|
ice
Oct 20, 2011 13:59:56 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 20, 2011 13:59:56 GMT
Skolen var forbi. alle elever var gået hver til sit. undtagen Misja som sad i musiklokalet stadig og tegnede instrumenterne. hun var som altid i sin ejen verden. hun var kommet til for nyligt og kendte ikke så meget til stedet. hun sad roligt og tegnede da nogen bølle drenge som altid var i en skole kom over og tog hendes blok fra hende og begyndte at grine af hende. Misja prøvede at rejse sig men blev sparket i mavet ikke mega hårdt men så hun kunne mærke det hun faldt ned igen og begyndte at blive bange. hendes øjne blev blå og rummet begyndte at blive koldt.
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 16:10:24 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 16:10:24 GMT
______________ ______________ ______________
Elisa havde netop afsluttet sin sidste lektion, fysik, ikke lige det fag hun elskede allermest men nødvendigt. Hun havde smidt sin taske i sit værelse og forladt den for at skynde sig op til musiklokalet som hun var blevet introduceret til nogle få dage forinden af Nigel. Snart var hun oppe ved lokalet. Det lød som om der var nogen derinde, hun var ved at vende om og gået sin vej da hun syntes at høre et skænderi eller noget. Hun stak hovedet ind og fik kastede et vindpust i hovedet, hun trådte ind og så nogle fyre så over en pige, hun huskede straks den test hun havde været udsat for og snerpet irriteret læberne sammen ”Sig mig.. er det her en af de der simulationer?” sagde hun højt og køligt. Fyrene vendte sig delvist om mod hende, den ene klædte hende tydeligvis af med blikket. Hun var denne da iført en lårkort nederdel og en bh derudover bar hun en tanktop, ja frækt og udfordrende men sådan var hun.
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 171 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 16:20:09 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 20, 2011 16:20:09 GMT
Misja hørte pludselig en stemme og så op fra gulvet med bange smertefulde øjne. hun så pigen og synet noget virkede bekendt. Misja så på fyrene som virkede intresseret i denne pige og virkede til at de gerne ville gøre hende noget også. "slet ikke ... kom gutter vi går" Misja havde stadig blå øjne og så mod pigen. hun rystede lidt og var bange for pigen var på samme måde. at pigen også virkede bekendt var ret underligt. Misja blev hvor hun var og så bare ned i jorden. det hvide hår blev blæst af den kolde vind som kom pga hende.
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 16:30:21 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 16:30:21 GMT
______________ ______________ ______________
Hun fulgte fyrene med blikket idet de en for en forlod lokalet. Hun havde ståede med armene over kors og med det ene bryn hævet. Hun smilede skævt til den ene af dem idet han kort standset ved siden af hende ”Hvis du prøver på noget ryger dine fingre af” sagde hun køligt. Hun sukkede da fyren forsvandt og lukkede døren efter dem inden hun vendte sig om mod pigen ”Er du okay?” spurgte hun roligt, pigen så helt forskræmt ud… havde de gjort hende noget? Hun gik tættere på, så hende nu bedre men… hun så nu ret bekendt ud, hendes japanske udseende fik hende til at hæve brynet, okay, to asiater på så kort tid. Hun bed sig i underlæben ”Du .. ser bekendt ud…” sagde hun på japansk. Hvorfor hun ændrede sprog anede hun ikke men det gjorde hun nu bare.
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 171 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 18:00:50 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 20, 2011 18:00:50 GMT
Misja rystede og i det hun hostede pga slaget kom der pludselig 3 is krystaller op bag hende som en slags mur. da hun hørte japansk blev hun helt stille hun så op med de krystal blå øjne. langsomt imens hun så på pigen blev hendes øjne brune som japanske øjne var. hun så på pigen og så direkte i hendes øjne. "du ser også meget bekendt ud... og jeg tror det... deres slag i min maven ramte godt" imens hendes øjne var brune var det tydeligt at rummet begyndte at blive varmere. Misja så på pigen hvor havde hun set hende fra før.
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 18:59:08 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 18:59:08 GMT
______________ ______________ ______________
Elisa trådte nærmere men da hun hostede og der dukkede en ismur bag hende standset hun og holdt afstand. Pigen kunne tydeligvis ikke styre sine evner, ikke at Elisa kunne men hun kunne skræmme hende hvis hun kom for tæt på. Hendes øjne skiftede farve fra en utrolig flot blå farve til den normale brune farve som de fleste japaner havde. Elisa syntes nu blot at dette gjorde pigen mere bekendt end før men hvor hun havde set hende henne anede hun ikke. Hendes svar bekræftede blot at de to havde mødtes engang. De havde slået hende? ”Skal jeg hjælpe dig hen til sygeafdelingen?” spurgte hun for hun vidste virkelig ikke hvor skadet pigen var ”Forresten.. mit navn er Elisabeth…dit?” spurgte hun mens hun gik lidt tættere på. hun var dog forsigtig, gik kun langsomt tæt på for ikke at skræmme hende eller overraske hende, selv følte hun sig utrolig spændt, måske skulle hun slet ikke gå tæt på? noget sagde hende dog at hun ville opdage noget vigtigt snart, hvad måtte de jo finde ud af.
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 177 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 19:10:36 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 20, 2011 19:10:36 GMT
Misja kom langsomt op at stå og da pigen sagde sit navn fik Misja store øjne og skyndte at rode i sine lommer. hun tog et parpir op og parkede det ud. hun så på parpiret og fik et smil. hun så på pigen og vendte parpiret om. en tegning af den pige som barn. Misja smilte og grinte lidt. "Jeg hedder Misja... og vis jeg ikke tager fejl er du hende her, min eneste bo fælle i mit liv. vi boede sammen i 2 uger" det var tydeligt at Misja var glad og havde savnet dette. men at det ville ske havde hun ikke troet. hun havde altid håbet at finde pigen
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 19:20:29 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 19:20:29 GMT
______________ ______________ ______________
Hun fulgte pigen med blikket idet hun kom på benene og da hun præsenteret sig selv efter at have rodet i lommerne og hevet en papir frem som hun folede ud så Elisa forundret på hende lige indtil hun vendte papiret om så Elisa kunne se hvad der var på. synet af det billede som Misja havde tegnet engang for 7 år siden fik Elisa til at tabe underkæben og glo med store øjne på hendes første og eneste veninde nogensinde! ”Misja?” hviskede hun overrasket og for sig selv. hun var helt forstenet, kunne ikke tro sine egne øjne! efter så mange år! hun havde aldrig troet at hun ville se pigen igen, hun havde forandret sig, var blevet ældre men alligevel havde Elisa jo genkendt hende på den ene eller anden måde, havde bemærket at noget var bekendt ved hende! forundringen forsvandt om blev erstattet af opstemthed og glæde ”Wow Mis!!” hun overfaldt sin veninde i en kæmpe omfavnelse ”Hvornår kom du.. jeg mener.. vent du har is-evner? hvornår fik du dem.. ej hvor er jeg glad for at se dig! Er du klar over hvor meget jeg har tænkt på dig tøs” hun holdt stadig om Misja mens hun blot plaprede løs!
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 203 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 20, 2011 19:55:00 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 20, 2011 19:55:00 GMT
Det meste af det Elisa sagde gjorde Misja glad også det at hun kunne huske hende men da hun nævnte evnerne blev Misja trist. hun så ned og krammede Elisa bedt. "det er ikke noget jeg ønsker" hun holdte sig ind til Elisa og ønskede lige nu at være barn igen. ingen evner. ingen smerte. ingen forskere eller løgne. hun ville bare være barn sammen med elisa igen. Misja så på Elisa og slap krammet og så op og ned af hende. hvor var hun blevet smuk.
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 14:24:26 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 21, 2011 14:24:26 GMT
______________ ______________ ______________
Elisa bemærkede at det at hun nævnte Misja´s evner gjorde hende trist, dette fik hende til at bide sig i underlæben og sende hende et undskyldende blik for det havde ikke været hendes mening at gøre hende ked af det eller bedrøvet på nogen måde, slet ikke. at se Misja reagere som hun gjorde og lade sit blik fange hendes gjorde det klart at denne pige havde været igennem en del, som hun også havde, trist for dem begge men de måtte begge se at skubbe det fra sig og se fremtiden for sig, selvom fremtiden ikke så særlig blomstrende ud for Elisa mente hun da selv. Hendes svar fik Elisa til at sukke svagt ”Det er ikke noget som nogen af os ønsker søde.. men se sådan på det.. havde vi ikke begge fået evner ville vi næppe være endt her” sagde hun og forsøgte at lyde munter mest for Misja´s skyld for hun følte sig ikke spor glad. Elisabeth havde savnet Misja utrolig meget, men ærlig så hun hellere at veninde havde forblevet uden evner frem for at have fået dem, ja hun ville gerne have set Misja været helt almindelig, og på den måde ville de ikke have mødtes, men det ville have glædet Misja endnu mere end med disse evner, uønsket evner. Hun bemærkede venindens blik og smilede muntert, ja de var begge blevet ældre. ”Nå ja.. slaget? Skal vi en tur til hospitalsfløjen?” spurgte Elisa da hun kom i tanke om det slag de fyre havde givet hende, og nu hvor hun vidste at de havde slået på Misja havde hun lyst til at smadre dem.
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 271 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 15:53:41 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 21, 2011 15:53:41 GMT
Misja så på Elisa og da hun slap hende tog Misja hendes hånd. lidt bange for hun forsvandt igen. da Elisa sagde hun heller ikke ønskede sine trykkede Misja hendes hånd. hvorfor fik man evner som var uønsket. hvorfor kunne det ikke blive væk. "Det har du nok ret i.... jeg har virkelig savnet dig har ikke haft en ven siden du forsvandt" Misja vidste at Elisa havde ret. de var begge to sammen pga de uønskede evner. og de evner havde gjort de kunne blive venner igen. Misja så på hende og da hun sagde det med slaget så Misja ned og tog sig til maven. "det behøver vi ikke. de slå ikke hårdt. bare det rigtig sted... men som altid er der jo nogen som gør grin med mig" sagde hun og sukkede lidt over stadig at være den svage i et sted.
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 16:20:09 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 21, 2011 16:20:09 GMT
______________ ______________ ______________
Elisa smilede til Misja og gav hendes hånd et blidt klem, ja evnerne var uønskede og det kunne de ikke gøre noget ved, at ignorer evnerne var blot farligt for dem og deres omgivelser så det var desværre ikke en mulighed selvom Elisa faktisk havde forsøgt på det. Hendes svar fik Elisa til at smile trist, ked af over at Misja ingen venner havde haft efter hende, og heller ingen før hende. ”Det er jeg ked af søde.. men ved du hvad? jeg har heller ikke haft nogen som dig” venner havde hun skam haft, men ikke rigtige venner! Bare nogen der udnyttede hende. hun fulgte Misjas blik ned til hendes flade mave og åndede lettet op ved hendes svar ”De bøller! Jeg skal vise dem skal jeg” sagde hun tydeligt vred. Hun fokuseret dog igen på Misja ”Hvornår kom du? Hvilke kollegium?” spurgte hun blidt, tænk hvis de var ankommet på samme tid men med nogle timers mellemrum? Det ville ikke ændre på så meget men det ville stadig været sjovt at vide.
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 174 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 16:48:22 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 21, 2011 16:48:22 GMT
Misja så på hende. havde Elisa heller ikke haft venner. hvorfor fi en sød pige som hende ingen venner. Misja var anderledes end japaner så hun forstod det men ikke med Elisa. "det jeg ked af søde" hun så til døren hvor drengene var gået ud af og som var eneste udvej. Misja krammede Elisa og ville helst ikke give slip. de sidste ting Elisa sagde hørte Misja og hun så roligt på hende og tog fat i hendes hånd og rystede på hovedet. "nej.. lad det ligge. Jeg vil ikke ha mere ballade. jeg er jo van til det... og jeg går på bjørnen. og... jeg er ikek sikker på hvornår jeg kom. men jeg er stadig forvirret." Misja mente hvad hun sagde.
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 16:56:11 GMT
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 21, 2011 16:56:11 GMT
______________ ______________ ______________
Det var ikke fordi hun ikke kunne få venner, for det kunne hun, men dem hun havde haft havde udnyttet deres venskaber, og senere var de blevet skræmt af hendes evner og havde derfor forladt hende. hun trak på skuldrende helt simpelt, sådan var livet jo, men hvorfor snakke om alt det triste hun ville hellere høre hvordan hendes veninde ellers havde det. ”Hvordan har du det ellers? Blev du adopteret?” spurgte hun interesseret for hun huskede tydeligt hvor ensom Misja havde været da Elisa ankom til børnehjemmet. Hun krammede sin veninde tilbage og smilede varmt noget der ellers skete sjældent. da Misja tog fat i hendes hånd og bad hende lade det ligge så hun forundret på hende, hun nikkede dog da denne sagde at hun ikke ønskede mere ballade, det forstod hun godt. Hun gik på Ursidae? Det var da heldigt! Deres kollegier var venner så vidt hun havde forstået ”Jeg er en Tigris” svarede hun uden at det lød som om der var spor meget over det. at Misja var forvirret forundret ikke Elisa, hun var nok blevet fløjet til dette sted eller havde taget færgen eller sådan noget… eller hvordan havde man fundet hende?
______________ ______________ ______________ Tag: Misja Word: 198 Outfit: Clik
|
|
|
ice
Oct 21, 2011 17:28:07 GMT
Post by Misja Ai Lilliynko on Oct 21, 2011 17:28:07 GMT
Misja så på Elisa og slap hende roligt og satte sig på en stol lagde armende over sine ben og sukkede lidt. "vis jeg skal fortælle om mine evner og adoption så hænger de sammen. også hvordan jeg kom til england." nok var det ikke noget elisa ville høre om det triste men Misja ønskede Elisa vidste det hele. at hun kunne forstå hende. "jeg blev 13 på børnehjemmet. opgav at få en familie da et par kom og så på mig. de sagde de ville ha mig" hun holdte en pause. selv om det var på japansk var det hårdt at tale om. hun så på Misja. "paret tog med med til england. jeg troede jo at det var lykken en familie.... men de var slet ikke et par. da vi kom til england så blev jeg smidt ind i et rum og låst inde.... hver uge tog de blod prøver. sprøjtede noget ind i mig og efter noget tid blev jeg sat i en kølerum. det var virkelig koldt og pludelig blev alt varmt mad koldt, og jeg blev udsat for en form for strålling. jeg frøs altid og den sidste dag jeg var i den stållings maskine skete et eller andet.... lyset var skarpere end det plejede. og så kom der is op som den før med drengene.. jeg blev befriet sådan og hver gang nogen kom efter mig var de pludselig frøsset fast i jorden... jeg stak jo af. og sad i ca 5 dage i en gyde. i dette fremmede land. et fremmed sted, da denne voksne så mig i en kold gyde i varmen. denne voksne valgte at hjælpe mig ved at tage mig her til." hun håbede ikke Elisa havde noget imod at MIsja fortalte det hele.
|
|