Stupid cat in the rain.

[Elektra Thunder]

Det var øs hamrende regn vejr. alle normale ville være inde på denne tid men en skikkelse havde faldt at blive ude. det var Elektra. hun havde sportsstøj på og løb på Atlatik banen. hun udfordrede sig selv alt for meget. hun var på længde springs banen og løb alt hvad hun kunne og da hun skulle hoppe hoppede hun men hun var sur på sig selv over at hun ikke kunne komme langt nok som hendes forvendtninger til sig selv.
hun kom kun lidt mere endd 110 meter hvilket hun var skuffet over. Elektra gik tilbage til enden igen og prøvede igen. hendes udholdenhed var der ingen fejl i men hun kæmpede også for at ha den. Elektra løb alt hun kunne og lige da hun nøjede til enden hvor hun skulle hoppe kom der en kat løbene ind mellem hendes føder så hun faldt og vred om på føden.
hun tog sig til foden og blev på en måde mega sur. hendes hår begyndte at rejse sig af elektrisiteten fra hende og da hun slog begge hænder hårdt ned i jorden kom der noget der løb som et kæmpe tordenskral lige over stedet så det næsten rystede. strømmen i hende var på højtepunkt og vis man ikke passede på ville det gå ud over en eller anden tilfældig.

[Theodore de Chavalier]

Theo var nok et af de eneste mennesker, der ikke hadede regnen. Han nød faktisk at gå rundt udenfor, men selv han havde sine grænser. Da regnen var begyndt at stå ned i stride strømme, havde han søgt tilflugt i det lille skur ved længespringsbanen. Her stod en bænk, hvor du udmattede sportsfolk kunne få sig et lille hvil, efter at have løbet idrætspladsen flad.

Han sad og kiggede ud i regnen. Dråberne var så tætte, at han ikke kunne se særlig langt, men et par meter bort kunne han alligevel skimte en pige, der løb frem og tilbage på længdespringsbanen. Sindssyge menneske… Hun ender med at blive syg, tænkte han, man tanken strejfede ham ikke, at han nok også selv ville blive forkølet, hvis han blev siddende stille ude i kulden. I det mindste rørte hun sig og holdt sig selv varm.

Theo gemte sine hænder i sine jakkelommer. Han var langsomt ved at døse hen, da et højt tordenskrald lød lige over hovedet på ham, hvilket brat fik vækket ham. Han fik sådan et chok, at han næsten gled ned af bænken, men han kom hurtigt op på den igen, da han fik øje på en kat, der så ud til at være mindst lige så forskrækket over det pludselige skift i vejret som ham. Katten krøb ind under bænken, og Theo ville med glæde have delt tilflugtssted med den, hvis det da ikke lige var, fordi den var et dyr – og han hadede dyr. Eller rettere, han frygtede dem, men at hade dem lød mere mandigt.
”Skrid med dig, dumme kat! Hush!” Han trak sine ben til sig og forsøgte at skubbe den væk med den ene hånd, men den blev siddende. Pokkers også!

[Elektra Thunder]

ude på banen sad Elektra stadig. hvor katten var vidste hun ikke men hun mærkede hvordan hendes hestehale begyndte at løfte sig fra hendes hoved. hendes øjne var meget vrede og det mindste kunne udløse et ordenlig lynnedslag. hun så op på regnen som ramte hendes ansigt. hun lukkede øjnende lidt og trak vejret dybt ind imens at hun tak det raske ben ind under sig.
da hun pustede ud brugte hun det raske ben til at skubbe sig op at stå og det tog lidt før hun fandt balancen. Elektra knyttede næverne og lysglimt begyndte at komme fra hende som vis en stod med en lygte og tændte og slukkede den. Men dette lys var små lyn der kom ud fra de knyttede næver på Elektra. de var allerede begyndt at gøre skade på hende. hun så pludselig et skur og begyndte at små hoppe over mod det og da hun løsnede sin knytnede begyndte store lyn at slå imellem hendes fingre. hun havde opladt sig for meget.
Elektra lugtede det sjældent selv men folk om hende ville tit opleve en lugt af brandt kød, af brandt menneskekød. en lugt mennesker normalt fik kvalme af da det er sin egen race. Elektra kom nærmere skuret og pludselig farede katten ud af skuret da den så hende. hvilket nok også var klogt. hun mærkede en dunken i foden og en svien i sine hænder. hun så rundt efter et sted at rette sin vrede mod. hun så på nogen metal søjler til amerikans fodball. hun så ned på lynene og rettede begge hænder mod søjlerne. hun ville prøve noget hun aldrig havde prøvet. hun ville rette sine lyn mod et objeck for at få lynet til at slå ned der.
hun koncentrerede sig meget og hendes hår løftede sig hele tiden, Elektra samlede fingerne i et og et lyn slog ned i hende lynene fingre og videre mod søglerne hvilket gav et uheldigt efekt på hende. hendes finger brandte værre end nogen sinde før. hun tog hænderne til sig og hoppede hurtigt ind til skuret og så pludselig en skikkelse der inde. noget der blot lignede en lille dreng.

[Theodore de Chavalier]

Theo havde alt for travlt med at genne katten væk til at bemærke, hvad der foregik ude i regnen. Katten var urokkelig – eller det lod det i hvert fald til. Lige pludselig stak den halen mellem benene og fór væk, som om den var blevet skræmt af et eller andet. Det var sikkert Theo, den var blevet bange for. Tanken fik et smil til at tegne sig over hans læber. Måske var dyr faktisk mere bange for ham, end han var for dem.

Tordenen blev voldsommere og voldsommere, og ind imellem kunne han skimte nogen hvide lysglimt udenfor skuret. Han turde i hvert fald ikke vove sig tilbage i skolen i det vejr – tænk, hvis han blev ramt af et lyn!
Det lod til, at tordenvejret ville blive ved længe, så han stod mellem to valg: Enten kunne han forsøge at løbe tilbage til skolen og sikkert dø på vejen, eller også kunne han blive siddende i skuret og vente. Han sukkede og trak hætten på sin jakke op over sit hoved, idet han gemte sit ansigt ned mod sine arme, der var foldet omkring hans ben, hvilket gjorde, at han ikke bemærkede pigen, der kom ind i skuret. Han havde mere travlt med at tænke på, hvor lidt han havde lyst til at blive siddende i skuret hele natten...
"For helvede..." mumlede han ned i sine jakkeærmer. Hvad skulle han gøre?

[Elektra Thunder]

Elektra stod bare i åbningen og så på drengen med hætten over hovedet da han sagde for helvede hævede hun brynet og humpede lydløst over mod en anden bænk. "det er ikke helvedet det er bare lyn nedslag"
Elektra virkede ikke påvirket af vejret men det var nok fordi hun var skyld i lynene og tordene. hun satte sig ned på bænken og lagde foden op på bænken og gemte nærmest sine hænder væk.
den grimme lugt var der stadig. lugten af brandt menneskehud. og hun vidste hun var nød til at tage til hospitals fløjen snarest muligt. men lige nu var hendes ben bare ikke lige til at kunne gøre det. hun var nød til at ha det i hvile lige nu. hendes hår var faldet ned igen efter som hendes vrede var gået ud over søjlerne og hendes hænder. det var altid godt at kunne gøre at vreden gik ud over noget andet. hendes smukke brune øjne så mod drengen og var helt rolige lige nu. var han bange for vejret mon.?

[Theodore de Chavalier]

Theo kiggede forskrækket op, da en eller anden snakkede til ham. Det var pigen, der før havde løbet rundt ude på længespringsbanen. Nu kunne han se, at hun nok snarere var en kvinde, for hun så ud til at være en del år ældre end ham selv. Hun var sikkert en af de ældre elever på skolen, selvom han godt vidste, at selvom folk var meget ældre end ham, kunne det godt være, at de kun var fra årgangen over hans – eller måske endda hans egen.

Han fik dog hurtigt kontrol over sin forskrækkelse igen. Hans øjne blev smalle, idet han vendte blikekt ud mod regnen igen.
”Det var ikke vejret, jeg snakkede om,” svarede han lettere afvisende.

Som han sad der, kunne han ikke lade være med at bemærke en lugt af brændt kød. Fy for… Han kiggede rundt og det eneste levende væsen, der var i nærheden, var pigen, så det kunne kun være hende, lugten kom fra.
”Er du godt klar over, at du stinker helt vildt?” udbrød han, idet han rykkede sig lidt væk fra hende.

[Elektra Thunder]

hun vidste godt han ikke havde talt om vejret men nogen kunne jo ikke lig den slags vejr. hun sad roligt og lænede sig op af vægen. hun lukkede øjnene og fik sin opladning underkontrol. hun vidste at hun var nød til at gå der ud igen. hun skulle tilbage til skolen snart. hun så kort mod ham og så han kiggede ud.

”Er du godt klar over, at du stinker helt vildt?"
hun åbnede øjnene helt og så på ham. han var godt nok ligefrem måtte hun indrømme hun så ned af sig og trak sine hænder frem så han kunne se hvorfor. begge hendes hænder var nærmest smeltet huden af og helt ind til det røde muskler og blodåre og alt det.
"desværre. ja jeg ved det. alle har opdaget det, undtagen mig. men det er simbelhen en efekt af min evne"
Det var tydeligt at Elektra ikke var glad for at indrømme at hun var voldsomt skadet. blodet fra hendes hænder dråppede ned på gulvet og det virkede ikke til at bekymre hende det mindste.

[Theodore de Chavalier]

Da hun viste Theo sine hænder, kunne han have brækket sig. Det var nok et af de mest frygtindgydende syn han havde set længe, og han skyndte sig at kigge væk, idet han forsøgte at gemme sin åbenlyse væmmelse. Han ville jo helst ikke fornærme pigen, men på den anden side kunne han heller ikke få sig selv til at sige, det det nok skulle gå, for det sæt hænder stod jo tydeligvis ikke til at redde, i hvert fald ikke uden magi.

”Vil du ikke nok få dem dér væk fra mig…?” spurgte han og forsøgte at lyde så venlig, som muligt. Han gjorde et nik mod hendes hænder, for hun skulle vide, hvad han hentydede til med ’dem dér’, men han ofrede hende ikke et eneste blik. Han kunne ikke få sig selv til at kigge på al den døde og forbrændte hud igen...

[Elektra Thunder]

Elektra så på ham og kunne godt se væmmelsen. det var det samme hver eneste gang. hun så på sin fod og satte den ned i jorden sådan at der lød et lille knæk. hun havde valgt at sætte den på plads så godt hun kunne. det gjorde ondt men hun vidste hun var nød til det. hun rejste sig op med store smerter og prøv sig faktisk ikke om at han kaldte hendes hænder dem der.
Elektra trak vejret dybt ind og gik over mod udgangen. det var ikke første gang folk havde reageret sådan og det blev ikke mindre irreterende eller sårende at folk var sådan. hun så på ham og sukkede.
"fint. jeg skal nok få DEM væk... du er lige som mange andre på det punkt"
hun lød ikke ked af det men irreteret over folk valgte at reagere sådan. hun så på regnen og begyndte at gå ud og mod skolen. hendes ansigt lavede trak af smerter da hendes fod gjorde voldsomt ondt. men hun skulle klare det.

[Theodore de Chavalier]

Theo svarede hende ikke. Han kunne ikke være ligeglad med, hvad andre syntes om hendes hænder. Han kunne da godt forstå, at folk blev frastødt, men hvis det gik hende så meget på, kunne hun da binde dem ind i bandager eller i det mindste bare lade være med at stikke dem op i alle og enhvers ansigt.

Han sukkede og kiggede ud i regnen. Det lod til, at tordenvejret var holdt op, så måske skulle han finde vej tilbage til skolen nu, inden det begyndte igen. Desuden ville det blive alt for akavet, hvis han skulle blive siddende her og høre på pigen klage over, at alle syntes hendes hænder var frastødende.

Han tog en beslutning og rejste sig fra bænken. Hun havde allerede rejst sig og var på vej væk, men han overhælede hende og fortsatte op mod skolen. Hvor han dog glædede sig til at få noget tørt tøj på…


// Out

[Elektra Thunder]

//out