the real you , and the real me.!

[Elektra Thunder]

det var efter middag. det var friviligt måltid og Elektra var sulten efter at ha taget en lang løbetur efter time. hun kom ind i spisesalen og havde sit ene pennevenne brev og sad nu ved sit kollegie bord og læste brevet imens hun priste en rugbrødsmad med pålæg på. hun sad også med nogen ungdoms blade og læste i dem. hendes brune hår var i hestehale så det var nemmere at komme til at se når hun løb. hun havde mange breve med sig og mange blade. hun sad og læste brevene fra denne pige Elisabeth. hun ville faktisk på en måde gerne måde denne pige. se hvem hun var og se om hun mon var som i brevene eller en helt anden historie rigtigt som Elektra selv var.
Elektra sad roligt og spiste. hun havde været på skolen i snart 3 år. hun havde ikke troet det ville gå så godt med at lærer at skrive og læse da hun ikke havde lært det før men hun vidste hun havde en anden mission ind bare at lærer at være i skole.

[Elisabeth Hi Hamilton]

Elisabeth var rimelig ny på skolen, hun havde faktisk kun gået der i to uger så hun havde endnu ikke mødt spor mange. Nogen havde hun selvfølgelig mødt og nogle få venner havde hun da også fået men det var ikke så mange venner igen hvilket hun et sted ikke var spor ked af. Folk her var alle underlige, unormale, misfostre.. ja det var jo de ting huns elv var blevet kaldt gennem tiden. Nu trådte Elisabeth ind i spisesalen og kastede et blik rundt, bordene var rimelig fyldte alligevel formåede hun at finde et nogenlunde tomt bord, hun fik fat i et æble og nogle druer inden hun satte sig ved pigen med det brune hår der sad med en bunke breve og nogle blade. "Hej.." hilste hun venligt og håbede ikke det gjorde noget at hun satte sig der.

[Elektra Thunder]

Elektra sad roligt og læste. hendes brød var tykt og pålægget var tyndt. hun hørte en sætte sig ved hende. hun så på hende og nikkede hej.
hun var begyndt at mumle op fra brevene uden selv at opdage det. hun tog en bid af maden og skubbede de andre breve til siden mod pigen og lagde brevet og læste imens hun begyndte at smørre en ny mad.

[Elisabeth Hi Hamilton]

Pigen nikkede blot til hende som svar og ellers sad pigerne og kiggede hver på deres ting, ja lige ind til pigen skubbede nogle breve ind midt på bordet som fik Elisabeth til at standse mit i en bevægelse. Hun gloede på konvolutterne og tabte underkæben idet hun vendte blikket mod pigen. "Undskyld... men... hvor har du de der breve fra?" spurgte hun nærmest i chok. De breve var nogen der lignede hendes, og skriften på lignede hendes, og hun ... ja hun havde genkendt sine egne breve så de måtte da være hendes!

[Elektra Thunder]

Elektra sad roligt og læste. hun tog en bid af sin mad da pigen spurgte om brevene. hun så på hende og lagde hovedet på skrå. hun tykkede maden færdig og slugte det før hun sagde.
"det er mine. jeg har fået brevet igennem nogen år nu"
Elektra tog sig ikke mere af det og tog en bid af sin mad igen og læste det sidste fra brevet. Elektra havde jo ikke på nogen måder tænk på at skulle møde pigen fra brevene. Elektra havde bare brug for noget at bruge sin tid på.

[Elisabeth Hi Hamilton]

Elisabeth gloede på hende ved hendes svar og efter hendes svar i nogle sekunder, efter et stykke tid vendte hun blikket mod det brev der var folede ud. Jo det var hendes skrift, og hun kunne se sit navn nederst i brevet da hun underskrev det for ganske kort tid siden. Sad hun virkelig overfor Lektra!? det kunne ikke passe! Elisabeth tabte kort underkæben mens hun gloede på pigen overfor sig "Lektra?" sagde hun spørgende og med tydelig forundring og overraskelse i stemmen.

[Elektra Thunder]

Elektra havde lige taget en ny bid mad da pigen sagde lektra. Elektra begyndte at hoste da hun klojes i maden og skyndte sig at drikke hele glassen. hun træk vejret hurtigt og så mod pigen.
"hvor i al verden kender du det navn fra!"
Elektra skulle lige komme sig over næsten at kvæles i det tykke skive rugbrød. hun tog sig lidt halsen og prøvede at synke det sidste der sad der.

[Elisabeth Hi Hamilton]

Hun så bekymret på pigen da hun fik maden galt i halsen, havde hun sagt noget forkert? Da pigen kom sig over det og svarede på Elisabeth udtalelse af navnet på hendes penneven så hun på hende med et skævt smil "Jeg har skrevet de der breve" svarede hun en anelse muntert. Hvis det her var Lektra var Elisaberth glad for at se hende og endda møde hende irl! hun havde slet ikke troede dette nogensinde ville komme til at ske.

[Elektra Thunder]

Det kunne ikke passe. hvad skulle hun nu gøre. her på skolen havde hun ry for at være den onde pige. en trænings narkoman og hendes breve havde hun virket som blade fortalte piger var. hvad skulle hun gøre nu.
"så du er Elisabath... øh.. men så.. øh.. hej"
Dette havde Elektra slet ikke forudset. hun havde slet ikke tænkt på at pigen ville komme til denne skole. hendes træner havde sendt brevene videre til hende hver gang så nu havde hun et problem. hun havde ikke gennemtænkt hvad hun skulle gøre vis hun mødte Elisabeth

[Elisabeth Hi Hamilton]

Elisabeth kunne se at noget var galt.. ønskede hun ikke at møde hende? Hvorfor!? Elisabeth havde nydt at skrive med Lektra og havde drømt om at møde hende så længe! At det nu skete nu var en drøm der gik i opfyldelse. "Ja det er jeg.." svarede hun med rynkede bryn. hun bed sig i underlæben "Hej.." hvorfor virkede situationen så akavet? hun forstod det ikke, men Lektra så ikke spor glad ud. "Er der noget galt?" spurgte hun bekymrede.

[Elektra Thunder]

Elektra måtte til at få styr over situationen. hun så på Elisabeth og sendte et smil. hun måtte til at gøre man ikke kunne se sandheden på hende hun måtte opføre sig som i brevene. som en... som en rigtig tøsset tøs.
"nej der er ikke noget. jeg havde bare ikke troet at jeg ville møde dig... øhm... på sådan en skole her."
Det var tydeligt hvad hun mente med sådan en skole. en skole for unge som ikke var normale. for unge som havde "gaven" hvilket for mange kun var en forbandelse. Elektra havde jo aldrig nævnt sine lyn og torden i breve. hvad ville Elisabeth ikke tænke om hende vis hun fandt ud af det.?

[Elisabeth Hi Hamilton]

Elisabeth havde jo selv heller aldrig nævnt sine evner i brevene ganske enkelt fordi det var noget der var svært at tro på, men ellers havde hun forsøgt at være så oprigtig som overhoved muligt. Hun smilede venligt til Lektra da hun svarede "Heller ikke mig.. men jeg er glad for endelig at have mødt dig" svarede hun venligt. Her sad hun overfor en pige hun troede hun kendte, og det troede hun jo endnu. Hun smilede venligt til pigen og lagde hovedet på skrå "Hvor længe har du så gået her?" spurgte hun.

[Elektra Thunder]

Elektra så på hende og smilte lidt som hun ville i brevene. hvad skulle hun sige og gøre. hun havde jo aldrig ikke regnet med dette og hun kunne ikke huske det hele fra bladene.
"ja jeg er også glad for at se dig... og jeg startede for snart 3 år siden... det er en meget fed skole"
Elektra løj lidt. hun vidste ikke helt hvad glad var. og hun hed slet ikke Lektra men det lød bare meget piget. hun hed jo Elektra. som Elektrisitet. men hun havde jo aldrig kendt hendes rigtige navn så det var jo bare det. hun smilte til Elisabeth og smilte.
"men hvad er så dig ' 'gave' ' siden du er her på skolen for gavebørn?"

[Elisabeth Hi Hamilton]

Hun smilede, anede ikke hvilke problemer Lektra gik med for hun troede jo ikke der var noget skjult andet end lige dette mellem dem. Et sted vidste hun dog at visse ting ville komme frem i lyset nu hvor de havde mødtes, hun håbede dog at de kunne blive rigtige gode veninder alligevel. "Åh det er jo længe.. jeg er lige startede" svarede hun med et skævt smil. Hun strøg hånden kort gennem håret og smilede skævt, gavebørn? det ville hun ikke just kalde de elever der gik her men fint nok, hvis hun gjorde så ville Elisabeth da ikke sige nej til det. "Jeg har evne for Telekinese" svarede hun med det skæve smil over læberne "Hvad med dig?" spurgte hun venligt.

[Elektra Thunder]

Elektra så på hende. ja det var vel længe. men hun havde jo overhørt det fra sin træner og havde også sidet og læst om den og der stod jo også at det var for gavebørn. og nogen havde da også gaver. nogen kunne synge danse kampe tegne osv men ind til videre var der en gave hun var gladest for. ballade gaven. Elektra tog en tør vand. telekinese. så hun kunne løfte ting.
"det lyder da meget godt. er du så god eller kun nogenlunde?"
Elektra tænkte lidt over tingene. hun havde skuespiller smil på nu men inderst inde tænkte hun på sin træner og hvad han tænkte på om han ville bruge Elisa.
Elektra så på hende. hvad hun kunne. ja det var ikke svært. hun kunne vise det. Elektra så rundt for at ingen så på dem. hun gnid sine fingre sammen og gnister begyndte at dannes. de begyndte at flyve mellem hende fingre og de var kun små men lignede lyn på en prik. hun smilte til Elisa og så på hende.
"jeg kan også lave torden. det er ret sjovt når man er sur så kommer vreden ud som et tordenskræl"
Elektra grinte lidt og så på Elisabeth med søde øjne. det var svært at spille sød.