|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 16:51:01 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hans svar fik hende til at bryde ud i en mild latter ”Ja ja.. hvis du siger det” sagde hun og lod fingrene danse hen over tasterne blot for at fornemme hvor bløde eller hårde de skulle være. Hun bed sig i underlæben og overvejede den slang hun ville synge, eller den melodi hun ville spille. Hun overvejede det dog kun kort for i starten kunne hun slet ikke komme i tanke om nogen sang, derefter dukkede et navn op i hendes hoved og et smil dukkede svagt op over hendes læber inden hun nikkede. Lod ham sætte sig inden hun trak vejret dybt og sukkede inden hun begyndte at spille den stille melodi, ja hun havde valgt en sang, og selvom det sjældent skete at hun sang i nærheden af andre så havde hun savnet at spille og synge så dette var klart en undtagelse. Snart begyndte melodien at tage form og så begyndte hun ellers at synge med.
” Making my way downtown Walking fast Faces passed And I'm home bound
Staring blankly ahead Just making my way Making my way Through the crowd
And I need you And I miss you And now I wonder....
If I could fall Into the sky Do you think time Would pass me by 'Cause you know I'd walk A thousand miles If I could Just see you Tonight
It's always times like these When I think of you And I wonder If you ever Think of me
'Cause everything's so wrong And I don't belong Living in your Precious memories
'Cause I need you And I miss you And now I wonder....
If I could fall Into the sky Do you think time Would pass me by 'Cause you know I'd walk A thousand miles If I could Just see you Tonight
And I, I Don't want to let you know I, I Drown in your memory I, I Don't want to let this go I, I Don't.... “
Hendes stemme var blød blid, varm og hun sang ikke falsk på nogen måde, tværtimod lød hendes stemme så klar, ja nærmes som sangerinden der sang sangen i sig selv, dette var nemlig ikke en af de sange hun selv havde skrevet. Hun havde levet sig ind i sangen, hendes øjne var gledet i og kun læberne udtrykte nu hvad hun følte. Sangen syntes virkelig at passe til hende og en enkelt gang kunne tårer ses i hendes øjne men de forlod aldrig øjenkrogen og tørrede ind efter et stykke tid. “Making my way downtown Walking fast Faces passed And I'm home bound
Staring blankly ahead Just making my way Making my way Through the crowd
And I still need you And I still miss you And now I wonder....
If I could fall Into the sky Do you think time Would pass us by 'Cause you know I'd walk A thousand miles If I could Just see you...”
Langsomt døde hendes stemme hen og hendes fingre forlod klaveret og gled ned i skødet hvor hun blot så frem for sig uden at sige meget, hun havde været så opslugt af sangen at hun faktisk havde glemt alt om ham. nu rystede hun det af sig, vendte blikket mod ham og smilede skævt. ”Jeg har savnet at spille” hviskede hun lavt.
---------------- ------------ ----------------------Word: 550 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: Clik
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 20, 2011 17:09:31 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/color] sagde han roligt med en blid stemme og smilende til hende. Han vippede sit hoved til til siden, så han lå bedre på hans arm. Hvis det må være noget hun havde savnet, måtte det være fordi hun havde været forhindret i at spille? Man plejede at sige man skulle spille flere gange om dagen for at vedlige holde sine talenter, men det var ikke til at spore ved hendes mindre forstilling her som hun havde givet. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Jaejoong - I'll Protect You Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 17:30:59 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hun smilede til ham, et skævt muntert smil ”Ja i de sidste fire måneder” svarede hun med et skuldertræk inden hun vendte sig om på stolen så hun sad med benene på hver side af stolen. Hun lagde hovedet på skrå som han selv havde gjort ”Tak” svarede hun da han sagde at det var fortryllende ”Jeg elsker at spille” hun undgik at sige at hun elskede at synge, for det gjorde hun ikke så tit. Hun så spørgende på ham ”Hvad synes du endelig om stedet?” hun ville gerne vide mere om skolen, om eleverne, om der var klikker eller andet som man burde vide. Hun strøg hånden gennem håret og vippede en smule frem og tilbage på stolen mens hun ventede på svar. Hun ville også gerne vide hvad han var, eller hvilke evner han havde, for han havde vel nogen siden han var på denne skole.
---------------- ------------ ----------------------Word: 149 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: Clik
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 20, 2011 17:42:15 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/color] hvilket det selvfølgelig også var for mange som ham, der ikke havde andre steder at tage hen fordi de blev smidt på gaden eller som ham selv havde stukket af fra dem havde 'givet' dem deres evner. "I dette hjem er vi alle ens og forskellig.. Der er gode og dårlige dage, men her bliver du ikke set skævt på for at være.." Igen valgte han at vælge sine ord med omhu. "..anderledes". Han afsluttede sætningen med skævt smil. Han havde jo ret, for her kunne du ikke blive stukket ned for at ha' evner, som overgik andres forstand. Her blev man ikke tævet for at ha' evner, ligegyldige hvad de så end var. Mange så også skævt på Einstein, fordi han var så klog at det gik over deres forstand. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Jaejoong - I'll Protect You Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 18:43:26 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hun bemærkede at han var tavs længe inden han gav et svar. Hun smilede skævt, mere et smil der sagde jeg tænkte det nok end et venligt eller varmt smil. Hans første ord fik et fnys fra hende som reaktion. Hjem? Ja den var god! Der skulle meget til inden hun ville kalde et sted hjem, og dette sted! Ville næppe blive et hjem lige med det samme. Hun svarede dog ikke, nøjes med at lytte og se roligt på ham for at se om han muligvis ville lyve for hende eller holde noget skjult. Om han løj anede hun ikke, men han holdt tydeligvis en del mere tilbage end han sagde, måske var det for personligt? Hun anede det ikke med sikkerhed. Da han kaldte dem anderledes lo hun en glædesløs latter ”Anderledes? Åh det er det pæneste jeg har hørt os blive kaldt indtil videre! hvilke ord bruger man her for mutanter? De Heldige? Englene? De Der Har Gaven?” det var tydeligt at hun var ironisk, men det viste vel også at hun selv havde haft det hårdt med sine evner, og havde det stadig. ”Undskyld men jeg kan virkelig ikke tage det her seriøst, jeg kan ikke tage skolen seriøst, jeg kan ikke tage nogen seriøst der er forbundet til stedet” hun tav og rejste sig nu op. ”Kald mig bare negativ men det er sandheden, folk som os vil aldrig blive accepteret, at vi lukker os inde i dette sted, bygger vores egen samfund.. det er næppe løsningen..” hun tav og vendte sig om og gik hen til det bord hun havde sat sin bog ved, standset efter at have lagt hånden på bogen og vendte blikket mod ham ”Har du nogensinde tænkt over at vi måske bliver brugt som våben?” spurgte hun lavt og med tydelig bekymring i blikket.
---------------- ------------ ----------------------
Word: 304 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: N/A
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 20, 2011 18:56:30 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/i] Nigel knyttede sine hænder hårdt sammen for ikke at begynde at gå i raseri. Hvorfor så hun tingene på den ene måde? Havde hun prøvet hvordan det var at være tvunget igennem de valg man ikke selv kunne tage.. Han så ikke engang på hende, da hun spurgte ham, men med ganske rolig og følelsesløs stemme svarede han: "Hvad skulle mit svar betyde når du ikke kan nogen som er forbundet med det her sted seriøst.."Først der kiggede han på hende. Hans skuffelse var meget tydeligt i hans øjne, men resten af ham virkelig helt følelsesløs, tomt og koldt.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Jaejoong - I'll Protect You Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 19:07:59 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
At hun skuffede ham betød intet, hvad betød det at skuffe en fremmed når hun havde skuffet familie? Intet, ikke for hende, intet betød længere, hun var alene, ensom, overladt til sig selv og skæbnen. Hun havde været igennem en del, og selvom hun mentalt havde været alene… det meste af sit liv.. ja bortset for to uger på et børnehjem hvor hun havde fået en veninde, ja så havde hun været alene. Hans svar, den tydelige skuffelse, samt vrede var tydelig. Den vrede hun så i hans øjne fik nakkehårene til at rejse sig ”Tag det ikke personligt Nigel… vi er blot brikker i det her spil.. ingen af os overlever det.. men nogen.. er mere værdifulde end andre” hun vendte sig om mod ham helt og betragtede ham med hovedet på skrå ”Tænk på det som et skakspil, kongen ofre gerne en simpel bonde for at komme et skridt nærmere sejren, for mit vedkommende, har jeg altid været bonden, så bebrejd mig ikke at jeg ikke kan tage noget af det her seriøst… hvorfor skulle en vild fremmed.. som skolens rektor, lærerne eller nogen andre, ville hjælpe mig.. uden at få noget som helst tilbage?” hun tav og sukket ”Jeg håber virkelig ikke sandheden gener dig.. eller… den sandhed jeg tror på” hun samlede sin bog op, smilede skævt til ham og kastede et blik rundt i lokalet.
---------------- ------------ ----------------------
Word: 230 Tag: Nigel Outfit: N/A
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 20, 2011 19:21:57 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/color] svarede han med en rolig og lidt blidere stemme. "Hvis du virkelig føler skolen som et skakspil til udstilling du synes det er, jamen hvad laver du her så..?" stemmen og blikket blev kun blidere, men hans ansigt var uforandret. Hans blik gled ned på gulvet. Han ventede kun på hendes svar.. [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Jaejoong - I'll Protect You Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 20, 2011 19:29:53 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hun fulgte ham med blikket idet han rejste sig og regnet med en form for skideballe eller vrede men intet. I hvert fald ikke i den retning forlod hans læber i stedet for var hans stemme blid, venlig og det undret hende. Hvorfor blev hun ikke skældt ud på? Det var hvad hun var van til.. hun anede ikke hvordan hun ville reagere overfor hans blide stemme, for det var hun ikke van til. Hun så forvirret på ham i starten men tog sig sammen, han havde jo lige givet hende ret, men på samme tid stillet hende et vigtigt spørgsmål. Et spørgsmål som hun havde løbet fra så længe og som fik hendes mave til at trække sig sammen nu hvor hun tænkte over det, hendes mund gik op men intet forlod hendes læber og hun lukkede munden, sukkede og satte bogen fra sig igen på bordet. Hun bed sig i underlæben ”Fordi.. ” hun tav endnu engang, trak vejret dybt og så nu væk fra det punkt på hans bryst som hun havde set på og op til hans mørke øjne ”Fordi jeg ikke har andre sted at være… fordi jeg er jagtet derude… fordi jeg måske kan blive en del af noget..” hvorfor følte hun sig så pokkers svag! Hun følte sig så svag, skrøbelig og hun hadede det! hun pressede læberne hårdt sammen. ”Fordi jeg ikke har noget valg for pokker! Akkurat som du ikke har! eller som nogen af os andre her har!” råbte hun med vrede, frustration og forvirring lysende ud af øjnene.
---------------- ------------ ----------------------Word: 259 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: Clik
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 20, 2011 19:49:19 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/color] det var lige så meget hans egen sag han snakkede om det. Ej heller havde han haft noget valg, ej heller havde han andre steder at være, også han var blevet jaget, tiltrods af mange rovdyrs dna var knyttet med hans eget. Han vidste selv hvordan vrede, frustrationen og forvirringen kunne tvinge en i knæ og ønske at vælge livet fra.. Efter Nigels mening burde man tage imod det man er blevet givet, leve med det og få det bedste ud af det. Han forstod stadig ikke hvorfor han dog holdt den form for "tale" overfor hende. Det var bestemt ikke hans stil normalt. Mon det var hans irriterende svaghed for at hjælpe dem, som virkede til at ha' brug for det? [/left][/ul] ------------- Note: x Translate: x Music: Jaejoong - I'll Protect You Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 21, 2011 14:17:33 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hans svar fik hende til at himle med øjnene ”Det lyder som om du har holdt den tale mange gange før.. og ved du hvad? Jeg vil ikke høre den, for problemet ligger nemlig hverken hos dig eller mig.. ellers vores evner.. men hos de folk udenfor, det er ikke os der skal tilpasse os dem men dem der skal kunne leve med os!” hun tav endnu engang så på ham med sit stædige faste blik. Hvis han troede han kunne hjælpe hende tog han fejl, for hun havde ikke brug for hjælp, det var de folk uden for skolens murer der havde behov for hjælp og det burde da være tydeligt for enhver. Hun trak vejret dybt, trak kortet op fra nederdelen hvor hun havde hægtet den fast og folede den ud blot for at finde ud af hvor hun kunne tage hen for at være alene. Hun søgte et sted udendørs, for hun kunne mærke at hun trængte til frisk luft, havde hun været alle andre steder i bygningen ville hun nok have søgt herop for at spille lidt musik og for aggressionerne ud af kroppen men nu var det jo ikke tilfældet. Hendes blik gled hen over græsarealerne og faldt derefter på noget der virkede til at være nogle træer, forhåbentlig kunne hun være alene der, kravle op i et træ og blot sidde og tænke. Hun folede kortet sammen og så på ham, nu med et mere roligt blik end før ”Det ligner mig ikke at skændes med folk jeg knap kender, men dog vil jeg takke dig for hjælpen… du var.. en interessant person” sagde hun i en lille afsked inden hun gjorde mine til at vende sig om og gå.
---------------- ------------ ----------------------Word: 286 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: Clik
|
|
|
Post by Nigel Lynwood on Oct 21, 2011 18:27:22 GMT
I seem to miss the missing part, she's still my favorite work of art The picture is clear and I'm still fact she's fiction Nothing has changed cause I'm still fact - she's fiction [/font] -------------[/center] [/color] sagde han roligt og smilede skævt og grinte en smule. Da hun trak kortet op fra hendes nederdel vendte han sig fra hende og gik over og satte sig ved klaveret. Hans egne finger gled kort hen over tangenterne, uden at trykke ned på dem. Han lyttede til hvad hun sagde til ham, men reagerede ikke videre over hendes mindre afsked. Det var også et dumt emne som de var endt ud i. Det var mange meninger og holderinger og uheldigvis handlede det om dem alle. "Du var også en... interessant person, Elisabeth" svarede han roligt og begyndte at spille stille og roligt, da han regnede med at hun nok ikke ville blive hængende meget længere.. [/left][/ul] -------------Note: MelodienTranslate: x Music: Kelly Rowland - Down For Whatever Tag: Elisabeth
|
|
|
Post by Elisabeth Hi Hamilton on Oct 21, 2011 18:37:13 GMT
My gift to you is my love Given from deep within my heart It is the best I have to offer And its yours until this earth we depart ---------------- ------------- --------------
Hun tvivlede ikke på at han kunne have holdt en tale hvis han virkelig ønskede det. Hun himlede med øjnene ”Ja det tvivler jeg ikke på når du siger det på den måde” svarede hun i en lettere mumlen. Hans svar på det andet hun havde sagt ændrede på intet. Hun fulgte ham kort med blikket idet han bevægede sig hen til hendes elskede instrument og da han satte sig og gav sig til at spille var hun ud af døren. Hun lukkede stille døren bag sig og begav sig ned af trapperne mod det frie åbne himlen hvor vinden straks tog fat i hendes hår, hun svævede hen over jorden med bogen ved favnen og fandt en meget stille afdeling ved græsarealerne, en passende træ med en passende gren fangede hendes blik og snart var hun oppe og sidde der. Hun lukkede øjnene, sukkede tungt og fortrød at være kommet ind på det emne. *På den måde får du aldrig venner Hi…* stemmen lød i hendes hoved *Jeg har ikke behov for nogen* svarede hun den første tanke.
///out
---------------- ------------ ----------------------Word: 179 Tag: Nigel Outfit: N/A Mucis: Clik
|
|