Post by Nathaniel Faizel Williams on Nov 8, 2011 18:33:26 GMT
[/center]Nathaniel Faizel Williams
The whole damn world is just as obsessed
With who's the best dressed and who's having sex,[/font]
Fulde navn: Nathaniel Faizel Williams
Kaldenavne: Nath, Nate, Natty eller Williams.
Alder: 20 år
Seksualitet: Panseksuel. Det er dog indtil videre kun piger, der har levet op til hans idé om en smuk person.
Sprog: Engelsk, fransk, arabisk og spansk. Han kan desuden tegnsprog, men han har ikke brugt det siden han var ti år, så det er meget lidt, han stadig kan huske.
Nationalitet: ½ amerikansk, ½ arabisk.
Årgang: 5. årgang
Who's got the money, who gets the honeys,
Evne: Nathaniel opdagede sin evne for fem år siden, men den er stadig meget ny for ham, da han aldrig rigtigt har haft mulighed for at bruge den i praksis. Han kan danne en slags lyseblå, flammelignende masse med sine hænder, som kan brænde og ætse igennem de fleste ting. Han kan forme flammerne, som han vil, og kan derfor bruge dem i kamp såvel som forsvar.
Han er efterhånden blevet god til at styre sin evne, men det fungerer dog bedst, når han ikke bruger den i for store omfang. Hans evne påvirkes desuden meget af hans temperament, så hvis han bliver vred, kan hans evne aktivere sig selv uden at han kan gøre noget ved det. Fordi han har så svært ved at styre, hvornår han vil aktivere sin evne eller ej, bliver han nødt til at gå med handsker af sikkerhedsmæssige årsager, da han ellers kunne komme til at brænde de ting – eller personer, for den sags skyld – som han rører ved. En anden bivirkning ved hans evne er, at hans hud altid er varmere end normale menneskers, selv i den værste kulde. Det er dog kun et plus, da han på den måde altid kan holde sig varm.
Who's kinda cute and who's just a mess
Personlighed: Nathaniels humor kan skifte fra det ene øjeblik til det andet, så det kan for de fleste være svært at placere ham som menneske. Han kan virke venlig, men sekundet efter kan han vise sig at være den rene djævel.
Han er meget udadvendt og er ikke bange for at sige sin mening. Han forsøger dog så vidt at undgå at komme med alt for modbydelige bemærkninger, og skjuler dem i stedet bag en charmerende facade. Når han er sammen med sin tvillingebror, får hans selvtillid et ekstra twist, hvilket gør, at han tit får rodet sig ud i nogle dumme ting sammen med ham. Han er dog god til at snakke sig ud af problemerne igen, hvilket er grunden til, at han tror, han kan gøre, hvad der passer ham, uden at tænke på konsekvenserne.
Han er meget spontan og gør hvad han vil, når han vil. Han elsker at prøve nye ting, men han kommer meget hurtigt til at kede sig. Sådan har han det også, når han møder fremmede; hvis han ikke føler sig underholdt i deres selskab, skal han nok fortælle dem det.
Likes: At være fysisk aktiv, især ved at spille basket, stort set alle former for frugt, matematik, hvilket han faktisk er god til, samt at være udendørs.
Hates: Lange skoledage, alt for sød mad, at lave ingenting, at tabe og at være syg.
Interesser: Sport, at spille guitar, at træne sine evner og at skabe postyr på enten den ene eller anden på.
Hemmeligheder: Han er faktisk meget usikker på sig selv og er bange for, hvad andre tænker om ham, men han skjuler det godt.
And you still don't have the right look
Udseende: De eneste tegn på ham, hvorfra man kan tyde hans afstamning, er hans mørke hår, brune øjne og hans hud, der ser solbrun ud hele året rundt. Hans ansigt er fint formet og er hverken for bredt eller for smalt, men alligevel nok mest grænsende til smalt. Hans næse er en anelse rundt og drenget at se på, men det vejer resten af hans ansigt heldigvis op for, særligt de mørkebrune øjne, der altid har et varmt skær over sig. Hans læber er fyldige og lyserøde, men uden at man får indtrykket af, at de er alt for feminine.
Hans hår er mørkebrunt, grænsende til sort, og lettere pjusket. Det er klippet i en undercut, så håret på toppen af hovedet er længere end resten. Det står for det meste op af sig selv, da det er så tykt, at han næsten ikke behøver at sætte det, og man får derfor indtrykket af, at han ikke gider gøre noget ud af det, hvilket dog er løgn, da han bruger mere tid på sit hår om morgenen end på at vælge tøj.
Kropsbygning: Han er høj og slank af bygning, med nogle få synlige muskler hist og her. Han er 181 centimeter høj og vejer omkring 69 kilo, mere eller mindre.
Tøjstil: Enkel men stilet. Han sørger for kun at gå i tøj, som han ved klæder ham. Ikke noget med store tykke trøjer og løse bukser, i hvert fald ikke medmindre han for alvor skal være afslappet. Desuden har han altid handsker på, medmindre han glemmer det.
Andet: Han har en tatovering på armen med citatet: “I won’t dare question God why I suffer pain, because I never try to question him when I experience happiness.”
And you don't have the right friends
Nothing changes but the faces, the names, and the trends
Familie:
- Far af amerikansk afstamning, 45 år, læge.
- Mor af arabisk afstamning, 42 år, maler.
- Tvillingebror Gabriel, 20 år, elev på Novitas.
Baggrundshistorie: Nathaniel blev født som den yngste halvdel i et sæt tvillinger, kun få minutter efter sin storebror, Gabriel. Under graviditeten blev drengenes mor udsat for stråling, men der skulle gå flere år, før nogen fandt ud af, at strålingen havde påvirket drengenes gener.
Fordi forældre kom fra to forskellige lande med to forskellige sprog, ville de finde navne til børnene, der var fælles på begge sprog, nemlig bibelske navne. Nathaniel blev opkaldt efter en af de tolv apostle, hvis navn betød ”Gud har givet”. Nathaniel har dog aldrig selv været specielt troende, så hans navn har ikke den store betydning for ham.
Nathaniel og Gabriel er tveæggede tvillinger, men det har aldrig forhindret dem i at have et tæt forhold med hinanden. Gabriel var lige så meget en skytsengel for Nathaniel som den engel, han er opkaldt efter, var for en anden langt før deres tid. Da de var små, var den eneste synderlige forskel på de to kun, at Gabriel aldrig sagde et ord, fordi han var døv. Det lagde noget af et pres på Nathaniel, for nu skulle de begge to lære tegnsprog, og Nathaniel måtte desuden affinde sig med, at hans bror stjal det meste af forældrenes opmærksomhed, fordi han med sit handikap havde brug for særlig behandling.
Da de var ti år, gik det op for forældrenes, at strålingen havde skadet drengene... eller i hvert fald den ene af dem. Der viste Gabriels evner sig for første gang, men Nathaniel viste ingen tegn på at have evner ud over det sædvanlige. Da de fyldte tolv år, blev Gabriel sendt til en smule for unge som ham. Det rev Nathaniels hjerte i tusind stykker, da han fik at vide, at han ikke kunne tage med sin bror.
Nathaniel måtte fortsætte, som han havde levet det før. Han begyndte at lukke sig mere og mere inde i sig selv og snakkede sjældent med sine klassekammerater, for uden sin tvilling følte han ikke, at han var noget værd. Det hjalp ikke ligefrem på det, at hans forældre begyndte at lægge mere pres på ham end nogensinde før. Nu da de havde mistet deres ene søn til denne underlige skole for specielle unge, havde de kun Nathaniel tilbage, der kunne træde i faderens fodspor. Pludselig stod Nathaniel med al den opmærksomhed, han altid havde drømt om, men alligevel føltes det forkert.
Der gik et år, før Nathaniels evner begyndte at vise sig. Det kom som et chok for forældrene, da deres femtenårige søn kom hjem fra skole med en besked om, at han i fremtiden skulle holde sig langt, langt væk. De blev indkaldt til samtale og fik at vide, at deres søn havde sat ild til en af sine klassekammerater. Nathaniel forsøgte gang på gang at forklare rektor, at han ikke havde gjort det med vilje, at fyren havde gået ham på i et stykke tid snart og at hans temperament havde løbet om hjørnet med ham. Det ændrede dog ikke på, at fyren lå på hospitalet nu med slemme brandsår, så der var ingen hjælp at hente der.
Nathaniels forældre var dog ikke i tvivl om, hvad de skulle gøre af ham, nu hvor han ikke længere gik i skole; de sendte ham samme sted hen som sin bror, hvor Nathaniel nu har tilbragt de sidste fem år af sit liv.
High school never ends[/font][/left][/blockquote]