TEST til Nadine & Nadia Loreto [i]

[Rektor Appleshy]

Døren gik op til et stort rum lavet af en form metal der hverken var til at brænde eller ødelægge. Rummet var ikke for lyst, men heller ikke for mørkt.
Lillian smilende høfligt og rettede en smule på hendes briller, mens hun vippede hendes kuglepen mellem fingerne. I hendes favn bar hun nogle papir som var blevet udfyldt med personlige data.
Hun nikkede til underviseren som stod klar til at tænde for rummet..

Alt blev sort, men langsomt begyndte det at bløde op. Nogle enkle person stod overfor dig. Skræmmende, og klar til kamp, det var nemt at se de ikke bare ville give op.
Selve stedet om jer mindede om et kontor på 7 sal i en meget høj bygning. Person 1 var et meget tykt sort hår, enkle piercinger i ansigtet og har en lang kæde som våben. Person 2 var nærmest enorm og gumlede på et stykke chokolade. Den sidste person virkede til at være lederen. Han var holdte en rå attitude og stod klar med et bat.
Bag alle typerne sad en kvinde bundet ind i reb på hænder og fødder, samt har de sat tape over hendes mund. Der var inden tvivl om at hun arbejde der i hendes tøj..
"Nå! Nu sender politiet små sølle piger efter os! Sikke bange de er for os!" skrald grinede lederen og trak en lille kniv fra hans lomme hvorefter han satte den imod halsen på offeret. "Et skridt mere og jeg skær halsen over på lille miss højfin her!"

[Nadine Loreto]

Nadine var blevet ført ind i et eller andet rum sammen med sin søster og hun var ikke ligefrem tilfreds med det, hun hadet sådan noget. Da rummet blev sort og der pludselig dukkede skikkelser op i rummet, gjorde det hende ikke mindre irriteret og hun knugede den ene hånd tæt sammen. Hun var ikke klar over hvad der skete for det hele, og det var ikke noget som hun havde lyst til at finde ud af lige nu, hun ville bare sørge for der ikke skete Nadia noget. Nadine tog sin søsters hånd og knugede den meget tæt som hun gik lidt tættere på hende. ”Hvis du gør det, hvad vil du så have til at forhandle med ? Dør pigen kunne vi jo lige så godt dræbe dig også..” kom det meget koldt fra hende, hun var ikke meget for at skulle føle sig nede, hun ville have kontrol. Mændene havde ingen anelse om deres kræfter, så de havde en fordel på det punkt, men der var jo også nogle bagsider. Hun vidste at deres kræfter i denne situation ville ende med at skade pigen lige så meget som de ville skade deres modstandere, og det bekymrede hende en smule, hun var ikke meget for at lade sådan noget ske, men havde de virkelig et valg. Meget roligt klemte hun mere om hånden på hendes søster og lukkede øjnene i for at koncentrere sig. Hun kunne ikke klare det helt alene, men hun kunne da slappe af og prøve at tømme hovedet så de ville kunne stoppe dem. Det var sådan deres kræfter virkede, de skulle arbejde sammen for at få den fulde og meget skræmmende effekt, man kunne ikke rigtig gemme sig for den, for den gik gennem alt, det påvirkede en vis radius og samme med op selvfølgelig. Hun havde ingen anelse om hvor langt deres kræfter faktisk kunne række, men det var ikke en lille distance den vidste hun dog. ”Hvad med bare at prøve og tage den helt med ro og tage dig en dejlig lille lur imens så skal det hele skam nok gå” hendes stemme blev endnu mere kold end før, og et meget grumt smil kom over hendes læber selvom hun havde lukkede øjne. Hun var ikke nem at snyde, og hun var skam snu, hun lod ikke på noget tidspunkt mændene se de holdt i hånden, for dem ville det bare se ud som om de stod meget tæt. Hun ville ikke lade dem se alt for meget, de skulle jo ikke have det let. Og de skulle specielt ikke tro at hun bare var en lille pige som intet kunne gøre ved dem. Deres kræfter virkede en smule når de var væk fra hinanden, men slet ikke i samme omfang som nu, så de var stærke fordi de var sammen, men de havde nok ikke sammen tanker bag situationen.

[Nadia Loreto]

Det hele kom som et pres for hende, ikke fordi at det var en presset situation, men hun følte sig presset. Hun knugede helt fast om Nadines hånd, da det var at Nadine havde taget hendes hånd. Da det stod så tæt på hinanden, hun lukkede dog bare øjnene for at kunne koncentrere sig godt og grundigt. "Den lille lur kan jo ske for en hver." hun smilede koldt, men kunne egentlig ikke lade være med at tænkte over, at de skulle egentlig ikke have det til at gå ud over damen, men kun mændene, men alligevel, kunne de det? Hun undrede sig, og det distraherede hende, hun vidste ikke om det distraherede Nadine, men det distraherede i hvert fald Nadia. Da lyden af chokoladen knækkede åbnede hun øjnene og kiggede på dem, men hun så udemærket at den sidste bid af chokoladen var kommet nu, og egentlig havde hun lyst til at gå amok - men hvad skulle det hjælpe? Hun knugede Nadines hånd mere, og hun kiggede koldt på de tre mænd som var der, men hun lod dog øjnene glide i ret hurtigt igen. De begge to koncentrerede sig begge to meget, og tiden begyndte at stoppe. Folk "sov" på en måde, havde deres egen lille drøm, deres eget lille mareridt som de frygtede mest, og endnu et koldt smil kom på læberne. Da tre minutter var gået "vågnede" de op igen. "Havde I en god drøm?" hun smilede koldt, og kiggede på dem, det var ikke altid hun ligefrem elskede at se folk lide, men de var helt vide i ansigtet, og hun kunne egentlig godt lide det. Nadine og Nadia var dog en del snedige sammen, og det havde aldrig været noget problem for dem begge to at skræmme folk. De kiggede dog alle sammen på dem begge to med et skræmt udtryk, og stak mere eller mindre af. "Du må undskylde, hvis du fik et mareridt også.." hun smilede til kvinden og gik hen og løsnede for rebet, og gik tilbage til Nadine.