Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 23, 2011 17:14:27 GMT
En pige sad på græsset og egentlig bare slappede af. Denne pige havde brunt hår og nogen stramme jeans og en sort top. Hun havde sit hår frit, og hendes sko så lidt slidte ud, selvom det var meningen ved dem. Det var Misawii som sad dér, og egentlig dag drømmede. Der var ikke så meget at lave lige nu, som hun synes var interessant, hun havde aldrig synes en skole kunne være interessant, eller det kunne den jo godt. Men det eneste hun synes var interessant var musik lokalet, og spejl rummet. Hun sukkede roligt og lagde sig ned på ryggen og kiggede op i himlen. Hendes navle piercing kunne man godt se igennem hendes tynde top. Misawii havde egentlig ikke noget at lave, og hun overvejede lidt og gå ind, for hun havde jo ingen at snakke med? Var der overhovedet andre end hende udendørs?
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 23, 2011 17:36:46 GMT
Theo havde det på præcis samme måde. Han havde intet at lave, så han havde bestemt sig for, at han lige så godt kunne gå udenfor og nyde efteråret, inden skolen for alvor begyndte for ham, og han ville få bunkevis af lektier som tvang ham til at blive indendørs. Han gik hen over græsplænen med hovedet langt tilbage, idet han kiggede op på træerne. Deres blade var begyndt at blive mere og mere gyldne, som dagene var gået, og snart ville de sikkert være væk alle sammen. Det var trist at tænke på, men sommeren ville jo komme igen efter vinteren. Sådan var det hvert eneste år, og sådan havde det altid været. Fordi han havde så travlt med sit træ-kiggeri, bemærkede han slet ikke pigen, der lå på græsset. Han var nær ved at falde over hende, men opdagede hende heldigvis i sidste sekund; han tog et langt skridt bagud, idet han udbrød: ”Ups… Det må du undskylde!”
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 23, 2011 17:42:09 GMT
Hun fik et helt chok, da der var en som var ved at gå ind i hende. Hun smilede kort, og satte sig og kiggede på ham, rettede dog lidt på alt for at få lidt jord af sig. "Det er helt okay. Det kan ske for en hver.[/color]" hun rejste sig og rettede lidt på tøjet og stak en hånd i lommen imens hun stak hånden ud, "Jeg er Misawii, men du kan altid bare finde på et kælenavn.[/color]" hun smilede, og prøvede og få en øjenkontakt, hun havde ikke ligefrem tænkt sig at være sur over at han var ved at gå ind i hende, når det kunne være sket for en hver og fordi han ikke rigtig ramte hende. Men bare gav et smil fra sig.
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 23, 2011 17:52:48 GMT
Theo blev helt lettet over, at pigen ikke blev sur. Mange mennesker havde det nemlig med at blive sure over de mindste ting, men det var vist ikke tilfældet med hende her. Hun virkede meget udadvendt og glad, hvilket fik et smil til at blomstre frem på hans læber. Sådan var det for det meste med smil. De smittede.
”Hyggeligt at møde dig, Misawii.” Han tog imod hendes fremstrakte hånd, mens han tyggede lidt på hendes navn. Et kælenavn… Misawii… Mis… A… Wii… Miss Wii? Han rystede på hovedet. ”Jeg er ikke så god til det med kælenavne. Jeg er Theodore, men du kan bare kalde mig Theo – det gør alle.” Han kløede sig i nakken i det rødbrune hår. Han kunne faktisk ikke huske, hvornår nogen sidst havde kaldt ham for Theodore.
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 23, 2011 18:03:37 GMT
Hun smilede. "Du kan vel bare kalde mig Misa, eller Wii, det er helt op til dig.[/color]" hun smilede venligt. "Hyggeligt at møde dig, Theo.[/color]" hun tog en dyb indånding af den friske luft, men hun synes på ingen måder det var koldt. Dog kun en smule men også mest fordi hun ikke rigtig lavede noget, men bare stod stille. "Dejligt vejr, synes du ikke?[/color]" hun smilede, og kiggede lidt rundt, hun synes i hvert fald. Hun elskede også som regel at være udenfor.
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 23, 2011 18:27:45 GMT
Theo slog hælene sammen og rettede sig op i ryggen. ”Misa lyder fint,” afgjorde han. Misa blev det så. Det lød bedst i hans øre.
Da Misawii nævnte været, kunne han ikke lade være med at kaste et blik rundt. Træerne tabte deres blade, græsset blev mindre og mindre grønt og himlen var dækket af tunge, grå skyer næsten hver eneste dag, men i dag var det faktisk ikke så slemt. Vejret kunne ligefrem betegnes som godt, efterårsvejr tager i betragtning. ”Jo, virkelig.” Han nikkede, før han fortsatte: ”Hvor kommer du fra?” Man sagde, at englændere snakkede meget om vejret, hvilket han vidste af egen erfaring, så det var af ren nysgerrighed, han spurgte.
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 23, 2011 18:32:43 GMT
Hun smilede kort, hun kiggede på ham med et smil på læberne. "Japan.[/color]" hun smilede. Det var nok ikke alle der troede på, hun var en japaner, men det var hun. Hun elskede det. Hun kiggede roligt på Theodore med et lille betragtende blik. "Hvad med dig?[/color]" hun smilede. Nu var hun netop blevet nysgerrig, det smittede. Det vidste hun, det havde det altid gjort ved hende. Hun kiggede roligt op i himlen bag ved ham. Hun stak begge hænder i lommen og smilede venligt, og lod blikket glide hen på Theodore igen.
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 23, 2011 20:44:05 GMT
Theo smilede skævt, da hun fortalte, hvor hun kom fra. Japan… Selvom hun så asiatisk ud, lignede hun ikke en typisk japaner. Ikke i hans øjne, i hvert fald, man hvad vidste han også? Han havde aldrig været i Japan – faktisk havde han aldrig været i Asian, selvom hans mors forældre var fra Korea. Men de var døde for længst, så der var ingen familiegensynsrejser.
”England,” svarede han. Bortset fra de rødbrune hår, så så han ikke særlig engelsk ud, men det var jo det indre, der talte, ikke? Men var det, man mest følte sig som.
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 23, 2011 20:49:47 GMT
Hun smilede."Du ligner ikke en, som kommer fra England.[/color]" hun ville jo bare sige sin ærlige mening, hun hadede folk, som ikke sagde sin ærlige mening. Hun smilede dog venligt, og lod en hånd glide gennem håret. Hun ville ikke rigtig spolere deres samtale, men hun vidste ikke, hvad hun skulle spørge om. Men alligevel, faldt der hende noget ind. "Hvad er du god til?[/color]" spurgte hun roligt og smilede. Det var bare svært at spørge om noget, når hun ikke havde snakket med ham før, eller det synes hun. Hun smilede kort, og bed sig i underlæben, hun havde faktisk en god fornemmelse af, at de var på god talefod. Hvem skulle vide det? Hun smilede kort, men kom så tilbage til den virkelige verden, end at hun egentlig bare stod og tænkte, hun håbede ikke hun var gået glip af noget?
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 24, 2011 15:45:16 GMT
Du ligner ikke en, som kommer fra England… Theo kunne ikke lade være med at sukke over den kommentar. Hvor mange gange havde han ikke snart fået det at vide snart? Og hvor mange gange mon han skulle give det samme svar, før folk begyndte at forstå, at fordi han havde nogle koreanske gener i sig, gjorde det ham ikke mindre engelsk? Bare fordi en pige havde blondt hår og blå øjne, betød det da heller ikke at hun var svensker. Guderne skulle vide, hvor træt han var af snæversynede mennesker, men han lod som ingenting og forsøgte at bære over med pigen, som han sendte et overbevisende smil, der dog ikke nåede helt op i hans mørkebrune øjne. ”Nej,” svarede han blot. Han var bange for, at hvis han sagde mere til det, ville han få sagt noget dumt, så han sprang hurtigt videre til næste spørgsmål. ”Tja, der er vel så meget… Hvad med dig?”
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 24, 2011 16:19:31 GMT
Hun kunne godt se på ham, at hendes svar ikke lige var det, der gjorde sagen. Hun havde da vidst sagt noget forkert. "Undskyld, det var ikke fordi det skulle lyde sådan.[/color]" hun lod sig selv bumpe ned på røven og kiggede så op på ham, og lod sine fingre glide rundt i græsset. "Jeg er god til sang og musik, jeg ved ikke ligefrem hvad mere. Lektier kan jeg ikke sige, for jeg er ikke god til det med skole.[/color]" hun kløede sig i nakken, og smilede lidt, og bed sig i underlæben.
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 24, 2011 16:50:14 GMT
Theo smilede skævt. Hvis det ikke havde været med hendes gode vilje, at hun havde sagt det, så var det vel i orden. ”Det skal du ikke tænke på,” lød det fra ham. Da hun dumpede ned på græsset, stod han og betragtede hende overvejede, før han tog plads ved siden af hende. Det var så akavet at stå op og snakke til en, der sad ned, så for at undgå en ubehagelig stemning, satte han sig også. Da hun forklarede, hvad hun var god til, gled der et begejstret smil over hans læber. ”Sang og musik? Jeg spiller selv musik. Hvad spiller du?”
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 24, 2011 17:02:52 GMT
"Det er så forskelligt. Jeg kan lide så meget. Men jeg spiller både på Klaver og Guitar.[/color]" hun smilede. Det var så meget, men hun kunne slet ikke komme i tanke om alt, når nogen spurgte hende. Men det var måske ikke så underligt? Eller var det? Hun kiggede roligt udover det hele, men vendte hurtigt tilbage til Thoedore. "Hvad med dig?[/color]" hun smilede, og lod en hånd glide igennem hendes hår, og hun bed sig kort i underlæben. Det var nu ikke altid, nogen ligefrem spurgte indtil hendes musik, og slet ikke hvad hun spillede. Hun kiggede lidt rundt, og lukkede øjnene i kort tid, kun for at slappe lidt af. Hun åbnede roligt øjnene lidt efter.
|
|
Theodore de Chavalier
Noctua - 1 st
Telepati/Telekinese
Pour me a heavy dose of A T M O S P H E R E
Posts: 255
|
Post by Theodore de Chavalier on Oct 24, 2011 20:53:48 GMT
Theo nikkede, da hun fortalte, hvad hun spillede på. Guitar og klaver… det var vel to af de mest almindelig instrumenter, man kunne spille på, men han kunne vist ikke helt løbe fra, at han selv spillede klaver og faktisk var udmærket på guitar. ”Jeg spiller klaver, violin og lidt guitar, men jeg er nybegynder, såeh…” svarede han og kløede sig i nakken. Der gled et smil over hans læber, idet han fortsatte: ”Jeg vil meget gerne høre dig spille en dag.” Han lænede sig forover og hev en tot græs op, som han begyndte at rive i småbitte stykker, simpelthen fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle tage sig. Græsstumperne dalede ned på hans bukser, og der gik ikke lang tid, før der var grønne pletter overalt på dem.
|
|
Misawii Seiji
Noctua - 1 st
Kloner
You are the designer of your own destiny.
Posts: 139
|
Post by Misawii Seiji on Oct 25, 2011 20:18:38 GMT
"Jeg kan vel bare spille og synge for dig, samtidig.[/color]" hun smilede, det var ikke altid at nogen interesserede sig for at hun spillede musik, eller sang. Selvom hun nød at nogen i det mindste vidste, at hun sang eller spillede, om de så synes at det lød godt eller ej, men noget skulle hun jo kunne finde ud af, eller hvad? Hun betragtede en smule Theodore, hans navn.. Hun kunne godt lide det. Det lød som noget, hun havde hørt før i en film. Hun lænede sig lidt tilbage, og sukkede. "Men det må du da gerne.[/color]" hun smilede. Det var ikke altid hun ligefrem snakkede med en som interesserede sig lidt for hende..
|
|