|
Post by Rektor Appleshy on Jan 7, 2012 15:00:21 GMT
- - - - - - - - - - Lillian lagde kuglepen ned på et af de forskellige papir, som var spredt ud over det hele på hendes skrivebord. Hvor hun dog havde skrivearbejde, men det var desværre en ting man var tvunget til. Måske skulle hun alligevel søge efter en sekretær, men det var jo aldrig til at vide om hun ville finde en hun ville kunne stole på. Hun trykkede forsigtigt på hånden som havde holdte den inden hun rejste sig fra stolen og gik lidt rundt i rummet. Det havde ikke været let at sidde ned i flere timer og bare skrevet under, regnet på deres budget. Hun gik dog tilbage til bordet og samlede papirene sammen i en stor bunke, da hun var træt af at se på flere bogstaver og tal lige nu.. Hun gik stille over til det store vindue bag hendes skrivebord og så ud på skolen. Der var ikke meget liv, da sneen stadig lå tykt på skolen, men mon ikke snart der kom bedre vejr? Vinteren var altid så deprimerende.. Hun træk stille elastikken ud, som havde holdt håret i en klump og lod det bølget håret falde ned om hendes skulder. Hun var som sædvanlig klædt i hendes lyseblå skjorte med sort lårkort nederdel med fine nylon strømper på hendes ben. De lave højhælet stod plantet under hendes skrivebord, da hun havde sparket dem af, mens hun sad og skrev.. Det var ikke lang tid siden at Aaron havde fortalt hende at en af eleverne havde været på stoffer. Jessica Stone. Lillian var ikke overrasket over nyheden, men mente bestemt at det var bedst at tage en snak med hende og sagt at han endelig måtte sende hende op til hende hvis han så Jessica.. Udover et skrivebord med en kontorstol bag hende og et sæt af tre stole foran bordet, så var der en bogreol over på væggen ved siden af døren med flere forskellige bøger og mapper som indholdte forskellige ting. Der stod en bærbar på skrivebordet, men den var klappet sammen og ikke tændt, som lå stod der en trådløs telefon i dens holder. Der var enkel sofa i rummet med et enkel bord ved, som var tomt. Det var ikke mange som blev hos hende i længere tid af gangen, så der var ikke så meget andet end det. Hun havde mere personlige ting på sit værelse, som lå i Personalehusset. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 7, 2012 18:01:17 GMT
Hendes lange sorte stilletter stopper lige under hendes knæ, det var med til at gøre at hun rankede sig mere op, det var måske derfor hun altid gik med dem.. hun var støt på Aaron for ti minutter siden.. hun havde prøvet at undgå ham efter hvad der var sket i eftersidningen.. men han havde set hende og kaldt på hende.. af en eller anden underlig grund var hun gået hen til ham i stedenfor bare at rende sin vej.. hun blev noget vred over at han havde fortalt det til skole inspektøren, eller rektoren skulle det vel kaldes? hun rystede lidt på hovedet.. af en eller anden grundt fandt hun Aaron okay og havde lovet hun nok skulle gå ned til kontoret selv, hvilket hun også gjorde nu..
Den kjole hun havde på, havde hun selv syet.. det stof som var oppe omkring hendes nakke og ned over hendes bryster, samt liv.. hvor efter at tyllet gled ned over hendes hofter og stoppede lige over hendes knæ.. i højre side af hendes liv, lige mellem silket og tyllet sidder en guldrose lavet af tyl og flere følger skråt ned over skørtet, mod venstre.. hendes ryg er blottet fuldkommen og hun var enlig glad for at hun ikke havde fået en tatovering endnu, for hvis den ikke havde set godt ud med kjolen ville det være noget rigtigt lort.. hun elskede det tøj hun selv lavede, det var som intet andet, hun hade at line alle de mode efterabere! Hun lod en hånd glide igennem sit hår og som altid faldt det ned på plads, som hun havde sat det til om morgenen..
Hun sukkede som hun stod foran døren.. hvor hun hade det, men okay.. det var ikke noget nyt, det var det samme på hendes gamle skole, hun var altid endt der nede.. eller lærende havde altid prøve at få hende til det, normalt var hun bare smuttet, men siden det var Aaron der havde sendt hende.. og hans… ’hjælp’… forleden dag da det havde været ved at gå helt galt for hende, så valgte hun at gøre det – denne ene gang.. hun bankede på døren, med en afslappet hånd og knorene mod døren.. hun ventede lidt før hun stille åbnede døren og så ind.. hendes blik gled langsomt rundt men endte op på inspektøren.. ”..Aaron sagde at du ville snakke med mig?” kom det roligt fra hende som om hun var lidt ligeglad.. men i hendes tanker var det noget helt andet.. *kææææft mand! inspektøren er hot! og jeg som troede jeg skulle ned til en gammel gnaven heks med vorter over det hele!* hun gik roligt hen til de tre stole som stod foran skrivebordet og lagde stille sine arme på rygstykkets top.. hun gad enlig ikke at snakke om hendes ’problem’ som alle andre ville se det som.. for hende var det noget der kunne få hende til at slappe af og glemme alt hadet til verdenen.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 7, 2012 19:08:10 GMT
- - - - - - - - - - Lillian hørte banken på døren og var egentlig overrasket over hvor hurtig Jessica var kommet. Aaron havde vel ikke jagtet hende som et andet dyr? Nej, det lød ikke som Aaron. Hun havde ærlig talt regnet med at hun selv skulle ud og finde Jessica når hun havde fundet tid til det senere på dagen, men var da glad for at skulle slippe for det. Det var utroligt hvordan de unge var blevet så glade for Aaron. Han havde ingen tvivl været et godt valg til skolen, mere end Lillian nogensinde havde håbet på. Selvom hans måder ikke lige frem var særlig stuerene, så fik han på en måde alligevel skabt en god respekt om sig fra eleverne. Han havde måske ikke en lang uddannelse indenfor det pædagogiske, men han havde til gengæld flere års erfaring i andre ting, som eleverne kunne drage nytte af. "Ja?" havde hun sagt roligt, som et svar og ventede på at Jessica gik ind og lukkede døren efter sig før hun vendte sig imod hende. "Ja, og jeg er glad for at professor Hiskon fandt dig" sagde hun med et venlig og høfligt smil, inden hun gjorde tegn til at Jessica skulle tage plads i stolene. Lillian blev stående lidt endnu, mest for at skrække bene ordenligt igennem inden hun ville sætte sig ned igen. "Jeg har ladt mig høre at du, miss Stone, har et ekstra behov, som du vælger at dække via noget jeg helst gerne så ikke var på skolen.." Lillian valgte at gå direkte til sagen istedet for en længere tale. Hendes tone en blanding af alvorlig og venlighed, da hun ønskede at hjælpe Jessica. Lillian så stoffer som et problem, da nemt kunne slå sig selv ihjel af afhængigheden, hvilket hun ikke ønskede for denne unge pige, som havde hele livet foran sig.. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 7, 2012 22:15:34 GMT
Professor Hiskon? ja okay.. man kunne da også være så mega formeld hvis det var det man ønskede, men Jessica fandt det idiotisk.. ”man kan vel sige at han opdagede mig på vej væk fra den tåbelige hospitals fløj som han lagde mig på..” sagde hun og trak på skuldrene før hun satte sig stille ned i stolen som hun jo på en måde bad om.. hun lagde sit højre ben over det venstre og rettede let på sin kjole så den sad ordenligt.. bare fordi hun var på rektorens kontor behøvede hun jo ikke at se usmagelig ud.. nu ikke fordi at rektoren gjorde det, faktisk var hun ganske udsøgt at kigge på.. hun havde smukke ansigts træk og hendes krop var da bestemt heller ikke værst.. for ikke at forglemme hendes hænder – ingen ring.. dog da det næste blev sagt sukkede hun virkelig opgivende.. selvfølgelig.. hun viste godt et sted at Aaron havde fortalt det videre.. men hun gav virkelig ikke snakke om det, med en eller anden højrøvet rektorer..
”hør her.. du og alle de andre lære kan rende mig.. og det samme kan de andre elever.. Især Keith Stone! Jeg er kun tvunget til at være på skolen indtil jeg er 18.. der efter er der ingen juridiske bindinger længere mellem mig og de to forpulede mennesker.. du kan mene om mig hvad du vil.. jeg regner ikke med at du forstår.. det gjorde din kære lære Aaron heller ikke.. og mit ekstra lille behov som du kalder det.. det er ikke et behov.. det er et valg.. hvorfor ikke bare sige det lige ud som din lære gjorde.. jeg tag stoffer..” det sidste sagde hun højt og himlede med øjnene som hun rejste sig og roligt begyndte at gå rundt i rummet.. hun rystede stille på hovedet som hun gik rundt og så på alle de fine ting.. ”men jeg kan glæde dem.. jeg har ikke flere for nu.. hverken stofferne eller kanylerne.. og af ren respekt eller den virkelig, virkelig, viiiiirkelig minimale smugle respekt jeg nu har for Aaron, er grunden til jeg ikke har bed min kæreste om at komme med mere..” sagde hun ganske roligt, dog utrolig ligegyldigt.. hun var tydeligvis ligeglad med hvad Lillian mente om hende.. hun tog ganske roligt en af bøgerne ud fra en boghylle og så stille på den.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 7, 2012 22:51:11 GMT
- - - - - - - - - - Lillian lyttede til hendes ord, mærkede de følelser hun havde i dem. Den formelle måde havde tydeligvis ikke gjort noget bedre. Men det var nu og en gang den måde som hun startede med at snakke på, af ren og skær respekt, ikke andet. Det virkede til at Jessica måske bare skulle ha' tingene som de var, ingen grund til at pakke dem ind, eller bruge pænere ord end det var. Dog var en ting, som stadig nærede hende ved at Jessica sagde at hun var juridisk bundet til skolen. "Du virker nu ikke som typen, som lader sig binde af regler eller love, hvis du virkelig ikke vil være på skolen, hvad holder dig så fra at stikke af? Jeg mener, hvorfor stikker du ikke bare af med kæresten?" tonen var mere alvorlig end den var venlig. Dog viste hun ikke nogen former for følelse i hendes ansigt, ej heller i hendes øjne, som hvilede på Jessica.. Blikket fulgte hende til bogreolen hvor hun tog en bog ud. Ud fra bogens cover kunne Lillian gætte at det den ene af de bøger, som omhandlede Englands kendemærker. Der var et flot billed af selve byen london på forsiden. Både med Big Ben og The Eye Of London. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 7, 2012 23:18:19 GMT
Jessica åbnede stille bogen og lod sit blik glide over det.. The Eye Of London? hmm, måske kunne hun lave en kjole ud fra den, med alle de farver der var på billedet af det om aftenen.. hun hørte godt rektorens ord, men svarede ikke lige med det samme.. hun lukkede dog bogen efter lidt og gik langsomt hen mod hende med bogen i hænderne.. hun stoppede dog bag den ene stol.. ”jamen, jeg kan da godt skride hvis det er det.. jeg er sikker på at de to der har købt mit liv til jeg er 18 vil være lykkelige for at få mig hjem igen og skulle tage sig af mig..” sagde hun koldt og havde fået er meget køligt blik.. ”måske har de haft en kærlig familie.. men jeg er sandt her fordi min så kaldte familie ikke ønsker mig og hvis de kan sætte mig af på andre ved at betale lidt for det, så gør de det gerne.. se bare på Keith.. men okay.. han må gerne komme hjem bag efter, men han er jo også deres lille perfekte søn.. mig.. du ville hellere betale for at spærre mig inde end at se mig igen.. og de er tvunget til at søger for mig til jeg er 18.. så hvorfor ikke tage det den gratis mad og seng indtil jeg bliver 18.. der vil de alligevel stoppe med at betale.. bare vent..” sagde hun kynisk.. men det var tydeligt hvor ligeglad hun enlig var.. dog faldt hendes blik igen ned på bogen som hun åbnede og så i.. ignorerede fuldkommen at der var andre i det samme rum som hende.. men faktisk lå der mere bag ved at hun blev her.. hendes møde med Keith havde givet hende flere spørgsmål end svar og et endnu større had til sine så kaldte forældre.. mens at Aarons hårde greb og at han havde brugt en kanyle og beroligende middel på hende havde jo godt at hun havde ligget på hospitalsfløjen i en dag.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 7, 2012 23:47:57 GMT
- - - - - - - - - - Lillian ventede pænt på hendes svar, mens hun gik rundt med bogen. Det gjorde nu ikke Lillian noget, da den mere eller mindre var til ære for eleverne at den stod der. Der var også en anden kopi af den på biblioteket.. Lillian lod sig nu ikke mærke af hendes kolde attitude. Hun var, efter flere års oplevelser, vant til den tone, samt var det ikke de følelser, som hun opfangede fra Jessica, mens hun snakkede. Lillian gik roligt omme fra hendes skrivebord om på Jessicas side, dog havde hun taget hendes blik fra hende. Det gik hende ikke på at blive ignoreret. Hun gik roligt hen til et maleri, som hang på hendes væg. Hvad det forestillede vidste hun ikke rigtig, da det var flere forskellige strenger og farver, som var blandet ind i hinanden. Hun vippede hovedet til den ene side, derefter til den anden, inden hun rystede opgivende på hovedet. "Jeg holder dig ikke fast her.. Jeg sammenligner ikke, for ingen tvivl om at du og Keith er hver jeres person, men du har også nogle gode sider, selvom du ikke kan se dem og Keith har sine fejl.. Ingen tvivl om at dine forældre skulle ha' behandlet dig bedre.." Hendes blik var ikke på Jessica, men det var ingen tvivl om at det var hende at Lillian snakkede til. Hendes stemme var rolig og havde holdt forholdsvis ligegyldig tone.. Hendes blik faldt dog på Jessica. "Livet er indviklet og som du selv lagde vægt på, fuld af valg.. Men jeg er ikke den slags person som gider at holde tale for døve øre" det sidste blev sagt mere drillende med et skævt smil. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 8, 2012 0:10:02 GMT
Jessica begyndte at få en masse billeder i hovedet.. hvordan kunne hun omdanne The Eye Of London til en kjole, det var virkelig besværligt, måske linjerne.. eller farverne, hun kunne godt li farverne.. hun lod sine fingre glide over siderne og kom om til Big Ben.. måske var det nemmere med den? Finde et gammelt ud og lave en halskæde til der passede måske.. hendes blik blev mindre koldt som hun kiggede i bogen.. dog vågnede hun nærmest da Lillian snakkede til hende.. hun vendte sig ansigt mod hende, stadig med et koldt blik.. dog blev blikket lidt roligere da der ikke blev set på hende.. men det var som om at efter de ord.. ”…Jeg sammenligner ikke, for ingen tvivl om at du og Keith er hver jeres person…” det var som om at, ja hun viste ikke helt hvad det var.. men det havde nærmest været.. rart ? det var faktisk rart at hun ikke blev sammenlinet med Keith.. hun hade det! men det var måske også derfor hun havde set Keith ekstra meget som en forræder, fordi deres forældre jo havde været blevet ved med at proppe det i hovedet på hende.. hun tænkte ikke over at bogen stadig var åben, men med et stadig lettere koldt udtryk kom hun hen ved Lillian’s side og så op på billedet.. ”abstrakt kunst.. troede ikke du var den type..” mumlede hun og lagde faktisk hovedet let på skrå.. Jessica skævede hen på Lillian, men så op på maleriget igen da der blev snakket om at hun ikke gad holde taler for døve øre.. ”hmm.. ikke døve øre, nærmere blinde øjne.. men det kan ikke forventes at du forstår det..” mumlede hun stille og lod hovedet glide til den anden side.. ”der udover har jeg aldrig været god til at lytte til taler som er belærende.. det ved Keith alt om.. han prøvede engang med en skole opgave.. jeg faldt i søvn.. og faldt også i søvn da min så kaldte mor havde vækket mig og holdt en tale om at jeg havde lovet at hjælpe min bror og alt muligt piss..” mumlede hun stille og trak på skuldrene.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 8, 2012 0:26:32 GMT
- - - - - - - - - - Lillian grinte let ved hendes kommentar til billedet. "Det er jeg heller ikke, billedet var.. en gave" sagde hun og trak en smule på skulderne. Det var en gave fra et par forældre som havde en søn på skolen. Lillian havde lært at det ikke var pænt at nægte fine gaver, da billedet uden tvivl måtte koste en del, til trods for det ingen mening gav. Hun kunne næsten mærke hvordan hendes far ville stå op fra graven og skide hende en skideballe fra den anden verden, hvis hun bare havde smidt det ind i roderummet. Hun nikkede stille, mens hun lyttede til Jessica. Det var sjovt at så mange følelse hun forbandt med hendes bror. Ingen tvivl om det måtte virke forvirrende for hende. Det virkede forvirrende for Lillian, men hun kendte jo så heller ikke hele historien. Ville heller ikke spørger til den, da det virkede til at være en hård tid for Jessica når hun snakkede om fortiden.. "Møder er besværlige" gav hun sig så. Hendes egen mor havde så dog ikke skældt hende ud, men gik med en affære, som var så åbenlys, selvom hendes far nægtede at indse det. En fælles svaghed som Keith og han havde. Lillian havde aldrig tilgivet hendes mor for det, men hun døde også i en bilulykke, sammen med hendes bror, eller.. Det troede hun i hvert fald at hendes bror havde været død den aften, men noget tydede på at det ikke var hele sandheden efter at ha' lært mere omkring Charls og Izabelle Sanchez. Dog slog hurtig den tanke ud af hovedet, da hun ikke ville holde fast i den.. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 8, 2012 1:01:44 GMT
Jessica trak faktisk ganske lidt på smilebåndene over det med at hun ikke var til abstrakt kunst.. ”hvorfor så ikke hænge det i læreværelset og hver gang en af idioterne dummer sig, så stil dem foran det og sig de skal lave en fem siders afhandling om hvad de ser?” spurte hun og så op på Lillian.. dog havde hun ladet smilet forsvinde igen.. og okay, måske var Lillian ikke glad for at lærende blev kaldt for idioter, men i det mindste var Jessica ikke nær så meget på krigsstigen.. hun så igen op på billedet.. hun var ikke selv til abstrakt kunst, dog fandt hun farverne meget flotte.. det kunne være en flot kjole enlig.. efter hendes egen personlige mening altså..
Hun stod lidt før hun reagerede på det med at mødre var besværlige.. ”min første mor ønskede mig ikke.. min anden mor mente at jeg ikke var perfekt, ikke engang i nærheden af min bror.. men det har jeg aldrig været.. han var bare.. perfekt.. altid så skide perfekt..” mumlede hun ganske stille og sukkede.. hendes øjne gled i og hun rystede lidt på hovedet, hun syns det hele virkede så underligt.. at være så langt fra dem hun var van til at stå op til hver morgen og torturere.. det var jo nærmest blevet en vane for hende.. en form for sikkerhede.. hun åbnede sine øjne igen og så ned i bogen igen, men lukkede den så og rakkede den mod Lillian, for at give hende den tilbage.. som om hun havde lånt den af Lillian.. hun så stille op på maleriet igen.. ”jeg har hørt.. at man kan se kunstnerens sind igennem den abstrakte kunst.. hvad de har oplevet igennem deres liv.. for mig er det bare prikker og streger..” mumlede hun ganske stille.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 8, 2012 1:12:39 GMT
- - - - - - - - - - Lillian kunne nu godt se det sjove i hendes spøg, selvom det ikke var pænt at snakke om sådan om folk som hun selv havde ansat, derfor havde hun lagt en hånd ganske let over hendes mund for gemme smilet, som formede sig, men det strålede dog ud af hendes øjne. Hun var ikke så nærtagende hvad angik sådan noget. Igen, folk havde deres forskellige sider og hun vidste at mange ikke havde deres heldige sider når det kom til undervisning, men sådan var det nu og engang. Lillian fik hjemmeundervisning, så hun havde aldrig været på en rigtig skole før den gamle borg blev forvandlet til Novitas. Lillian så stille på hende, da hun lukkede øjnene og tog imod bogen, da den blev givet til hende. Lillian smilede stille, da Jessica fortalte hvad hun havde hørt omkring abstrakt kunst typisk var. Hun trak på skulderne, en smule opgivende. "For mig er det ligesom livet.. Det er hvad du gør det til" sagde hun stille, inden gik over til bogreolen og satte bogen ind på samme hylde, men ikke samme sted. Lillian havde ikke styr på dem, det var noget andet med dem hun havde på hendes værelse. Fine rækker sat efter genre og alfabetet... - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 8, 2012 11:29:17 GMT
Jessica skævede hen på Lillian og så godt smilet, det var så stort at selv hendes øjne lyste op.. hun var faktisk utrolig laber at se på.. dog så hun igen op på maleriget igen.. hun tog sin mobil op og tog et hurtigt billede at maleriet og så lidt på det.. hun puttede mobilen ned i lommen igen og nikkede stille det til Lillian sagde.. det havde hun nok ret i til en hvis grad.. dog sagde hun intet om at hun syns Lillian havde ret, hun skulle ikke tro at Jessica var det mindste enig med hende! Hun vendte sig stille om og gik hen til et af vinduerne og så stille ud.. alt var dækket af sne og det var allerede ved at blive mørkt.. ”hmm.. hør.. jeg lover ikke noget.. for jeg står ikke til ansvar over for andre end mig selv.. men jeg har ikke tænkt mig at sælge stoffer på skolen, så meget kan jeg dog love dig..” kom det ganske stille fra hende..
Hun vendte stille sit ansigt mod Lillian efter at havde sagt det og så faktisk ret rolig ud, lige som før Lillian havde nævnt det med stofferne, eller hun havde jo gledet omkring emnet på en lettere ’elegant’ måde.. hun lagde stille armene over kors.. ”jeg er bare træt at folk der vil bestemme over mig.. jeg har ikke brug for lære som opføre sig som om de prøver at styre mig og mine tanker.. jeg vil ikke havde taget min individualitet fra mig, eller min ret til frie valg..” sagde hun ganske roligt..
Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 8, 2012 13:17:44 GMT
- - - - - - - - - - Lillian lod hendes finger kort køre langs bøgerne, inden hun vendte sig om og så at Jessica havde bevæget sig hen til et vindue. Hun gik stille over til hende, mens hun lyttede. Hun nikkede stille, inden hun bevægede læberne. "Min bekymring ligger heller ikke hos de andre, den ligger nu hos dig.." forklarede hun stille. Hvis de andre begyndte at købe dem, så var det også dem som stod til regnskab først, da de valgte at gøre. Selvfølgelig ville sælgeren ikke slippe, men køberen ville stå lige så meget til ansvar. Lillian nikkede atter ved det næste hun sagde, lyttede og gav hendes svar. Hun bemærkede godt at hun lagde armene over kors, men lod sig ikke berøre af det. "Din ret til valg bliver aldrig taget, det er umuligt, og hvad angår din individualitet, så ligger den allerede i din natur og stråler ud igennem din personlighed" sagde hun roligt. Jessica gjorde krav på hendes valg, hvilket var med til at skabe hendes individualitet og den stærke person, som gav sig til at være overfor hende lige nu.. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|
|
Post by Jessica Stone on Jan 8, 2012 14:25:51 GMT
Jessica sukkede ganske stille, over det med at Lillian var bekymret for hende.. ”hør.. du behøver ikke at være bekymret.. det har ingen andre været og jeg klare mig fint.. hvis jeg havde ville tage mit liv, så var jeg allerede død..” sagde hun ganske roligt og trak på skuldrene før hun igen så ud af vinduet.. hun så Keith nede i gården og hendes blik blev utrolig koldt.. ”..forræder..” mumlede hun utrolig lavt for sig selv.. hun kunne mærke en.. smerte inden i, men reagerede ikke følelsesmæssigt på den, men holdt blot det kolde blik mod ham, indtil Lillian begyndte at tale om at hendes ret til valg ikke ville blive taget fra hende.. hun vendte sit blik mod Lillian..
”måske ligger min individualitet i min natur.. men faktisk så prøver i at tage min ret til frie valg fra mig.. du sagde at jeg ikke måtte havde det på skolen, det er fint, der har du magten.. men hvis du virkelig ikke er ude på at tage min ret til frie valg fra mig, så vil du ikke forbyde mig at tage det, eller rettere.. du ville ikke prøve..” sagde hun ganske hun ligegyldigt og det var tydeligt at hun mente det.. at Lillian ikke ville kunne stoppe hende fra at tage det hvis hun først ville.. Note : [/font] x[/font] Translate : [/font] x[/font] Music : [/font] x[/font] Tag :[/font] Rektor Appleshy[/font][/right]
|
|
|
Post by Rektor Appleshy on Jan 8, 2012 15:08:28 GMT
- - - - - - - - - - Lillian så roligt op hende ved hendes ord. Hun mærkede den smerte, som Jessica havde følt ved synet af Keith, men havde ikke hørt hvad hun sagde i hendes mumlen, kun at det var blevet sagt noget og det havde været et ord. Lillian sukkede stille og lagde en hånd imod hendes pande. En mindre ulempe ved hendes evner og desværre kom sådan nogle følelser stadig som en overraskelse for hende, selvom at hun var sikker på at enhver på skolen ville ha' den følelse indenfor et eller andet. For Jessicas tilfælde var det hendes bror. Hendes blik havde ikke mødt Jessicas med det samme, men det kørte stille op imod hende, da hun talte til hende. Hun tænkte kort over hendes svar, men nikkede så stille og roligt. "Jeg kunne forstille mig at du godt er klar over de konsekvenser det får ved det valg du tager.. Men hvad er du søger i den rus? En fri fornemmelse? Lykke?" stemmen var bekymret, men en smule nysgerrig. Lillian havde aldrig taget stoffer før, dog drak hun, men hun prøvede at finde ud af hvad det var for en følelse, som Jessica ønskede at få frem ved den rus hun fik.. - - - - - - - - - - JessicaTAG NOTE
|
|