Kyou wa Samui

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

vejret var ikke super varmt. Det var på ingen måde sommer længere. Faktisk blæste det en hel del. Det var tydeligt at sommeren var forsvundet og vinteren var på vej. Lige nu lå de godt nok i overgangs perioden. Efteråret. Misaki kunne ikke finde ud af om hun kunne lide denne årstid eller ej. Hun var nok mere til forår og sommer. Hun havde aldrig været til de koldere måneder. Hun brød sig ikke om vinteren, kulde og da slet ikke mørket, men det var en helt anden side af sagen.

”Hvorfor skal det hele også være så svæ... så møg koldt!!” Hvorfor opholdte en pige som på ingen måde kunne lide kulde oppe på taget hvor det af alle steder nok blæste mest. Var for mange en gåde. Misaki var gået op på taget for at få styr på sine tanker. Hendes hoved havde været et stort virvar af tanker, lyde, ord og faktisk var der begyndt at blande sig en ekstra stemme efter at hun var blevet dømt skyldig af en vagt for noget hun ikke havde gjort. Heldigvis var der en lærer som havde opdaget det og havde stoppet vagten inden han havde fået givet Misaki ene eller anden form for dum straf. Ikke at Misaki ikke var van til det, for det var hun, Hun var van til underlige straffe. Ikke noget Nigel vidste noget om, men Judas formåede altid at fange hende i gerningen, høre om det senere eller på anden måde opdage det. Faktisk var det efterhånden rimeligt irriterende og besværlige, men det var der vidst ikke så meget at gøre ved.

En vind vendte retning og lagde sig kærligt om Misaki.
”Sa-sa... Samui!!” Misaki frøs og nu var hendes tænder også begyndt at klap. Hun beskyldte vinden der havde lagt sig om sig, men før hun opdagede så mærkede hun varmen brede sig. Hun som ellers havde været tæt på at gå ind igen stoppede op og satte sig på hug.
”Kuso" mumlede hun og foldende armene om knæ og lignede derfor mere en lille bold end et egentligt menneske. Hun var træt af alle de her ord, stemmer og forvirrende følelser.

ElektraTAGGED
samui = koldt men kun om vejret, Kuso = bande ord x3TRANSLATE
Ore wa Momo-Chan ~ Dream Live 1stSONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Elektra var ligeglad med vind og vejr. men en ting hun ikke var ligeglad med var hendes træning. hun vidste man skulle holde sig i form og træne for at blive bedre. Elektra havde sådan lyst til at klatre men hendes hænder var ikke helet nok efter hendes lilel forsøg som var mislykkes. Elektras slanke krop bevægede sig igennem gangene og var ligeglad med alel de elever som begyndte at hviske om hende. nogen hviskede godt andre viskede dårligt, men som et barn fra en forskningsbane var man trænet til at være ligeglad med hvad folk sagde.

Elektra var foran døren til taget og så bare på den. hun ville træne. om hun så fik en straf var hun ligeglad. hun åbnede lydløst døren og begyndte at gå ud på taget. hun fik en vind lige i hovedet og gik op på det højeste punkt hun kunne finde. vis hun faldt nu ville hun få problemer for hun kunne ikke flyve.

Elektra tog fat i bandagen om hendes hænder og hev den af. sygeplejsken ville nok ikek blive så glad for at hun kom ned med nye sår men hun hadede forbindninger. hun gned fingerne mod hinanden og skabte små gnister. hun ville ikke være fuldt opladt så hurtigt men godt nok til at sene små lyn op i himlen. Elektra brune hår var sat i en dolk og hendes mørke tøj blafrede i vinden. hun så op på himlen og ned på sine vinger. *så nu må jeg prøve igen uden at blive slået tilbage af lynet.* Hun træk vejret dybt ind og pegede med en hånd mod himlen og et lysglimt kom fra hende og folk nede ville lige kunne skimme det. hun fik sendt til lyn op af mod himlen og kunne mærke den brændene fornemmelse i sine fingre. En smerte som hun desværre havde levet med længe.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Da døren pludselig gik op farede Misaki sammen og gik nærmest i skjul. En vind fløj kraftigt mod pigen som var ankommet på taget, og da Misaki blot opdagede at det var en pige.... Hun var 3rd years og fra Vulpes. Hvad hun hed kunne Misaki ikke huske, men hun vidste at det havde noget med hendes evne at gøre. Så da pigen fjernede sine bandager og derefter skød Lyn op i luften vidste Misaki at det var 'Thunder, Elektra Thunder', og så var det var det gik op for Misaki. Hun rejste sig derfor helt op.

”Det din skyld” kom det køligt fra Misaki. Vinden havde igen lagt sig som et lag meget koldt omslag over Elektra og nu også Misaki. Hun skuttede sig engang. Hun var stadig ikke god til kulden. Heller ikke selvom det burde være et af hendes elementer. ”Du er grunden til at vagten pillede ved min hjerne!!” Misaki's stemme var stadig kold, og så længe den var kold var luften også kold.

ElektraTAGGED
TRANSLATE
Dream live 3rd (9/16)SONG
Sorry for længden -.- NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Elektras hønder var røde og havde næsten intet hud på. hun mærkede vinden og lød den bare komem an. hun stod fast på stedet. hun hørte pludselig en stemme tale.
"det din skyld"
Elektra flyttede de smukke brune øjne ned mod pigen der talte. hendes skyld at hvad. Elektra passede jo bare sig selv. da pigen forsætte Stod Elektra kun stille ”Du er grunden til at vagten pillede ved min hjerne!!”
hende skyld i noget så latterligt. hun vende sig mod pigen. hun ville da ikke beskyldes for noget så tåbeligt.

Elektra havde stadig gnister på den anden hånd. hun gik ned mod pigen med et stålfast blik der ikek var til at knække. hun stoppede op 3 meter foran pigen. hendes gnister fløj mellem hendes finger og hendes vrede var kun igang med at vokse.
Hvorfor beskylder du mig for noget så tåbeligt som det der? vis jeg ville ha en som dig straffet gjorde jeg det selv. jeg vil aldrig indblande en sølle vagt"
Stemmen virkede hverken kold eller hård. men sand. ikke et straf af løgne var i hendes stemme eller øjne. hun ville aldrig blande en vagt ind i noget så tåbeligt.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Pigen kom direkte mod Misaki, og det var tydeligt at se at Elektra var begyndt at blive sur. Misaki mærkede selv vreden vokse i sit indre. Hun mærkede selv hvordan det havde været at føle sig uretfærdigt behandlet. Hun opdagede hurtigt at Elektra næsten ingen hud havde på hænderne. Hvilket kun indikerede at hun havde svært ved at kontrollere sin evne. Misakis blik gik fra at være sødt, venligt, imødekommende, forvirrende, og måske en smule skræmt til nærmest den modsatte retning. Misakis blik fik en sødme som ikke kunne beskrives. Hun fordi blikket var skræmmende for rigtigt mange mennesker. Hendes øjne udlyste nærmest et psykotisk sødme.

Et hårdt vindpust kom og Elektra blev skubbet til. Der var ikke stor chance for at pigen ville kunne stå imod så kræftigt et vindpust. Misaki havde satset på at få Elektra til at hænge et sted uden for taget..
”Nej men det var dine skide lyns skyld” sagde hun hårdt og kiggede på pigen. Dog stadig langt nok væk at Elektra ikke kunne nå hende. For godt nok var Misaki første års elev men hun havde en overraskende og utrolig kontrol over sin evne. Nærmest sygt kontrol over sin evne. Noget havde ændret sig i Misaki. Det var ikke tydeligt for det blotte øje men noget i hende var ikke som det skulle være. Noget var ikke som det havde været før hun havde skubbet Elektra ud for kanten. En psykotisk latter kom fra Misaki

ElektraTAGGED
TRANSLATE
News Weeeek SONG
Ja ja... x3 NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Desværre tog denne pige helt fejl af Elektra. hun havde fuld kontrol over sine evner. men at huden smeltede var bare en uheldig bevirkning ved hendes evner. hun kunne dræbe med sine evner og det var hun kun stolt af. hun var trænet siden hun var baby med sine evner og de var kun stærker pga det. hun så på pigen og da pigens atityde blev anderledes nåede Elektra at sætte benene ordenligt i jorden da en vind skubbede til hende. hun stod godt fast pga alle hendes styrke trænings timer. hun så stålfast på pigen oglagde hovedet på skrå.
”Nej men det var dine skide lyns skyld”
Elektra havde styr på sine lyn så hun vidste det var naturens lyn så. hun rystede på hovedet over pigen også på lynene i sin hånd. hun satte sig ned i en fat posion på taget og satte hånden ned på taget så næsten var umuligt at rykke hende. dog sendte hun små stød efter pigen på samme tid som man ikke ville kunne se. Elektra var lidt ligeglad med hvem denne pige troede hun var.
"du kender vist ikke forskel på naturens lyn og mine lyn. så vis jeg var dig ville jeg tag og falde til ro"
Elektra kunne mærke svien i sine hænder men hun kæmpede sig til at blive hvor hun var.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Dette her ville gå hen og blive en hård kamp. Misaki opdagede dette da pigen ikke rykkede sig. Hvilket ikke var muligt. Vinden der havde blæst havde godt nok ikke været i orkan styrke... Måske man skulle... En stemme inden i Misaki begyndte at kommentere, og så var det som om at noget igen ændrede sig i Misaki og hun kiggede sig et kort sekundt forvirret rundt. Hun mærkede hvordan energien og evnen inde i hende arbejdede voldsomt der ud af. Hun mærkede hvordan hendes evne var under kontrol og alligevel ikke virkede til at være under kontrol. Misaki vidste hvor farligt dette kunne være, og opdagede derfor ikke at pigen satte sig på hug. Hun opdagede ikke noget som helst før en vind kom og fejede benene væk under Misaki så hun i få sekund svævede over jorden og derfor landede hårdt på jorden.

”Itii, itii, iti.,... Itai!!” lynene farede imod Misaki og hun mærkede dem mod sin krop, men hun kunne ikk flytte sig. Hun lå på tagets asfaldt og kunne ikke bevæge sig. Hun lå og kæmpede med at komme op, men kunne ikke. Hun mærkede den brændende fornemmelse på sine arme, ben, hænder og mave. Hun vidste at hun nu ville få en masse brandmærker og en tur hos sygeplejersken.

ElektraTAGGED
Itai = av, det andet er bare smere lyde x3 TRANSLATE
News Weeeek SONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Elektra kunne mærke at vinden pludselig blev mindre voldsom. hun trak vejret dybt ind og så mod pigen. hun var pludselig underlig. hun var sikkert skitsofren. Elektra havde ikke nogen voldsomme lyn mere væk man f.eks rørte noget med elektrisitet og det gav et lille smæl.
Elektra så på pigen da hun skrev iti. Elektra rejste sig op og gik hårdt mod pigen. hun hoppede ned så hun landte lidt foran pigen. Elektra kløede sig lidt på panden og tænkte sig lidt om hvad denne pige havde gang i og hvad hun skulle gøre ved hende. men af en eller anden grund var det eneste som kom ud af hendes mund.
"der er noget fuldstændigt galt med dig tøs"
Elektra så på sine hænder. hun havde et lille lyn tilbage. det var ikke stort hun pustede på sin hånd og lød lynet gå ind i hendes krop igen. hun så mod pigen og hævede brynet.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

På ingen måde ville Misaki indrømme det, men Elektra havde ret. Elektra havde meget ret, lige nu som landet så ud var der ingen ting Misaki kunne gøre ved det. Hun mærkede blot som Elektra at vinden var blevet mindre, og det samme gjalt lynene. Hun mærkede ikke den smældende, brændende smerte længere. Den var holdt op, men en brændende smerte kunne hun stadig mærke på sin hud. Misaki mærkede hvordan energien var forsvundet ud af hende. Hun mærkede hvor hård jorden egentligt var. Hun vendte sig rundt så hun lå på ryggen, og mærkede så pludselig noget vådt løbe ned mod hendes ører. Hun havde ikke opdaget før hun at hun græd.

Med en hurtigt og smertefuld bevægelse fjernede Misaki tårene med ærmet, og satte sig med besvær op.
”Ja fint du vandt, men ikke et ord til nogle om dette her” Misaki sad lidt og overvejede sine muligheder for at komme op og stå. Hendes håndflader var svitsede og havde store blister og vabler nu. Faktisk var det en stor væskeblære. Noget der var yderst klamt så derfor kiggede Misaki ikke på sine hænder, og igen var hun glad for at hun var så trænet, fordi uden brug af evne eller hænder kom hun op og stå. Hun takkede igen sine endeløse dage med gymnastik træning.
”Che...” kom der kort fra hende da hun opdagede at også hendes lår og knæ var blevet ramt. Ikke helt så slemt som hendes hænder, men slemt nok til at det ville være smertefuldt at gå ned til sygeplejersken. Dog vidste hun også at hun var tvunget til at gå der ned.

ElektraTAGGED
Che = endnu et bandeord x3TRANSLATE
Tenimyu RegularsSONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

vundet? hvad talte den pige om. Elektra havde ikke set dette som en kamp vis havdeh un givet mere af sig. dette var blot endnu en som ikke kunne lig hende. men Elektra var van til det. hun så på pigen hænder og hævede brynet. hun lagde armende over kors og selv om det skær i smerte i hende var det tydeligt at hun ikke ville vise smerte. det eneste tegn på at det gjorde ondt var det svedperler som vidste sig. og hvem sagde Elektra ville holde mund. det var pigen her som angreb Elektra uden nogen grund. Elektra så på hende som hun kom op og stå. hun kunne se pigen havde ondt og hun så kort på sin yndlings top. fyldt med blod nu. når det måtte vaskes væk. hun så på pigen igen og sagde stille.
"så siger vi det. kom"
Elektra så på hende og vendte ryggen til og ned på hug så pigen kunne komme op på hendes ryg. Elektra kunen se pigen ikke engang kunne gå med sine små sår fra hendes lyn og selv om det ikke lignede Elektra valgte hun at hjælpe pigen pga en ting. De var på samme kollegie. hun se det som at være på samme side i en kamp. så hun kunne lige så godt hjælpe.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Vinden som næsten ikke var til stede. Var halv kølig. Hele vejret var gået tilbage til sit normale jeg igen. Sådan som det havde være før Misaki var begyndt at lege med det. Før at Misaki havde valgt at angribe Elektra, og før hun var knækket sammen. Så vinden var halvkølig og meget efterårs lig. Faktisk var der intet unormalt over vinden lige nu. På ingen tænkelig måde. Den var så normal som vinden nu ellers kunne være.

'Blæsten kan man ikke få at se...' en gammel børnesang kom pludselig til hende, og da Elektra pludselig kom over til hende og snakkede til hende, blev Misaki forvirret. Misaki så hvad Elektra havde gang og kæmpede sig så på benene.
”Nej tak...” mumlede hun stille. Hun fik med meget besvær nogen lunde fodfæste og satte den ene fod foran den anden. Dog stod hun ikke særligt sikkert og var ved at vælte. Hun mærkede det i hele kroppen, men formåede at holde sig oprejst. Hun hadede at føle sig så svag som hun gjorde lige nu. For godt nok havde hun yderst meget kontrol over sin evne, men hun kunne ikke bruge den i særligt store omfavn før hun blev fuldkommen drænet for energi. Så det var ikke sårene eller de skader som Elektras lyn havde givet hende, dem havde hun fået så mange gange før, men det var energi udslippet der havde drænet hende.

Elektra TAGGED
TRANSLATE
Kimeru Oath in the Storm SONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Elektra så på hende og rejste sig op igen. hun så pigen jo ikke kunne se. hun havde kun et valg for at få pigen til at gøre som hun ville. hun så på vinden og kunne mærke den var faldet til ro. Elektra gik over mod pigen og foran hende. hun så på hende og løftede et bryn.
"du vil ikke vise svaghed.... men smerten lyser ud af dig. er det ikke bedre at blive bøjet hurtigt der ned end at alle skal se dine smerter?"
Elektra så på hende og kunne sagens finde på at bruge det pigen havde sagt mod hende nu. vis hun ikke ville blive hjulpet ville Elektra da sige til alle at hun slog vejret, at hun vand over Misaki.
Elektra så på hende og træk roligt vejret imens hun så på hende. hun vidste at hun ikke ville lade hende gå sådan der fra hende. Elektra ville hjælpe dem som var på hendes kollegie kun fordi hun havde fået at vide af sin træner at de var som ens allijeret.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

”Jeg har ikke ondt...” kom det fra sammenbidte tænder. Misaki havde ondt men det var ikke det der var slemt lige nu. Det var svimmelheden og det at hele verden lige nu snurrede noget så forfærdeligt rundt. Misaki kunne derfor ikke stå ordentligt og havde svært ved at holde balancen. Dog det som Elektra havde sagt var der noget om. Misaki måtte bide tænderne endnu mere hårdt sammen.
”Jeg vil gerne tage imod tilbudet” sagde hun så. Langt fra med sin gode vilje, men Misaki kunne se at det ville være endnu mere slemt hvis hele skolen så hende gå meget slingrene ned igennem gangene. Misaki vidste at Nigel så hende som svag. Som den eneste på skolen der så hende som svag, men værende slingerende var for meget for Misaki

Elektra TAGGED
TRANSLATE
A whole new wordlSONG
NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Elektra Thunder]

Elektra vidste at det at hun ikke havde ondt var en ren løgn. hun så på pigen og lagde armende over kors og så alvorligt og roligt på hende.
hun så længe på hende uden at sige et eneste ord og da hun sagde hun tog imod tilbudet hævede Elektra øjenbrynet og nikkede. hun vendte så hun kunne komme op. vis hun var på ryggen vidste Elektra nemlig at hun ville kunne bevæge sig hurtiger frem af. hun ventede til pigen satte sig på ryggen og så snart hun gjorde det ville Elektra bevæge sig mod døren. de skulle ned hurtigt og vis det kunne lade sig gøre uden at blive opdaget. Elektra var nemlig ikke den som mest viste sådan en side her af sig.
Elektra var meget diskret med sådan noget her og derfor var hun det også nu. hendes væremåde var mest en der ville være sig selv og sådan.

[Misaki W. Y. Ashwin]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Der var ingen chance i livet for at Misaki nogensinde ville indrømme hvor ondt hun egentligt havde. Hvert fald ikke når der var andre til stede. Det var hun for stolt til. Ikke noget særligt mange vidste om hende. Der var kun nogle få der vidste det om hende. Andre troede blot hun havde en utrolig høj smerte tærskel, og det kunne man vel også egentligt godt se det som. For Misaki havde en høj smerte tærskel, bare ikke når hun var fuldkommen drænet for energi efter at have brugt sin evne.

Da Elektra igen havde rykket sig frem foran hende kravlede Misaki op på ryggen af hende. Hun havde ikke lyst til at sidde her oppe, men tænkte at det nok var bedst. Misaki holdte fast og mærkede straks at pigen satte i bevægelse. Hun skjulte på en måde ansigtet i Elektras ryg og skylder. Ikke noget som ville gøre ondt på Elektra, bare sådan at de fleste der så dem ikke med det samme ville kunne blive genkendt. Hun havde ingen ide om at dette faktisk påvirkede dem begge.

Elektra TAGGED
TRANSLATE
Take it all - HillsongSONG
Sådan der Undskyld den længe vente tid ^^' NOTES

[/color][/font][/RIGHT]