt sort tøj på, og hendes badge der viste hvilket kollegium hun hørte til, sad pænt fast på hendes trøje. Det var noget med et års tid siden, hun havde taget testen og var havnet på kollegiet Noctua. Det var hun meget glad for.
Aimée nynnede lidt for sig selv, inden hun begyndte at tegne, i stedet for at skrive. Det var jo også meget hyggeligt.

[Yura Miko Onoda]

Yura var på vej op mod loft, helt præcis mod roderummet. hun trængt til fred, og en lur.. en lang lur. under armen hade hun en sofa pude med, hun ville ligge på der oppe. hun hade ikke sove så godt på det sidste, så hun håbe at få indhente lidt søvne, hun hade en lang ærmet strik trøj på i rød, og et par tæt siden jens og balarinaer på. hun åbne roligt døren ind til roderummet, hun gav et enkle nys på grund af støv men gik ind og lukke døren efter sig, hun lage ikke mærke til om der var andre i rumme, hun hade små rander under de ellers smukke øjne hun gik hen til en gammel støve stol hvor hun lag sin pude og stille, og roligt lod sig blive en smuk perser kat hvor hun hoppe op på puden og rulle sig sammen, og lage sig godt til rette for at få en god lur for håbenligt.

[Aimée Clair Angelique]

Hun hørte nogen åbne døren til roderummet. Hun ignorerede det, men så lød der et nys og hun kunne ikke lade vær med at se, om der var nogen. Hun fik ikke øje på nogen. Dog kom hun på benene for at ville se om der var nogen deroppe, måske havde hun overset personen eller noget i den stil.
Hun gik lidt rundt omkring. Der var virkelig støvet, det var ikke særlig sundt at være heroppe, men hun gad ikke være den der gjorde hele det her sted rent, selvom det egentlig burde blive gjort. Hun fik øje på en perser kat der lå på en sofa pude.
Enten var det en elev der var kommet ind og forvandlet sig til den kat, for at sove? Eller også havde hun opdigtet det hele i sit hoved og den kat havde hele tiden lægget der. Uanset hvad, kunne hun ikke lade vær med at kigge på katten. Den var smuk og hun holdte af dyr, selvom hun aldrig havde fået lov til at have en. Det var en skam syntes hun. Specielt fordi katte var så smukke og vidunderlige.

[Yura Miko Onoda]

Yura var kun lige falde i en halv dyb søvne ind hun mærke et blik der hvile på hende, hun åbne øjne og fik øje på et par fødder, hun løft hovede og kigge nu op på pigen der stod lidt fra hende og kigge. hvorfor stirre hun sådan? var det nu forbudt at sove, hun gabt så man kunne se de hvide spidse tænder før hun strakt sig som katte nu gjorde og, satte kløren i pude for at elte den så den blev god at ligge på hvor efter hun lag sig på ryggen med bene i vejer og spandt mens hun sank ned i puden og lukke øjne igen for at få lidt søvne.

[Aimée Clair Angelique]

Da katten kiggede på hende, undgik hun ikke dens blik. Øjenkontakt med mennesker var ikke sjovt, men med dyr var det en anden sag, selvom dette blik både virket menneskeligt og som en kats. Aimée kiggede på den, imens den gjorde sig det behageligt på puden. Chancen for at hun ville samle den op, var lig nul, så hun vendte sig blot om og gik hen til det sted hvor hun havde siddet før. Det var ikke ret langt fra der hvor katten befandt sig. Hun regnede med at det var en elev, så hun ville slet ikke gøre sig pinlig forlegen, ved at samle dyret op og kæle med den. Det ville sikkert være mærkeligt.
Tegningen som hun havde efterladt, blev krøllet sammen og smidt på gulvet. De mørke blå øjne, vendte sig imod katten og hun begyndte at tegne den. Måske var det en smule uhøfligt, siden hun faktisk burde spørger om tilladelse, hvis det var en elev, men nu kunne man jo aldrig være hundrede procent sikker. Katte var jo deres egne herre, de gik hvor hen de ville og man kunne ikke styre dem. Aimée fortsatte, uden at forstyrre katten.